Unlucky night (Razor)

Han rynkede kort næsen lidt og kneb øjnene en smule sammen ved Reign kys. " Hn... I don't know how to feel about that.. " Sagde han så bare lidt, men kom kort efter med et lille grin. Der var vel noget om det - det var vel meget logisk at basale behov blev prioriteret højest. Selvom Razor måske ville have sagt noget andet - men så på den anden side. - Reign kunne i mange tilfælde både være Reign, men også mad. Hvilket vil sige et basalt behov sat i top. Søvn var ikke noget der blev prioriteret i hans liv. Tværtimod.

Razor kunne forsøge sig noget så meget med alt hvad han ville for at få Reign til ting. Men at lure de metoder som rent faktisk virkede - det var han af en eller anden grund ikke helt perfekt til. Heller ikke selvom han måske i sidste ende godt lidt vidste hvad der ville virke. Men om det ville virke i dette tilfælde. Nah. Han tvivlede - eller måske var han bare ikke helt i humør til at skabe konflikter mellem dem, nu hvor tingene endelig lige var godt. Det kunne vende hurtigere end man kunne nå at opfatte det, også ville stemningen være ødelagt. Reign formåede denne gang at skubbe det væk, eller lade det sive ud i vandet - efterspørgslen om at få lov at komme med ham hjem. Selvfølgelig ville det ikke ske - ikke med mindre Razor brød reglen og fulgte med ham hjem alligevel, men det var skræmmende hvor mange problemer det ville kunne skabe. Bare tanken kunne skabe en konflikt de i sidste ende ikke kunne komme ud af.
Han fulgte ham med blikket som han svømmede længere ud i vandet. " Why do you have to be so booooring.. " Sagde han så bare beklagende og tippede kort hovedet bag over et par sekunder. Han skævede kort lidt rundt på vandet, men lod så bare blikket finde Reign igen.

" A demon nest? Do such things actually excist? That would be cool. I could make them all suffer! Keeping them from snacking on my man - I mean... If I'm not allowed, they're not allowed. It is as simple as that. " Sagde han så bare med et lille grin.
" Well.. I could tell you. But that would probably make you angry - and ruin the surprice! " Sagde han så bare lidt med et lille grin. Der gik dog ikke mange sekunder før han svømmede efter Reign ud i vandet. Det var da en ting han i det mindste kunne finde ud af - og som faktisk var sjovt uden et behov for at have blod involveret. Samtidig krævede det andet end at hoppe rundt som en galdning.
" Either way - its not really a demon nest - its pretty cool actually, and warm, and cozy. Aaaaand ummhg. " Han så et øjeblik lidt tænkende ud, før han så bare trak på den ene skulder. Der var vel egentlig ikke så meget i det. Hvordan var stedet. Han kunne vel ikke sige så meget, også alligevel en hel masse - men det ville i sidste ende holde Reign fra at tage med. " Oh and! I don't think the floor is going to collapse at this place.. I mean, I doubt it! We should be safe - if not, then.. I'm the one to blame, like... always. " Tilføjede han så lidt, med et lille uskyldigt smil om læberne. Man kunne selvfølgelig aldrig være helt sikker - men man kunne håbe. Hvert fald var stedet ikke som det han sidst havde slæbt Reign med til - og det var ikke i Firewood, så hvilke krav kunne der ellers være?
Han nærmede sig langsomt Reign mens han talte - selvfølgelig stadig med et lille smil om læben, men ikke et smil der afslørede andet end den tiltrækning Reign havde på Razor. Noget der ikke kunne stoppes.

"As simple as that," gentog Reign med et lavt grin og kunne ikke lade være med at nyde, at Razor for en gangs skyld lød bessiderisk. Havde det været enhver anden, ville han have hadet det - gad ikke føle sig bundet til en person, som han ikke havde noget forhold til, men det var noget andet med Razor. Han måtte godt, han måtte alt. Til en vis grænse selvfølgelig.
Han vidste ikke, om der faktisk fandtes steder, hvor dæmoner samledes, eller om det bare var en lille frygt, der boblede rundt i hans hoved og satte fantasien igang. Var dæmoner overhovedet sociale væsener? Var de sociale med hinanden? Der fandtes stadig tonsvis af fuldblodsdæmoner, så det måtte de være. Og Razor, han var i hvert fald social, han kendte folk, mange af dem, og havde venner, kære, Reign... han havde i den grad Reign.  

Han lod sine ben falde til bunds igen og kunne lige nå bunden med fødderne, mens han lyttede til Razors minimalistiske forklaring på, hvad det var for et sted. Reign begyndte at blive nysgerrig, næsten spændt, på hvor de præcist skulle hen. Og så en lille smule nervøs, for det, Razor så som værende 'rart og hyggeligt', kunne i hans øjne være det modsatte. Han syntes trods alt også, mord var sjovt, og at blod smagte godt - igen, komplet omvendt fra det, Reign mente.
Men det gik nok alligevel. Knægten ville ikke være dum nok til at tage ham et decideret farligt sted hen. Og hvis det var ubehageligt, kunne de gå igen, leje et værelse, nyde resten af aftenen dér. Det var en god plan.
"Like always," gentog han stille med et smil. Reign havde bebrejdet Razor for meget gennem tiden, men han fortjente det også, de fleste af gangene i hvert fald. Det var ikke engang til diskussion.
Reign forsøgte at læse Razors blik, som han kom mod ham, men det eneste, han kunne se, var mere af det, han netop var stukket af fra. Selv når drengen ikke havde sine hænder på ham, var det som om, han stadigvæk rørte ham med øjnene, som om han så direkte på ham, lige igennem det mørke vand, der omfavnede dem begge. "Okay, let's go then. I'm freezing my ass off," Reign svømmede halvdæmonen i møde, bare for at gå forbi ham og mod kanten. Kulden var enorm, næsten vinteragtig, da han havde forladt vandet, og det føltes som om, der var nogle, der stak små nåle ind imod hans hud igen og igen. Med lynets hast fik han boxershorts på, jeans, den hvide t-shirt... han rodede med den blå skjortelignende trøje, der havde fået vendt ærmerne på vrangen, mens han fortsatte, "I gotta leave early tomorrow, though. Django needs to be walked." Razor havde haft ret i, at Django godt kunne passe sig selv en enkelt nat, men den skulle trods alt ud og tisse på et tidspunkt, ellers ville han komme hjem til en urinstinkende hytte og en pivende hund med triste, forrådte øjne. Reign så hen på drengen, da han endelig havde fået trøjen på og skubbet det våde hår tilbage, "is it far from here? I'm still really cold." Han gad ikke engang prøve på ikke at beklage sig - vandet fra hans krop var gået igennem størstedelen af hans tøj, og han frøs af helvede til. Havde mest af alt brug for et varmt tæppe, en kop te og, nåh ja, Razors kropsvarme ville heller ikke være dårligt.

" Reeeeign..." Sagde han så bare beklagende, og udtrykket han ellers før havde haft, blev erstattet af noget langt mere barnligt og utilfredst. - Over at mennesket endnu engang snoede sig uden om Razors forsøg på at være tæt på ham. Det var ikke fordi han ikke var enig. Vandet var pænt koldt - også måske mere til. Men det betød ikke at det galt liv eller død om at komme op igen. Og dog, måske. Hvis Reign mistede sin røv - det ville måske ret tragisk. Razor blev dog i vandet lidt og fulgte Reign med blikket som han alt for hurtigt kom op af vandet og fik trukket sin krop i sit tøj.
" You've got a very nice butt. I'll gladly keep it warm. If or - if not thats a concern of yours " Sagde han så bare med et lille uskyldigt smil om læberne. Før han så endelig fik taget sig sammen til selv at bevæge sig op af vandet. Luften føltes koldere end under vandet, så det var egentlig i sidste ende mere fristende at blive der. Men måske var det klogeste at følge Reign. Desuden var der nok ingen af dem der ville være glade for at ende med at være syge - så Razor måtte nok hellere lette røven og komme i sving med selv at få sig klædt på. Så det var hvad han gjorde. Eller - han gjorde et forsøg på at skynde sig. " Its so stickyyy..." han rynkede kort panden lidt, men fik så endelig trukket sine bukser ordenligt på. Det havde aldrig været nemt at klæde sig på med en våd krop - det ville det nok heller aldrig blive.

" Alright! I'm ready.." Sagde han så hurtigt med et smil. Og lod blikket glide rundt for lige at finde ud af hvilken vej det nu lige var de skulle. Ikke fordi han egentlig kunne huske vejen, men han vidste hvor det var. Hvordan det så end ville give mening for andre end Razor. " It's not that far no. Lets go!" Tilføjede han så og snuppede hurtigt Reigns hånd for at trække ham med i den retning de skulle. Måske ret hastigt - men ærligt så havde Razor ingen tålmodighed til andre end sig selv. Og kulden snog sig også omkring ham i et greb der trængte dybt ind under huden. Tanken om at være alene med Reign var også en drivkræft - også selvom de var alene nu - men det var vel altid lidt bedre når man var helt alene - et sted hvor der ikke kunne dukke en masse fremmede op midt i det hele. Desuden var der et eller andet ved at have Reign med bag en lukket dør, der gjorde det en smule nemmere at håndtere sin egen opførsel. Så var det nemmere ikke at få ham til at smutte med det samme. Ikke fordi han havde planer om at kidnappe ham eller lignende - måske. Men han regnede ikke med det blev nødvendigt. Det var der vel alligevel ikke noget forkert i.

" Don't you have work in the morning too? " Spurgte han så lidt og lod hovedet tilte en smule på skrå. Det var ikke fordi han havde glemt episoden i bageriet - men han havde ikke strejfet Reigns job der en tanke, om det kunne have påvirket på nogen måde. Hvorfor skulle det det? Det var jo Razor der havde ødelagt stedet og ikke Reign. " Oh! You could take Django on a loooong walk, all the waaay back here - and I would get to say hi - again. Wouldn't that be great huh? " Sagde han så lidt og hævede kort det ene bryn, mens han rettede blikket mod Reigns ansigt. " How is he? I mean - is he okay, after that night? Are you okay? I never really got to help you with that broken table.. " Sagde han så lidt, og med sin frie hånd rodede han sig kort lidt i det mørke hår. Ikke fordi det var noget han havde gået og spekuleret over. Reign var ikke helt hjælpeløs og havde da sikkert fundet ud af at få tingene på plads helt selv. Men nu det strejfede Razors tanker, kunne han vel lige så godt spørge.

