En historie, og gode råd søges til situationshåndtering

At bagtale folk er ikke min ting. Men jeg ytre min mening, om personen er til stede eller ej. Det har så resulteret i, at jeg i går måtte stå og undskylde for noget jeg aldrig har gjort.

Jeg går på en bacheloruddannelse, nu på 3. semester. Jeg er den yngste, og min standard er derfor den laveste inden for hvad modenhed defineres som.
En kvinde i min klasse, som er mor til en pige på 3, har en yderst højrystet holdning til alt - om det er min diabetes eller en medstuderendes lilletånegls farve. Denne kvinde er ca 190cm høj, og vejer til den gode side (uden at være på nogen som helst måde buttet). Hun går gerne i høje hæle. Disse hæle har en tendens til at larme, når nu vi sidder og arbejder, hvilket jeg har pointeret over for hende, at det er lidt frustrerende. Stopper hun? Nej, naturligvis ikke. Hendes meget frembrusende natur forbyder det.

Kvinden har hørt, at jeg engang for flere måneder siden, har bagtalt hende. Personen der har fortalt hende dette har forladt vores studie så ham kan jeg ikke tale med. Dog påstår denne kvinde, at hun har hørt det fra andre også.

I går var første skoledag, og jeg havde jo glædet mig som en sindssyg - for sommerferier er kedelige og lange, og ikke noget jeg bruger tid på. Alt er fint, hele klassen har en super fed stemning. Lige indtil vi får fri, og jeg skal ud til bussen.

Jeg bliver nærmest hidkaldt, som var jeg en ansat og hun var min øverste leder i en eller anden U-lands koncern. Hun lægger armene over kors og tårner sig ind over mig, mens hun kræver at få at vide om jeg har et problem med hende. Jeg, med mine små (i forhold til hende) 170cm ryster hurtigt på hovedet, og ser både forarget og såret til mens hun råber op om at jeg har bagtalt hende. Hun pointerer ikke om hvad jeg har sagt, eller hvornår, blot at jeg HAR bagtalt hende.

Jeg er typen, der VED hvad jeg siger og hvornår. Om jeg er høj i blodsukker, eller lav i blodsukker, jeg har styr på mine ytringer om andre.
Jeg fortæller hende først og fremmest, at jeg på ingen måde har bagtalt hende. Men det siger de andre hun har hørt det fra altså at jeg har. Så det må jo være rigtigt (indsæt sarkasme).
Derefter spørger jeg, hvad de mener at jeg HAR sagt. Det ved hun ikke, hun har bare hørt at jeg HAR bagtalt hende. Jeg bakker baglæns mentalt, prøver at huske om jeg kunne have sagt noget som kunne tolkes negativt (det havde jeg, angående hendes reaktion på at jeg bad hende om at stoppe med den larm med hendes hæle på gulvet). Jeg undskylder derefter, og forklarer med al tydelighed at jeg på ingen måde har haft en intention at være stødende eller såre hende. Hun mener så, at det har jeg jo haft, ellers ville jeg jo ikke sige sådan noget. Hun ved ikke engang selv hvad jeg faktisk har sagt.

På nuværende tidspunkt har hun råbt og skreget i knap ti minutter. Flere fra klassen er stoppet op, og kigger forskrækket på hende mens andre kigger vredt på mig. Naturligvis er hendes klike vred på mig, selvom jeg intet har gjort. Sådan er det jo bare.

Jeg tæller det til otte omgange undskyld jeg får sagt, inden hun bare giver mig besked på slet ikke at tale om hende igen, overhovedet. Dette sårer mig, gør mig vred og hun får et kortfattet farvel og i lige måde, inden jeg forsvinder ned til min bus, som på det tidspunkt lige er kørt. Men at være i selskab med hende, det ville jeg bare ikke.

Jeg kommer hjem, og min dejlige kæreste har lavet kaffe. Vi snakker lidt frem og tilbage om hvad der kan være sket siden at hendes reaktion var så voldsom. Vi kom så frem til, at det enten var PMS, et BF eller decideret uartig og uopdragen opførsel.

Da jeg kommer i skole i dag, er der ingen ting. Hun ser ikke på mig, hun taler ikke til mig og det gør de piger fra hendes klike heller ikke.

Da jeg kun har to gode venner i klassen, fortæller jeg så dem om hvad der er sket i går. De støtter mig naturligvis, og jeg beder dem om ikke at tale om det i undervisningen, for hvis kvinden hører at jeg har talt med andre om hendes opførsel i går så bliver hun vel bare endnu mere hysterisk - hvilket jeg på ingen måde håndterer godt.

Hvis du har læst så langt, så har du fået hele min side af historien. Hvad ville du have gjort? Hvad ville du have sagt? Og hvordan ville du håndtere det fremover?

XOXO

Jeg er ked af at du er endt i sådan en uheldig situation. Nu er det længe siden at jeg har oplevet at nogen er blevet sur på mig over noget jeg har sagt, men jeg kan forestille mig at den konfrontation må have været horribel.

