Let me patch you up (Razor)

"Yeah! Yeah, I'm great," sagde Reign med en ubetinget, nærmest skræmmende begejstring i både tone og ansigt. Da det hurtigt gik op for ham, hvor forvirrende det måtte se ud og lyde, og Razors blik bekræftede dette, var han klar over, han måtte underminere sit humørskift, bare en smule, hvis han ville have ham ud uden spørgsmål og uden, han mistænkte noget.
"I mean, I'm mad. Of course, I'm mad," forsøgte han for ikke at skride så langt væk fra de holdninger, han kun minutter før, havde skældt ud for, "but, I mean, it's not really for me to decide what you should and shouldn't do, anyways, so... yeah."

Det lød stadig urealistisk i Reigns egne ører, da det slet ikke var lig ham at sige sådan noget. Han var heller ikke sikker på, Razor ville falde for den. På den anden side kunne knægten være ligeglad - så længe han kunne gå ud og få sit blod med god bevidsthed, kunne det være, Reigns humørsvingninger ikke rørte ham.
Dog turde han ikke tage chancen. Derfor drejede han Razor omkring, indtil fronten var mod udgangen, og puffede ham ud af den. Deja vú indtraf i hovedet på ham fra dengang, han smed drengen ud af sin hytte, men med en hurtig hovedrysten var den følelse væk igen.
"Bye, kid. Be safe," sagde Reign så bare hurtigt og fik smækket døren i, hvorefter han vendte ryggen til og lod et langt, lettelsens suk forlade sine læber.

Det kunne have været gået bedre, vidste han. Men Razor var væk, og det var det vigtigste. Selvom det nu var underligt... da han først mødte ham, ville han have ham væk, fordi han var en skør, voldelig, måske endda ond, halvdæmon. Og nu var det hele vendt på hovedet - nu ville han have ham væk, fordi han kunne lide ham. Lidt for meget. Alt for meget.
Reign tog sig til kinden og gav den et lille dask, mens han lod som om, det hjalp. Han burde tage sig sammen. Nej, han skulle tage sig sammen! Det var en helt igennem latterlig situation, han havde sat sig selv i. For det var uden tvivl, han egen skyld, at han kunne bilde sådan noget ind. Hvis skyld skulle det ellers være?

Razor stod helt stille med blikket rettet mod Reign. Razor havde normalt en tendens til at blive forvirret, og var det meget tit. Men lige i dette tilfælde nåede det langt ud over det sædvanlige, han kunne slet ikke finde ud af hvad der foregik. Reign virkede ikke sur - men på den anden side, var det han sagde ikke ligefrem noget der lød positivt.
" Okay fine.. you're mad.. so you want me to leave? I.. okay. I don't get it. " sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i håret før han bed sig en smule i læben. Han kunne slet ikke rigtig finde ud af hvad han egentlig skulle gøre. Dog gjorde Reign det kort efter ret klart hvad det var han ville have ham til. Razor var kort et øjeblik en smule modstridende men valgte så til sidst at træde ud af døren. Dog vendte han sig hurtigt om mod Reign. " Hey hold on!.. Hey.. wa.. " mere nåede han ikke at sige, før døren blev smækket. Han rynkede panden lidt og stod med blikket mod den lukkede dør. Han rynkede kort næsen en smule - det gik stærkt.
Det tog ham alligevel en del tid før han lige fik samlet sine tanker. Det var alt for forvirrende og et øjeblik overvejede han bare at smutte sin vej. Nu hvor det var tydeligt at det var hvad der nok var blevet ment med det. Lige som sidste gang - Reign havde en vane for at smide ham ud efterhånden. Han blev dog alligevel stående.

" Reign?.. I know you're mad.. but.. Umm, could you at least let me pay you back? " spurgte han så bare lidt, og løftede hånden op for banke en smule på døren. Der var ingen grund til at han smuttede nogen steder inden det hvert fald var på plads. Han anede ikke om han ville se Reign igen sådan lige foreløbig og hvis det ikke var tilfældet ville han gerne have at han havde fået sine penge tilbage. Det var hvad Razor var kommet frem til. Det var det mindste han kunne gøre som tak for hjælpen, om Reign ville have det eller ej. Han regnede ikke med at Reign ville blive her hvis Razor smuttede så at komme tilbage hertil efter at have hentet pengene.
" I'm not leaving unless you go with." tilføjede han så bare lidt. Et eller andet sted var han ligeglad med om det så var en sur Reign han skulle have med - pengene skulle han have. Så kunne blodet måske nok også godt vente til efter det var ordnet.

Hastigheden på Reigns hjertebanken, der var ved at føles normal igen, øgedes, da Razors stemme lød igen, omme bag døren, efterfulgt af en banken. Pengene... han ville betale tilbage. Selvfølgelig. Det havde han nævnt før.
Reign, der helst ville væk fra byen med det samme, eventuelt tænke tingene igennem på vejen hjem, ville for intet i verden kigge mere på knægten, så han sagde bare, "no, it's fine. Just go away," med et lille håb om, at han ville skride, selvom chancen var lille med en så stædig møgunge, stående og bankende.

Ganske rigtigt forlod Razor ikke kroen, og Reign rullede øjne af hans fascinerende men samtidig møgfrustrerende dedikation.
Han overvejede, hvad han kunne sige, men kunne ikke finde på noget, der ikke lød som noget, han allerede havde sagt. Måske han bare skulle lade som om, han var vred - gøre Razor så ked af det, at han ikke kunne gøre andet end at gå. På den anden side ville det ikke gå - ét hundehvalpeblik fra den dreng, og så ville facaden ryge. Desuden var det svært at gøre ham ked af det - rigtig ked af det i hvert fald.
Til sidst besluttede han sig for at åbne døren. Måske var Razor mere samarbejdsvillig, hvis han kunne se på Reigns blik, at han var seriøs omkring det.
Dog endte den kun på klem med hånden og halvdelen af kroppen placeret foran den, så knægten ikke kunne brase ind. "I'm serious. Don't pay me back. You need the money more than I do," forklarede han med blikket nede på halvdæmonen i håbet om, at han ville forstå det. Selvfølgelig ville det ikke gøre Reign noget at få pengene tilbage, men hvis Razor ikke havde dem på sig i dette øjeblik, var han ikke interesseret. For meget besvær og alt for meget tid, han ellers kunne have brugt på at komme videre med sit liv, spildt.