"Right back at you," sagde Reign med et lille smil, efter at have værdiget sin egen bagdel et hurtigt blik. Måske var den god, måske fedtede Razor bare, men uanset hvad var et kompliment et kompliment.
Han var selv en smule flov over hvor tiltrækkende, han selv fandt drengens krop. Han havde ikke nogen ideel kropstype, når han kiggede på fyre - spinkle, muskuløse... det meste var pænt i hans øjne. Men det vigtigste for ham var - selvom det lød som en plat kliché - personligheden, og så kunne fyren være lige så akavet og utiltrækkende for omverdenen, som han havde lyst til; hvis personligheden var god, blev folk helt automatisk pænere at se på. Ikke at der var noget galt med Razor udseendesmæssigt. Jo, han havde da ar, mange ar, over hele kroppen, men det var en bagatel. Det eneste rigtige problem, Reign havde, var, at knægten var så lille. Hvis han i det mindste lignede en på 18, ville det føles mindre pinligt, at han var så tiltrukket af ham. Men han lignede en på 16. Måske 15.

Reigns skuldre var hævet og sitrede et par gange, inden Razor trak ham med sig. "Awesome," sagde han hurtigt og fulgte glædeligt med. Han ville ærlig talt vandre ind i løvens hule bare for at få varmen i det øjeblik.
Han overvejede stadig, hvor han blev ført hen, men opgav hurtigt selv at regne det ud. Så i stedet rundt på sine omgivelser, mens de gik afsted. Fik øje på en ung kvinde, måske en teenager, der sad og rodede i en pung, der tydeligvis ikke var hendes. Hendes tøj var laset, hendes hår uvasket, og ansigtet beskidt, mens pungen var af fint, sort læder og godt fyldt op. Stjålet, uden tvivl. Reign skævede til Razor, og hans tanker fyldtes med spørgsmål om, hvordan han etisk havde ændret ham. Før i tiden ville han have taget pungen fra kvinden, for det var forkert at stjæle, selv fra de rige. Men nu... nu vidste han, at hun højest sandsynligt havde mere brug for pengene end ejeren af pungen, hvem det så end var. Razor havde åbnet en hel ny form for medfølelse i hans hjerte; ikke bare overfor andre væsner men generelt. Havde gjort ham mere åben. Det var farligt... men godt. Farligt godt. En øjenåbner han havde haft brug for længe.

Hans tanker blev afbrudt af Razors spørgsmål, og nervøsiteten fyldte i stedet hans indre, "eh... no. No, not tomorrow," sagde han og forsøgte at lyde så henkastet som muligt. Han ville stadig ikke lægge den byrde på Razor, at det var hans skyld, han blev fyret. Desuden ville han bare blive sur, hvis han fortalte det, og Razor ikke viste en snert af skyldfølelse. Det vil sige, at det ville være skidt, uanset hvordan knægten reagerede på det.
Det næste svarede han på med et blik, der sagde, at det ikke kom til at ske. Han var glad for Razor men ikke glad nok til at tage til Doomsville to dage i træk - slet ikke Rotten Root District, der havde det med at skræmme livet af ham med alle de særlinge, der rendte rundt i gaderne. "He's okay. So am I. He slept beside me all night and, well, dog cuddling is apparently very healing," Reign smilede, mest for sig selv, og lod blikket hvile på deres hænder, "don't worry about the table, I was the one who asked you to leave, so you did," og smilede så drilsk, "gotta say, you're becoming quite good at following orders. Who would've thought?"
At tirre Razor var måske ikke det optimale at gøre lige nu, men han kunne ikke lade være. Desuden var det ikke kun sagt i dril - det var utroligt, at han havde gjort, som Reign havde sagt. Der skulle en del overtalelse til, jovist, men det var lykkedes. Og det faktum, at Razor faktisk kunne lytte til andet end sit eget dumme, lille hoved, gjorde ham glad.
"What about you?" Reign fjernede et enkelt brunt hår, der var faldet ned på Razors t-shirt krave, efter han havde rodet rundt i det, "how are you? What have you been up to since... well, since the last time I saw you?"

" Well - then you have plenty of time to come back here - after walking Django - oooor taking him with you. That would be so very kind of you " Sagde han så bare lidt med et lille grin, dog også et lidt overtalende smil sendt i retning af Reign. Ikke fordi han faktisk forventede at det ville ske, men hey - man måtte vel gerne gøre et forsøg. Det kunne vel også være at jo mere og bedre hans forsøg blev, jo større var chancen for at overtale fyren til det. Desuden ville arbejde ikke kunne være hans undskyldning nu. Og hvis Razor huskede rigtigt, så var det en af de ting som slugte det meste af Reigns tid. Okay, Razor havde sådan set ikke tænkt sig at give op omkring det - hvis Reign havde tid, så ville Razor stjæle den.
" What!? So even Django can get cuddles - what is wrong with you.." Sagde han så bare og daskede til Reign, et øjeblik med et fornærmet udtryk - men det forsvandt hurtigt igen. For egentlig var han ikke specielt fornærmet over det. Hunden var kommet til skade og fortjente vel egentlig også en sjat af Reigns kærlighed.
" Now I'm most definetely dragging you into a demon nest.." Sagde han så bare lidt og skævede kort lidt mod Reigns ansigt med et hemmelighedsfuldt blik - men måske også lidt skummelt og lusket. Ikke fordi han egentlig havde planer om det, men ruten de gik kunne da meget hurtigt blive lagt om. Især fordi Razor i forvejen egentlig bare gik efter næsen - og håbede på at den ikke svigtede ham.

" Mmmh - Some demons are like obedient dogs, they come when they're called. Shit. I guess I'm becomming one of those.. " Sagde han så bare og skar kort en grimasse - efterfulgt af et nærmest kvalmende udtryk. " Adr.. " Han rystede på hovedet og gjorde kort en bevægelse som når det gøs over hele kroppen. Tanken om faktisk at være lydig - nej tak. Men det var i sidste ende noget om det. Han havde også taget sig selv i det i Dragons Peak - adlyde, uden at tøve. Hvad var han ved at blive. Han rynkede kort næsen lidt. Selv Reign bemærkede det. Det var jo lige før han var blevet mere lydig efter ikke at være slave længere. " Well.. I.. You know! Its kinda your fault! I only... Well left because - I don't know, what if you actually didn't want to see me anymore if I stayed? Not that.. Nevermind, its your fault.." Sagde han så bare og rynkede kort næsen lidt, før han rettede blikket lidt frem. Hvad det egentlig var han forsøgte at forklare, tale sig ud af - bruge som undskyldning? - Well, han var selv lidt i tvivl. Reign kunne få skylden, det var meget nemmere.
" Anyway - You're okay, thats... good. " Sagde han så lidt, og smilet voksede om hans læber igen. I sidste ende kunne det være ligegyldigt med alt det andet. De var stadig i live på trods af endnu en messed up situation.

" I'm good. I stayed at Tatias and ummhg.. went.. toooo Dragons Peak for a bit - tried flying for the first time. No wait - that was before last time.. I'm confused, I don't know what I have been doing.. I Almost got killed and then - I don't know.. You don't wanna know.. " Sagde han så bare med et lille grin og rettede blikket frem hvor de gik. Han stoppede dog så lidt op. " Wait.." mumlede han så kort lidt, og lod blikket strejfe rundt på omgivelserne. Ikke meget at se, men nok til at det gik lidt op for Razor at han havde ledt dem lidt i en forkert retning. " I should probably just get.." han skævede kort lidt mod Reign men træk så bare kort lidt på sin ene skylder, mest af de tanker der strømmede gennem hans hoved - om han orkede gå det egentlige sted hen eller om han hurtigt skulle finde på noget andet. Det var ingen problem at finde et sted at overnatte, men - hvilket som helst sted var jo ikke altid helt lige sjovt.
" What kind of.. in.. I mean.. " Han gik i stå i sin sætning og et øjeblik var blikket bare rettet lidt ned af gaden. Før smilet så bare vendte tilbage, lidt halv lusket. " I believe we just have to walk a little futher.." mumlede han så bare lidt, efterfulgt af et lille grin - før han så bare gik videre. Bagtanker kunne der være mange af - men ikke nogen der blev vist frem på anden måde end det lidt hemmelighedsfulde. Så var det op til Reign om han ville stole på Razor - eller lade være. Begge dele var sikkert lige risikabelt.

"Yeah? No," sagde Reign med en så fast besluttet og urokkelig tone som muligt, mens et lille smil dansede henover læberne på ham. Han ville fortælle Razor om fyringen på et tidspunkt. Men ikke nu. Ikke i aften. Han kunne ikke lide at lyve for ham, det føltes forkert, men løgnen var i hans optik nødvendig. Sådan da.
Hans blik røg fra at være svævende til at være placeret direkte på Razor, efter han havde fået givet ham et ordentligt dask. "Auch," sagde Reign, mest i reaktion og mindre i smerte, hvilket også var grunden til, det lød hult og ikke særlig oprigtigt. Han rystede lidt på hovedet, slap hans hånd og brugte i stedet hånden til at ømme sig det sted, han var blevet slået, selvom det ikke gjorde det mindste ondt, "okay, okay, next time you get hurt you'll get cuddles, too," han skævede ned til Razor, "just don't go get yourself killed, kid. I won't forgive you if you do that."

"You kind of are," Reign trak let på skulderen og lod hånden falde ned langs siden igen. Et skævt smil formede sig i hans mundviger, og blikket røg frem igen, "I actually have this theory that your shapeshifting-animal-thingy is a dog. One of those really small, aggressive dogs that constantly barks. I mean, it fits; you look cute and harmless but actually," han stak hænderne i de stadig fugtige lommer, "you're not."
Han havde helt fra starten af set både lidt kat og hund i Razor. Den yndefulde måde, han kom frem på, gik på sine bare tæer og ikke lod noget stå i vejen - det var katten. Desuden var katte bomber - man kunne kæle dem det ene øjeblik, og de virkede til at elske det, og det næste øjeblik, sad deres kløer i ens hånd. Reign havde aldrig været kæmpe fan af katte. De var for uafhængige, og han kunne godt lide tanken om at have et kæledyr, der var hengiven til ham som ejer. Hundedelen i Razor var lige så tydelig. Hundeøjnene var én ting - han kunne overtale ham til stort som alt med de øjne - men også det faktum, at han plaprede mere end en papegøje på speed. Små hunde var som regel snaksagelige og højlydte - Razor var i den grad snaksagelig og højlydt. Måske mere end han selv anede.
Reign grinede lavt, mens blikket vandrede rundt, "sure, it's my fault." Han gav så ofte Razor skylden for alle mulige ting (hvilket han som oftest også fortjente!), så denne her tog han gerne på sine skuldre.

