The worst thing about being a vampire is all those boring sunny days ~ Valeria

Tik tak. Tik tak. Tik Tak.
Sådan lød bornholmeruret uret inde på Chesters værelse. Det var en dyb klang og kunne være rimelig beroligende, det syntes han i hvert fald selv. Til andre tider kunne den også være frustrerende. For hvornår ville den stoppe? Det blev bare ved og ved og ved og brød stilheden gang på gang. Og der var meget stilhed at bryde derinde. Han var ikke meget for at tale med sig selv og de eneste der kom og besøgte værelset var tjenere, ghouls eller folk han har kidnappet, men de virkede nu ikke særlig begejstret for at besøge ham. Valeria kom sjældent ind, hun brød sig ikke om roddet. Hvis de skulle hygge sig foregik det inde på hendes værelse.
Chester kunne nu godt lide roddet. Det var ikke fordi han ikke vidste hvor tingene var, og hvis han ikke gjorde, kunne han lave en lille leg ud af at finde det. Det var også altid en dejlig overraskelse at finde noget, som han helt glemte, at han ejede.
Lige nu ledte han dog ikke efter noget. Han lå bare på ryggen spredt ud i sin seng og stirrede op på loftet. Hans fod vippede i takt med uret. Tik tak, tik tak.
Han havde ligget sådan i et par timer nu. Bare fokuseret på at trække vejret og holdt øje med den lille edderkop, der kravlede op i loftet. Den havde i det mindste noget at lave.
Det havde været endnu en kedelig solskinsdag, hvor de var fanget i villaen. Chester hadede det. Han hadede at føle sig fanget og ikke at kunne gå ud og lave det han ville. Så enten skulle han gå helt amok og smadre alt bare for at lave noget eller også skulle han intet lave. Det blev den sidste mulighed. Gardinerne var også trukket for, så han lå blot i mørket.
Valeria og ham havde slet ikke været sammen i dag. Faktisk havde de ikke været sammen i mange dage. Efter 700 år havde man brug for en pause en gang i mellem ellers blev man træt af hinanden. Chester var også okay med det normalt, men hold da op, hvor var det kedeligt ikke at have snakket en hel dag. Det føltes helt underligt bare at høre sig selv trække vejret nu.
Da han endelig rykkede hovedet og så hen mod gardinerne opdagede han noget. Den enkle snedige, som altid slap ind mellem sprækkerne, var der ikke. Solen var ikke. På få sekunder var han henne ved gardinerne. Han tog en dyb indånding, før han trak dem til side. Han blev ikke brændt. Mørke tykke skyer dækkede solen. Den var godt nok tæt på at titte frem, men Chester vidste at snart ville den være helt væk. En storm var på vej.
Et kæmpe smil, der strakte sig fra den ene side af hans ansigt til den anden, sprang frem. "Yes!" Han slog sin knytnæve op i luften i et lille glædes hop.
Han greb en sort t-shirt og trak den over hovedet, mens han skyndte sig ud af sit værelse. Endelig kunne han komme ud. Ud og have det sjovt. Men han ville ikke ud alene.
"Valeeeeria!" kaldte han, mens han i en glad gang bevægede sig ned af en af de lange gange. Han fløjtede kort, før han kaldte igen. Han trommede på væggen, da han drejede om hjørnet. "Valeeeria!"
Han nåede til sidst hendes værelse. Selvfølgelig bankede han ikke på, han åbnede blot døren op og stillede sig med spredte arme i døråbningen. Men hun så ikke hans postur. Faktisk havde hun hovedet vendt ned af, som hun lå på massagebordet. Derimod så massøren det, og hun så på ham med et forvirret blik. Chester sukkede dybt og dramatisk og sænkede armene igen. Selvfølgelig når solen endelig forsvandt var hun midt i en massage.
Han gik mere ind på værelset og faldt ned i hendes seng. Hendes værelse var kæmpe, på størrelse med en af deres spisestuer. Så det tog faktisk mange par skridt før han nåede der hen. Han faldt ned på maven og brugte sin ene arm som pude, mens han så på hende. Han sukkede endnu en gang, denne gang højere.
"I'm bored. "
Han klikkede med tungen og rullede rundt i sengen så han lå præcist som han gjorde på sit eget værelse. Men på det her værelse var lysene tændt og der var ingen edderkop i loftet. Hans fod vippede til det ikke-eksisterende ur.
"There's a lot of clouds out there. I think a storm's coming. The sun could be gone forever. Maybe even gone for today."
Han sagde det i en meget hentydende toneleje, mens han skævede til Valeria. Han var utålmodig. Han ville ud og opleve noget! Han havde ligget stille alt for længe.