Han rynkede kort næsen lidt og stædig som han var blev han selvfølgelig stående. En ting var at han gerne ville betale tilbage, en anden ting var at han et eller andet sted ikke havde lyst til at de igen! skulle skille veje ved at Reign smækkede en dør bag ham. Det var ærligt talt ikke det mest fantastiske - og det kunne selv en normalt ellers følelses kold Razor mene. Han skubbede sin ene hånd lidt ned i sin bukselomme, mens han med den anden pillede lidt ved halsbåndet som sad om hans hals. Ventetiden på at der skete noget på den anden side af døren virkede nærmest som en evighed og Razors tålmodighed blev sat på prøve. For ikke at nævne den ratløshed som forvirringen havde forstærket.

Endelig gik døren op og han rettede blikket mod Reign. Han ignorerede lidt det alvorlige udtryk Reign havde med sig i døråbningen. Det betød ikke så meget, Razor stod stadig ved at han under alle omstændigheder ville betale tilbage. " I want to pay you back. I need to pay you back. You have to at least let me do one thing right.. Didn't you have that dream of yours? Moving to Hum....Hum what was it called again? Humi.. Hum-something. Anyway! You wont get far if you don't have any money. Because you use them on me? " sagde han så lidt og rynkede kort panden en smule. Han skævede kort lidt ned af gangen, før hans blik igen faldt tilbage på Reign. " Besides, I don't need money anyway, and I won't be for a long time. " sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Razor betalte ikke for andet end fornøjelser - hvilket han for det meste alligevel ikke betale for, fordi de ting han fandt fornøjelses værdige var gratis. Han boede ved folk og behøvede ikke betale, det samme galt når det kom til mad - hvis han ikke skaffede det selv så fik han det serveret. Tøj, tja - det var heller ikke svært at få fingrene i hvis man så sød nok ud.

" It's not that far. It won't take long. I p.. I'll try to leave you alone afterwards.. " sagde han så lidt og sendte Reign et lille smil, et lidt sødt et af slagsen - i håb om at det måske kunne hjælpe lidt på at få ham trukket med. Ellers måtte han jo bare søge til Reign hytte senere med det. Hvis han var stædig nok til ikke at ville tage imod noget som helst nu. To stædige og uenige hoveder arbejde åbenbart ikke specielt godt sammen på nuværende tidspunkt.

Reign var ærlig talt overrasket over, at Razor huskede det, han havde sagt, om, at han gerne ville flytte til Humvita. Han lyttede altså - han gjorde langt fra altid, hvad der blev sagt, men han lyttede. Og det betød noget. Selvom det var uheldigt, at han kunne bruge netop det som en undskyldning for at få Reign med sig.
Det sidste overbevidste ham. Hvis det betød, de ikke behøvede at se hinanden mere, var det det værd. Desuden var idéen, om Razor rendende rundt i Firewood Village i tide og utide, udelukkende fordi han ville betale tilbage, ikke særlig tiltrækkende. Når han først fik ham ud af sit liv, skulle han helst blive ude, ellers ville det ikke blive let at glemme ham.

Reign, der havde skævet overvejende på dørkammen, sukkede opgivende og åbnede endelig døren helt. "Fine, I'll go with you," sagde han og gik ud på gangen med armene svingende dovent frem og tilbage som et forkælet barn, der ikke havde fået sin vilje. Det skulle bare overståes. Hvad end det så var, de skulle. Razor havde tydeligvis ikke pengene på sig, så han måtte have dem et andet sted. Bare han ikke gik ud og stjal, tænkte Reign for sig selv og kunne ikke lade være med at blive lidt nervøs ved tanken. Han ville bare stå og kigge, når sådan noget skete. Han hadede tyve og respekterede slet ikke den profession, de havde valgt. Selvfølgelig følte mange, det var en nødvendighed, det vidste han godt, men i sidste ende var det ofte deres egen skyld for ikke at søge hjælp overhovedet.
"So... where excactly are we going?" spurgte han med et søgende blik rundt i gangen, indtil han lod blikket hvile på Razor.

" Great! " sagde han med det samme, da Reign sagde at han ville gå med. Det havde virket - hvad han så end havde gjort der havde overtalt ham. Han skævede kort rundt men smuttede så ned af gangen med et lille smil om læben. At Reign alligevel valgte at gå med var en god ting. Han ville gerne betale ham tilbage og det var den nemmeste løsning på det. Nu var der ingen vej uden om. Reign måtte vade med og hvis han pludselig nægtede, så ville Razor da bare tvinge ham.

Han lod kort blikket glide over Reign, men rettede så bare frem igen. Det stak en smule i hans ben når hans gik og kunne bare håbe at stingene ville holde, så lægebesøget ikke var helt spildt i sidste ende - det var det nok ikke. Han satte måske i hemmelighed alligevel lidt pris på det - hvor meget han så end nægtede at indrømme det. Det samme galt med hans ribben, det var ikke yderligere behageligt - men til at holde ud. Så længe det hvert fald ikke blev værre. Han hadede allerede hvordan hans krop var begyndt at reagere på ting den normalt aldrig gjorde.