Smilet svandt hen, da Razor nævnte Dragons Peak. Reign kunne ikke gøre for det, han havde i timevis forsøgt at overbevise sig selv om, at han ikke kunne styre drengens liv og havde da også stort set accepteret, at han gjorde, som han nu ville - men det betød ikke, han følte sig tilpas med det. I sidste ende var han jo kun interesseret i, at halvdæmonen opholdt sig hos ham. Besat? Krævende? Besidderisk? Måske men sådan var han, når han var forelsket.
Han rynkede brynene, da Razor nævnte, han næsten var blevet slået ihjel. Sukkende og uden at lyde bare en snert af overrasket, sagde han, "probably not. You crazy idiot..." Razors liv var højest sandsynligt meget mere i fare, end Reign kunne drømme op. Derfor var det bedst, han ikke kendte til det. Også selvom han var nysgerrig af helvedes til.
Han stoppede op lidt efter knægten og så tilbage på ham, "hm?" Hvor lang tid havde de gået? Det vidste han ikke, men han vidste, han aldrig havde været i denne del af byen før - intet virkede genkendeligt i hvert fald. Razor så ud til at skjule noget, der var noget i hans ansigt, der virkede for tilfredst til, det kunne være godt. Men Reign var ikke nervøs; han var for nysgerrig til at være nervøs. Det, han havde sagt om dæmonreden, havde været en joke, men... var det nu også det? Hvor helvede førte han ham hen? "M'kay."
Reigns tanker blev afbrudt, da hans blik blev fanget af et mørkelilla telt, der skilte sig ud fra mængden, der stort set kun bestod af grå og brune klatter. Ved første øjenkast var han i tvivl om, hvad der var, men kvinden, der stod udenfor teltindgangen gjorde det tydeligt. Det overdrevne farverige tøj - sjal, flere tørklæder bundet rundt om livet som bælter, det bodorøde stykke stof, der sad bundet om hendes hoved, med små, skinnende perler hængende fra. Hun var tydeligvis en spådomskone. Det var ikke ofte, man så dem, deres "butikker" var som regel ulovlige, så de måtte gemme sig for byens vagter. Men nogle gange fandt man alligevel en. Kvinden så interesseret på Razor og Reign - måske fordi hun så en mulighed for at tjene penge på dem, måske fordi hun kunne mærke noget (hun var trods alt spådomskone, ikke?). Hun røg - cigaretten sad for enden af en af de dér lange stænger, det normalt kun var fine damer, der havde. Hun så hverken fin eller rig ud... men hun havde nu en alligevel.
Reign så mindst lige så interesseret ud, som hun gjorde. Han bumpede sin albue ind i Razors side og nikkede hen mod teltet uden at stoppe sin gang, "hey, do you believe in stuff like that? You know... fortune telling."

" I won't.. If I have a tiny cuddle waiting for me somewhere with you - I can totally stay alive for a while longer " Sagde han så bare med et lille grin. Ingen tvivl om det. Det ville være helt utrolig dumt at gå glip af sådanne ting, bare fordi nogen skulle føle for at gøre en ende på hans liv. Den nogen kunne selvfølgelig sagtens være ham selv, medhans tumpede gøremål hele tiden - men han kunne da godt holde lav profil ikke? - Ha, sikkert ikke. Men heldet havde været med ham indtil nu, så hvorfor ikke lidt længere?
Han rynkede kort panden lidt. " Wait what? A Dog? " Han rynkede kort næsen lidt men kneb så bare kort øjnene lidt sammen med et tænkende udtryk. " I'm not! I can't be, what a failure in life to be a freaking dog. A wolf would be cool - but a dog? Noooo... Django does a way better job at being that. I don't wanna be a dog - can't you make up something else? " Han lod hovedet glide på skrå, og lod sit blik finde Reigns ansigt igen. Det var vel ikke fordi han ikke kunne lide hunde - men ligefrem at det skulle være det der der symboliserede den side af ham han ingen anelse havde ham. Det virkede bare som en skuffende realitet.

Han skulle lige til at sige noget, efter at have haft blikket på Reign et par sekunder, men det fraværende udtryk Reign havde over sig i det øjeblik - slog Razors fokus fra hans egentlige plan, og han rettede selv blikket mod hvad der havde fanget opmærksomheden fra Reign. " Believe in... Egh.. Stuff like that.. " Sagde han så lidt og kneb øjnene lidt sammen.
" Should I? I don't know, depends - but isn't that you know. Kinda like cheating on life? If you already know whats going to happen? Or do you only get like clues to figure shit out yourself? Thats just frusturation.. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret. Der gik dog ikke længe før han så bare trak lidt på skuldrende. " But - well... I dooooon't know about that, maybe - if she like have some sort of cool ablity to actually see the future. She could just be some weirdo trying to earn money by fooling naive people into believing the impossible. " Sagde han så lidt med et lille grin, han bed sig kort i læben og lod blikket hvile mod kvinden længere fremme. Dog rettede det sig kort efter mod Reign igen.

" I can be a naive person once in a while - is that something you're willing to be, in right momemt? " Spurgte han så lidt, og hævede kort lidt det ene bryn. Lidt drillende måske - uden helt at kende årsagen til det. Razor troede vel i princippet på næsen alting - man kunne vel aldrig bide sig sikker i sandhed eller løgn.
" I mean - Oh no, what if.. " Han fik kort store øjne og rettede blikket frem igen. " I don't know if I wanna know. Do you want to know? what don't know if I want to know? I mean - knowing is kinda scary - not like scary scary, but you know - shit, or even more shit. What if you're not actually human? and finding out something about your future would be the key for you unlock your true self? " Sagde han så - tydeligt med alt for meget tanke bag alting. Han kneb kort øjnene sammen igen.
" Lets do it! " Sagde han så bare hurtigt og trak Reign med i retning mod kvinden - bare fordi, nu havde han selv lagt det ud. Hvilket i dette tilfælde var noget han nu havde påtvunget sig. Reign burde da ellers vide at det ikke altid var lige smart at lukke op for idéer - så kunne man bare håbe at det faktisk havde været hans egentlige bagtanke bag det. Ellers måtte han jo bare trække hurtigt i land og få den lille halvdæmon på andre tanker. Men nu var nysgerigheden alligevel blevet ret stor omkring emnet. Også selvom hvad han lige havde sagt nok var ret usandsynligt.

Reign lod sit blik hvile på Razor, selv efter han var færdig med at skråle op om, hvor "u-hundet" han var, inden han igen så frem med ordene, "yep, definitely a dog."
Razor ville nok ikke kunne ændre hans mening, selv hvis han prøvede. Reign havde sat sig fast på, at han var en hund, og så var det sådan, det var. Det kunne trods alt have været meget værre. Han kunne have sagt slange... rotte... krage... eller et eller andet hæsligt kryb. Dyr som ingen normale mennesker kunne lide. Så var hunde trods alt heller ikke værre. Desuden var de søde, gode og loyale væsener - egenskaber som Razor godt kunne tage og lære lidt af. Loyalitet... var knægten overhovedet loyal? Det var svært at danne sig et billede. Han havde trods alt reddet Reign, men... han havde også forsøgt at dræbe ham.

Han lyttede nysgerrigt til Razors svar, det var altid spændende at høre hans vinkler på forskellige ting - som regel gav de ingen mening, men nogle gange gav de ekstremt meget mening. At snyde livet - det var det måske. Sådan havde Reign aldrig tænkt på det før. Men nu lå hans tanker heller ikke særlig ofte og funderede over spåkoner og deres arbejde. Han kunne altid godt kunne tænke sig at prøve det, både for at se om det faktisk virkede men ellers bare for at få en god griner. Måske var det noget snyd, det ville være det, der gav mest mening. Godt nok fandtes der magi, og Reign havde hørt om alskens forskellige evner, man kunne være født med eller opnå, men at læse fremtiden virkede bare så ekstremt. Så uopnåeligt og måske også en smule forkert. "Yeah, she... she probably is just another fake. I mean, I've heard a lot of stories about these scams," han deltog i Razors leen, dog en smule halvhjertet, da hans fokus stadig lå på kvinden. Hendes læber var formet i et næsten usynligt smil, og hendes lysebrune øjne var boret ind i Reigns.

Det lykkedes endelig at trække sit blik væk fra hende og ned på Razor i stedet, og da han kun formåede at lytte halvt til hans plapren, fyldtes hans blik med en tom forvirring, og der gik lidt, inden et svar forlod ham, "be... naive? No, I... I mean, I don't know." Spørgsmålet havde ramt Reign hårdt, men der nåede ikke at blive lagt mange flere tanker i det, inden knægten fortsatte sin tankegang... oralt.
Reign rynkede sine bryn uden at fjerne blikket fra Razor, der virkede til at være ved at sprænge af alle de tanker, der fyldte hans alt for lille hybridhoved. "Razor, what are you..." mere nåede han ikke at sige, inden han blev hivet med hen mod teltet. Og pludselig følte han sig skræmmende utilpas - mere og mere, jo tættere han kom på kvinden. "Nononono, Razor, let's just go to that place of yours. I'm kind of tired and... and I don't have the money for this kind of thing," forsøgte han sig desperat med, mens han i øjenkrogen kunne se, at spåkonens smil blev bredere.

"Worrying about money again, huh, sweety? You do that quite a lot these day, don't you?" kvinden havde en tyk accent - rullede især stærkt på r'erne. Hendes ord havde fået Reign til at holde mund. Han HAVDE pengeproblemer. Vidste hun det? Kunne hun læse det i ham? Nej... nej, stort set alle havde pengeproblemer. Det beviste ikke noget som helst. Perlerne fra hendes hovedbeklædning dinglede ved hendes pande, som hun lagde hovedet på skrå, "I am Madame Celestine. And you," hendes blik gled langsomt hen på Razor, og de lettere gulnede tænder kom til syne i hendes smil, "have been a very bad boy. All that blood." Hun slog et par gange med tungen, smed cigaretten og gik ind i teltet, "come."
Reign følte sig stum. Han vidste ikke hvorfor, men han brød sig ikke om Madame Celestine, og alligevel var hun ganske dragende. Han skævede ned til Razor, da hun gik. Lod det være op til ham. For nu var han nysgerrig, virkelig, virkelig nysgerrig, men det kunne også være en elendig idé at gå derind. Det kunne gå helt galt.

