Home visit - Panthera

Blod.. den smattet og livgivende væske, der flyder i alle levende skabningers åre, det er en linje mellem liv, og død. blod er bedst på indersiden af kroppen, og på denne frydefulde aften, hvor skyerne faretruende fik de mørke nuancer, så man ikke var i tvivl om, at inden længe, ville gaderne, parken, og landskabet, få en himmel, der ligner en åben slag mark, og torden, regn, og høje lyde, skulle dominere den sorte natte himmel. nådesløst, og skræmmende for dem med svagt hjerte, ville vejret reagere verden gennem natten, og ikke før at solens første stråler, ramte vores jord, ville denne oprørske himmel true hver en eneste omrejsende, som vandre gennem det kolde og hårde middelalder terræn, som denne verden havde at byde på. dog var vejret mere venligt og skånsomt, mod alle de heldige sjæle, som havde valgt, at holde sig inden for doomsvilles porte.
den rolige vind, fyldte ens sjæl og sind med gå på mod, og en afslappende fornemmelse, mens det slog genetagende gange, til ens hårrødder, hvis man altså havde hår nok til at mærke disse natur kærtegn. men.. vi kom fra blodet. i en lille og støvet lejlighed, med en mor til to, og hendes små to sønner indenfor, de har ikke mange penge, og fattigdoms grænsen pustede dem i nakken, så mange ting, havde de ikke, men de havde da hinanden. moren havde engang en mand, men efter at være fyret fra sit arbjede, bankede Dé Minion orgienationen, den der kæmpe slave orgienation, de bankede på døren, og tilbød en gylden mulighed, for ham, at forsørge sin familie, og uden arbjede, eller udsigt til et, skrev han under på en slave kontrakt, og siden da, havde ingen set til ham, familien havde fået en lille sum penge, men det var ikke nok til at klare sig længe, og det ville ikke vare længe, inden Dé Mininon kom med samme tilbud, til enten moren eller en af hendes sønner, heldigvis, havde Camille, en ukendt friheds kæmper, givet dem håb, om at alternativer snart bliv fundet.
Men, ak og ve, man kunne håbe på livet løs.. men forenden af denne tunnel, kom ingen hvid prins, og reddet dagen... men der kom et par bank på døren.
den skumle, og gotiske aften, kunne man høre i den lille lejlighed, et ekko fra døren, når de tynde træ plader, bliv banket på, og moren, og de øvrige beboer, undret sig, over hvilken sjæl, der havde fundet sig vej, til deres ydmyge hjem, de skulle dog ikke vente længe, før en solid og stor militær støvle, sparkede de tynde og svage plader ind, og den skrøbelige dør, måtte underkaste sig den trænet jægers højres fod, og den flyv gennem luften, en meter, eller deromkring, til kraften fra det brutale spark, endelig forsvandt, og den kunne få lov at ligge der på gulvet.
Castle var en latterlig god jæger, nogen ville kalde ham en sand Bruce Willis. og selvom held selvfølgelig, også havde noget med en jægers overlevelse at gøre, skulle man ikke havne på Castles mål liste, for når han fik blod på tanden, var han rastløs, og dødbringende, faktisk, var Camille, den eneste, der havde undsluppet hans vrede, men det galte ikke helt, han prøvede kun at dræbe hende en gang, og har siden da, ændret sin mening om Camilles skæbne.
Moren kiggede forskræmt og søgende, på den bredskuldret mand, som nu stod i hendes dør, uviden om hvorfor, eller hvem han var. Castle lod de store støvler, overdøve torden lyden, fra udenfor, mens han gik over det beskidte og støvet træ gulv, og havde nogen øjne, der skreg hans formål, højere end 100 kvinder, nogensinde ville kunne samle deres stemmer til, og de beslutsomme øjne, var låst fast på moren, mens han vandret over gulvet.