" We... are... going.. " sagde han så lidt til at begynde med og lod blikket glide rundt mens de gik afsted. Han valgte ikke at sige mere i et stykke tid. Det var først da de nåede udenfor og bevægede sig ned af gaden. Det var rart at være udenfor igen. Den friske luft og andet at kigge på end de 4 vægge der havde været deres omgivelser de sidste mange timer. Det kunne i længden gøre en helt ør i hovedet. Desuden blev det hurtigt en smule indelukket på sådan et værelse. De skulle vel alligevel afsted, Reign ville sikkert gerne hjem inden længe - han havde vel stadig Django et sted som sikkert savnede ham. Og hvis Razor ikke tog helt fejl - ville han alligevel gerne slippe af med den der belastende dæmon han nærmest havde været tvunget til at være i selskab med. Han kunne ikke lade være med at have bare en smule ondt af Reign.
" We're going to my old home.. No one lives there." sagde han så lidt med et lille smil om rettede blikket mod Reign. " If you see a ghost - don't freak out. Her name is Ayda and she's nice - if you don't piss her of I mean.. " sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Ayda, hans ikke biologiske søster holdt til i det gamle hus - men man kunne aldrig med sikkerhed vide at hun var der. Faktisk havde han ikke set hende længe, og det på trods af at han havde været forbi der en del gange siden.

Reign fulgte med Razor i et roligt men fast tempo, da han langt fra havde glemt rædslen på knægtens ben, der måtte gøre ondt som bare pokker at gå rundt med. Han havde nok pebet, hvis det havde været ham selv. Først et knivstiv og så syninger - sådan noget måtte man godt pibe over. Men Razor var hårdfør, og så sørgede halvdæmonen i ham garanteret også for at dulme smerten lidt.
Han ventede tålmodigt på et svar på sit spørgsmål. Da det kom, mærkede han med det samme en utryg følelse knuge sig indeni maven på ham. Om det var på grund af det med spøgelset, eller bare fordi han ikke havde lyst til at se, hvordan en så ødelagt drengs barndomshjem så ud, vidste han ikke. Nok en blanding af begge ting.

"Great," fik han ironisk ud med rynket pande og blikket skævende hen mod en lille dreng, der sad og tiggede lige ude foran en gyde.
Han havde aldrig brudt sig om dette distrikt. Bortset fra bordellet, selvfølgelig, bordellet var helt fantastisk indbydende og kunne slet ikke sammenlignes med resten af stedets skidt. Men ellers var stedet bare et skræmmende og ubehageligt sted at opholde sig. Heldigvis for Reign havde han aftenen før været så træt og fokuseret på Razors helbred, at han ikke havde lagt mærke til alt det omkring sig, han ikke brød sig om. Men det gjorde han nu; nu missede han ikke en eneste af de elendigheder, de gik forbi. Hjemløse... syge... unge piger der solgte sig selv for en sølvmønt; det var sørgeligt.
For at få tankerne fra det og ikke gøre sig selv helt deprimeret, spurgte han, "have you ever considered getting your own place? I mean, I know you like being a slave and all but still... wouldn't it be nice to have a space of your own?" Reign kiggede op på himlen, mens de fortsat spadserede fremad. Himlen var blå og fyldt med små, hvide skyer, der hver især lignede flydende vatstykker - en perfekt dag til at tage til søen eller markedet eller bare til at gå rundt i sin have og samle de minitomater, der endelig var begyndt at modne. Men i stedet hang han ud med en nederdrægtig hybrid med et dæmonproblem hængende over sig. Hvor mon det var gået galt i hans liv?

Der var ikke meget over Reigns udtryk der talte for at han synes det var en specielt kærkommen plan. Det var dog ikke noget Razor tog sig yderligere af. Det var der pengene var. Han skulle i sidste ende bare være glad for at han fik dem - og måske at det ikke var stjålne penge. Ikke at det var noget Razor gjorde, men han var typen der hurtigt kunne blive mistænkt for det. Det virkede dog til at andre ting fangede den andens opmærksomhed - hvilket bare fik Razor til at rette blikket frem. Omgivelserne påvirkede ham ikke yderligere. Godt nok var der ikke meget glæde at finde i folk de passerede, men de var da i live - hvilket var heldigt for dem. I sådan en verden som denne burde man sætte mere pris på sin eksistens. Razor var selv dårlig til det, han legede med ilden i lige meget hvad han foretog sig.

" Not really no.. " sagde han så bare kort, før han rettede blikket mod Reign. " My own place sounds so boring and... no, just no. " tilføjede han så lidt med et lille grin, et grin som dog falmede få sekunder efter. Meget mod hans vilje måtte han sænke farten et øjeblik. Han rynkede kort næsen lidt og holdt blikket frem for sig på jorden. Det gjorde åbenbart ondt at grine - hvorfor gjorde sådan en ting ondt? " Besides, I need people around. " mumlede han så lidt. Der var egentlig ikke så meget i det - Razor havde brug for folk omkring sig for ikke at kede sig. Kedsomheden var hans værste fjende og han havde ikke tænkt sig at øge chancen for at den ville dukke op, ved at bo for sig selv. Heller ikke selvom mulighederne for det var der.

Han skævede kort lidt mod Reign " So... is this going to be the last time I see you? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han kunne ikke rigtig med sig selv finde ud af om han egentlig ønskede at det skulle være sidste gang. Han havde på fornemmelsen at det godt kunne være tilfældet, men af en eller anden grund synes han ikke helt om tanken. " I mean..I don't know - Would you get mad if I.. probably.. Hm. Nah, just forget it. " sagde han så bare lidt eftersom han lidt forvirrede sig selv hvad han egentlig ville sige. Måske ville han have spurgte om han ville blive sur hvis han besøgte ham - men eftersom Reign havde gjort det klart at han ikke ville have besøg, kunne Razor jo egentlig ligeså godt lade være med at spørge. " If I see you? do you want me to ignore you? or can I say hi? " spurgte han så - mest fordi.. han kunne ikke lade emnet ligge.

"You're weird," mumlede Reign lavt, næsten lydløst, ud af Razors svar efter at have sat farten ned, så han ikke endte med at gå fra ham. Hans forklaring gav i hans hoved ingen mening. Selvfølgelig ville det være forfærdeligt at være helt alene og aldrig få besøg og aldrig kunne besøge nogen for den sags skyld - men at bo for sig selv og have et sted, man kunne kalde sit eget og være sig selv i, det var uundværligt i Reigns hoved. At kunne slappe af i sit eget nærvær med en god bog, noget god mad eller en så ligegyldig ting som en kortkabale. Selv hvis det skete, at han flyttede sammen med nogen, ville han stadig have sit personlige rum og sin personlige tid, havde han allerede bestemt sig for.
Men, okay - han kunne ærlig talt heller ikke se Razor for sig med hverken en bog, et spil kort eller hjemmelavet mad, der ikke stadig var råt og friskt.

