Hold The Door- Alexander

S: Ashen Wood Forest - Øst - ikke så langt væk fra byen
T: Tidlig eftermidag
O: Skov
V: Solrigt
P: Hun har været i ulveform, så intet.
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Skazhite yeshche ​​raz, chto vy mechtali o Sasha (Tell again what you dreaming about Sasha)" det havde været en gentagende drøm, en drøm hvor han så en kvinde, en skov også en ulv. Han kunne ikke forklarer det, men han havde en underlig fornemmelse med den "Eto bylo tak zhe, kak i lyuboy drugoy dramovom dyadya, kak tot, kotoryy ya imel vchera i za den' do etogo (It was just like every other dram uncle, like the one I had yesterday and the day before that)" forklarede han for anden gang denne dag. Han forstod ikke hvorfor hans onkel havde denne interesse for hans gentagende drømme, normalt talte de aldrig så meget sammen, medmindre selvfølgelig han ville have ham til noget. Om ikke andet fandt Valery ikke kommentaren god nok, hvilket Alexander fik af føle i form af et slag over hovedet "YA grustno govorit' rebenok (I sad talk child)" brummede han irriteret. Han havde egentlig aldrig brudt sig om Alexander, han havde kun taget ham ind på grund af potentialet i drengens evne. En så hurtig som ham, det kunne jo altid være brugbart og specielt med de ønsker han selv havde.
Et suk passerede Alexanders læber, og han sænkede sit blik "khorosho, ya byl odin v lesu . Eto temno , i vse, chto ya mogu videt', eta zhenshchina . U neye temnyye volosy , a potom vdrug ya vizhu bol'shoy volk . Ona bol'no, no lechit bystro. Eto vse, chto ya pomnyu (okay, I was alone in the forest. It's dark and all I can see is this woman. She has dark hair, and then suddenly I see a big wolf. She's hurt, but heals fast. That is all i remember)" forklarede han. Hvor interessen kom fra, vidste han ikke og derfor kom hans onkels næste reaktion meget pludseligt "Davayte v etot les! (Let's go to this forest!)" udbrød han og rejste sig. Alexander betragtede ham nysgerrigt, men sagde dog intet. Han havde igennem mange år lært ikke at sige sin onkel imod, hvilket ofte kun førte til en del smerter. Et tydeligt minder havde været da han som 13-årig var gået udenfor, og her havde trodset onkels regler. Oplevelsen udenfor havde været fantastisk, og dog havde straffen nok i sidste ende ikke været det værd.

Skoven havde været som i drømmen, alt var som taget ud af hans hovedet. Nysgerrigt trådte han frem, men det var også her ulven kom ud af skoven. Han sendte et forvirrende blik imod sin onkel, som her fyrrede pilen af sted imod ulven, dog denne gang stod der ikke en ulv, men en nøgen kvinde. Han var normalt ikke en person som nød vold, men oftest var han tvunget ud i det af sin onkel, så han så ikke denne handling som værende god. Dog som hun rev pilen ud og såret her healede, mindede det ham igen om drømmen og herunder den store ulv "Poymat' yeye Sasha (Catch her Sasha)" i det hans onkel sagde dette, fik han også et slag over skulderen, højst tænkelig som straf for ikke selv at havde tænkt tanken "Ispol'zuyte vashu skorost' (Use your speed)" beordrede han, og som onkel ønskede løb han med en direkte overnaturlig fart imod hende. Han kendte deres rutiner, og vidste derfor hvad han skulle gøre. Han skulle forvirre hende, og her ville onklen så slog hende ud.
Planen gik perfekt, hun blev forvirret og som hun blev slået ud, var det selvfølgelig hans job at bære hende hjem. Her blev han beordret til at lægge hende ned på hans værelse, hvorfor det netop skulle være hans værelse, vidste han endnu ikke. Den manglende viden var vel også skyldet, han ikke engang vidste hvem denne kvinde var. En ting var dog sikkert, han følte sig forbundet til hende, som kendte han hende og dog kunne han ikke finde ud af hvorfor. I hans øjne var hun en fremmede, og dog var en hun en fremmede han følte, han havde manglet hele sit liv. Han lagde hende blidt på sengen, hvor en tjenestepige her gav hende noget tøj på. Blidt vaskede han blodet væk fra hendes pande, og derpå stilte han sig hen i hjørnet og kiggede imod hende. Det var hans job at sikre hun vågnede op, og herpå skulle han rapportere det til sin onkel.

