You again thought that I got rid of you once- Brianna

Tid: 00:30

vejr: mørkt og en smule kølligt

Omgivelser: lige nu er det kun hende

Påklædning: en alt for stor skjorte, som går hende til midten af låret

Panthea var ret gnaven, ikke nok med at hun var blevet fanget, hun blevet fanget af en slavehandler som havde  været forberedt på hvad hun var, dog havde hun ikke givet sig uden kamp og det først da de var så mange at de kunne overmande hende at det lykkedes dem at slå hende bevidstløs. De havde dog ikke gjort hende ren bagefter og hun og hun havde dræbt et par stykker af de slavehandlernes mænd. Hun havde stadigt lukkede øjne, men kunne høre at nogen snakkede om hende. Hun blottede uvilkårligt sine tænder da de kom ind. Hun betragtede deres hænder i dem bar de sølv halsbånd som skulle have på så de ikke risikerede at hun var for fuld energi. Hun følte sig beskidt og lagde først mærke til det nu. De havde givet hende en skjorte på, den var alt for og hang løst ned af hendes krop. Hun havde ingen bukser på af hvad hun kunne se, men skjorten var så så på hendes spinkle krop at den gik hende til midten af lårene. Hun ville ikke havde deres halsbånd og med et blottede hun sin tænder igen og lod dem vokse sig skarpe. Hun tænkte ikke altid over tingene og det tydeligt at hun heller gjorde det denne gang. Vreden og hadet havde taget overtag i hende og i vrede gik hun til angreb en gang til i stedet for løbe imod døren som stod åben. Hun ænsede ingen den store mand som kom ind og greb fat i hende. Hun havde dog noget at få en smule mere blod, men som skulle til at vende sig og bruge sin evne, havde den såret mand givet halsbåndet på. Han slap hende og hun røg til med et bump. Hun var om muligt mere vred hun var før.
Hun havde erstattet de gamle baner med blod i hendes mundvige med nye og de var meget bredere end de før var. Det var tydeligt hvad hun var, men de måtte folk selvom. Hun rejste sig vredt op og begyndte at gå frem og tilbage. Hvorfor havnede hun altid i disse situationer som indebar tilfangetagelse det var ikke først gang sikkert ikke sidste gang. Hun var bare glad for at rummet var så mørkt som det var så hun trak sig ind i mørket og surmulede videre.

I skyggen sad en skikkelse og så på det hele og sagde ikke noget og rørte sig ikke mens det her skete lige foran, med en eller anden person og undrede sig over at personen bare gik over for at surmule i mørket.
Man kunne se et par øjne fra det ene hjørne som bare kiggede over, hvor den person regnede med at den ny ankommende var.
Roligt lænede person sig lidt frem så man kunne se et ansigt på personen, og roligt åbnede personen munden "fanget som en rotte men bider som en løve hvis man kan"sagde personen med en kvindelig stemme.
Efter personen havde sagt det rejste personen sig op og man kunne se hvem det var, kvinden hed Brianna, hun stod der i en meget ødelagt trøje, og roligt kiggede hun på Panthea "det er lidt at en mærkelig måde vi mødes på igen"sagde hun roligt, og viste skam godt der var had imellem dem, men hun var ikke bange for Panthea.
Hun stod lidt der og smilte bare sådan lidt i den sarkastiske måde, som hun nu altid havde været "troede ikke du var let og fange på den måde her Panthea"sagde hun blankt ud til hende og anede ikke hvordan hun ville reagere på det,
men lige nu sad de sådan set i dette hul som man kunne kalde det, og hun ville nok selv tro at de begge godt ville ud derfra,
men nu måtte hun jo lige vente og se hvad der endeligt ville ske, for hun skulle jo se om det var til at snakke med Panthea eller om hun selv skulle prøve på at komme ud.