Det gav et lille sug i maven på ham, da knægten spurgte ind til, om de ville se hinanden igen, og han flyttede endelig blikket væk fra himlen og frem for sig i stedet. Selvfølgelig havde han lyst til at se ham igen. Tanken om, at det ikke skulle ske, var nærmest ulidelig og gjorde ondt i hele kroppen, helt ned til tåspidserne. Men sådan måtte det være, og sådan skulle det blive. Han nægtede at bukke under for sin egen svaghed.
"I'd rather you just ignored me," sagde Reign henkastet efter at have ladet Razor tale helt ud. Han hadede at lyve men kunne ikke se, han havde andre valg i en situation som denne. At fortælle sandheden var udelukket, og at give knægten lov til at hilse på ham, ville være som at bide sig selv i bagdelen. Det ville i forvejen ikke blive nemt at glemme en så bemærkelsesværdig person, så det ville være helt umuligt, hvis han kom rendende fra tid til anden med sin dumme, tillokkende personlighed.
"So, yeah, it'll probably be the last time we see each other," tilføjede han ligeså henkastet som før og ignorerede den stikkende følelse i brystkassen. Han tvang et lille smil frem og så endelig på Razor, "but it's okay. We had fun. At least I know I did."

" Mmmh.. maybe, but you're weirder! " sagde han så bare hurtigt med et lille smil. Om det helt var sandheden ville ingen nogensinde kunne udtale sig om. Alle ville se det at være 'underlig' på forskellige måder. Razor mente Reign var mærkelig, og det havde han ment rimelig meget hele tiden han havde kendt ham - men han var på den anden side også ret sikker på at det galt den anden vej rundt. Hvorfor, helt præcis at han mente han var mærkelig, det vidste han ikke. Han mente vel bare at han havde underlige holdninger til ting - som fx at han hellere ville rende rundt og lede efter en læge frem for at drikke noget blod som ville kunne klare jobbet på ingen tid. Eller det at han brugte en eftermiddag på at rende rundt i skoven og samle planter. Det var i Razors hoved helt ved siden af.

" What if need a fix of human? I mean - you are kinda the only human I've ever just talked too.. and not just sta.. " han stoppede sig selv i sin sætning, og rystede kort lidt på hovedet. Det var nok ikke smart at dele flere bizarre gerninger. " I'll try.. not to say hi then.. " sagde han så bare lidt, dog en smule modstridende og rynkede kort næsen lidt. Nah, han var ikke helt tilfreds med det svar.
Han rettede så bare blikket frem og fosøgte at fokusere lidt på vejen de skulle gå frem for - alt andet. Han svingede kort lidt med sin ene arm, men skævede sig så kort tilbage hen over skulderen. " So, what are you planning on doing when you get home? Django probably misses you.. You must be hungry! I bet you're going to cook up something delicious! am I right? " spurgte han så lidt og rettede blikket tilbage mod Reign. Han måtte nok hellere skubbe emnet hen på noget andet. Desuden var han en smule nysgerrig og eftersom de nærmede sig huset, måtte han hellere fyre nogle spørgsmål af inden deres vejes skilles.

Huset kom til syne længere fremme - det var let at kende, hækken der indrammede huset og den tilhørende have, var helt ustyrlig og slet ikke plejet som alle andre hække i dette kvarter. Huset så sørgeligt ud - men mest var det den kolde fornemmelse der altid hang i luften omkring ved huset. Man kunne nærmest dufte den terror der hang over stedet. Det var et hus bygget i træ, 2 etager med en stor have som var tydeligt tilgroet og man kunne faktisk nærmest ikke se den nederste del af huset. Det var tydeligt at ingen havde været her og ordne i noget som helst. De eneste der egentlig havde været der siden ulykken var Razor - også selvfølgelig Ayda - men hun synes ikke at være til at få øje på nogen steder lige på nuværende tidspunkt.
Razor skubbede lågen op indtil haven og skævede rundt. " So.. this is it.. " mumlede han lidt men rettede så blikket mod døren indtil huset som man kunne se i den anden ende af haven.

Reign rynkede brynene af det, Razor skulle til at sige, og var egentlig godt tilfreds med, at han ikke færdiggjorde sætningen, da han havde på fornemmelsen, han ikke havde lyst til at høre det. På det anden side ville det måske have været en god ting - der var ikke noget som at få opridset hvor psykisk syg, Razor var, for at hjælpe ham med at synes mindre om ham og glemme den latterlige forblændelse.
"Good. Good," Reign nikkede let og så frem for sig igen. Han holdte masken, selvom det irriterede ham en lille smule, at knægten ikke virkede det mindste interesseret i, at deres forhold skulle vare ved. Selvfølgelig var det fantastisk, at begge parter var enige, faktisk var det det ultimativt bedste, han kunne have håbet på. Alligevel var han skuffet.

"Yeah, Django needs to be fed. And so do I. I gotta talk to my boss first, though. He's gonna kill me for skipping work today," svarede Reign, der havde ladet sit blik vandre rundt på omgivelserne igen, mens han koncentrerede sig om ikke at vise den mopsede følelse fra før, der stadig lå og rungede indeni ham.
Han førte hånden op til halsen og gnubbede den lidt, mens han forsøgte at få en lille knæklyd frem fra nakken - for selvom han havde sovet overraskende godt, kunne det godt mærkes, at sengen havde været af elendig kvalitet. "What about you?" spurgte han imens, "what are you gonna do in Dragons Peak? Y'know, at your friend's place."

