Hello Again //Zero Bang//

Hun kiggede op på ham. Hun vidste ikke hvad han egentlig prøvede på. Hun ville være hos ham. Ikke som slave længere overhoved. Hun stønnede højt da hun mærkede hans lem blive presset hårdt ind i hende. Hun prøvede, at vride sine hænder fri så hun kunne mærke ham ordentligt. Hendes støn blev højere og højere jo hurtigere og hårdere han kneppede hende. "Vil du ikke nok slippe mine arme fri?" fik hun tvunget ud af sine læber imellem sine støn hun ville virkelig gerne kunne røre ved ham igen og kysse ham.

Han så roligt på hende i takt med han begyndte langsomt at stoppe. "Du misforstår mig Rafaela. Du er stadig min slave. Hvis jeg lader dig fri vil du begynde at opføre dig som min kæreste. Og det vil jeg ikke ha. Jeg vil ha du opføre dig som min slave." Sagde han i takt med han begyndte at rykke langsomt i hende for at pirrer hende igen. Han var kun ude efter at vide om hun stadig havde følelser for ham. For dem kunne han udvikle til en loyalitet som hans slave. Hvilket var en stor fordel for ham. Mindre bøvl. Mindre besvær. Højst sandsynligt mere drilleri fra hendes side af. Men også mindre sandsynlighed for hun ville prøve at stikke af. Hvilket var en stor fordel. Han rykkede stadig sin lem langsomt i hende for at pirrer hende. En gang imellem rykkede han hårdt op i hende for at vise hende hvad hun gik klip af.

Hendes lyster var reelle, men så snart han sagde, at hun skulle være som en slave var det som om nogen havde stukket en kniv i hjertet på hende og flåede det i stumper og stykker. Hendes lyster begyndte så småt, at dø hen. Hun ente med at stirre op i luften og tænke tingende igennem for sig selv. Han snød hende? Tårerne begyndte, at trille ned af hendes kinder. Hun kom med nogle enkelte støn en gang imellem, men hun havde mest af alt bare lyst til, at sparke ham væk fra sig, lægge sig om på siden og prøve, at sove. For første gang ønskede hun faktisk, at have det ligesom sin mor Luce ikke kunne se hvad der foregik omkring hende, ikke kunne græde og ikke kunne blinke. Luce græd aldrig med tåre. Det havde hun ikke gjort siden hun mistede sine øjne. Hun kiggede væk fra Zero og ud af vinduet istedet.

Han begyndte hurtigt at mærke hendes lyster forsvandt. Og sammen med det spændingen ved at have sex med hende. Men han ville ikke give op. Han løftede hende højere op og tog sin lem ud af hendes underliv. Før han pressede den ind i hendes røv i stedet. Om hun skulle stønne af nydelse eller skrige af smerte var han ligeglad med. Lyde det ville hun komme med det skulle han nok sørge for. Han begyndte roligt at rykke i hendes røv men tog hurtigt farten højere og højere op så han nærmest hamrede den ind i hendes røv til sidst.

Hun håbede, at han snart ville blive færdig så hun kunne få styr på sin hjerne igen. Hendes verden var endnu en gang vendt 180 grader rundt. Hun blev en lille smule glad ved, at han trak sig ud af hende, men det forsvandt lige så hurtigt da hun mærkede hans lem presse sig ind i hendes røv. Hun begyndte, at skrige af smerter og græde samtidig. Hun sprællede som en gal "Lad mig være...lad mig være" græd hun. Hun bogstavelig talt stor tude og skrige af smerter. Hun glædet sig sådanset til denne uge var forbi så hun kunne få styr på sine tanker igen inden hun skulle se ham igen. Tårerne løb bare ned af hendes kinder og kunne ikke stoppe igen.

Han grinte svagt da hun begyndte at skrige og græde og sprælle. Han pressede sig hårdere ned i hendes røv. Hun skulle have nydt det da han var sød. Det var det eneste han kunne tænke på. Han mærkede hvordan han langsomt kunne fornemme at han var ved at komme. Hun skulle få det hele. Han skulle sørge for hun aldrig glemte ham igen. Om det var over smerte eller nydelse var hendes eget valg. I det han var ved at komme tog han sin lem ud af hendes røv og smed hende ned på sengen. Før han satte sig på hendes bryst og pressede sin lem ind i hendes mund lige i tide til at han kom i munden på hende.