hans grønne, sorte, og brune militær bukser, havde et stort bælte, med alverdens forskellige lommer, og holdere til knive, og en enkelt holder, der sad i hans side, til en magnum 45 caliber revolver. og ved siden af den, var en koldblodig jagt kniv. Castle stoppede for intet, og hvis noget stod mellem ham, og kvinden, så bliv det trådt i stykker, og mens kvinden stod der målløs, tog hun sine sønner ind til sig, og krummet sig lidt sammen, men stod stadig oprejst, og åbnede nu munden, for at lade et højt og sigende skrig, men .. da hun åbnede sin mund, og trak luften ind i sine lunger for at råbe, så højt hun overhoved kunne, bliv en billard kugle, der havde hvilet i Castles håndflade, brutalt og hjerteløst kastede mod hendes ansigt, og hendes råb om hjælp, bliv afbrudt, da den enorme kraft, fra den massive kugle, flækkede flere af tænderne i hendes undermund, og man kunne høre i lejligheden. hvordan tænderne sagde deres sidste forvel, som popcorn, der bliv poppede, og hun faldt op af væggen, som var lige bagved hende, og begyndte at stor tude, og det som hun hørte, fik hendes verden til at stoppe i nogen sekunder, for selvom, hun nu stod, og havde over 100 bitte små tandstytkker i hendes mund, så var lyden endnu værre, da den ældste af hendes sønner, so stadig kun var 8 år gammel, løb hen over gulvet, og med knyttede små barne næver, ville han slå den onde mand, men inden moren kunne vende sig om, og stoppe ham, kunne hun kun lige nå at vende sig om, og så til hendes rædsel, hvordan hendes søns kranium, bliv knust, af en stor og maskulin knytnæve, slog alt hvad den kunne, mens den holdt en strege pande, som Castle havde taget som refleks, på nogen gik mod ham, barn eller ej, og hans lange arm, havde hurtigt taget en fri strege pande, med et tygt lag metal, som havde sådan et fart på, at drengens næse, og kranium brækket, og drengen faldt om som en livløs dukke, mens hjernen var halvt på vej i af hans hoved, og noget kranium væske flyd ud på gulvet, og man kunne se, hvordan den stakkels drengs øjne, var blevet trykket af slaget, så de var sprunget som bomber, så man kunne se halvvejs ind gennem øjnene, da de var så sammen presset.
moren så på den meningsløse vold, og kastede sig ned på sine græende knæ, med sin lille søn på 2 i sine arme, og tiggede med alle ord, der var kendt af hende, og så måbeløst på den mand, som forsatte med at komme tættere og tættere på hende, og inden hun kunne vise sin ydmyghed, havde Castle en date til hende, og denne nat, var han matchmaker mellem hans knæ, og hendes nøgne og ubeskyttede hage. og mens der kom et langt blod spor op af væggen, var det brutale og nådesløse knæ spark, og kvinden faldt bagover, nået Castle lige at gribe barnet, der bliv mod kvindens vilje, kastede op i luften. og med det i armene, stod Castle, nu over kvinden, som rollede sig frem og tilbage, på samme sted i smerte, og ubehag, også løftede han strege panden endnu engang, kvinden faldt bevidstløst om, da Castle ikke lagde helt så meget styrke i denne gang. og han gav hende en blød lussing, for at være sikker på hun var bevidstløs, og gik så væk fra hende, mens han stadig holdt barnet i den ene arm, og tog kursen mod deres køkken, og lagde blidt barnet på køkkenbordet, og tog en slikepind frem fra en lomme i bæltet, og lagde den i den lille barne hånd, så den ikke skreg mere, og han så den langsomt falde i en tryg søvn, og blive efterladt i drømmelands magt.