Razor tabte fuldstændig tråden på alt andet end det faktum at denne dame ville kunne fortælle ting som ingen andre kunne - selv hvis hun egentlig i sidste ende bare var en fake. Man kunne jo aldrig være sikker. Tanken om at være en hund var alligevel ikke et emne Razor gad træde ind i større diskussion omkring. Reign mente vel hvad han mente af sine årsager - Razor mente det modsatte af andre grunde. Dum ting at diskutere omkring, lige som så meget andet de før havde haft små åndssvage diskussioner omkring. Dertil siges, var det også kun fordi der var andre ting der havde fanget Razors opmærksomhed, ellers havde han helt sikkert været en del mere på tværs over Reigns mening.
" She looks pretty freaky though - I don't think a scam - or whatever you called it, would look that way. Normally people choose something way more.. something! Can't think of a word for it. " Sagde han så bare lidt mumlende med et lille grin. Måske havde en dæmon rede været et bedre sted at tage hen, end at fumle sin vej til en tilfældig spåkone på vejen. Men der var vel heller ikke noget i vejen med spontane beslutninger. Razor mente selv at Reign havde lagt en smule op til det selv - ved at gøre opmærksom på at de ikke længere var alene, og spørge om det var noget Razor troede på. Det var vel bare endnu en af de der ting ved Razor - sagde man noget, havde man en idé om noget - som virkede dumt eller hen i vejret, så skulle det prøves! Om det så var livsfarligt eller ej - det livsfarlige var selvfølgelig altid det sjoveste. Reign havde også været overraskende frisk på lidt af hvert - det synes Razor hvert fald, taget i betragtningen af at fyren bare var menneske.

" Org come on Reign, don't be such a chicken! You can sleep when you get old. And I have money! Somewhere.. You don't have to worry about that. " Sagde han så bare, og sendte ham et lille drillende smil. Et smil som dog endte lidt ud i et mindre grin, som han spadserede videre mod kvinden og teltet. Hans fokus blev dog slået ud af det ved kvindens ord. Han lod hovedet glide lidt på skrå, og rynkede kort næsen lidt - før han så rettede sin opmærksomhed mod Reign, et øjeblik kunne han virke en smule spørgende - omkring hvad der egentlig var blevet ment med det kvinden havde sagt. Men i stedet bed han sig kort i læben - mest for at holde sit smil lidt tilbage. Dog rettede han kort efter blikket mod kvinden. " You talk weird. " Sagde han så bare kort, og et øjeblik fokuserede han lidt på de dinglende perler. Reigns pengeproblemer var ikke noget Razor lagde yderligere tanke i - sikkert fordi han vidste hvor påpasselig den fyr var med penge i forvejen. Så hvad skulle der være anderledes ved det bare fordi en eller anden fremmed gjorde opmærksom på det?

Bare ordet - blod. Fik et smil over hans læber. Det kom helt automatisk. Ikke fordi han havde planer om at gøre dette til et blodbad - muligheden var der, men det ville kun blive nødvendigt hvis tingene tog en drejning i en retning - der hvert fald ikke var til deres fordel. " Come on Reign - this is fun! and freezing cold, but still fun. " Sagde han så bare med et lille grin, og tøvede ikke et øjeblik før han trak Reign med, med kvinden Celeste - som han håbede på havde tricks oppe i ærmet der var ud over det sædvanlige. Razor havde alligevel ført dem ud på et sidespor med hensyn til hans egentlige plan om hvor de skulle gå hen. Så varmen var ikke at se indenfor den nære fremtid - så hvorfor ikke håbe på lidt varme i et telt? - Mens spændingen omkring kvindens evner kunne vokse sig vildt. Det kunne man vel i princippet ikke sige nej til.
" I'm warning you though - I will burn your tent down if you try something stupid. Or rude, or harmfull, or crazy as dangerous. Or bad, or reckless, or damaging - you get the point. " Sagde han så bare lidt med et lille uskyldigt smil om læben og blikket rettet mod Celeste. Eller, han ville jo sådan set bare ikke have at der skulle ske Reign noget - for ærligt, så havde Razor ingen idé om hvad man skulle forvente af denne kvinde. Hun kunne være harmløs - men på den anden side kunne der også gemme sig noget langt værre end hvad man kunne forestille sig, bag skyggen af perler. Hans blik flakkede dog i samme øjeblik mod noget langs den ene side af teltet. " Oh wauw.. Look at that. " Sagde han så bare og styrede direkte mod det, sten - en masse forskellige, i alverdens farver. Bare endnu en del af alt det tingel tangel der var omkring i teltet. Alt for meget at kigge på.
Teltet var i det mindste varmere end ude i vinden - ikke at der var glo hedt, men det var bedre. Meget. Også selvom indholdet slog det lidt af sporet, der var så mange ting at kigge på at man helt glemte at fokusere på den egentlig grund til at de var gået med. Eller også var det bare Razors nysgerrighed der tog overhånd og drev ham til at sluge alt i omgivelserne med blikket.

Reign åbnede munden for at protestere, da Razor trak ham med ind, men lukkede den lige så hurtigt i igen - hvis han virkelig ikke selv ville, ville han have være gået, trukket hånden til sig eller i det mindste sagt 'nej'. Men det havde han ikke. Han var nysgerrig af helvedes til, og det vidste han godt selv; han ville gerne. "Yeah, hilarious..." mumlede Reign, og skønt det var ment sarkastisk, var han for anspændt til, det faktisk lød sådan.
Teltet var overraskende hyggeligt i betragtning af, at det var... ja, et telt. Der hang dingenoter over det hele. Krystaller, der tydeligvis var falske men stadigvæk smukke og glitrende, en mellemstor figur af noget, der mest af alt lignede en stor baby med en skål i favnen, der var fyldt med sølvfarvet glitter, og drømmefangere med en træplade hængende under med ordene 'drømmefangere - fanger dine mareridt. 2 sølv' skåret ind i. Der var også varmt - ikke lummert eller ulækkert men behageligt lunt - og pludselig virkede Madame Celestine slet ikke så uhyggelig mere. I hvert fald ikke i Reigns øjne.

Celestine, der var ved at rette på sit sjal, så intenst på Razor, da han talte (eller nærmere truede) hende. Kort så hun tænksom ud med øjnene knebet en smule sammen og hagen hævet. Men smilet, lige så mistænkeligt som tidligere, vendte tilbage og hun slap sjalet, "baby boy, I will only tell you what the spirits tell me. Let's just hope they're in a a good mood, shall we?" Hun gik hen til det smalle, aflange bord, der stod midt i teltet og satte sig på den side, hvor der kun stod én stol. På den anden side stod en lille topersoners træbænk, der var dekoreret med alskens farverige stoffer. på selve sædet lå en brun pels, der mest af alt lignede bjørneskind.

Efter at have finkæmmet teltet med øjnene, fangede Celestine Reigns blik. Hun havde sine øjne placeret på Razor, der virkede fascineret af hendes stensamling, men det gled hen og fangede Reigns i stedet - et uvenligt blik, der dog samtidig virkede en anelse følelseskoldt. Det løb Reign koldt ned af ryggen, og han skyndte sig at gribe fat i Razors håndled, "c'mon," og trække ham hen til bænken, som han fik placeret sig på. Hvis han skulle følge Razors tempo, ville de aldrig komme ud. Nysgerrighed var sødt, men dette sted var alligevel for underligt til, han ville være der længere tid end nødvendigt.
"So, uh," Reign rømmede sig, mens han forsøgte at finde sig til rette på det bløde bjørneskind, "I'm Reign and this is Razor. We're not very familiar with this but--"
"I charge upfront," afbrød Celestine ham og rakte en hånd frem, "three silvercoins."
Reign måtte anstrenge sig for ikke at se for fornærmet ud over afbrydelsen. Han lænede sig tilbage med en utilfreds trutmund og nikkede en enkelt gang til Razor - følte sig i et kort sekund som en eller anden pimp eller undergrundsboss, da det var helt uvant for ham at styre andres penge. Generelt var han ikke glad for, andre brugte penge på ham, men hvad fanden; han havde betalt så meget skidt for knægten gennem tiden.
Celestine trak hånden til sig igen, efter hun havde fået pengene, og gemte dem væk i sin lille, glitterbelagte skuldertaske. Hun gjorde klar - tændte et par røgelsespinde, der afgav en svag duft af vanilje samt rykkede sin krystalkugle væk, ud mod kanten af bordet - inden et sæt slidte kort blev lagt ud på bordpladen. "These are tarot cards. I'm sure you have heard of these before," begyndte hun at forklare. Hun holdte en kort pause for at være sikker på, hendes kunder rent faktisk ville dette, da det normalt var her, at folk brød ud i grin. Men denne gang kunne hun fortsætte, "you ask a question, any question, and you pick a card. But before you do, it's very, very important to clarify who's asking the question or else the spirits will get confused. If it's you who's asking," hun nikkede mod Razor, "or you," derefter Reign, "or if it's a question from both of you." Hun så seriøs ud, en grimasse der virkede helt forkert til hendes ansigt, syntes Reign. Men det vendte snart tilbage - det gule slangesmil, "so who's first?"

" Wouldn't it be easier just to go to a graveyard. " Mumlede han så bare lidt, mest til sig selv. Han var en smule for fascineret af tingene omkring ham til at fokusere på hvad det egentlig var hun svarede. I det mindste lod det ikke til at hun var ude på noget grumt - andet end at tjene penge. Måske var hun en snyder? Eller også var Razors billede af det hele lidt for sort eller hvidt.
Meget kunne man sige om stedet, men spændende var det altså. Det hev og trak i Razor, muligheden for at undersøge alting. Ikke kun på afstand, men at få lov at kigge og røre ved hver en lille dippedut teltet indeholdt. Men Reign fik ham trukket ud af den idé - hvilket i sidste ende sikkert også var det mest smarte. Desuden var det vel heller ikke sight seeing i et telt de var trådt med kvinden for at få. Lige meget hvor fristende det ellers kunne være. " But look at all the crazy things.. " mumlede han så bare lidt før han kort lod blikket glide over Reign, men så kort endnu en runde rundt i teltet.
Han fik sat sig ned på bænken sammen med Reign og lod sine fingre tromme lidt på bordpladen. Dog gik han lidt i stå - og kunne ikke helt lade være med at smile da hun sådan afbrød Reign midt i hans sætning. Dog rettede han sig så bare hurtigt op og fandt pengene, da det efter et par sekunder gik op for ham at det var det der blev bedt om. " Thats expensive! You better have some good stuff for us." Sagde han så bare med et lille grin - ikke fordi han egentlig havde styr på hvad der var dyrt eller billigt - men han vidste da at sølvmønter var mere værd end andre mønter.

Han rynkede kort næsen ved duft af røgelse men rettede sig så bare lidt op, og fandt fokus på kortene der blev lagt på bordet. Overraskende koncentreret over situationen. Selvom benene måske stadig trippede en smule. Han overvejede det kort et øjeblik, men rettede så blikket mod Reign. " You go first! " Sagde han så hurtigt, også selvom det kunne være fristende at være den der gjorde det først - så ville han da gerne lige se hvad det gik ud på - for ærligt, så anede han ingenting om sådanne kort - eller hvad det hele helt præcis gik ud på. For ikke at nævne at komme på et spørgsmål.