Hun ende med, at ligge stille og bare stor tude og græde. Hun ville ikke få noget ud af, at kæmpe imod ham. Han fik hvad han ville så kunne hun sidde tilbage med stumberne som var ødlagte. Han fik hende som slave igen, han fik hende til, at tro hun betød noget for ham og når hun endelig troede på det stak han hende ned igen. Han fik sin hævn. Var der mere han ville? Hun følte sig ydmyget nok, hvis man spurgte hende. Hun kiggede op på ham da han pludselig skubbede hende ned, at ligge igen på sengen og sad på hendes bryst. Hun ville normalt kæmpe imod, men hun havde ingen kræfter til det tilbage. Hun åbnede modvilligt sin mund og slukte hans sæd da han kom i hende. Tårerne løb stadig ned af hendes kinder. Hun kunne overhoved ikke finde ro over sig selv længere. Hvad skulle hun egentlig gøre af sig selv? Hun ville prøve, at undgå ham resten af ugen. Ikke falde i mistanke til noget så slap hun vel for, at se ham så meget og blive husket på, at ham hun rent faktisk elskede bare hadet hende. Da han var færdig med, at komme slikkede hun hans lem ren inden han trak den ud. Hun kiggede ud af vinduet igen og lod tårerne løbe sin af kinderne. Hun følte, at hendes sjæl lige blev taget fra hende. Hun følte et stort tab. Selv hendes grund for, at leve følte hun lige blev taget fra hende på ingen tid.

Da han var færdig med at komme og hun havde slikket ham rent rejste han sig roligt fra hendes bryst. Han skubbede hende roligt hen på siden så hun lå som til at starte med. Før han roligt selv lagde sig ned. Han lagde sig helt ind til hende og lagde en arm om hendes mave og lagde sig svagt til at sove. Han tog fat i kæderne til hendes hænder og åbnede dem. "Husk at sørge for morgenmad og vækning imorgen. Og jeg håber virkelig du gætter rigtigt med hvad jeg mener med vækning. Hvis du selvfølgelig vil undgå at blive straffet." Sagde han kort før han lukkede øjnene og langsomt faldt i søvn.

Da han var hoppet af hende og havde vendt hende om på siden igen ville hun haft lagt sine ben helt op under sig, men da hun mærkede, at han havde lagt sig tæt ind til hende og holdt om hendes mave lod hun være. Hun stirrede dog stadig ud af vinduet med tårerne løbende ned af sine kinder. Hun rystede over hele kroppen. Hun prøvede, at græde så lydløst som muligt så hun ikke blev straffet for, at holde ham vågen. Hun lyttede stille til det han sagde. "Javel herre" sagde hun lavt med gråd i stemmen. Tårerne løb bare ned af hendes kinder og hun kunne ikke stoppe dem igen overhoved. Hun vidste godt hvordan han ville vækkes. Det meste af natten lå hun bare og græd lydløst og stirrede ud af vinduet.
Rafaela sov sådanset ikke noget den nat. Hun lå bare stille i sengen og stirrede ud af vinduet. Hun spekulerede flere gange på, at flygte for han sov jo, men hun lod være for det ville blive værst for hende og hun ville sikkert ikke kunne komme ud af murerne pga alle de vagter Zero havde.
Da solen begyndte, at stå op valgte hun, at stå op. Man kunne tydeligt se på hende, at hun overhoved ikke havde sovet og havde grædt det meste af natten. Hun rejste sig op fra sengen og tog sin dragt på. Hun gik ned i køkkenet og lavede Zeros morgenmad. Hun havde en følelse af, at denne dag bare skulle overståes så hurtigt som muligt.
Da hun var færdig med, at lave maden stillede hun det hele på en bakke og gik op på værelset igen og lukkede døren efter sig. Hun overvejede drastisk, at hælde bakken med morgenmaden udover ham som hævn fra det der havde sket inden de gik i seng, men hun ville ikke straffes for det heller. Hun sukkede opgivende og stillede bakken på natbordet ved hans side. Hun kiggede ned på ham et øjeblik. Tårerne begyndte så småt, at komme frem igen. Hun knyttede sine næver kort og begyndte, at tage sin dragt af igen. Hun kravlede ind under dynen og tog hans lem i munden og begyndte, at sutte på den.