Castle gik så mod det komfur, som stod i køkkenet, for selvom der ikke var elektronik i den her verden, var der varme krystaller, som fungeret varme kilder, så folk kunne lave mad. Castle tog en gryde frem, en ret stor gryde, og fandt så et passende log, så den kunne lukkes. han satte det oppe på komfuret, hvorefter han fik den båret hen til vasken, og fyldte halvdelen af den med vand, og satte den så tilbage på komfuret, og lod varmen fra komfuret, gøre sit arbjede, og satte sig ned på en stol, og slappede af. han lænede sig op af den støvet væk, og tog en zippo ligther frem, og lod den rolle frem og tilbage, mellem hans finger spider, og stoppede nogengange, for at kigge på flammen, også forsatte han sin leg igen. han nynnet noget for ham selv, og kastede et enkelt blik hen på kvinden, og man kunne se det indelige had og fordæv i hans øjne, og et ord undslup hans læber "Monster" det var hvad han syntes om hende. han kiggede væk, og langsomt drejet hoved mod gryden, da der begyndte at komme koge lyde fra gryden, og lyden fra det boblende vand, kom til hans øre, også rejste hans sig op, o rettede kort, på sin sorte ærmeløse T-thirt, og lod sin højre arm, køre ned af sine store drage tattovering på venstre arm.
Castle så hvordan vandet var begyndte at boble over kanten af gyden, så han fjernet låget, og så ned på de faretruende bobler, og.. vendte sig mod den lille sovende dreng. Castle var en målrettet mand, og uden tøven, empati, eller sympati, for.. det var jo monstre, tog han roligt barnet i sine arme, og bar det over mod den kogende store gryde, og gav så slip på barnet, der vågnede fra sin tygge søvn, da dens hud begyndte at boble sammen med vandet, og og den øje æbler smelte. også lagde Castle låget på igen, og satte komfuret på max.
Castle vendte sig væk fra køkkenet, og gik ind mod den bevidstløse mor, og bukkede sig ned mod hende, for at få et godt fast greb på hendes hår, og hun vågnede ikke engang, af at han uden omsorg, træk hende i håret gennem lejligheden, og da han nået til stue bordet, lagde hende på det kolde og sten hårde stue bord, med et stort ´bumb´, og det vågnede hun så af. kvinden så forskræmt på Castle, og havde slet ikke givet en tanke til hvor hendes barn var, det var hun for bange til lige nu.
Castle så ikke længe på hende, før han fik nok af de grædende øjne, og han trak sin stor revolver, og kvinden krummet sig sammen, og piv, op af det vindue, som var lige ved bordet, men til hendes overraskelse, skyd han ikke hende, men lod vinduet gå i en masse stykker, og lod hende blive pustet i nakken af den kolde natte luft, inden han tippet bordet, med sine store styrke, og lod både hende, skarpt efterfulgt, af et bord, tage turen, ud af vinduet, og ned til jorden fra 6 sal.
Castle smilede ikke, han var følelsesløs i ansigtet, og selv isdroningen ville gemme sig under sengen, hvis hun skulle møde det blik. Castle vendte sig om, og tænkte for sig selv *Det var stoppe sted et*

Castle begyndte at gå udenfor, og vandret ned af gaden, og kiggede flere gange, på den adressen på en lille sedel, samt nogen deltajer.. mand, midt i 30erne. Castle tog nogen dybe indåndinger, da han endelig kom til adressen, og gik over gaden, mod den gamle antik forretning, hvor manden skulle bo i dens baglokale, men nogen sagde også at der var en kvinde, som havde overtaget stedet. .. Castle glædet sig til set finde ud af det.

Panthera sad nye ntik forretning rundt omkring var da gammle ting som havde stor værdi, mennsekne og de var villige til give mange penge for det, hvorfor kunne hun ikke begribe. For hende var det bare noget skulles brændes på bålet da efter spredes ud luften. Hun sad med de sorte briller. Det fik hende til se noget mere moden og gjorde nok lignede en der forstand på disse ting. Hun kunne faktisk ikke lide butikken, men den var godt skjule hvad der skete neden under, hun trak vejeret tungt denne nat var doven der var ingen kunder, men det der som regl ikke, men lige pludslig stod der pigen, hendes hår rødt og gift grønne de søgte selv Pantheras nødde brune øjne. Hun trak vejret tungt det var den sødest duft af renlighed og uskyldigfhed, enten var denne pigen en engel eller også var hun jomfru, Panthera elskede blod fra engle og jomfruer, det smagte renest. Hun trak vejret endnu dybere og hendes øjne forvaldede sig til røde perler. Hun vendte blikket for skjule de røde øjnene " Kan jeg hjælpe dem med noget?" spurgte hun og måtte bruge alle sine kræfter på ikke at skræmme og lade hendes blodtørst tage over.