Kvinden rettede kort efter blikket mod Reign, ventede på hvad han havde at sige - dog mens hendes hænder stadig kørte med kortene hen over bordet, lagde dem op som de skulle. Hun skulle lige til at sige noget - da Razor så valgte at afbryde hende.
" Can you die? if we ask questions that makes the spirits angry? I mean - if you're like a portal between dead and alive, is it possible for them to drag you with them back? " Han kneb kort øjnene lidt sammen og lænede sig et øjeblik lidt tættere mod bordet.
Hun kneb kort øjnene sammen, men rettede så opmærksomheden væk fra dem og tændte et stearinlys på bordet i den ene side. Hun rettede sig så op, det halv gustne smil var kort over hendes læber - men så røg der fokus over hendes ansigt igen, det seriøse men malplacerede udtryk. Hun lukkede kort øjnene et øjeblik, mens nogle mumlede ord forlod hendes læber. Selv ikke Razor med hans gode hørelse fik fat i hvad hun sagde. Hun lod kort efter sin hånd feje gennem luften fra side til side et par gange. Før hun åbnede sine øjne igen og rettede samme seriøse blik mod Reign og Razor.
" Spirits comes once called. I call, set up the rules, which can not be changed once set. " Sagde hun så kort. Før hun i en glippende bevægelse startede sin tale for at kalde dem til. Reglerne hun havde røg ud over hendes læber kort efter. Stemningen var sat, om det var fup eller ej - så virkede det rimelig oprigtigt. Sidderne på teltet blafrede et øjeblik. En koldt efterfulgt af en varm følelse skød gennem kroppen på hvert fald Razor, han kunne ikke vide om det samme skete for de andre, men andet ville vel være underligt.

Celeste tog en dyb indånding. " Reign, Reign Simmons.. " Sagde hun i en dyb langsom stemme. Hendes øjne var lukket - men kort efter rettede hun et blik mod Reign. " Is there anything, or anyone - whom you would like to ask a question.. "Sagde hun så. Hun lod sin ene hånd ligge sig med håndryggen mod bordpladen, som en hentydning til at han skulle lade sin hånd falde i med hende. - Den anden var holdt i luften over kortene på bordet. Ventende.
Razors blik var placeret mod kvindens ansigt - men også mod Reign engang imellem. Han pillede kort lidt ved bordpladen, men skævede så bare lidt rundt i teltet. Han forsøgte at fokusere på hvad Celeste sagde, hvad Reign gjorde og hvad der foregik mellem dem med kortene. For måske. Måske var det ikke så smart. Ikke at Razor regnede med at det var noget der ville påvirke yderligere. Men der var en uro som han ikke helt kunne finde ud af.

Reign var sikker på, der var tonsvis af spørgsmål, der rumsterede inde i hovedet på ham, men sjovt nok havde han svært ved at hive et eneste frem. Og presset blev lige dét større, da Razor gav ham lov til at starte. Uheldigt. "Pssh, you scared?" fnøs han lavt med et smil spillende henover læberne og blikket placeret på kortene. Han havde allerede udvalgt sig det kort, han ville vælge... når han da havde fundet på et spørgsmål.
Han var stadigvæk ikke selv bange, bare ubehageligt til mode. Så endelig op fra kortene, da Razor stillede et spørgsmål, der egentlig bare fik ham til at føle sig endnu mere utilpas. Blive trukket ind i åndeverdenen... det virkede så dumt, men når de sad her, alligevel så tæt på. Men Celestines ord beroligede ham, hun virkede til at have godt styr på det. Og på ånderne for den sags skyld.

Mistanken, Reign havde - og som han var sikker på, Razor også stadig havde til en vis grad - forsvandt med det samme, da spåkonen sagde hans navn. Hun kunne umuligt være fup, når hun kendte til hans navn. Hans fulde navn. Han havde ikke noget på sig, hvor hans efternavn stod på, og hvad var chancen for, at hun tilfældigvis kendte en, der kendte ham, der havde fortalt hende hans fulde navn? Stort set ikke-eksisterende. Celestine kunne altså noget. Men om det var at tale til ånder og at kunne forudse fremtiden, det var spørgsmålet. Reign havde aldrig været stor tilhænger af det overnaturlige, men han troede alligevel på noget af det. Han troede på ånder, han troede på himlen, han troede på helvede... til gengæld troede han ikke på onde spøgelser, ouija-brætspil eller feer med glimmervinger. Det var varieret.
Hans blik flakkede; lå først på Celestines afventende håndflade, så på Razor, vendte tilbage til hånden og rettede så derefter mod hendes ansigt.
"Yeah, I have one," Reigns hånd placerede sig ovenpå Celestines, hendes hånd var kold, og de lange negle trykkede sig blidt ind i bunden af hans egen håndflade, "will I die happily?" spurgte han, rømmede sig og rakte ud efter det kort, han havde tilset sig tidligere, men trak den ligeså hurtigt tilbage, da spåkonen gav den et ordentligt dask, "do not touch the cards until you're told, boy." Reign så forskrækket på hende, men den grimasse blev hurtigt erstattet af utilfredsheden fra før. Dumme møgspåkone... havde ingen ret til bare at slå ham. Trods tankerne holdt han dog mund og rørte ikke ved kortene. Indtil hun efter kort tids stilhed via et nik gav tegn til, at det var okay.

Han rakte ned mod det ene kort - nummer to fra venstre - men pludselig virkede det forkert. Var det ånderne, der forsøgte at få ham til at tage det rigtige kort? Eller påvirkede stemningen ham så meget, at han begyndte at bilde sig ting ind? Uanset hvad bevægede hånden sig videre til næste kort, så næste, næste igen, og han endte med at trække det midterste kort ud.
Billedet på kortet forestillede en mand med en bunke sværd i favnen, og Reign kunne ikke lade være med at blive lidt spændt allerede. Betød det, han ville dø en krigers død? At han ville kæmpe for det, han holdte af, og dø for det? En krigers død... det vidste han slet ikke, han var så interesseret i, før tanken fyldte ham. Før nu.
Celestine trak sin hånd væk fra Reigns og vendte forsigtigt kortet en halv omgang, så hun kunne se ordentligt på det. "Ah, The Seven Swords. This card means that you are fearing the wrong thing," hun så op på Reign, "You may die happily. You may not. But you will definitely be killed by what you least expect."
Reign var mildest talt skuffet. Det var ikke en krigers død, det var en uventet død. Ikke heroisk overhovedet. "By what?" spurgte han med et blik, der, blandet med skuffelsen fra før, bare så ynkeligt ud. Celestine smilede, lagde kortene sammen i en bunke igen og blandede dem, "whatever it is that you do not fear."
Han ventede på mere, men da hun ikke lignede en, der havde travlt med at få munden på gled, lod han sig falde tilbage, lænende op af ryglænet, med et suk. "Your turn, kiddo," hans hånd placerede sig ovenpå Razors. Luften var røget lidt af ballonen efter sin egen læsning - "ånderne" havde slet ikke svaret på det spørgsmål, han havde stillet, hvilket var uretfærdigt, når de trods alt havde betalt tre sølvmønter for det fis.

Han var ikke bange, nok mere bare - lidt i tvivl om hvad han selv skulle spørge om - og nysgerrig på hvad det var for spørgsmål der ville komme ud over læberne på Reign. Han vippede kort lidt med sine fødder, men fulgte så ellers med i hvad der foregik. Samtalen mellem dem, som ikke var specielt indholdsfyldt eller spændende. Bortset fra det faktum at kvinden åbenbart vidste Reigns navn - ikke engang Razor kendte til fyrens fulde navn. Hvor snyd! Han rynkede kort næsen lidt men fokuserede så bare på hvad de lavede.
Han sad et par sekunder selv og overvejede det spørgsmål Reign stillede, men blev slået ud af tankerne da Celeste daskede Reign over hånden. Hvilket Razor selvfølgelig ikke kunne andet end at smile lidt over, selvom han nu prøvede at holde det lidt tilbage. Han rettede blikket mod deres hænder, kortene og ventede på hvad det betød. Hvad svaret var. Hvilket ikke var et han havde regnet med. Det krævede man skulle tænke selv? Hvorfor fik man ikke bare et svar der sagde ja eller nej? Alt for kompliceret. Men det satte alligevel tanker i gang. Ikke fordi Reign virkede utilfreds med svaret - det måtte han selv bøvle med, han kunne bare stille ordenlige spørgsmål. Men nej, fordi svaret på spørgsmålet i sidste ende godt kunne have noget at gøre med Razor - hvor meget han så ikke ønskede det kunne være sandt, men på den anden side. Ville det være uventet? Nej det ville det vel ikke.
" Reign is a chicken, he fears everything - does that mean he'll live forever? that seems quite overwhelming.. And I'm not ready to grow old and die all by myself. I kinda need that douche bag on the road - and be forever alive without me. " Sagde han så bare lidt, og spidsede kort læberne. Han fokuserede lidt på kortene men rettede så blikket mod Celeste, før det rettede sig mod Reign. Hvor på et lille smil fandt sin vej over hans læber. " I mean.. Yea.. " han trak kort lidt på den ene skulder men rettede så blikket mod kortene, som de blev blandet på ny mellem kvindens hænder.

Han rettede sig kort lidt op, koncentreret. Han kunne simpelt hen ikke komme på et spørgsmål der var værd at stille. Eller jo, men han skulle jo ikke bare lukke det første og bedste ud som han gjorde med alt andet han snakkede om i tide og utide. Lige her blev man vel nødt til at tænke lidt ekstra over hvad det egentlig var man spurgte om. Desuden vidste han at han havde nogle store spørgsmål gemt derinde et sted som han ønskede svar på - og som ingen andre havde formået at svare på indtil nu.
" You have to pick one - pick a good one. The spirits gets confused if you choose one and think of another. " Sagde hun så bare i en tone der ikke kunne være mere ligegyldig, ventende. Da kortene var lagt ud, og Celeste gjorde opmærksom på at hun var klar til endnu et spørgsmål - lod Razor sin hånd smutte ind i hendes hånd. Han bed sig kort i læben - og rullede lige spørgsmålene gennem hovedet en sidste gang, før han endelig fik besluttet sig.

