Queen of hearts//Camille.

Støjen fra kroen kunne høre helt ude på gaden, det var ikke fordi Pierce befandt sig derude men det var ikke svært at gætte. Pierce havde placeret sig selv inde på den støjende kro i stedet for bare at gå hvileløst rundt udenfor. Han havde ikke noget at tage sig til i dag, hans pack havde alle sammen for travlt med at pleje deres mager at de ikke kunne komme videre med deres planer lige foreløbigt, men det skulle der vel også være plads til. Ham selv ville nok aldrig kunne forstå det, han var ikke interesseret i piger og havde egentlig heller aldrig rigtig været det men de andre skulle jo som sagt også have lov til at hygge sig og Pierce ville kunne være glad hvis hans pack blev udvidet. Dog tolerede han kun at der kom varulve ind i deres pack,, underligt nok. De eneste som havde lov til at betræde dere territorium udover ham og hans pack var deres mager men det var også det.

Pierce sad omgivet af nogle få mænd som sad ovre i det fjerneste hjørne af kroen, det var ikke dem han normalt hang ud med men lige i dag havde han haft en forfærdelig lyst til et dejligt spil kort og mændende han nu sad sammen med havde siddet og spillet da han var ankommet så det kunne jo ikke være bedre end det var lige nu. Hans grønne øjne gled over ansigterne på de andre. De var så nemme at læse, kunne ikke finde ud af at gemme deres kort ordentligt heller. Man kunne bare se på dem hvis de havde trukket godt eller skidt og heldigt for ham havde de fleste trukket dårligt. Dog var der en af de andre som sad med et triumferende smil på læben mens han nærmest forsøgte at ned stirre Pierce, det gik dog ikke så godt eftersom han blev nødt til at kigge op på ham selvom de begge sad ned. Han sad mageligt lænet tilbage i stolen eller i hvert fald så godt som han nu kunne sidde på træstolen. Han havde et krus øl i hånden mens han sad og betragtede de andre spillere. Roligt lænede han sig endnu engang frem for at se sine kort, en hjerter dame samt spar dame. Det kunne være bedre og måske havde manden overfor ham også bedre kort men så måtte Pierce jo bare bluffe sig vej igennem.

Egenlig burde hun vende snuden hjem.
Hun vidste at Aleck ville blive rasteløs , hvis hun kom senere hjem end forventet og hele ' hospitals episoden' havde ikke gjort det meget bedre.Hun havde under indlæggelsen fået noget af hans blod, hvilke ikke ligefrem synes at have gjort deres relation mindre kompliseret, selv om hun forsøgte at fortrænge alt hvad det havde medbragt af....forskellig baggage.
Hun havde netop besøgt Eric og Mira, tilbragt en skøn dag på Valentine gården med dem og på sin vej hjem, var hun drejet af og havde besluttet at aflægge kroen et lille besøg.
Hun havde haft nogle små flashes hvor navnet Matthew blev ved ved at poppe op, det kunne så være hvad det ville- hun kunne ikke handle på alle hendes syner og flashes , så skulle Santa da forære døgnet nogle flere timer.Men dette syn havde gjort hende nysgerrig af een simpel årsag....navnet Samuel og ansigtet på hendes ven fra Deploratus, i den virkelige verden , blev ved med at blande sig.Samuel var den eneste varulv hun rigtigt havde kendt og blevet knyttet til.Hun ville havde gjort alt...eller næsten alt...for ham.Og takken hun fik for det var....at han forsvandt fra jordens overflade.Så hvorfor han pludselig poppede op i små syner sammen med navnet Matthew? Hun anede det ikke og hendes nysgerrighed var blevet pirret tilstrækkeligt til hun nu trådte ind i den hyggeligt sterinoplyste kro, og så sig lidt omkring.
Camille tiltrak en del blikke, ikke fordi hun var specielt smuk, men fordi en enlig kvinde af menneskeracen( hvilke hun stædigt fastholdte hun var, selv om det løb var kørt og tabt forlængest) ikke var et typisk syn på kroen, med det lidt brogede selvskab.
Camille gik op til baren og afgav bestilling på et krus øl, stort.
Hun slog den store hætten ned, så det lange lyse hår og hendes ansigt nu var fuldt blottet, men stadig skjult bag det røde stof var en sort bluse med lange ærmer- hvor den ene skulder var blottet af den skrå udskæring .Den lange sorte nederdel kunne kun svagt anes, der hvor den lange kappe sluttede .Camilles Heckler sad som ofte, fast omkring hendes lår og i hendes rygsæk var et par knive plus diverse.
Hun stillede sig tilrette så at hun kunne skimte ud i lokalet, imen hun mumlede meget svagt. " ok...Matty, hvor er du skat?"