Panthera lyttede idet pigen fortalte hende at hun skulle finde gave til hendes mor, men det skulle ikke være almindelige gave det skulle være en guldkæde som var meget sjælden der fandtes ikke mange af dem. Hun rejste sig begyndte lede, det var ikke sikkert at hun havde kæden i forretningen. Hun kiggede længe på hylden og fandt den, den presset imellem, to gammel bøger. Hun greb om kæden imens hendes anden hånd flyttede bogen. Hun vendte sig om imod pigen rakte den imod uden se på " her den giv det din du behøver ike give noget for den, det gave" sagde hun imens nærmest skubbede pigen ud igen. Idet pigen var ånede hun lettere op. Sulten gnavede i hende hun måtte snart ud at jage. Hun rejste sig og vente sklitet med lukket for nu skulle hun jage og det kunne ikke gå for stærk.
Hun åbende døren klokken gav en lyd for, natte udenfor Darkhaeven stille ikke en lyd forstyrrede hende, hendes røde øjne nærmest lyste mørket op. Hun forsatte imod parken, hun ville gå for langt væk fra forrretning det gjorde hun næsten aldrig. Den betød alligevel noget for hende, men det var en stor hemlighed. Hun ville aldrig fortælle det til nogen, menhun håbe de at hun kunne få nogen med på hendes planer. Hun lod glide rundt i parken inden fik øje på et barn, det ret gammelt hun gispede idet fik billeder af sin engen barndom og måtte ryste på hovedet før forsatte hen imod pigen der var højest 9 år gammel. Pigen vendte sig om imod Panthera smilede kort, var denne pige naiv eller dum, panthera satte ned ved siden af hende, børn var et nemt bytte. Pigen begyndte at græde. Panthera lagde sine arme rundt som kolde fangearme, som voksen ville havde gjort vuggede hun frem og tilbage og tilbage inden hun forsigtigt fjernede håret frs pigens hals.
Idet Pantheras tænder sank ind kødet på halsen, hørte hun hvad der der måtte være pigens forældre kalde på pigen vis navn var Anne. Hun tog pigen og hoppede op træet ovenover dem. Her ville de være skjult. Panthera lod svagt den slanke hånd glide over pigens mund, pigen bange, men forholdt sig stille, hulkede drog kraftigt ind i hendes hånd. Pigen vidste hun fanget. Forældrene gik forbi, Panthera vendte sig imod pigen hals endnu en gang og denne gang borede hun sine spidse tænder hårde ned halsen, Pathera havde laget hånden pigen skreg ind hendes hånd. Hun mærkede den røde væske flyd drog stoppede hun inden hendes hjert slag stoppede, Panthera kunne stadig høre forældrene, men også ung mand lige under træet. Panthera hoppede ned bag ham.
