.. you look cute, so hey ~ Razor

S: Gågaderne i Shadowflame, I Sunfury
O: Vagter.
V: Overskyet, mild brise og sol sommetider
T: Eftermiddag
P: Klik
Emne til: To my little Monkey wifey @Razor

---

Et stykke brød. Nu måtte verden da lige tage sig sammen, gik den under af, at hun snuppede et stykke brød? Nej, så hvorfor gik verden så amok over det? Hun forstod det tydeligvis ikke, hvad man måtte og hvad man ikke måtte - for hendes latter fyldte gaderne imens de fine små fødder løb henover jorden. Hun holdt godt om brødet dog, for det var ellers hyggeligt. Dog blev hun fanget og en af vagterne greb hende hårdt i armen.
"You need to pay for that young lady." Sagde han bestemt og rakte ud efter brødet. Aramis trak dog hånden med brødet væk fra ham og vippede hovedet legende på skrå.
"I don't have any money sir, and I'm just so hungry. I don't want to pay for being hungry." Sagde hun og rystede let på hovedet. "Because It's not fair. I mean I understand If I took a neckless or something. A dress even. But food? Food is food old fool. We need that to survive.. Why pay for it. That doesn't seem fair to me." Fortalte hun videre som om, at det var det vigtigste i verden for hende at have ret. Allerede fra hun åbnede munden med sin sukkersøde og uskyldige stemme, var han træt af at hører på de mange ord der fløj ud imellem de bløde læber.
"I don't care. I need you to come with me or pay the damn money." Mumlede han rasende. Aramis rystede på hovedet igen som om, at han var helt forkert på den.
"Well. I'm sorry then." Sagde hun ganske uskyldigt og slog med den frie hånd sin næve under kæben, så hovedet hovedet fløj tilbage og derved slap hende. En uhyggelig latter forlod hendes læber før hun forstatte med hurtige skridt videre. Snart var han ikke den eneste vagt der var efter hende. Legen var lige gået igang. Hun vidste, at hvis de fangede hende ville hun skulle betale med sin ene hånd, hvis ikke hun blev sat bag tremmer. Det var ikke engang fordi, at hun havde brug for det fucking brød. Hun var en bloddæmon, hun skulle bare drikke blod - men det her var meget sjovere. Derfor gjorde hun det, for at have det sjovt. Lidt sindssyg var hun vel. Det havde hun altid været, og være omgivet af Ramsay som sin læremester og Josette tættere på - gjorde hende blot mere og mere sindsyg i længden. Aramis smuttede ind i et hus og løb igennem det. Skrig fra beboerne fik hende til at grine, og hun sprang hurtigt ud af vinduet længest henne, for at få et lille forspring. Vinduet lagde op til nogle trapper i lejeligheden som hun løb op af.
"I can see her!" Råbte en af vagterne, hvilket fik Aramis til at kigge tilbage og det rødbrune hår blafrede i vinden.
"Catch me If you can!" Råbte hun efterfulgt af en blid latter.

Hun kom op på taget med vagterne i hælene. Hun så sig omkring efter en flugtvej. Der var to muligheder. At springe og lande på taget ved siden af med alt held hun måtte eje, eller springe ned imod jorden og satse på at ramme den vogn der fint stod parkeret med halm.
"Where do you wanna go now little girl?" Spurgte vagten med et smørret smil, tanken om, at han allerede havde vundet skreg ud af øjnene på ham. Aramis rystede på hovedet.
"Silly old man. A genius never tell a fool her tricks. What a trickster would I be If I told you everything.. No. I wont tell you. Because then the fun would be over. And I love this game." Fortalte hun imens han gik imod hende.
"You must be crazy. Trust me, it will all be better If you go with us. We can help you get better." Sagde en anden vagt, hvilket fik hende til at vippe hovedet på skrå.
"But I'm as good as I can be. I'm happy.. I'm fast.. smart.. a good killer.. a good talker.. Oh.. I already said too much. Bye!" Sagde hun og vendte sig om og sprang ned. Hun satsede alt på at ramme vognen med halmen i. Suset i hendes mave var ikke til at forbindes med noget hun havde oplevet før. Det var fantastisk. Hun landede hårdt, men kom ikke til skade andet ganske få skrammer. Så hoppede hun ned fra vognen og ramte jorden med sine fødder.
"Damn... That was fun. One more time please!" Udbrød hun med en varm latter.