" Is Doomsville the place that I belong? " Spurgte han så bare lidt, og lod blikket hvile mod Celeste. Hun gjorde som før - om det var hende eller 'højere magter' der førte hånden i retning mod det kort hun nu engang fik vendt, vidste han ikke. Men det var vel meget spændende alligevell. Han kunne bare håbe på et svar der var en smule mere klart end det Reign havde fået på sit spørgsmål. Det der med at få lede tråde var altså ikke helt så hjælpsomt når man var defus i hovedet i forvejen.
" Knight of wands.. " Sagde hun kort, med blikket rettet mod kortet der var placeret på bordet. Razor lod hovedet glide en smule på skrå, overvejede hvad det kunne betyde, ventede i spænding efter en forklaring. Razor synes de sekunder der gik mellem kvindens første ord og de næste varede en evighed, og utålmodigheden stod skrevet over hele hans ansigt. " Fearing the feeling of being force to do what your true self do not really want. Being stuck. You have to let go of the fear you have towards that feeling. Only then, you will be able to find out where you're surpose to be. " Sagde hun så lidt, og holdt en finger op i luften for at skære Razor af i den kommentar han skulle til at komme med.

" But remember. This also symbolize that settleling down isn't easy for you - and you have to be the one deciding where you stand. " tilføjede hun så med et skarpt blik. Razor trak sin hånd til sig og stirrede et øjeblik på kortet, før han så bare kneb øjnene lidt sammen. " I don't understand a single thing you just said.." Sagde han så bare lidt. " I don't fear being stuck - " mumlede han så bare lidt, men vippede så kort lidt med den ene fod. Han rettede så blikket lidt mod Reign. " Do I? " spurgte han så, som om Reign helt igennem vidste det. Han var trods alt den kloge - eller hvad man skulle sige, måske ikke. Han var jo menneske. Men et eller andet sted stadig med mere fokus på verdenen end Razor, han glemte at bruge den viden han egentlig havde.
Celeste rettede sig op - blandede endnu engang kortene, men med et bedømmende blik rettet mod de to fyre på den anden side af bordet. Razor skævede kort lidt mod hende. Tænk at man kunne tjene penge på at vende kort og fortælle mærkelige ting til folk. Svare på deres spørgsmål på en forskruet måde så man i sidste ende selv svarede på dem.
" Alright Reign, I guess you have to come up with something better this time. " Sagde han så lidt med et drillende smil og rettede sin opmærksomhed tilbage mod Reign.

"I'm not a-- shut up," gav Reign igen på Razors flabethed, selvom det ikke endte med at lyde hverken truende eller vredt på nogen måde. Nærmere mildt irriteret. Han var ikke en kylling, han frygtede kun ting, der burde frygtes. Hvilket menneske var ikke bange for vampyrer og dæmoner? De spiste mennesker. Hvis han ikke havde været forsigtig, var han sikkert allerede blevet drænet for blod nu. Faktisk havde han allerede været tæt på - og tilfældigvis nok lige efter han lod én enkelt halvdæmon ind i sit liv. De bragte ulykke med sig, og hvis Razor ikke vidste det, så var han mere snotdum, end han så ud til.

Razors spørgsmål overraskede Reign. Han havde ingen idé om, hvad den uforudsigelige dreng kunne finde på at spørge om, men netop dét havde han godt nok ikke regnet med. På den anden side havde han udvist en vis forvirring over, hvor han egentlig hørte til. Hvad han kunne kalde hjem. Dragons Peak var tydeligvis blevet en del af ham, men Doomsville virkede til at være det sted, hvor han oftest opholdte sig (af hvad Reign forstod). Og så var der Firewood Village...
Celestines forklaring på kortets betydning gav mening i Reigns hoved, faktisk var det perfekt. Han havde hele tiden haft på fornemmelsen, at Razor ikke brød sig om at være kun ét sted. Men at det var en frygt ligefrem, den havde han ikke set komme. Hvorfor frygtede han at sidde fast? Hvorfor frygtede han det faste, det hjemlige, det rolige? Han forstod det simpelthen ikke. Sådan en tankegang føltes så lang væk.
Reigns forundrede tanker blev afbrudt, da drengens opmærksomhed blev vendt mod ham. "Hm? Uh, well," han trak hånden til sig og rettede ryggen lidt op, "it seems like it. I mean, you're always... all over the place, you know? Never standing still." Det kunne selvfølgelig også bare være, fordi hybriden var hyperaktiv og alt, alt for frisk, men nu havde spåkonen selv sagt, at det var en decideret frygt - så det måtte vel være sandheden?

"Yeah," Reign rømmede sig og lod som om, han tænkte over et spørgsmål, selvom han godt selv var klar over, hvad han havde allermest lyst til at vide. Celestines ord genlød i hovedet på ham. The spirits gets confused if you choose one and think of another. Hvis hendes ord var sande, kunne han ikke løbe væk fra spørgsmålet. Måske var der heller ingen grund til det. Måske ville han blive glædeligt overrasket.
Reign bøjede sig lidt frem ind over bordet efter at have skævet til Razor og tøvede, inden han spurgte, "will my current relationship get me anywhere?" Han kunne have spurgt på mange andre måder men valgte med vilje ikke at bruge Razors navn. Måske var det dumt, måske vidste spåkonen det udmærket godt i forvejen, men nu var det sådan.
Det gik som før. Hans hånd i hendes, hun gav tegn, og Reign kunne trække, men frustrationen boblede indeni Reign, der ikke kunne vælge mellem to kort. Det var helt til grin; det var jo bare kort. Vælg et... vælg nu et! "You can pick both," Celestines stemme var rolig, og blikket matchende. Reign så forundret på hende. To kort? Var det ikke snyd? Celestine viste ingen tegn på at lave sjov, så Reign gjorde det - trak begge kort ud af bunken. Dobbelt så stor chance for at blive lettet, dobbelt så stor chance for at blive skuffet. Med uro i kroppen vendte han dem om. Han var nervøs, det kunne han ikke skjule. Forsøgte at banke ind i hovedet på sig selv, at det hele sagtens kunne være snyd og bedrag og komplet løgn, men i hans hjerte var han stadigvæk sikker på, det hele var sandt.
"Alright," spåkonen rullede ekstra meget på r'et, inden hun vendte kortene. Først pegede hun på kortet til venstre, "The Lovers. Bonding, intimacy, connecting, sex. A very strong card, indeed," hun smilede, og selvom det stadig emmede af dunkelhed, kunne en svag men oprigtig glæde også ses. Reign følte sig lettet. Hans hjerte, der før havde banket løs af usikkerhed og nervøsitet, satte lige så forsigtigt farten ned igen. Han smilede selv, et uskyldigt smil og rettede kort blikket mod Razor, inden hun fortsatte, "this card, however," og pegede på det næste, "Three of Swords. Heartbreak, loneliness and betrayal."
"What?" Reign lignede en, der havde fundet en pose guldmønter og derefter tabt dem i en endeløs brønd. Han greb kortet og kiggede på billedet, der forestillede et hjerte med tre sværd stukket igennem det. Irritationen dukkede nu op, og han begyndte at skælde hende ud, "that's stupid, they're complete opposites. It's not possible to get both of these. It's stupid," gentog han til sidst en anelse højere, tydeligvis meget utilfreds med sit resultat.
Celestine lignede en, der var vant til sådanne reaktioner. Til at blive skældt ud og hakket på. Hun reagerede i hvert fald ikke på det overhovedet, hverken skammede sig, grinte eller blev vred. Havde den samme rolige, næsten udtryksløse grimasse, der fik hendes ansigt til at se dét ældre ud, "you picked the cards yourself, boy. Stop whining."

Razor rynkede bare kort panden lidt. Så selv Reign mente sådan. Det vidste han vel egentlig godt - måske var han bare forblændet i sin egen idé om hvor lidt det passede.. Han synes ikke han var bange for det. Hvad var det egentlig for noget vås. Eller var det. Han rystede bare lige på hovedet, han havde da ikke lyst til at spekulere mere over det. Han måtte i stedet bare acceptere at det var det svar der var kommet også måtte han fumle lidt med det.
Razors opmærksomhed kunne ikke vende hurtigere tilbage mod Reign end den gjorde, da ordene han kom med røg gennem luften. Det var et spørgsmål han egentlig meget gerne lige ville følge meget intenst med i at få svaret på. Men det gav nærmest et sug i maven, for ville han egentlig gerne vide svaret? Han blev mere og mere i tvivl for hvert sekund der gik. Til sidst rystede han det bare af sig, koncentrerede sig i stedet om det svar der snart ville blive afsløret under kortene på bordet. Han bed sig kort lidt i læben - men kun et øjeblik, før smilet fandt sin vej til hans læber. Det var vel ikke et skuffende svar. Tværtimod - og dog, der kom lige noget ekstra der bed en bag i. Hvilket især på Reign var tydeligt at se. Razor kunne dog ikke helt lade være med at grine af fyrens reaktion. Ikke fordi det ikke havde en påvirkning på Razor - men Reigns udtryk var stadig en af de ting han holdt meget af - så simpelt ikke at reagere på det. Det ville slet ikke være Razor.

Han lod blikket hvile mod Reign et øjeblik, før han så kort puffede lidt til ham. " Maybe its a good thing you know. You can't feel the good things if they're aren't any bad thing - right? How could you possible know the difference if you don't have a little bit of both? " han lod hovedet glide lidt på skrå. For Razor gav det mening. Hvert fald et øjeblik, hvis han ikke tænkte for meget over det - ellers ville det sikkert vende meget hurtigt og han ville have samme reaktion. Han havde heller ikke lyst til alt det dårlige - ikke når det kom til sit forhold til Reign, men han vidste at det var en del af det. De var så forskellige at alt andet ville være fuldstændig uvirkeligt. Ikke at han helt forstod hvorfor det skulle være sådan, men han havde efterhånden vænnet sig lidt til det. De havde deres op og ned ture mere eller mindre hele tiden, men i sidste ende var det vel hvad der trak dem tættere.
Han vippede kort lidt med sine fødder, men skiftede så bare helt sin stilling at sidde i, og endte med at sætte sig i skrædderstilling. - Før han så igen rettede blikket lidt mod Celeste. Kortene blev blandet endnu engang. Hun kunne et øjeblik se ud som om hun ikke lyttede til hvad de snakkede om, men den let hævede mundvig afslørede at hun nok ikke var lukket helt af for omverdenen. Razor skævede mod Reign igen. " At least I think so. " tilføjede han så bare lidt med et lille smil om læberne. Han kunne kun håbe det kunne trække Reign ud af sin demonstrative zone.

Razor var klar med sit næste spørgsmål, så han rettede opmærksomheden mod kvinden foran sig. Egentlig havde han tænkt over spørgsmål som involverede Reign - men det var ikke spørgsmål han ikke kunne få svar på ved at spørge ham direkte, så han udnyttede i stedet sine spørgsmål til sin egen fordel - spørgsmål han vidste han på inden anden måde ville komme i nærheden af et svar på. " Do I have anything to do with my mothers death? " spurgte han så bare, og holdt blikket mod Celeste - men så kort efter mod kortene på bordet. Han vidste at grunden til den ikke ville komme frem i kortene alligevel, men måske at vide om den overhovedet havde noget med Razor at gøre - var da et skridt mod faktisk at finde ud af det. Egentlig dvælede han ikke meget i fortiden - men i takt med mange andre ting var kommet ind i hans liv, havde fortiden vækket en nysgerrighed i ham og han begyndte efterhånden at stille spørgsmål ved en del ting.

