Just a visit (Zero Bang)

Doomsville var hans by og ville formentlig altid være hans by. Alligevel kunne han komme forbi som gæst og se tingene ændre sig, uden at han kendte til det eller kunne følge med i det. At besøge byen, var som at besøge en gammel ven. Og samtidig fyldte det ham med afsavn, med en form for sørgmodighed. Var det, at herske en by, bedre end være tyvenes konge i denne by? Han tvivlede på om Xander havde kunne holde stillingen alene, så måske var der en ny konge af underverdenen nu. Han havde ellers altid nydt at bemærke der var to herskere i denne by. Sakref og Sean. Et svagt smil gled over ham. Det var tider. Fortiden, som man normalt flygtede fra, var noget han gerne ville tilbage til.
Selv om der var et lille oprør i hans egen by, havde det ikke været mere alvorligt end han havde kunne rejse hjem til Doomsville for en kort bemærkning. Selv om han var en stor mand nu, ønskede han stadig at have friheden til at rejse, også selv om han ikke have flere grunde end blot af lyst.
Hans mørkegrå blik gled over bygningerne i Rotten Root. Mange nye bygninger var skudt op, mens flere endnu var ved at blive bygget, men alt i alt var byen ved at være kommet sig over angrebet fra de mørke væsner, der endnu kunne findes og endnu hærgede rundt omkring.
Han havde brugt dagen på at se på slaver. Ikke fordi han havde slaver, men det var et godt sted at finde arbejdskraft. Når folkene først havde fået tilbudt friheden og løn, arbejdede de som regel mere loyalt for ham, end nogen slave nogensinde ville. Men det var blevet aften nu...Og han havde planer for den.

Sean var iklædt nogle støvler, et par sorte bukser og en sort trøje. Stoffet var af praktisk materiale, der alligevel samtidig røbede han var en mand med penge og magt. Ved hans side hang hans sværd og om skuldrene en lun kappe, mens hans trofaste ganger bar ham op igennem byen, op gennem de så velkendte gader og op til alle de rige folk. Han red forbi sig gamle hus, hvor nogle af hans sønner endnu opholdt sig. Det lignede sig selv, men nu havde han også sikret at der var nogen til at holde øje med huset. Det fungerede som et fint sted han kunne overnatte mens han var i byen. Han var stået af hesten og havde banket på, men kun for at forlange nogen tog sig af hans hest, mens han selv fortsætte op af gaden.
Han stoppede først tæt på et palæ af en mand, der på en gang var et gammelt bekendtskab og alligevel en fyr han ikke snakkede så meget med igen. Og dog, alligevel nok til at han følte det var værd at kigge forbi. Hans blik gled op over facaden for en kort bemærkning. Det så ud til nogen var hjemme. Godt, for han kom uanmeldt.
Han gik op til døren og bankede på.

Den lune luft gled igennem det åbne vindue til stuen. Det gled som en ubekymret dans og fik let nogle papirer til at svagt løfte sig på bordet. Før en hånd lagde sig svagt på dem for at sikre sig at de ikke gled væk. Hånden var ejet af en ung udseende mand. Det sorte hår lå svagt ned foran hans øjne. Hvilket fik hans blik til at se mystisk men uskyldigt ud. Og dog ikke. For de blodrøde øjne kunne ses. Som svagt lyste i det halve mørke. Der var travlt over alle andre steder på palæet. Slaver som var i gang med at gøre rent. Han havde vigtigt besøg i morgen. Fra en af hans andre hovedkvarterer som var begyndt at ha problemer. Og selvfølgelig kom de til Zero. Zero var navnet på manden som sad ved bordet og læste de papirer som vinden havde taget fat i. Han sukkede kort. Det var sidste års og dette års regnskaber for hans hovedkvarter i Dragons Peak. Det så ikke godt ud. De oprørs problemer havde skabt et hul på vareforsyningen. Der blev ikke solgt nok blod.