@Razor

At springe fra at være blid som et lam, til at være en koldblodig morder - var noget Razor altid havde gjort. Det var bare først for nylig at han egentlig var blevet klar over hvad det var der foregik når han sådan rendte rundt i gader og stræder forskellige steder i landet. I de fleste tilfælde, var det kedsomheden der satte gang i lysten til at lege med livet der tilhørte andre. Han vidste ikke om han var en folk frygtede, eller om de som de fleste så mellem fingre med hans opførsel. Måske var der bare efterhånden så mange naive individer, der kun så det gode i folk. Razor var perfekt til at spille skuespil. Det var daglig rutine. Han stjal ikke, lokkede i stedet hvad han havde brug for ud af hænderne på folk - man kunne komme langt med søde ord - og det hundehvalpe udtryk han mestrede til punkt og prikke.

Men selvfølgelig var det ikke alle der faldt for det kære udtryk efterfulgt af en undskyldning der langt fra var den mindste sandhed i. Han havde lige skulle til at tale sin sag. Da tumult ramte hans øregang, og få sekunder efter kom personerne bag til syne - en ung kvinde valgte at springe ud - og tage en hvad Razor kunne forestille sig var en senere stikkende landing - hun kunne umuligt undgå ikke at finde i diverse kroge på kroppen senere efter sådan en tur. Hendes stunt reddede dog Razor ud af den situation han havde fået rodet sig ud i. Da lyden af en mands stemme oppe fra hvor kvinden var sprunget ud, råbte.
" Get her! " - om de to mænd kendte hinanden vidste Razor ikke, men hvert fald blev han selv kastet til siden, ud af det greb manden ellers havde haft om hans nakke. Han kunne ikke helt lade være med at grine, da han fik blikket rettet efter manden der med det samme havde skiftet retning og løb mod kvinden. Manden var dog slet ikke bygget til sådan en form for aktivitet - bulen under hans trøje fandt sig fri fra pressen fra den trøje han ellers havde gjort sig et forsøg med at holde den inde med - ved hjælp fra et bælte det var alt for stramt. Det tog ikke mere end et par meter for sveden piblede ned af mandens pande, og den skæve gang måtte ende inden han overhovedet nåede i nærheden af kvinden.

Razor selv var kommet på benene, og slap med en hudafskrabning på det ene knæ. Det var ikke fordi han ikke havde kunne slippe væk fra manden selv, men underholdningen i at tro han havde ham i sin hule hånd - også få sekunder efter lade ham ligge lammet på jorden, det var hvad han søgte - dog var det blevet forhindret i noget uventet, som han selvfølgelig tog med et smil. Der var ikke noget at brokke sig over så længe det var en anden kilde til underholdning der dukkede op i stedet for.
" Look at you! Getting in shape and everything. I'm impressed, you ran about 12 feet longer this time than last time. Applause! " Sagde han med et grin, før han selv hurtigt på de bare fødder, var smuttet forbi den forpustede mand. Der med et snavset lommetørklæde, tørrede sveden af sin pande.
" You'll get her next time.. " Sagde han så lige kort, med et træk på den ene skulder. Men fik ikke andet end et irriteret fnys sendt tilbage. Han skævede kort lidt op mod den anden mand der havde opholdt sig oppe - og i sidste ende håbet på at manden hernede ville være til større hjælp. Dog fangede hans øre en ny lyd. Åbenbart - var årsagen til jagten på kvinden større end først forventet. Om det de anklagede hende for at gøre var sandt, vidste Razor ikke - men af de ord han opfangede, virkede det som om at hun var skyld i noget mere end bare at stjæle. Men det var vel typisk sådan nogle byfolk - de havde så travlt med alt og alle og så snart man havde gjort en ting galt, var al ulykke der var sket, noget man havde gjort. Det var ikke fordi Razor havde ondt af hende på nogen måde. Han var tværtimod kun nysgerring omkring hvad der ville ske, om de rent faktisk formåede at få fingrende i hende - eller om hun som ham selv, var snedig - hurtigere end som så og kunne slippe væk i en støvsky.
Der var flere om buddet, alle ville gerne være den til at løbe forrest - Razor måtte springe til side da en mand kom tonsende forbi ham med retning mod kvinden. Håbefuldt omkring om han kunne være den der fik fingrene i hende. Razor havde næsten lyst til at lege med. Men udsigten til underholdning han for en gangs skyld ikke selv havde skabt var fristende nok til at holde ham tilbage og iagttage i stedet for.