Huset fangede allerede Reigns blik, inden han vidste, det var der, de skulle ind. Det var et flot hus. Eller... det havde garanteret været et flot hus, inden det var endt, som det nu var. Der boede tydeligvis ingen derinde. Bortset fra spøgelset selvfølgelig, men hun talte ikke rigtig.
Han førte blikket rundt på det, han fra sin position kunne se, inden han tøvende trådte ind gennem lågen og ind i forhaven. Det så endnu værre ud inde bag hækken, når man kom helt tæt på. Ironisk nok lignede det et klassisk spøgelseshus.
"It's... nice," fik Reign ud som det første, han lige kunne tænke på. Man skulle være idiot for at vide, at han løj, men det betød ikke så meget. Han regnede ikke med, Razor havde et specielt forhold til huset og ikke ville have, det blev fornærmet. Ellers havde han vel slået sig ned i det allerede.

" Oh... " sagde han kort lidt og lod blikket hvile mod Reign. " He'll forgive you! " tilføjede han så hurtigt med et enkelt nik. Egoistisk nok havde Razor slet ikke overvejet at Reign sådan set havde et liv og et arbejde at passe - men alligevel havde han valgt at bruge tiden sammen med Razor. Det var sødt, meget. Og det satte pludselig tingene en smule i perspektiv. Og prikkede lidt til ham indeni, hvilket fik et lille smil frem på hans læber. Også selvom det måske egentlig ikke var meningen man skulle smile af at Reign i sidste ende var i risiko for at blive slået ihjel af en sur boss. Eller endnu værre! - ende i en fyring eller slem skideballe! Måske en løn nedsættelse. Men smilet forsvandt dog ikke alligevel.
" I don't know.. He's probably busy doing.. important stuff, so I guess just hang around by myself - as boring as that sounds.. " mumlede han så lidt før han kort kneb øjnene lidt sammen. Dog virkede det nu som om at de gange Razor havde valgt at besøge herskeren over Dragons Peak, så fandt han altid tid til Razor. Razor nød også selskabet af den mand, han var interessant og på sine egne måder utrolig underholdende. Desuden tilbød han et liv i luksus som en som Razor havde svært ved at sige nej til. Han kunne komme og gå som han havde lyst og stadig få mad og en blød seng at sove i. Og der blev ikke krævet noget af ham, ikke det mindste.
" But...well, he does own a castle - so I might find something to do. " tilføjede han så bare lige kort med et halv skævt smil om læben. Han rettede blikket lidt mod Reign - men så mod huset i stedet. Et øjeblik troede han først at det var hans dumme ribben der spillede ham et pus - men så gik det op for ham at det slet ikke var der det gjorde ondt. Det var bare i det hele taget hele hans brystkasse der trak sig sammen. Måske havde han alligevel ikke lyst til at tage afsted. Han rynkede kort panden en smule, men rystede det så bare ud af hovedet.

" Mmm, and you are a horrible liar " sagde han så bare drillende med et smil og holdt kort blikket mod Reign, men smuttede så hen og lukkede døren op. Den førte ind i en støvet gang. Her lugtede ikke fantastisk - en smule fugtigt nok nærmere. Razor trådte bare ind og lod døren stå åben så Reign kunne følge med hvis det var det han ville. Huset var stadig fuldt møbleret. Det var i sidste ende stemningen der lå omkring hele grunden der sikkert havde gjort at ingen havde valgt at tage hånd om det. Der var tråds alt sket et massemord i haven og en sjæl havde valgt at blive - det var ikke ligefrem eftertragtet.
Han smuttede gennem gangen og videre ind i en stor stue hvor han trådte hen til en væg og skubbede et maleri til side så en låge kom til syne. Den åbnede han så bare og ragede hånden ind for at snuppe en træ æske der lå gemt i væggen. En eller anden måde skulle man vel gemme sine værdi genstande - kassen indeholdt dog kun små poser med mønter af forskellig værdi. Smykker og andre ting som havde tilhørt familien var blevet stjålet kort efter 'uheldet'

"Probably," Reign kløede sig bare lidt på næsen og var egentlig ikke specielt nervøs for at skulle mødes med bagermesteren og undskylde. For selvom han var en stor, rund mand og samtidig en hård og krævende chef, så vidste Reign, at han godt kunne lide ham og aldrig ville fyre ham, med mindre han virkelig gjorde noget utilgiveligt. Han var en god mand, en god chef og en endnu bedre ven. Desuden bagte han de mest fantastiske kanelkringler.

Tanken gjorde ham ulideligt sulten, og han valgte derfor at fokusere helt og holdent på Razors svar for ikke at skulle have kanelkringler på hjernen resten af dagen.
"A castle?" gentog Reign og var oprigtigt interesseret og nysgerrig, hvilket hans ansigt heller ikke kunne skjule. Han nåede dog ikke at spørge ind til det, før Razor var gået indenfor, og han selv luntede med.
Stedet var lige så grimt indenfor som udenfor. Igen havde stedet masser af potentiale og var sikkert skønt, da det var i god stand, men nu var det bare faldefærdigt og ubeboeligt.
Han vendte sig hastigt om, da en lyd lød fra den modsatte ende af gangen, og hans første indskydelse var, at det var et spøgelse - heldigvis var det bare en rotte, der havde bevæget sig ind i sit hul i hjørnet. Reign var ikke sikker på, hvorfor han var bange for spøgelset. Hvis Razor kendte hende, var han jo i sikkerhed. Det var nok på grund af alle de uhyggelige spøgelseshistorier, han have læst - de havde haft en dårlig indflydelse på ham.

Han trådte ind i stuen efter drengen og hen mod ham, mens han undersøgte rummet med øjnene. "So," begyndte han og førte i stedet blikket ned på kassen, "who's your friend? The guy with the castle? He sounds like a big shot." Det var ikke ligefrem en standard ting at have sit eget slot, så han måtte være en magtfuld person af en art.

Han skævede kort lidt mod Reign før han trak på skuldrene. Han fik skubbet låget af kassen og snuppede en af de små poser fra den, og tjekkede kort indholdet. " I hope that'll do.. Catch." sagde han så bare med et lille smil, før han kastede den posen med mønterne til Reign. Der skulle hvert fald gerne være nok til at dække de udgifter Reign havde brug på Razor, både overnatning og læge. Måske lidt ekstra. Penge betød ikke meget for Razor, men det betød noget for Reign og han fortjente at få det tilbage som han havde lagt ud.