(håber det et fint indlæg havde ingen ide til hvordan jeg skulle start her xD)

Panthea havde slet ikke ænset at der var andre imens kampen havde stået på og det var først da den  fremmede hvis stemme lød bekendt at hun opfangede stanken af en hun hadede hun skulle ikke bare være fanget nej hun skulle også være fanget med en hun hadede så meget. Sidst hun havde set hende havde hun troet at hun havde gjort det af med denne dæmon, men så kom hun tanke om at de skulle død på en særlig måde. Hun sagde ikke noget, men hendes blik lyste op i den røde farve og stirrede direkte på hende som hun trådte tættere på og afslørede bare at det var hende. Da hun nævnte om at blive tilfangetaget blottede hun hendes spidse tænder og rejste sig med et sæt op og fór hen imod Brianna, man burde frygte hende når hun var dette humør det var har hun var mest drabelig og ønskede nogen døde, men Brianna var den eneste som var inde sammen med, så hun lod nu hendes vrede og fustrasion gå ud over hende. Hvis ikke hun flyttet sig greb Panthea ud efter hendes hals og hun tog ikke hensyn hun klemte så hårdt hun kunne og var ligeglad med om det gav Brianna vejrtrækningsproblemer " giv mig en god grund til hvorfor jeg ikke skal dræbe dig" hendes sætning var kold og hård og det var tydeligt at hun hadede denne person foran hende. Panthea slap kort efter og begyndte at vandre rundt inde i rummet. Hun skulle have en plan for komme ud. Hun lyttede også med sin god hørelse og langsomt, men sikkert dannede der sig en plan i hendes hoved. Hun skulle lade som om hun var så sulten at hun ikke kunne holde sig fra Brianna og et smil som var en anelse kold ramte hendes læber og igen nærmede hun sig. Hun gik hen til for at fortælle hende om hendes. Det egentlig ikke fordi hun ville hjælpe Brianna og det var for at hun kunne komme, men først skulle hun havde dette halsbånd som dræne hende for energi. Hun fugtede svagt sin læber " hør jeg har en plan, men jeg skal have dig til at hjælpe" sagde hun kort og hårdt. Der ingen grund til ændre væremåde det var sådan hun var.

Panthea bed sig  svagt i læben " vi skal lade som jeg er sulten og ikke kan holde mig fra dig, vi skal starte en slåskamp, men først skal jeg have dette af og jeg tænkte om du kunne hjælpe" sagde hun velvidende at de sikkert ikke ville kunne få det af, folk som arbejde her ville vel ikke være dumme især hvis de vidste hvem hun var. Hun hørte  stemmer og de nærmede sig. Det ville være perfekt hvis begyndte nu med hendes plan. Hun glemte halsbåndet og gik uden varsel til angreb og hvis muligheden bød sig ville hun drikke en smule af hendes blod, men kun en smule hun ville ikke tømme Brianna helt for blod, selvom det lød fristende.

Brianna stod stille og roligt der og kiggede på Panthea og viste jo godt at Panthea ikke kunne lide hende på nogen måder, og alt det og anede ikke hvordan de skulle komme ud herfra, men de manglede bare en plan til det og det måtte de jo finde ud af på den ene eller anden måde.
Hun stod lidt og kiggede på Panthea, mens hun lyttede til hvad der blev sagt mellem dem, og anede ikke om den plan endeligt ville virke, men det måtte de jo finde ud af det.
Hun nåede og kigge hen på Panthea i det at hun gik til angrab og undrede sig over at Panthea gjorde det, men det kom også bag på hende, så selvom hun endeligt så det, kunne hun ikke ligefrem nå at reagere på det.
Hun stod der og man kunne godt se at hun ikke anede hvad hun skulle gøre, i det panthea sådan set ville angribe hende og alt det, men nu måtte hun jo se hvad der ville ske og håbe på det bedste, men at panthea ikke havde tænkt noget mere i gennem, var noget hun ikke fattede noget af, men det kunne jo endeligt ende på to måder for dem både godt eller dråligt nu.

//sorry har lidt krea svigt ^^ håber det her i orden//