//Zero sover.

//Du ku stadig skrive et eller andet om han lå uroligt eller noget, men skriver videre på det gamle så må du bare svare derefter//

//Rettet i tidligere indlæg//

Han sov roligt hele natten. Men der var dog en forskel. Hans hoved var langt fra roligt. Et minde blev ved med at komme frem. Det var som om han ikke kunne løbe fra det. En lang gang. En lille pige. Drabet på hende. Han skreg. Smerter fra hans øjne. Blindhed. Det var som om det gik rundt i en sløjfe. Hver eneste nat sov han med dette mareridt. Han ville ønske han bare kunne glemme det. Men nej. Det kom frem hver eneste nat.

Han mærkede roligt hun begyndte at sutte hans lem. Og vågnede roligt og langsomt af det. Hans hånd gled ind under dynen og lagde sig på hendes hoved. Han nussede det kort samtidig med han rykkede hende lidt hurtigere end hun selv gjorde for at give sig selv mere nydelse.

Hun fortsatte med, at sutte på hans lem. Noget i hende havde lyst til, at bide den af, men hun turde heller ikke. Hun blev lettere irriteret, at han rykkede med hendes hoved så hun suttede hurtigere. Hun havde ikke kunnet sove hele natten og så begyndte han på det pjat. Hun kunne godt mærke på sig selv, at der ikke skulle meget til for, at hun ville knække som i at tude uden noget eller begyndte, at blive hysterisk. Hun suttede videre på hans lem.

Han smilede roligt før han lagde sin anden hånd på hendes hoved og pressede hende længere ned over hans lem hver gang hun rykkede ned. "Godt. Dygtig slave." Hviskede han kort af nydelse. Før han svang dem begge rundt så hun lå på sengen med hans lem i munden og han var hen over hende. Han pressede sin lem ned i munden på hende hurtigere og hurtigere samt dybere og dybere.

Hun fik svære og svære ved, at trække vejret jo længere ned han pressede hende ned over hans lem samt det, at hun var under dynen var det tungere for hende, at trække vejret end det normalt ville være. Da han svang dem begge rundt lå hun med sine arme over sit hoved. Hun suttede stadig så godt som hun nu kunne da hun tydeligt kunne mærke, at han havde overtaget styringen. Hun havde svært ved, at følge takten. Jo længere ind hans lem kom jo mere uroligt kroppen blev hun da det ret tit var helt nede i hendes hals så hun havde svært ved, at få vejret og til dels slet ikke når den var så langt nede. Tårerne trillede stadig ned af hendes kinder. Hun kiggede op på ham med bedende øjne. Hun ville gerne have, at han stoppede og lod hende være. Det sidste vidste hun ikke ville ske overhoved.

Han smilede roligt og lukkede øjnene nydende. Han fjernede roligt sin lem før han greb fat i hendes hænder. Han hev hende hurtigt op så hun gled helt op under ham så deres øjne mødtes ligeud for hinanden. Han smilede kort til hende. "Godmorgen." sagde han kort før han pressede sine ben ned imellem hendes. "Hvilken en idag? Underlivet eller røven?" Han så meget eftertænksom ud mens han løftede hendes ben op på hans skuldre så han havde fri lejlighed til begge huller. Nu var det bare hvad han skulle beslutte sig for.

Hun hostede lidt da han endelig fjernede hans lem fra hendes mund. Hun kiggede ham i øjnene. Nogle enkelte tårer løb ned af hendes kind. Hun så træt på ham. Hun smilede kort til ham "Godmorgen herre" sagde hun stille. Hendes ben spredte sig i takt med, at han pressede sine ben imellem hendes. "Det bestemmer du herre..." sagde hun stille. Hun var tæt på, at give ham et flabet svar tilbage, men nåede, at tage sig i det. *Jeg har jo ikke noget, at sige så hvorfor spørg du?* tænkte hun ved sig selv. Hun bed sig i underlæben da han flyttede hendes ben så de lå på hans skuldre. Hun trak vejret lidt tungt og ventede sådanset bare på, at han blev færdig så hun kunne gå ud af hans værelse igen.