Han stod så et øjeblik med blikket på kassen, overvejede om han burde tage resten med sig. Han kunne ikke vide hvornår han ville komme tilbage, om han overhovedet ville komme tilbage. Hvis han besluttede sig for at slå sig ned i Dragons Peak, sådan rigtigt. Så var der vel ingen grund til at efterlade pengene her. Hans blik gled lidt hen mod Reign. Razor havde stadig ikke svaret på hans spørgsmål. Det var vel egentlig et simpelt spørgsmål, men ikke yderligere interessant.
" Sean McGivens, If you know him.. He kinda owns Dragons Peak.. Rules the city with some other guy I haven't meet yet. " sagde han så bare lidt med et kort lidt skævt smil. Det var stadig et mysterium for Razor hvorfor en mand med så meget mellem hænderne kunne finde Razor interessant - han klagede dog ikke over det. Undrede sig bare.
" He's quite weird and interresting though but.. well.. I don't know. " sagde han så bare lidt og trak kort lidt på den ene skulder men sendte så bare Reign et halv skævt smil. " You probably wouldn't like him. The fact that he's a demon and all.. " tilføjede han så lidt. Han var jo ikke engang halv af noget, han var fuldt ud dæmon og en grum en af slagsen, også selvom han udad til ikke virkede som en ond og blodig en. Men Razor kendte alligevel til lidt af de tanker der kørte rundt i hovedet på manden. Spændende og uforståeligt.

Han rystede kort lidt på hovedet, bare lige for at slå tankerne omkring alt det der foregik der ud af hovedet - og rettede sin fulde opmærksomhed mod Reign. Hvilken han dog ikke fik en bedre følelse i kroppen af. Han bed sig kort lidt i læben. " Reign.. I'm not sure I can stay away.. I mean, ignore you if I see you.. " fik han så frem mumlet efter nærmest at have stirret på fyren der stod foran ham et par øjeblikke. Der var noget i ham der trak efter ikke at ville have at det var sidste gang de så hinanden. " It hurts.. " tilføjede han så bare kort lidt, måske lidt mumlende før han pillede lidt sine fingre.

Reign greb posen med én hånd og kiggede lidt ned på den, inden han satte den fast til sit bælte. Han gad ikke tælle dem. Var egentlig ligeglad med, om der var lidt mindre, end hvad han havde brugt, i. Det var pænt af Razor overhovedet at betale nogle af pengene tilbage, når han ikke havde bedt om det på noget tidspunkt. "Thanks," forlod ham roligt, mens han hev lidt ud i posen for at være sikker på, den ikke faldt af på turen hjem. Det ville være noget af et antiklimaks.

Reign løftede først blikket fra posen, da hans spørgsmål blev besvaret, "yeah, I've heard the name," sagde han tænksomt, mens han overvejede, hvad han mere vidste om ham. Men uanset hvor meget, han gravede, kunne han ikke finde flere informationer end dem, Razor allerede havde givet ham, så han lod det ligge. Selvom han ikke kunne lade være med at undre sig over, hvad sådan en mand lavede med en lille unge som Razor, der ikke engang var fuld dæmon og da slet ikke kunne hjælpe til med alle de ting, man, som hersker, skulle klare.
"Nope, probaly wouldn't," gav Reign ham ret med blikket skævende til siden og pegefingeren kradsende mod sin tinding i et kort øjeblik. Han ville nok aldrig selv kunne være ven med en dæmon. Uanset hvordan han havde det med Razor, var han overbevist om, at dæmoner var onde hele vejen igennem, og den gnist af godhed, alle havde i sig, forsvandt så snart de blev født. Hans erfaringer med dæmoner havde i hvert fald ikke modbevist hans teori, da de altid havde været magtliderlige eller voldelige eller begge ting på samme tid, og han forstod overhovedet ikke, hvad hans forældre så i dem.

Reigns tanker havde bevæget sig så dybt ind i emnet, at han helt glemte at lægge mærke til, hvor længe de stod der uden at sige noget. Til gengæld glemte han alt om Sean McGivens, Dragons Peak og dæmoner, da Razor sagde noget dybt uventet.
Han så direkte på ham med krummede bryn og et generelt utilpas ansigtsudtryk, da det ikke ligefrem var hverken nemt eller smertefrit at forholde sig rolig i en situation, hvor han meget hellere ville lade sine følelser vælte ud.
Der gik lidt tid, inden han fik samlet sig nok til at kunne svare, "that's bullshit. You're not able to feel anything." Han slugte klumpen i sin hals, selvom den med det samme vendte tilbage igen. Det var frustrerende, ubehageligt og generelt en lortesituation, "I don't get it. What is your agenda with me? You know I don't like you and it's not like I'm the only person you know. Why can't you just hang out with Tatia og that Sean-guy, huh?"

Det var egentlig lidt underligt, forskellen på de to verdner Razor følte han levede i. Livet i Doomsville - det kunne på ingen måde sammenlignes med det liv han levede i Dragons Peak. Her var meget mere roligt, og det på trods af den episode som netop havde fundet sted. Man vidste normalt hvad dagene gik på når man opholdt sig i Doomsville medmindre selvfølgelig han besluttede spontane ting som gik galt. Hvilket ikke skete så ofte længere. Det var lettere der - at slippe afsted med det. Han rynkede kort næsen lidt. Han kunne egentlig ikke helt finde ud af hvilken et af stederne han synes bedst om. Men han behøvede vel heller ikke vælge? Det var vel okay at rende frem og tilbage, på trods af den lange rejse tid der var mellem stederne - så han det ikke som noget der burde være en barriere. Han kunne godt leve et dobbeltliv - bare lige for en stund.
Der var så mange planer der skulle udføres i Dragons Peak som Razor helst gerne så sig selv som en del af. Men samtidig kunne han ikke helt give slip på denne del af landet. Der var skoven, byen han kendte til. At sige farvel til sin herre virkede pludselig som den mindste ting i det hele.