Celeste holdt sit blik fæstnet mod Razor, og kort efter gled hendes hånd til hans for at lade den søge efter et kort selv. Det gik en smule for stærkt til at han selv lige kunne nå at overveje det. Men det måtte vel bare betyde at der kun var et rigtigt kort og et rigtigt svar. Celeste nikkede til at det kunne vendes - og kort efter var det hvad Razor gjorde. Ikke just et billede der virkede specielt betryggende kom frem på den anden side af det nu vendte kort.
" The Moon. " Sagde kvinden overfor og rettede sig op. Et lille smil røg over hendes læber. Hvilket kun fik Razor til rynke panden yderligere.
" You have to search for what you want to know, the answer won't come unless you go out and find it. But you have to be prepered for everything. You might not like what you find and the travel towards possibly isn't pleasant. Hidden enemies and betrayal. " Sagde hun så bare lidt og skubbede kortene sammen i en bunke mellem hænder.
Razor sad bare lidt og gloede på kortene. Men ikke fordi han var skuffet over svaret - godt nok havde det ikke sagt meget, men de havde heller ikke udelukket muligheden for faktisk at finde ud af hvad der var sket den gang. Hvilket vel egentlig var fint nok. Hvad mere kunne han forvente? Det var bedre end et blank kort fordi et svar ikke fandtes. Han sagde ikke noget til det - lod det i stedet bare sive ind. Han kunne stille spørgsmål tegn ved kortene hvis han aldrig nogensinde ville finde et svar.

Telt dugen blafrede kort, men højlydt og fik en vind ind der fik et par ting i loftet til at klinge mod hinanden. " Your time is almost up.." Hviskede hun i en knap så behagelig tone. Celeste rettede opmærksomheden mod Reign, mens hun bredte kortene ud over bordet. " Your last question young man? Choose wisely. " Sagde hun så, og fik sat sig til rette. - Klar til at svare på endnu et spørgsmål.
Razor rettede også sin opmærksomhed mod Reign, efter kort at have skævet rundt i teltet.

Reign drejede opmærksomheden til siden mod Razor, der forsøgte at muntre ham op. Ikke at det hjalp overhovedet, faktisk irriterede det ham kun endnu mere, at han var den eneste, der virkede frustreret over situationen. "In that case, I'm very excited to get my heart broken. It's gonna be so much fun," sagde han sarkastisk og sendte ham et ligeså sarkastisk og falskt smil, inden han med rystende hoved så frem igen. Han vidste, han ikke skulle have taget to kort. Det var snyd. Celestine havde fået ham til at snyde, det var derfor, svaret blev så dårligt.

Reigns mopsethed blev sat på pause, da han i sit højre øre hørte, hvad Razor ville have svar på. Det var ikke tiden til at være børnefornærmet over sit elendige kærlighedsliv nu, ikke når de havde muligheden for at få noget at vide om knægtens familie. Reign sad i stilhed og svøbte sig i sin egen nysgerrighed - det ville være spændende at finde ud af noget om ungens mor, om hans familie generelt. Var de lige så skøre som Razor, eller var hans opvækst at begrunde for den ekstreme opførsel? Hvad var de egentlig for nogle typer? Var de rige, fattige, middelklasse? Og hvad var det præcist, der skete med dem?
Men Celestines svar var endnu engang vagt og usikkert. Razor virkede ikke skuffet over det, det var nok mere Reign, der var utålmodig efter at vide mere.

Hans tur igen. Reign havde allerede spørgsmålet parat; han ville spørge, om Razor nogensinde ville ændre sig til – forhåbentligt – det bedre. Det troede han i hvert fald, han ville, indtil et andet spørgsmål poppede op i hovedet på ham. Noget han havde gået og studset lidt over. ”If I’m going to change myself a bit, personality-wise, what changes should I make?” Spørgsmålet virkede måske helt til grin, faktisk en smule flovt, men han havde gjort nogle ting, han ikke var stolt af, især siden han havde lært Razor at kende. Gjort ham ked af det. Smidt ham ud af sit liv kun for at lukke ham ind igen, så ud og nu halvt ind. Han havde løjet overfor Max om, hvorfor han ikke så Razor mere. Hver gang han skulle skyde skylden på nogen, var det altid knægten. I starten havde han syntes, det var fair, når hybriden opførte sig, som han gjorde, men tvivlen voksede og voksede, hver gang hans ord var skyld i endnu en trist grimasse. Han var, hvem han var, og det kunne ingen lave om på, men… han kunne vel altid forbedres en smule. Få studset kanterne.

Kortene var allerede lagt ud, Celestines godkendende nik kunne ses ud af øjenkrogen, og Reign valgte det, der føltes rigtigt. ”The Devil. This card means many things. You’re allowing yourself to be controlled and addicted, you’re too caught up in materialism and everything physical, you’re ignorant, narrowminded and pessimistic. That, or you're just plain evil.” Hun smilede bredt, en smule tilfredst, syntes Reign, der følte, han havde fået et ordentligt spark i maven og gloede på hende med åben mund, “I hope you got what you were looking for. You’re sure you don’t have one last question? Truth be told, I can almost feel it itching inside of you,” Celestine rakte ud efter Razors hand, men Reign snuppede den hurtigt selv og rejste sig, “no, we’re done. Thank you very much.” Inden spåkonen kunne nå at reagere eller svare igen, havde Reign trukket halvdæmonen med sig ud af teltet og væk. Han stoppede først, da teltet var ude af syne og slap, ”what a witch. I almost wanna turn her in to the guards,” knurrede han med blikket tilbage den vej, de lige var kommet fra. Hendes ord havde ramt ham, nok meget mere end de burde. Det var svært at tro på, at han var alle de ting, når han igennem hele sit liv trods alt havde troet, han var en forholdsvis god person. Pessimistisk, materialistisk, uvidende… djævlekortet. Var han virkelig så forfærdelig? På den ene side følte han en brændende trang til at spørge Razor, til at få godkendt at han overhovedet ikke var sådan, men på den anden side ville det også virke ynkeligt, barnligt og opmærksomhedskrævende, og disse egenskaber havde Reign ikke brug for at sømme på sig selv efter alle de psykiske lussinger, han lige havde fået af Celestine. Han rømmede sig derfor i stedet og forsøgte at lægge skjul på, at hans tanker stadig hvirvlede omkring hendes ord, inden hans blik blev ført ned på Razor, "can we go to that place now? I'm seriously tired."

Han blev nødt til at anstrenge sig lidt for ikke at skubbe den længere ud. Kortene sagde hvad de sagde, og holdningen til dem var forskelligt fra person til person. Desuden virkede Reign lidt som en sortseer på nuværende tidspunkt, så Razor lod det bare ligge - med et smil selvfølgelig. Han kunne være fornærmet lige så tosset han ville. Razors nysgerrighed overmandede alting. Fup eller ej - så var dette altså spændende. Desuden så virkede det slet ikke så meget som fup som det kunne. Celeste havde kunne Reigns navn - og havde sagt ting som hun et eller andet sted ikke ville kunne have vidst på anden vis end at kende dem - og hvis det var tilfældet, så var Razor gået glip af noget. Eller Reign var en helt utrolig god skuespiller.

Han rynkede panden lidt og lod blikket hvile mod Reign, længe. Faktisk hele tiden mens et kort blev trukket. Det var først da Celeste sagde noget igen, at Razors opmærksomhed røg mod svaret og ikke spørgsmålene omkring Reigns spørgsmål. Hvorfor i alverden ville han ændre sig selv? Ville han det? eller var det bare et dumt spørgsmål fordi han ikke havde bedre ting at spørge om? Han virkede rimelig seriøs omkring det dog. Razor måtte bide sig i læben for ikke at tale før andre gjorde det - han følte lidt han havde en masse at tilføje til det emne. Hvis en masse vås var blevet fyldt ind i hans hoved denne aften - så var Reign spørgsmål da godt nok det værste af det. Han rynkede kort næsen lidt men rettede så bare blikket mod Celeste og lyttede til svaret. Overraskende svar - eller, uventet. Ikke noget man fik en masse ud af - men tydeligvis en smule sandt. For Reigns pessimisme steg da kun lige et par grader i takt med Celestes ord.

Razor vågnede dog lidt op og fandt sit ejet sidste spørgsmål frem i gemmerne igen, da Celeste virkede til at kunne nå endnu et. Han var ellers lige blevet slået af sporet et øjeblik - men havde faktisk stadig et han gerne ville have en eller anden form for svar på. Dog var det en tanke der hurtig blev erstattet af forvirring. Svaret Celeste var kommet med på Reigns spørgsmål havde tydeligt påvirket fyren mere end hvad Razor lige havde regnet med. Og det lod til at have gjort en ende på oplevelsen. " Hey wait.. Reign! " Sagde han hurtigt, selvom han egentlig fulgte med op fra bænken og i farten med ud af teltet. Han ville sikkert kunne have været blevet hvis han havde været mere insisterende. Men forvirringen havde overvundet hans sind et øjeblik og gjort ham ude af stand til at stå fast ved faktisk gerne selv at have sit sidste spørgsmål.

" You moron. You're so selfish! I still had a question left.." Sagde han så bare lidt og lod et kort muggent blik hvile mod Reign. Han lod armene glide lidt over kors. Men skævede så kort tilbage mod teltet, som dog ikke kunne ses på den afstand de var på. Det var ikke et livsvigtigt spørgsmål, men chancen havde været der og Reign havde bare faret ud som en galning. Hvor forfærdeligt havde det været da? Okay måske var nogle af de ting han havde fået af vide ikke just de mest behagelige - men altså. Han rynkede kort næsen lidt.
" I can't remember where it is.. we have to find another place to stay " Sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i håret. Dog snuppede han alligevel Reigns hånd og begyndte at gå i en tilfældig retning. I retning mod noget han vidste hvad var - huse - by. Ikke at de var helt ude i ingenting, men jo flere huse der var - jo større chance var der for at finde et hvor der ikke var nogen hjemme på nuværende tidspunkt, hvilket var hvad de havde brug for for at komme indenfor og få varmen. Sove? Hvis det var hvad Reign havde i tankerne. Razor var ikke voldsomt træt - men hans mening havde nok ikke så meget at sige i sidste ende.