Han så kort i hendes øjne. Og sukkede svagt. Han kedede sig med det hun gjorde lige nu. Han tog hendes ben ned og smed hende ned på sengen. Før han roligt rejste sig op. "Hvorfor jeg spørger?" Han havde set hendes minder. Han smilede kort. Ja hvorfor spurgte han? Han spurgte sådanset ikke. Han ville have hende til at tigge. Derfor. Han gik roligt hen til sit garderobe skab. Hvorefter han tog noget tøj frem. "Stil dig ved vinduet." Sagde han kort og pegede imod vinduet. "Og hvis du rykker på dig bliver du straffet." Sagde han kort. Dagen var kogende varm. Hvilket betød at hvis hun stillede sig ved vinduet ville hun få det varmt. Meget varmt hvis hun skulle blive der meget længe. Hvilket var hans plan.

Hun kiggede op på ham. Hun fik et chok da han skubbede hende ned fra sengen så hun landte lige på halen. Hun skreg kort og rejste sig. Hun ømmede sin hale ved roden da det var der hun var landet. Hun kiggede på ham. Hun kiggede hen imod vinduet og så solen allerede bagede ned. Hun sukkede lidt og gik hen til vinduet og kiggede ud af det. "Javel herre" sagde hun stille. Hun stod stille og stirrede ud af vinduet. Hun vidste ikke hvor længe hun skulle stå der, men hun ville ikke lade ham straffe hende så hun stod bare stille. Hun kiggede op på skyerne der svævede forbi. Hun kiggede om på ham "Hvor længe skal jeg stå her herre?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville sådanset ikke være på hans værelse.

Han så roligt på hende. "Tja skal vi sige hele dagen hvis det er det jeg gider?" Sagde han med en tydelig flabet tone. Før han grinte. Og kastede et håndklæde over skulderen og gik ud af døren. Der gik ikke længe før han kom ud af bagdøren hvor han kunne se op på hende igennem vinduerne. De vinduer var specielt lavet til kun at være ensrettet om natten. Hvilket gjorde at om dagen kunne man se igennem dem klart og tydeligt.

Han så kort op på hende. Før han gik videre fremad imod en arena af sten som var i hans have. Han hoppede op på den før han roligt smed håndklædet ned på kanten. Og gik ind i midten. Der kom 3 sort klædte mænd ned. De stod rundt om ham og kiggede fokuseret på ham. Zero knækkede nakken kort. "Godmorgen elever." De slog deres næver sammen og bukkede sig for Zero for at sige godmorgen til ham. Zero smilede kort før han så sparkede den ene af dem i hovedet så hårdt han fløj ud af arenaen. "Vær altid beredt!" Halvråbte han. De 2 andre slog næverne sammen før de angreb Zero fra 2 forskellige sider. Han dukkede sig for slagene og greb fat i den enes fod før han hev til så han faldt på ryggen samtidig med han rejste sig så hans hoved ramte ind i maven på den anden. Den tredje var hoppet op på arenaen og angreb Zero fra forsiden af med et cirkelspark. Zero tog sine hænder op og forsvarede sig imod cirkelsparket. Trykket fra sparket fik ham dog til at gå et skridt tilbage. Men han rettede sig hurtigt op igen og svang sig rundt i et cirkelspark i luften. Manden undgik. Men ikke den anden fod der pludselig blev sparket den modsatte retning samtidig med cirkesparket i luften. Han begyndte at miste balancen mens Zero faldt ned og ramte ham han havde fældet. Hvorefter Zero hurtigt rejste sig op. Han nåede kun lige at se et slag imod hans hoved. Men nåede lige præcis at gribe fat i hånden før han svang ham rundt om skulderen og kastede ham ud af arenaen. Marcus stod ved siden af arenaen og da manden Zero kastede over skulderen ramte jorden råbte Marcus. "UDE!" Zero havde fået en ud. Han så ned på manden på jorden før han sparkede til ham så han fløj ud af arenaen. "UDE!" Kom det fra Marcus.. Den tredje person valgte at svinge sig i luften med et halvmåne spark. Zero gik ned på hug og greb fat i hans nederste fod i luften hvorefter manden faldt ned og ramte jorden. Manden rejste sig hurtigt op og styrtede imod Zero for at prøve og lade Zero undgå at recover fra det trick. Men Zero var hurtigere og rejste sig hurtigt op. Hvorefter han slog slaget væk som var rettet imod hans hoved. Hvorefter Zero's næve ramte manden i hovedet. Det virkede som om tiden stod stille. Og lige pludselig fløj han ud af arenaen. Det var 3. "UDE!" Råbte Marcus.