Panthera gispede med vijle " hun faldte ned fra træet nået har angrebet hende" sagde hun lød rædselslagen, hun vidste ham de to huller fra hendes tænder drengen reagerede som skulle begyndte kalde efter hjælp, inden han vendte sig om imod hende igen var forsvundet. Hun var på vej tilbage til Darkheaven. Hun sukkede svagt og tilfredst. Hun vendte skiltet og tændte for lyset. Hun gik skrivebordet og tog brillerne på igen. Hun begyndte igen arbejdet som havde ikke lavet andet

Castle forsatte over gaden, og til forskel fra det andet stoppe sted, som denne nat, havde i vente til ham.. sparkede han ikke døren op. Castle tog en lille fill op af lommen, og brød døren op, ved at presse låsen et par minimeter væk, og hurtigt tage i håndtaget, og gik indenfor, med en løftet jagt kniv, han havde været i jagt brancen et godt stykke et, og han tog ingen chancer, ikke fra væsner, som kunne være en trussel, og måske kunne den lille familie ikke det, men den her mand, kunne helt sikkert skabe problemer. men da Castle ikke fandt nogen, tog han en lille beholder med helligt vand, og fyldte det i et glass, hvorefter han tog nogen sølv kugler, med pentagemmer på, og lagde dem i samme glass, og satte det fint og nydeligt på skrivebordet, der så ud til at være til papir arbjedet, hvor ejeren sad, hvor han efterfølgene, satte en lille hjemmelavet spæneordning ved glass kanten, også satte Castle sig så, bare i et isoleret hjørne, så ingen kunne overraske ham, og tog sin store revolver frem, og ventede, en tændings mekanisme i den ene hånd, og en revolver i den anden, med ryggen mod væggen i et mørkt hjørne, og var klar til at kaste sig ud af vinduet, og sprænge glasset, og svine væsnet til med hellligt vand, sølv, og pentagrammer, så han var rigeligt sikker på, at det kunne lamme, hvad end racen var.
da døren gik op, og bliv han overrakset, da fodtrinene, var for elegante, og lette, til at tilhøre en mand, og Castle måtte bide i sig, at målet, nok ikke boet her længere. Castle sad dog forsat i hjørnet, og ganske rigtigt, en ung, og virkeligt beundringværdig smuk kvinde, kom ind i rummet, og han slukkede så for remoden, til den lille sprængeordning, og lagde den tilbage i sit bælte, og sukkede højlydt, og smed sin revolver til siden, og lagde sit hoved op mod væggen, og kiggede på kvinden, der helt sikkert havde set ham nu. når han ikke troet hun var en monster, havde han nogen rolige blå øjne, og så faktisk ganske betryggendene ud.
hvis hun angreb, ville han dog skifte fra et fredligt til et mindre venligt kropssporg, men hvis hun ikke gjorde, så sad han bare, og sagde så, "Godaften, hvor er husets tidligere ejer?" ikke med et truende tonefald, tværtimod

\\Beklager længden ^^\\

Panthera undrede sig en smule, noget var ikke som det skulle være, men hvordan? hendes brune øjne kiggede frem ad, men i hendes øjnkrog kunne hun se en mandsperson. Hun lod som hun ikke så ham og forsatte en smule ufornøjet videre. Hun ignorede ham fuldstændigt. selv da hans stemme åbenbarede sig forsatte hun sine gøremål. Hun tog brillerne på skrev med sin sirlige skrift [k]Husk bogen Pan[/k] det var ikke en almindelig bog. Hun huskede som om, det var igår at hun havde fået kontrakt med Fému som havde ledet en orden lige efter hendes hoved, hun kom tanke at vidst hende hvordan man bandt folks sjæle. Hun hørte nu stemme inde i hendes stemmen var mørk og kold * [k]brug ham som din forsøgs kanin, jeg ved du kan[/k] brummede stemmen i hendes Panthera rynkede sine bryn vendte sig først nu imod denne mand " information kan du få hvis du har penge nok" sagde hun Panthera var en person som aldrig gjorde noget uden at der var form for profit for hende. Hun hævede det ene øjnbryn idet den mørke stemme igen snakkede til hende.

Penge? var hun dum? den profit der var i det for hende, var ikke at vågne imorgen med et hul i hoved på størrelse en knytnæve. han syntes faktisk han var ret venlig, og han gad ikke sætte for afpresning for en eller anden kælling, der havde præcist ingen situations fornemmelse, hvad fanden lignet han? en kunde der kom for at købe noget af hendes gamle ting, som var så grimt at flammerne stak af, da man prøvede at brænde det, og nu solgte hun det, som kunne det rent faktisk bruges til noget, hun var dummere end det tyggegummi der sad under hans støvle, når han gik forbi en børnehave. Castle rystede på hoved, og rejste sig op, og lagde sin hånd, på jagt kniven der sad i hans side, men trak den ikke. men sagde bestemt "Jeg er ikke den slags der leger far mor og børn. giv mig bare de informationer, også forsvinder jeg igen, inden dig og din familie af gamle genstande finder ud af hvor dårlig en far jeg kan være." han talte sandt nok, han var ikke hygge typen længere, og efter hans mening var han en enlendig far, men han prøvede mere at give et hint om, at stedet her kunne komme til at ligne et sankt hans bål meget hurtigt. han gad enlig ikke bruge sin aften på det her.