Zero sukkede kort og lænede sig tilbage. I hans venstre hånd var en cigaret som han roligt førte op til munden og tog et sug af. Han så meget eftertænksom ud. Men det var ikke unormalt for ham. Den sorte skjorte han havde på puffede lidt op i takt med han sank ned i sin stol. Hvad skulle han gøre? Han måtte få salget op i Dragons Peak. Men måske skulle han vente til oprøret gik over. Han havde hørt at der var kommet nyt lederskab. Måske kunne han gøre et bedre job end som det var før. Zero tog roligt det glas der stod på bordet med noget whisky og is i. Han tog en blid tår. Og så så hen imod døren. Han kunne høre nogle kom gående hen imod den. Langsomt rejste Zero sig op fra sin stol og lod roligt hans hånd glide ind under bordet hvor han trak en lang jægerkniv i sin holder frem. Han satte roligt knivens holder fast til hans bælte omme ved lænden så han hurtigt kunne få fat på den. Han bevægede sig derefter roligt imod døren. I takt med at nogen bankede på døren op åbnede han roligt døren. Det blik der mødte ham overraskede ham. Sean? Han måtte lige blinke en enkelt gang for at være sikker. Men det svagt overraskede ansigt ændrede sig hurtigt til det velkendte selvsikre udtryk. ”Goddag Sean.” Sagde han roligt og åbnede døren helt. ”Velkommen til mit palæ.” Sagde han kort og smilede svagt.

Zero var et kendt navn. Ikke bare i byen, men også under byen. Endnu en af de der folk der havde sine hænder i alt de kunne. Såfremt det havde interesse og kunne betale sig, selvfølgelig. Og det var da også mest af professionel nysgerrighed at han overhoved var endt med at kende til manden...Og så måske det at hans egen klan havde styret det meste af underverdenen i Underworld. En af de største klaner. Efter angrebet fra de mørke væsner og at hans søn, Xander, havde overtaget klanen måtte han dog indrømme at det virkede som om klanen var skrumpet lidt. Den var stadig stor, men man hørte ikke navnet nær så meget som man plejede. The Shadow Clan.
Oh Well...Alt har sin storhedstid.
Hoveddøren blev åbnet og ingen mindre end Zero selv tog imod ham. Med alle de slaver han havde, skulle man ellers mene han havde folk til...Alt. Medmindre han var som Sean, der foretrak at gøre visse ting selv alligevel. Aldrig vær så afhængig af andre, specielt ikke folk hvis loyalitet nemt kunne skifte. Hvilket alles kunne og gjorde.
Et svagt, skævt smil gled over ham, da hans blik fandt manden.
"Godaften"
Han trådte indenfor og lod straks blikket glide rundt. Sean havde altid været en meget observerende mand, måske en vane der kom efter det job han havde haft de sidste mange år. Tyveri og salg af informationer. Til tider et lejemord. Alt for pengene, well. Uanset hvad havde han altid haft brug for at aflæse sine omgivelser eller de folk han var sammen med og han så ingen grund til at stoppe med det nu. Derfor gled hans blik automatisk over til Zero.
"Beklager jeg kommer uanmeldt. Jeg var i byen og følte det var på sin plads at kigge forbi" bemærkede han roligt. Han løsnede sin kappe og lagde den over den ene arm.