Det glippede kort i Razor ved Reigns ord og han skævede mod ham, med en rynket pande. " Why are you the only one allowed feeling stuff? " knurrede han så bare kort. Det var egentlig ikke meningen, men Reign havde heller ikke ligefrem brugt ord som gavnede..
" You can't just make me, or choose for me to like og not like you, just because you don't like me. I don't think it works that way. " sagde han så bare lidt og lagde armene en smule over kors. Godt nok forstod han sig ikke specielt godt på følelser, faktisk slet ikke - men det betød ikke at de ikke var boblet op til overfladen og at han før eller senere blev nødt til at tage stilling til det. Desuden tvivlede han stærkt på at andre kunne bestemme hvordan følelser virkede for andre. Det virkede en smule for urealistisk. Medmindre det var sådan noget mind-control eller en voldsom manipulerende person. Hvilket Razor ikke så Reign som værende typen der kunne finde på. Det var han alt for godhjertet til.

" Well.. I like hanging out with you, even when you're mad - wich is kinda 90% of the time. " sagde han så bare lidt. Det var sikkert en af grundene til at Razor kunne lide at hænge ud med Reign, den fyr havde så mange forskellige følelser i sin krop at han ikke engang selv kunne finde ud af det - og var der en ting der dragede Razor til selskab af andre så var det de følelser han ikke selv vidste hvordan fungerede. Det var som en magnet. Noget han havde brug for at undersøge. Normalt var det kun frygten eller vreden i folk der trak ham til - men Reign havde meget mere. At Razor var røget i et hul på vejen, han ikke kunne komme op af - som roligt fyldte ham selv med følelser. Det var ikke planlagt, men virkeligheden kunne ikke altid planlægges.
" I like you, I told you that.. so many times. I don't know why.. I just do. I don't like the feeling I get, thinking that I might never see you again. And no! it's not just because you smell like a snack and got that georgous face you can't stop looking at. " sagde han så bare lige kort med et trak på den ene skulder. Reign var ikke bare et menneske, han var så meget mere og det var ikke noget Razor bare lige havde tænkt sig at glemme.

Reign lavede bare en utilfreds grimasse af Razors spørgsmål. Det var ikke retfærdigt overhovedet; han havde forsøgt at trække følelser ud af Razor en million gange, men det havde ikke virket. Ikke andet end dengang i hans hytte, da drengens familie blev nævnt, men han var ikke sikker på, det havde været følelser - det virkede nærmere som et lille angstanfald.
Samtidig føltes det også helt latterligt, at han skulle stå og belæres af en som Razor om netop følelser. Ikke at det, han sagde, lød helt forkert, men det var mere princippet i det. Den idiot ville ikke kunne skelne vrede fra jalousi eller glæde fra nervøsitet. Han kunne så meget andet, men følelser, dem havde han ikke styr på, og der var Reign sikker på, han trods alt var overmanden.

Det næste beviste kun hans pointe. Reign var ikke vred på Razor. Han havde været vred på ham en del gange men ofte var det bare irritationer, anspændthed og opgivelse. Nogen gange alle tingene samtidig. Og det faktum, at hans humørsvingninger gik fuldstændig amok, når han var vild med en person, hjalp heller ikke. Det sidste kunne Razor dog umuligt vide, så der var han undskyldt.

Halvdæmonens ærlighed var afsmittende, og Reign havde lyst til at fortælle ham, at, jo, han ville da også gerne se ham igen, men at det bare ikke gik. Men det kunne han ikke - det ville komme opfølgende spørgsmål, han ikke havde lyst til at svare på.
Han valgte i stedet for en anden sandhed. Så kunne han være ærlig uden at fortælle alt. "It's just that..." Reign så til siden med et suk, mens han tænksomt kløede sig i håret, overvejende omkring hvordan han kunne formulere det. Efter kort tid lod han blikket glide tilbage på knægten, "I'm scared when I'm with you. Not because you're a demon, it's because I don't want my friends and family to know that I'm hanging out with a... you know..." han rynkede lidt på næsen af sig selv, inden han fortsatte, "that came out wrong. It's just that, uhm... everyone knows that I'm not a big fan of your kind and I, uh... kind of don't wanna seem like a hypocrite, you know?" Han var ikke sikker på, om det havde været det rigtige at sige eller ej. Nu virkede han bare som et endnu større røvhul, der også holdt ting skjult for sine venner og sin familie.

" wauw.. and I thought I was selfish.. " mumlede han før han blev stille. Hans blik forsvandt dog ikke fra Reign. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige mere, hvert fald ikke til at begynde med. Hans udtryk sagde dog en del - han følte han havde fået en dør smækket i hovedet. Han vidste godt at Reign havde noget imod dæmoner. Det var en ting, en anden var at han ikke ville omgås dem - fint nok. Men at grunden var at han ikke kunne lide tanken om hvad andre mente om det? Det var bare i det hele taget skuffende, det gjorde mere ondt end hvis han bare havde sagt han skulle gå.
Hans blik flakkede lidt fra side til side mens han forsøgte at finde frem til et eller andet at sige, eller finde hoved og hale i hvad det præcis var at Reign havde sagt. " So you're afraid what other people think? And thats why you don't want to see me agian? So... wauw. Okay - so I guess.... yea, you really do hate me.. " sagde han så bare lidt og rynkede kort panden lidt før han kort skævede lidt mod gulvet. Det var den eneste måde han kunne få det til at hænge sammen på. Razors ego var blevet sat på prøve tidligere, men han valgte det fra og blev - men nu, det var som om at få den kastet direkte tilbage og han fortrød et øjeblik at han ikke bare var smuttet efter det blod tidligere. Men det var kun et øjeblik han fortrød det. Der kunne vel ikke ligge andet bag. Razor burde lade være med at forsøge at få Reign til at kunne lide hans selskab - hvis det så var end det han forsøgte på, det vidste han ikke, han vidste kun at han hvert fald godt kunne lide at hænge ud med Reign - også selvom han mere eller mindre havde været en sur en det meste af tiden.