Selve værelset var kedeligt, det var simpelt og dog bar det så mange historier. Historier man ville kunne gætte sig frem til, specielt hvis man blot tog sig tiden til at betragte rummet. På væggene var der revner, hvilket var fra de utallige gange hvor han havde trænet, træning der ofte førte til brækkede knogler eller ødelagte ting. Sengen var metallisk, men dog med en blød madras, pude og dyne. Generelt var der ikke mange ting, dog kunne man se en stor metal dør, en dør som kun kunne åbne udefra. Dog var der et form for tale andlæg, hvor han kunne give beskeder til sin onkel. Selve lokalisationen for værelset, var i kælderen, så talerøget førte hele vejen op til stuen.
Da hun endelig gav liv fra sig, hævede han øjenbrynet og betragtede hende nysgerrigt. Han havde tidligere hørt hende hviske nogle navne, dog kendte han dem ikke, så han lagde ikke mange tanker ind i dem. Han sagde intet i starten, men betragtede hende dog fra mørket i hjørnet. Dog til sidst trådte han frem "I did not do anything to you, yet my uncle gave you something, which calms the wolf inside of you" forklarede han, og her ville det første mange lægge mærke til være hans accent. Han bar en stærk russisk accent, hvilket gav hans stemme en anden klang. Da han så samtidig heller ikke talte russisk i øjeblikket, var hans toneleje anderledes i forhold til der. Derudover trak hans r'er også ud, og de rullede nærmest på hans tunge. Han gik imod hende, og dog stoppede han op knap under en meter fra sengen "Who are y....no I should no be asking you this, Uncle said to tell him you were awake" med disse ord sagt, vendte han om for at gå imod talerøret.

Han trak på skulderne "I do not know, uncle often do strange things and you seem important to him" han vidste ikke hvorfor, men hvad angik det beroligende, var det sikkert i håb om hun ikke ville forvandle sig. Dog var hans ord sande, han vidste ikke den præcis grund og kunne derfor kun have teorier omkring det hele. Han vidste ikke hvorfor hun var vigtig for ham, onklen havde det ofte med aat gemme vise detaljer væk, hvilket gjorde Alexander ikke altid bar den store viden til en hel del ting. At hun trak sig tilbage, overraskede ham ikke, han havde selv reageret sådan da han var yngre. Oftest var det hans reaktion på mødet med sin onkel, eller når hans onkel var sur og han vidste han ville få tæsk. Så hendes reaktion gav god mening, dog havde han på ingen måde forventet denne reaktion fra hende. Så da hun greb fat om hans hans hånd, stoppede han op og rynkede brynet. Han vendte sig igen imod hende, og som hun bad ham om ikke at sige det til onklen, nikkede han blot. Han vidste ikke hvorfor, men et eller andet i ham, ville faktisk heller ikke fortælle det, men derimod blot holde det hemmeligt til senere.
Normalt gik han ikke imod sin onkels ord, mest af alt fordi han kendte resultatet og havde følt det imod sin krop mange gange, dog for hende fik han lysten. Han ville ikke have sin onkel skulle gøre hende ondt, hvorfor kunne han dog endnu ikke forklarer. Som hun med et præsenterede, rynkede han brynet men nikkede blot igen. Han skulle selv til at præsentere sig, da hun kom med det store spørgsmål "I didn't knock you out, Uncle did. I only distracted you" forklarede han og dog gav han ikke et svar på hendes spørgsmål. Hans onkel havde ofte kaldt ham en mutant, så at fortælle om sin evne var ikke just noget han gjorde. Det var en ting der blev brugt, men ikke noget man talte om med andre....eller han havde faktisk ikke nogen at tale med, for han kom jo aldrig udenfor.

Det var næsten beundrende, at så hvordan hun ændrede sig fra bange til stærk. Man kunne svagt se trækkende ændre sig i starten, og som hun sagde ordende skete forandringen hurtigt. Han tog ikke hendes ord som en trussel, mest fordi han selv havde forsøgt at flygte, dog aldrig med stor held "I tried a couple of time, but uncle often gets angry and then he lets Dimitri handle the situationen" Dimitri var en stor mand, med en evne inde for at stjæle livsenergi, det var noget som kom tilbage og dog var det ufattelig smertefuldt. Efter et møde med ham, var man enten død eller ufattelig svag "Dimitri steals your energy away, leaves you back weak. I remember him doing it one my when I was eight, it is painful" han havde endnu ikke fortalt meget omkring sig selv, så dette var vel blot et lille kig ind på hvad der var sket ham. Han var normalt ikke typen til at snakke om sig selv, så hellere holde det tæt på