I det han besvarede ham smilede Zero kort. Og gik roligt et skridt til siden så han kunne komme ind. "En overraskelse at se dem her Sean. Jeg troede de havde forladt Doomsville helt." Sagde han roligt i takt med en slave kom gående. Hun stod klar til at tage imod Sean's overtøj for ophængning. Han lod Sean kigge rundt i hans villa. Designet var enkelt. Hele nederste etage var bygget ud i et undtaget køkkenet og hans kontor. Til højre for dem var stue området hvor der var en pejs midt i rummet i jern. 2 stole stod foran den og et sofabord hvor der var en 2 personers sofa på hver side. Lidt mod venstre var spisestuen hvor der var et enkelt bord til 8 mennesker med stole ligetil rundt om. En for hver ende og 6 på hver side. Ligeud for døren var der en dør ud til et haveområde med en pool. Og til venstre for dem var der en 'mandehule' der var et pool bord en dart skive og et pokerbord/blackjack bord. Lidt til højre for hans 'mandehule' var der 2 døre. Det ene førte til køkkenet. Stort og hvidt. Det lignede et professionelt restaurant køkken. Og der var for det meste også kokke i det når han skulle ha gæster. Men i dag var der dog kun 2 slaver som gjorde rent. Og den anden dør førte ind til hans kontor. Aflangt med et skrivebord for enden. På den forreste side var der 2 lænestole og på den anden side en høj lænestol. Men tilbage til det store rum. I midten og lidt til højre så det ikke var i vejen for døren ud til haven var der en trappe op. Ovenpå var der 5 soveværelser. Hans eget master bedroom med terrasse hen over haven. Og 4 soveværelser for slaver. Selvom idag havde han kun 3 slaver igang her i huset.
Han så roligt på Sean når han begyndte at undskylde. "Hørte jeg lige rigtigt? Den tidligere leder af The Shadow Clan undskylde for at komme uanmeldt?" Spurgte han kort med et blidt grin. "Tænk ikke på det Sean. Jeg nyder andre magtfulde menneskers selvskab." Det var tydeligt at Zero ikke ligefrem skjulte på den rigdom og magt han havde fået indført sig selv igennem de mange millenia han havde levet. Men han prøvede heller ikke at gøre sig bedre end folk han vidste havde lige så meget magt som ham hvis ikke mere.

Han rakte kappen til slaven og vendte sig mod Zero, tydeligvis ganske ligeglad med slaven. Man vænnede sig til folk der arbejdede for en, endda til en grænse hvor man bare forventede de altid var der. Og hvis det ikke var hans egne arbejdere, havde han en tendens til at være ekstra ligeglad. Han sendte Zero et lille smil og slog let ud med armene, før han vendte sig om mod resten af huset i stedet.
"Du kan næsten ikke have undgået at høre det. Jeg er en hersker nu...Hvilket betyder jeg skal tørre røv på de adelige og undskylde for alt" bemærkede han blot. Ikke helt, men til tider. Ikke at han rigtig mente det, hvis han endelig undskyldte for noget, mere var det for at lulle de adelige ind i en fornemmelse af at de kunne arbejde sammen med ham. Enkel manipulation. Så var der ingen der nævnte de tanker han gjorde sig, om hvorvidt han helst bare ville flå dem alle fra hinanden. Åh, havde det ikke blot vist sig som yderst kedeligt at herske en by? Specielt når det ikke var Doomsville. Doomsville var og ville altid være hans hjem. Han savnede byen og dens liv, når han ikke var her og for hver gang han kom tilbage, var der altid sket noget, som han ikke kendte til. Det var...foruroligende.
"Apropos. At kalde mig magtfuld lyder som om du prøver at slikke røv. Fald nu ikke ned fra dit sæde, det klæder dig ikke" Han vendte sig halvt om mod Zero og sendte ham et lille blink, som var de i virkeligheden de bedste venner. Hvilket ikke nødvendigvis var sandheden, taget i betragtning Sean ikke rigtig samlede på den slags. De færreste kom så langt at Sean gad bekymre sig om dem...
Specielt nu. Specielt nu, hvor de alle forsvandt hele tiden og efterlod ham alene!
Normalt ville han nok også have formuleret sig anderledes. Men der var et eller andet omkring Zero der fik ham til at udtale sig mere direkte end normalt. Hvilket var behageligt, til en forandring.
"Forstyrre jeg i noget?" spurgte han så, efter han var gået endnu et par skridt ind i huset, før han vendte sig mod Zero, tålmodigt afventende på om manden helst ønskede Sean gik igen eller om han ville invitere ham med ind og sidde.

Han grinte svagt af Sean's kommentar om at han skulle tørre og undskylde. "Det er en af grundene til jeg beholder mig hvor jeg er. Jeg behøver ikke at undskylde eller tørre røv." Sagde han kort.