Panthera måtte slå til hun løftede afværgende hænderne op luften, hun rejste sig op og prøvede fange hans blik. Hendes øjne forvandlede sig til sorte perler og de ellers så brune øjne forsvandt. Det var hendes evne når hendes fik en sort hinde over øjnene og alt var sort hun kunne ikke se hvor kiggede hen derfor var det vigtigt fange hans blik inden brugte den. Hendes stemme rolig, men en del mørkere end den plejede at være, heldigvis var det kun når brugte evnen. Hun stirrede på ham længe inden hendes stemme åbenbarede sig som dybe og rolige stemme, " jeg vil ikke gøre dig noget ondt" sagde hun stemme var rolig og hver ord sagt som det flyd ud i luften som flod, hun forsatte stemme kvad som om var sige ramse til besværgelse eller noget den dur, der efter løftede hun hånden imod for at skulle tage hendes hånd " kom med mig" sagde og hendes stemme ændrede sig en smule, men det stadigt syngende lyd som før. Hun ventede smule på hans hun havde aldrig dør oplevet nogen som kunne modstod hendes hypnose.
Panthera havde drog oplevet at hendes hvad skulle man kalde som vampyr familie havde givet bind for øjnene så hun ikke bruge evnen. Panthera havde hørt dem sige at de aldrig før havde de oplevet en evnen så kraftfulde, men det forstod hun ikke noget af for det gav ikike menning. Hun sukkede svagt før igen begyndte sin remse. Hun håbede det virkede.

Et monst..... en hånd bliv kastet til hans, og fingerne lod sig forme omkring det beroligende læder som fungeret som skaft på jagt kniven, men hans hånd rystede, hans hjerte bankede løs, som var der et oprør i hans bryst, og hans syn forsvandt stykke for stykke, som var det en eller anden form for blind dating program. han kunne mærke de provokerende rystelser i hans krop, der var ustyrlige, han prøvede at koncentrere sig, men inden han selv vidste af det, ... stoppet. han stod nu helt hjælpeløs og stirret på kvinde, som var han en dukke der ingen kontrol havde. hjertet overdøvet næsten forfærdelige sang. Castle var ikke i det bedste humør når sådan noget som det her skete, men det var faktisk ikke tit at phygiske evner kom forbi hans ret hårde sten vilje, menn det måtte han anderkende, at denne her kamp, tabte han.Castle stoppede dog ikke med at prøve hanvar for stor rebel til at give op, om så den fede dame havde sunget sin sang færdig flere gange, men han ville ikke overvinde hende, og hans krop ville følge flittigt med, hvor end, hun gerne ville have ham hen. men nogen få ord presset han ud på den anden side af sine læber, ordne var fyldt med had, så inderligt, og grufuldt "Men jeg vil gøre dig noget ondt.."

Panthera hørte hvordan han kæmpede imod, hun havde aldrig mødt en så stærk person som ham. Andre havde givet sig nu bare fulgt efter hun forsatte sin remse ændrede alligevel stemme en smule den var stadig syngende, men man kunne alligevel godt høre at hun koncenterede sig en del. hun måtte ikke vende sig brød hun kontrakten. Panthera bagge langsomt " følg mig" sagde hun og bakkede hun skulle have ham ned kælderen før hun kunne udføre sit ritual og binde hans sjæl. Hun gik forsigtigt imod trappen, hekldigvis var døren åben. Hun lavede svagt grimasse af angstregenelse. Hun pustede svagt ud inden hun tog det første skridt ned af trappen.