Han skævede kort lidt tilbage mod Reign, men valgte så bare at træde et par skridt baglæns. " I'll leave you alone then.. " han vidste dog ikke om det var ord han kunne holde - hvis han stødte på Reign igen, det ville være svært ikke at hilse eller.. yea. Han rynkede kort næsen en smule men plantede så bare sine hænder lidt i sine lommer. " even though, they.. wouldn't even have to know.. " fik han så lige alligevel mumlet. Der var vel ingen der behøvede fortælle at Razor ikke var menneske, selvom han ikke ligefrem var god til at virke menneske. Han rystede det bare hurtigt ud af hovedet igen. Det var sikkert det bedste, Reigns plan om aldrig at se hinanden igen. Hvis det betød så meget for fyren, så måtte Razor vel acceptere det og lade tingene gå videre. Også selvom han slet ikke havde lyst til det. Det gav en ubehagelig følelse i kroppen.

Reign vidste godt, det var selvisk, og valgte derfor ikke at svare igen. Det var også derfor, han sommetider havde det svært ved, når folk kaldte ham for 'god'. For når alt kom til alt, var han ikke særlig god. Han var et menneske, hvilket betød, at han havde de typiske menneskelige basisfølelser, som alle mennesker havde til en vis grad. Medfølelse, hjælpsomhed, skyldfølelse... det var nogen af de ting, der stod på den endeløse liste.
Men selviskhed stod også på den liste, og igen var der nogen, der havde meget af det, og nogen der havde lidt. Reign havde meget, og det vidste han godt. Han brød sig ikke om andre racer, fordi han mente, at menneskeracen var overlegen. Og selvisk som han var, ville han ikke give de andre racer en chance. Hvis han gjorde, kunne de slå ham ihjel - og han var alt for selvisk til at dø allerede.

Han rynkede brynene af det næste i en uforstående grimasse, der kort tid efter blev til irritation. At han var bange for, hvad folk ville tænke om Razors og hans forhold til hinanden, var ikke ensbetydende med, at han hadede ham. Overhovedet ikke. Han hadede ham ikke og havde ikke gjort det på noget tidspunkt. Faktisk mindedes han at have haft den nøjagtig samme samtale med knægten første gang, de mødtes. Men han havde tydeligvis ikke fattet det dengang, og han ville garanteret heller ikke fatte det nu.

Reign var ikke sikker på, hvorvidt det var et foreslag eller ej, Razor kom med og lod derfor blikket hvile afventende på ham. Da der ikke kom mere ud af munden på ham, lod han det dog ligge og sukkede lavt ud. Selv hvis det var en idé til, hvordan de kunne forblive bekendte, ville den slet ikke virke. Max havde ikke vidst, Razor var dæmon, men han var også langsom. Alle andre ville finde ud af det med det samme. Knægten kunne ikke holde de dæmoniske træk væk. Og hvad nu hvis de en af dagene spillede bold og kom til at skyde den op på et tag - Razor ville være den første, der kravlede op af husets vægge med sin sygeligt skræmmende evne.

Drengen kæmpede for at finde en form for løsning eller overtale ham ved at putte sit sødeste ansigt på, men Reign nægtede at falde i. Han ville bare have det overstået hurtigt - som når et plaster skulle hives af - og valgte derfor at vende tilbage til det forrige emne. Det måtte næsten være den nemmeste løsning, og så var det bare ærgerligt, at det også var en af de mest smertefulde.
"It doesn't matter. You said so yourself; I hate you. You shouldn't hang around a person who hates you," forklarede Reign, mens han rettede lidt på sin trøjekrave, mest for at fokusere på et eller andet, så han ikke endte med tudende at undskylde og bede om tilgivelse for at være et røvhul.
For ikke at trække den længere ud end højest nødvendigt og for ikke at bukke under for sine egne selviske følelser, trak Reign sig et par langsomme skridt tilbage. "So... yeah," hans blik flakkede lidt rundt i rummet som om, han ikke var sikker på, hvor han skulle se hen, inden han til sidst bevægede sig ud på gangen, udenfor og begav sig hjemad.

//Ude//

Razor sagde ikke mere, han havde ikke brug for at sige mere - hvilket ikke skete så tit. Han forsøgte at sætte pris på Reigns ærlighed, men han måtte indrømme at det gjorde ondt. Så ondt af han mere eller mindre ikke havde lyst til andet end at få skaffet det dumme blod så det hele ville stoppe med at gøre ondt. Det var jo det det gjorde - helede. Om det så også galt en anden form for smerte end fysisk smerte, det vidste han faktisk ikke - men han kunne håbe. Det var ikke første gang at han havde fået af vide, at folk ikke ønskede at se ham igen. Men det var første gang at det havde været et problem for ham. Følelsen der brændte i hans krop gjorde ham både vred og ked af det på en og samme tid.

Hans blik fulgte ham da han forlod rummet, mens han lyttede efter hans fodtrin hele vejen ud og endda også igennem haven. Det var først da han var på den anden side af lågen at Razor lod sig dumpe ned i en støvet stol og lod blikket glide op mod loftet. Han burde finde ud af hvad han skulle gøre og ærligt så orkede han ikke at gå andre steder hen for at gøre det, end bare at blive her. Han havde allermest lyst til, stadig at overtale Reign om at et venskab vel ikke var det værste der kunne ske. Men at få det hele kastet i hovedet igen var heller ikke en fristende tanke. Selvom det ville være mere end ingen tid i selskab med mennesket.

Tanken fik ham kort til at knurre.. måske man bare burde have blevet ved med at synes dårligt om mennesker. Reign var for Razor ikke bare en fristende mulighed på et menukort - det havde han måske været det første øjeblik han så ham - men det havde ændret sig. Mere end hvad Razor havde troet muligt. Nu måtte han bare acceptere at Reign ikke så andet end dæmon i Razor. Det kunne være det ville gøre det nemmere at skubbe ham ud af sit hoved. Velvidende om at tanken ikke var gengældt.


// Ooooout! （／。＼）//