The morning or the night( Abaddon und Nura- Privat)

Sted: et sted i Royal Flame District
Tid: 00:00
Årstid: Vinter
Omgivelser: en to værelses lejlighed og det der så må være i den.
Vejr: regn vejr og fuldmåne
Emne Partner: Abaddon og Nura

Viel sad i sin seng eller rettelse noget som mest af alt skulle ligne en kiste, men da Viel ikke brød sig om tanke der hed * du er nu en vampyr… velkommen til udødeligheden… eller næsten da* han rustede lidt, men rejste sig så op og sukkede. han kiggede ind i et spejl der hang på hans væg, han kiggede på sig selv i det og smadrede det. Fra hans hånd burde der have løbet blod ud altså hvis han stadig havde været et menneske. Han tog sin hånd til sig og ømmede sig lidt på den, hvor efter han kiggede ind i hans skab. Han fandt et par jeans frem, samt en sort hættetrøje og en par mørke røde strømper. Han sukkede og gik ud i køkkenet, for lede efter noget med eller blod nok nærmere. Han lukkede øjne og ledte lidt efter det. Han sukkede og havde allermest lyst til at skrige’ Rafael’ men han gjorde det ikke da han godt vidste Rafael havde og skulle hjælpe ham med at finde blodkonereposerne frem til ham. Han søgte i lidt tid igen og åbnede så døren ind til køleskabet. Han smilte da han så bloddonereposerne ligge på øverste hylde. Han sukkede og prøvede og nå der op. Han kiggede ind i køleskabet bud og smilte *min elskede rødvin* han smilte og fandt et glas frem. Han kunne ikke lade være med at smile, ikke en gang i få sekunder. Han hældte en lille smule op i et højt glas, da han ikke vidste hvilke glas man brugte til hvad. Han sukkede da han var færdige med det første glas og sad i et stykke tid for over veje om han skulle tage endnu et glas men han orkede det ikke rigtigt og hælde et nyt glas op. Han kunne mærke hvordan hans blod rus kom op i ham og hvordan smilet bredte sig i ansigtet på ham. Han sukkede og smilte igen lidt. Han rejste sig op og gik hen til køleskabet og rev fire poser blod ned. Han smilte lidt mere og hældte blodet op i glasset der stod på bordet, hvor efter han grinte lidt og begyndte at drikke det. Lidt efter lidt stoppede han med at grine, det var i og med fordi blodrusen i ham dale da han fik noget blod. Viel sad lidt ved bordet og tænkte på, hvor lang tid siden det var han havde været ude for døren. Han tænkte i nogle minutter med et meget tomt blik i øjne hvor efter han gik han og kiggede på datoen og sukkede” det er tre uger siden sidst jeg var uden for hoved døren” han sukkede lidt og kiggede hen mod sin værelses dår som stod åben” måske skulle jeg tage ud og finde noget og æde?” han kiggede igen ind mod Rafaels værelse og rystede på hovedet” han er sikkert ikke en gang oppe endnu” grinte han lidt. Han rystede på hovedet uden og sige noget som helst da han mest ikke havde lyst til at blive sur over Rafael ikke kunne finde ud af og stå op og være klar om natten. Han sukkede og kiggede ud på nattens mørke himmel og regnen der kom piskende ned. Han kiggede i lidt længere tid og lagde mærke til det var fuldmåne nat den nat. Viel satte noget varmt vand over og sukkede. han sad helt stille, den meget vel kendte klik ud fra vandkogeren. Han sukkede og satte sig i en stol og lod sit hoved ned på bordet. Han prøvede og forstå hvorfor han blev valgt til en uløselig opgave som at leve som vampyr. Han slog sine hænder ned i bordet. Han ville have grædt men han kunne ikke, inderst inde var han vel lige som en var anden vampyr. Han prøvede og få sit liv til at hænge sammen men da var som en uløselig opgave. Han hørte en lyd og satte sig op og prøvede og virke normal. Han kiggede en på vandet og rejste sig” jeg bliver vel nød til og lave teen, nu når vandet er færdig” sagde han stille stil sig selv. Han sad og ventede lidt på Rafael fik sin røv ud af sengen hvis ikke han allerede var oppe, men bare var ude i byen. Han satte sig tilbage på stolen og lagde sit hoved på bordet med armene under sig. Han mærke hvordan han stadig var træt. Han smilte stille til sig selv og prøvede og fatte han var alle i huset. Han kunne mærke søvnen der kom snigende og langsomt tog over på trods af han næsten havde sovet 16 timer. Han kunne ikke holde sig vågen længere, han lukkede langsomt sine øjne imens hans hoved lå blandt bloddonereposerne. Han lå i den stilling i nogle minutter, men han kunne næsten ikke klare tanken om at være alle. Han kiggede træt ud i rummet og lukkede der efter sine øjne. Han ventede på der langsomt ville begynde og ske noget eller bare der ville komme et råb eller noget ude fra gaden eller var det for meget at bede om. Han prøvede og tænke på noget. Han kiggede ind i sin krystal og håbede på der var nogen som tænkte bare lidt på ham og gerne ville snakke med ham. Han sad i nogle minutter og lagde med krystallen hvor efter han opgav da der tydeligt ikke var nogen der savnede ham…

Påklædning: stramme sorte jeans en sort trøje som dækker hendes hals og arme og det hele... og gummisko...

Nyra går sammen med sin kæreste gennem den mørktbel lagte by, hun er nervøs da hun skal møde hans herre eller hvad han nu er hun, havde aldrig troede hun ville komme gennem det, bare at møde en fyr hun ville forelsket sig i men så at skulle møde hans herre det må være ti gange værre end bare at møde ham... *jeg er bange hvad hvis han herre fliner på mig* tænkte hun for sig selv og sank en klump... ''jeg er bange skat'' sagde hun og så på ham med sine smukke krystal øjne og ville ikke slippe hans hånd da de gik hånd i hånd og de stoppede ude foran der hvor de skulle hen som hun ikke vidste hvor var henne... *jeg kan godt det her* tænkte hun nervøst... og klemte hans hånd blidt og roligt...