Hvis det var mig havde jeg nok bedt hende om at fortælle mig hvad de havde sagt, eller også skulle hun bare tie stille. Hun kan ikke beskylde dig for noget hvis hun ikke kan sige præcist hvad. Det er helt almen logik. Men hvis hun konfronterede dig uden at du var klar på det, kan jeg godt forstå at det forløb sig som det gjorde.

Personligt mener jeg at du burde være glad for at hun ignorerer dig, for hun virker ikke til at være en særlig rar person, overhovedet. Hun virker barnlig, meget det der "ung-teenager"-mentalitet med om det betyder noget at andre bagtaler en eller ej.

Fremover, vil jeg foreslå dig at du holder dig til dem du kan lide. Der er også nogle fra min klasse som jeg ikke har haft en samtale med i alle de år jeg har været på min uddannelse. Jeg holder mig til mine nære venner i klassen og holder resten af forholdene på et mere professionelt(klasse-kammerat)-niveau.

Dog, hvis det går helt af sporet, vil jeg råde dig til at tage det til en overordnet (Nu ved jeg ikke hvilken slags uddannelse du er på, men i hvert fald en kontakt-person). De er der trods alt til at sørge for at du klarer det slidfrit gennem uddannelsen.

Og sidste ting: Hvis du har brug for nogen at skrive/snakke med skal du endelig sige til (Nu siger jeg ikke at du nødvendigvis har brug for det, men jeg vil bare lade dig vide at jeg er her, hvis der er brug for mig). Jeg er altid klar på at hjælpe/whatever

-MoonMoon the person that always fucks up. (xD)

Følgende forslag her fra:

1. Revudere situationen (ikke fra personlig / Subjektivt plan, men kognitivt / objektivt) for at finde frem til hvad du har sagt og hvad hun måske har kunne formå at fejl fortolke.

2. Bed om en samtale med en lære/læreinde (eller kontakt lære hvis muligt) da dette er i følge konflikt trappen, på vej til at (hvad jeg kan læse og forstå) op i en trin 5, som er fjendebillede. (i følge konflikt trappens model)

3. Af hvad jeg også kan vudere lyder det til at det stadig hviler mellem trin

4-5 hvor både samtalen reduceres, men også at folk begynder at gå i klike og fjende billeder dannes mod den givende konflikt og vedkommet begynder at forglemme på hvad det orginale konflikt drejede sig om (går fra focus på konflikt til fokus på personen)

Konflikt Trappe Illustration:

Følgende årsager til at tage kontakt med en lære er følgende grunde:

1. Læren / den tredje neutrale rolle (helst lære) kan havde viden om hvordan man nedtrapper konflikten, og derved vil være bekendt med følgende konfliktnedtrappende kommunikations muligheder (se illustration for neden for hvad kende tegner konflikt optrappende og nedtrappende kommunikation)

2. Det sikre at du har de sociale 'værktøj' til at vide hvordan du bedre kan bearbejde eventuelle fremtidig konflikter og nuværende. (dette er ikke for at virke overlegen, jeg ønsker blot at give dig følelesen af at være informeret )


For at give lidt bedre indblik i hvad de 7 trin er. Kan du trykke på linket under denne tekst, som føre dig til en video, der vil udybe de 7 trin

https://www.youtube.com/watch?v=G7W-ASmDLjo

Ps.

Jeg håber denne info kan give dig følelsen af at kunne løse konflikten.

Knus & Kram

Vána <3'

Tag: @Nephthys

Konflikter opstår alle steder, og sådan går det fra tid til anden. Nogle gange bliver man fanget midt i dem og det er sket i denne situation. Jeg mener ikke at du på nogen måde har handlet forkert; jeg ville i din position ikke have undskyld mere end én enkelt gang. Hvis hun ikke kan godtage en undskyldning og acceptere, når du siger, at du ikke havde til hensigt at såre hende, så har hun et helt andet agenda. Det omhandlede ikke hvad hun har/ikke har hørt, men derimod at hun har et andet problem med dig. Det er sikkert ikke andet, end at hun vil være vred på nogen, og det uheldigvis blev dig.

Jeg havde nok været meget hård i spyttet i sådan en situation, og fortalt hende at jeg ikke ønskede at fortsætte en så ligegyldig debat. Hvis hun ikke lavede andet end at råbe, så var der tydeligvis ingen form for etableret kommunikation. Derfor ville jeg ikke spilde min tid på sådan en person. Hun tog ikke en konfrontation op - hun gik til angreb. Det ville jeg personligt aldrig acceptere.

Jeg synes du håndterede hele situationen ganske fint. Lad dig ikke gå på at denne hændelse. Fortsæt med at fokusere på studiet og på dine venner. Prøv eventuelt at udvide din vennekreds udenfor din klasse, for at undgå at hende pigen kan hviske løgne i alle dine venners ører (ikke at hun vil gøre det, men man ved aldrig med sådanne tosser). Held og lykke med det.