Han så på Sean roligt i samme følge med hans kommentar. Han rystede roligt på hovedet. "Det er ikke røvslikkeri. Jeg ser bare virkeligheden som den er. Og du er en magtfuld person. Ligeså vel som jeg er. Hvis det skulle være røvslikkeri så ville jeg komplimentere at du er mere magtfuld end mig. Hvilket jeg ikke har tænkt mig. Jeg ser os mere som ligemænd end noget andet. Men jeg værdsætter din ærlige mening." Sagde han roligt og vinkede ham roligt hen imod stuen. "Kom ind og sid. Kan jeg tilbyde noget? Whisky? Vin? Blod?" Som vært på dette lille selvskab mente han at det var på sin plads at tilbyde noget at drikke.

Han så roligt på ham da han spurgte om han forstyrrede. "Egentlig ikke. Jeg prøver bare at regne ud hvorfor mit salg er gået ned i Dragons Peak. Ikke noget alvorligt." Sagde han roligt og så kort hen imod de store stakker papir der lå på hans bord i stue området. Han sukkede kort. Han kunne egentlig godt bruge en distraktion. Han ville nødig skulle sidde og gå død i arbejde. Det var vigtigt også at fornøje sig selv. Men eftersom han ikke ligefrem kunne begynde at bruge sine slaver mens Sean var der kunne han ligeså godt fornøje sig med en samtale hos en person som han så som ligemand.

Han trak let på den ene skulder.
"Nogen skal gøre det. Det er et spil jeg nyder...Men også et spil der keder" bemærkede han en smule kort. Sandheden var at han bryggede på noget nyt. Små, nye, oprørske tanker. Måske fordi Razor havde plantet ideerne i ham, måske ville han selv være nået den grænse før eller siden. Han havde brugt hele sit liv på at holde en pæn facade og lave kriminelle ting ude af folks synsvidde. Nu var han hersker, nogen ville sige det højeste han kunne blive, da selv raceledere skulle sig indordne sig de steder, som de opholdt sig. Men ville det ikke være sjovere...At lave noget andet? Vende tilbage og tirre Sakref nok en gang? Manden var interessant. Speciel. Man skulle altid være påpasselig i mandens nærvær, for han var typen der havde øjne og øre over alt. Et spil Sean havde nydt på sin egen måde. Dragons Peak havde intet af det samme. Ingen udfordring, intet spil.
"Men nok om det!" erklærede han i en let tone og fulgte efter Zero, længere ind i huset. Da de nåede stuen, udvalgte han sig en stol og slog sig ned i den. Hans blik gled fra skrivebordet - der mindede lidt om hans eget - og tilbage til Zero med et svagt smil.
"Noget vin er fint" bad han. Blod havde aldrig været ham. Han havde set skyggerne i gyderne, af folk der ikke længere kendte grænsen mellem virkeligheden og hvor end deres sind nu befandt sig. I starten, da han havde mødt Zero, havde han faktisk overvejet om manden blot ønskede hans blod for at sælge det videre. Det var velkendt at det ikke vrimlede med Archdemons. Det havde heldigvis ikke været tilfældet. Måske også fordi han faktisk havde styrken til at flå Zero fra hinanden, hvis han følte for det.
Han mindede sig selv om ikke at undervurdere folk. Det var bare så svært, når man var van til at være den stærkeste.
"Jeg er bange for det måske er min skyld. Der er lidt oprør i byen og jeg har måske truet byen til at opføre sig ordenligt. At alt mistænksomt og kriminelt vil blive slået hårdt ned på" svarede han så og fulgte Zero med øjnene, før han trak let på den ene skulder. Var han en korrupt hersker? Han vidste Zero solgte blod til hans by. Han vidste folk som Caroline eller Razor slog ihjel til højre og venstre. Og alligevel var det som om han kun bød disse personer velkommen. Men hvem kunne se bort fra deres fortid, fra hvem de var? Disse ting ville finde vej med eller uden hans tilladelse. Så kunne man lige så godt holde øje med det selv.
"Apropos. Jeg har overvejet noget angående din forretning..." bemærkede han så, med et svagt, skævt smil.