Zero bukkede kort for dem alle 3. "I er blevet meget bedre. Men i må gøre det bedre." sagde han kort før han roligt gik hen og hoppede ned af arenaen. "Ingen fik et slag ind! 300 runder langs muren!" Råbte Marcus kort før de 3 personer gik igang med at løbe. Muren rundt om Zero's palæ var lige så lang som at løbe rundt om en fuld størrelses fodboldbane 4 gange. Zero så kort op imod Rafaela for at se om hun stadig stod der.

Rafaela kiggede på Zero med et træt blik. Man kunne tydeligt se på hende, at hun ikke havde sovet i over 24 timer. "Javel herre" sagde hun og kiggede ud af vinduet igen. Hun kiggede ikke efter Zero da han var gået ud af døren. Skulle hun flytte sig? Hun bestemte sig for, at blive stående for hun havde en ide om, at han enten selv holdt øje med hende eller fik andre til det.
Hun kiggede ned på jorden og så ham gå der. Hun kiggede efter ham. Hun undrede sig over, hvor han skulle hen. Hun kiggede op på solen som bagede på hende. Hun elskede varme, men hun vidste også godt, at for meget varme kunne slå hende ihjel da hun allerede var meget varm. Hun havde ikke en gang fået spist eller taget noget, at drikke rigtigt siden hun forlod hospitalet den før. Hun lagde sine arme om sig og kiggede tomt ud i luften. Jo længere tid hun stod der jo sløvere blev hun og varmere fik hun det. Svedet løb ned af hendes kinder.

Da Zero var færdig med sin træning stod Rafaela op af vindueskarmen med halv lukkede øjne. Alt føltes som om det kørte rundt for hende. Da hun kiggede ned mod jorden og så Zero så det ud som om der stod mere end en af ham. Hun tog sig til hovedet og stod meget ustabilt, hvor hun svingede fra side til side. Der gik ikke lang tid før Rafaela faldt om på jorden og lå stille. Hun var barndvarm over hele kroppen og svedet løb af hende.

En slave kom løbende op med et glas vand. Og begyndte at klappe hende på kinden mens hun hældte vandet ned i munden på hende for at få hende til at drikke det. "Vågn op." Sagde hun kort og ruskede i hende. Hun var blevet sendt op af Zero med et glas vand for at fortælle hende hun godt måtte flytte sig. Men på vej op til hende havde hun opdaget hun var besvimet og var styrtet derind.

Zero stod nede i gangen og gjorde sit tøj klar til at skulle gå. Han havde en opgave inde i byen der krævede hans opmærksomhed. Lige nu.

//Sorry det korte svar.

Rafaela åbnede svagt sine øjne da hun mærkede nogen klappe hende på kinden. Hun så slørret op på slaven som var kommet op til hende. Hun tog nogle få slurk fra glasset indtil hun kom i tanke om Zeros ordre inden han var gået. Hun satte sig op og kiggede nærmest panisk rundt. Alt var stadig slørret for hende og hendes krop kogede stadig. Hun tog glasset fra slaven og drak nogle små slurk fra det. Hun satte sig op af væggen bag sig og kiggede på slaven "Fedt endnu en grund til han kan straffe mig" sagde hun lavt og så op i loftet. Hun holdt det kolde glas imod sit håndled for, at køle sig selv af. sveden løb ned af hendes krop. Hun syntes det var brændt varmt oppe på værelset "Vil du åbne vinduet?" spurgte hun svagt

Slaven åbnede roligt vinduet. "Han ved det ikke." Sagde slaven kort før hun satte sig ned igen. "Men du må hellere komme op. Vi skal ha gjort rent inden i aften når han kommer hjem." Sagde hun kort før hun rejste sig og småløb ud af rummet.

Zero gik roligt ud af døren og lukkede den efter sig.

//Det samme som forrige. Sorry