" Why would you want to change anyway? " Spurgte han så bare lidt og holdt blikket rettet mod Reigns ansigt. Han lod hovedet glide en smule på skrå. Han kunne vel ligeså godt spørge. Om det drev fyren endnu mere ud på dybt vand end han allerede var over hvad han havde fået af vide. Razor var egentlig lidt ligeglad. Så fint følelende var der ingen grund til at vide. Sandheden var led - men brugbar? eller... nej.. Måske ikke. Han rystede bare lidt på hovedet. Det var åndssvagt. Hvad havde de i sidste ende fået ud af det?
" And by the way, I'm not going to break your heart. " Tilføjede han så lige hurtigt med en rysten på hovedet. Det var ikke en del af nogen af de planer han havde med noget som helst. Hvilke planer han så end havde. Det vidste han ikke engang selv. Han ville bare gerne være sammen med Reign. Og eftersom det var begrænset hvor meget han kunne det, håbede han da ikke at resten af tiden nu skulle være i dårlig stemning på grund af en eller anden mærkelig dames svar på spørgsmål. I sidste ende kunne de bare bilde sig selv ind at det var pladder.

"What? Really?" Reign var oprigtigt overrasket og måske en anelse skuffet over, at Razor gad tale mere med en kvinde, der kunne finde på at kalde ham alle de ting. Hun havde måske nogle evner, men hun var tydeligvis også en løgner, når hun kunne smide sådan nogle totalt usande ting ud af munden. Havde knægten måske slet ikke hørt efter?
Et andet sted af sove... vidste Razor overhovedet, hvor han førte dem hen, blev Reign nødt til at spørge sig selv, men da han trods alt stolede lidt på ham, fulgte han alligevel med. Lysten til bare at tage hjem meldte sig, men han ville ikke bare skride fra Razor - desuden ville han i bund og grund gerne bruge tid sammen med ham. Og så var der episoden fra tidliere. Han var skredet én gang den aften og nægtede at gøre det igen. "M'kay," mumlede han derfor ud og forsøgte kort at følge med i, hvor de var på vej hen men opgav hurtigt igen. Hvis han kendte Razor godt nok, så vidste knægten ikke engang selv, hvor de var på vej hen.
Reign havde ikke løjet, da han sagde, han var træt. Aftenen havde været begivenhedsrig. Mord, sex, badning, spåkone - alle de ting ville udkøre enhver. For Razor var mærkelige hændelser hverdag, vidste han, så det tog ikke så hårdt på ham. Det så det ikke ud til i hvert fald; ligeså sprudlende af energi som sædvanlig.

Reigns tænkende blik blev ført hen til Razor, da han spurgte ind til det sidste spørgsmål. Det måtte jo komme, faktisk var han glad for, at han interesserede sig. Men så igen, han kunne ikke fortælle ham, at han havde følt sig som et røvhul for tiden. Det ville bare gøre ham endnu svagere i Razors øjne, der allerede så på Reign som værende impotent af helvedes til.
"A bit of change is good," opmærksomheden røg frem igen, "I mean, the people you know often don't inform you of your flaws which makes you unable to try and change 'em for the better. I don't know, it's..." hans hånd bevægede sig op og kradsede i bagsiden af det rodede hår, "I just don't want to be a complete douchebag without being aware of it."
Razors kommentar fik Reign til at give en lyd i form af et halvt grynt, halvt fnys fra sig, "yeah, thanks," og der gik lidt, før han faktisk begyndte at værdsætte de beroligende ord, der havde forladt halvdæmonens morderiske men meget kønne mund. Og skyldfølelsens grimme ansigt vidste sig endnu engang denne aften. Hold kæft, hvor opførte han sig som en idiot over for Razor. Han prøvede jo bare at være venlig. You’re ignorant, narrowminded and pessimistic. Ordene genlød i Reigns hoved som den lille, irriterende dunken, man havde under en hovedpine. Han skævede til Razor ud af øjenkrogen og kunne ikke lade være med at tænke på, at hvis han opførte sig over for andre, som han opførte sig over for Reign, så ville han kunne få, hvem han ville have. Men han var her.

Og uden at kunne styre sig selv klemte Reign lidt til i Razors hånd og trak ham med ind i en gyde mellem to bygninger, den ene faldet en del sammen efter jordskælvet. Trykkede ham måske en smule hårdere, end det var meningen, op af den stadig overlevende bygning med et bump og bevægede sig ind i et ømt kys. Hans kølige hånd bevægede sig ind under drengens trøje, kælede lidenskabeligt for hans overkrop, mens den anden lå mod fladen bag Razor, lige over hans skulder. Hvis man mærkede godt efter, kunne ens fingre fornemme nogle af arrene på den ellers bløde hud, og hvis det stod til Reign, kendte han til alle deres præcise placeringer samt sørgede for, der aldrig kom nye til. Razor havde lagt op til dette flere gange, Reign havde afvist. Afvisende... kold... hvorfor havde spåkonen ikke nævnt sådanne ord? Det ville han i det mindste have forstået. Afhængig, havde hun sagt, og der gik det op for Reign, at hun havde ret. Han var i den grad blevet afhængig af hybriden foran sig.
Efter en lang, rar kontakt med drengens læber og tunge, der slet ikke smagte af blod mere, slap han dem og lod langsomt fingrene bevæge sig ned langs hans sider for til sidst at lande på hofterne. Begge hans hænder lå nu på drengen. "So... what was that last question of yours?" spurgte han lavt og kiggede direkte ind i drengens ansigt, der dog var så mørkt, at man kun svagt kunne skimte, hvor hagen begyndte, og hvor det endte ud i det krøllede hår. Han havde ikke noget imod at stå sådan i mørket med Razor, uforstyrret og uden synssansen til at hjælpe sig på vej, faktisk var det underligt hyggeligt, "maybe I can try to answer it for you. I'll just whip an ugly scarf around my head and, boom - Fortune teller Reign." Han smilede mildt og forsøgte at finde lyden af Razors hjerte over sit eget, der bankede som en gal inde i brystet.

Tja, han kunne sikkert finde på en masse flere spørgsmål - i det mindste få dem man havde betalt for. Men det var vel okay. De havde fået svar på noget - og Reigns humør var i sidste ende hundrede gange mere vigtigt for Razor en simple mønter. Reign var mere værd, og skulle han vælge mellem ham og et spørgsmål mere? - Ja det var altså ikke ligefrem et svært valg.
" You need people to tell you when you're a douche? I thought you knew that. " Sagde han så lidt og rynkede kort panden lidt. " It's not like you're trying not to - or what? Are you? 'cause then you're failing tremendously. Besides - your only flaw is the fact that you're human. Everything else is pretty likeable. " tilføjede han så lidt med et lille grin, og puffede kort lidt til Reign. Razor skulle da nok sørge for at fortælle ham hvis han er for meget. Han syens da ikke indtil nu at han havde holdt tilbage med det - eller også var det fordi han bare ubevidst accepterede Reigns 'douche-mode' han mere eller mindre havde med sig hvorhen han gik. Hvert fald i selskab med Razor, han vidste selvfølgelig ikke hvordan han var overfor andre. Forhåbentlig ikke meget anderledes, selvom særbehandling ikke var en dårlig ting - og dog, det kunne det. Hvis altså man var den der fik alt skraldet. Men så slem var Reign nu heller ikke, så Razor tvivlede ærligt på at det var det der var tilfældet. Razor havde skam lyttet til hvad kvinden havde sagt, han havde måske bare ikke tænkt over hvor negativt det hun havde sagt egentlig havde været.

Han behøvede vel i virkeligheden ikke vide hvor de gik hen, de nåede nok et sted hen som var brugbart før eller siden, han havde selvfølgelig bare ikke tænkt sig at sige til Reign hvor lost han i virkeligheden var. Men den tanke blev han alligevel hurtigt revet ud af da Reign uden videre snuppede ham med på afveje af sin egentlige retning. Ikke at det gjorde noget, slet ikke. - Overhovedet ikke. Især ikke når det var med de intentioner som det nu lige var.
Den pludselig kølige mur mod hans ryg, fik smilet om hans læber til at vokse et øjeblik. Mens hans blik fandt fyren foran sig - som på ingen tid lige blev hundrede gange mere attraktiv, selvom mørket havde omklamret dem og gjorde det svært egentlig at se hinanden, men forestillingen forsvandt ikke - slet ikke. Følelsen af hans hånd der snoede sig ind på hans krop og hans læber mod sine. Så kunne det sådan set ikke blive bedre. Han gengælde selvfølgelig kysset med det samme, forsøgte at holde sine egne sultne læber lidt på et minimum. Men de var trods alt noget han havde længdes efter meget længe, og tidligere ikke rigtig havde fået så meget af. Okay det havde været lidt hans egen skyld, men nu virkede det ikke til at være et problem - også måtte han jo hellere holde sig til. Hvilket nok også var grunden til at han hurtigt fik trukket Reign tættere på, den ene hånd i hans nakke og den anden med fingrende knuget omkring hans trøje. Følelsen der spredte sig i hans krop - var noget man aldrig blev træt af. En varme der gjorde det umuligt for kulden at trænge ind. Det gemte sig altid lidt når han var i selskab med Reign - men den fysiske kontakt fik det til at eksplodere fuldstændig.

" Mh... mh.. " brummede han lidt utilfreds da deres læber skiltes igen. Han gjorde sig dog alligevel lige den frihed at nuppe et ekstra lille kys.
Han rynkede kort panden lidt. " Question? " spurgte han så lidt, og havde måske lidt tabt tråden fra hvad der egentlig var foregået for lidt siden. Han nåede dog at fange den inden han mistede den helt og kom i tanke om hvad det egentlig var. " Oh that.. ohm. " han træk kort lidt på den ene skulder, men lod så bare sine fingre smutte ned over Reigns bryst - mens han svagt kunne ane dem med blikket.
" I just wanted to know - if.. the man I lived with before, is disappointed with me. I know he's dead but I don't know. I think I kinda already know the answer. I mean - Standing here all weak and stupid in love with a human. Thats not very killer-like. " Sagde han så lidt med et lille smil, som dog kort efter blev til et lille grin. Og han rettede blikket tilbage mod Reigns ansigt. Dog behøvede han ikke skaffe et grimt tørklæde for at svare. Han kunne sagtens være en Fortune teller-Reign uden sådan et fancy et. Razor var faktisk slet ikke i tvivl om hvad det egentlige svar på spørgsmålet ville være. " But you know what - I would much rather hear your answer, so spit it out! What do you think? " Spurgte han så lidt med et lille grin, før han plantede et lille kys ved Reigns hage. Desuden kunne hans hænder heller ikke lade være med at snige sig op under hans trøje. Han kunne ikke lade være. Fristelser var det værste - og Razor bukkede altid under. Også stod Reign lige der foran ham. Det ville være mishandling hvis han ikke havde lov at røre.

Reign var selvfølgelig ikke interesseret i at opføre sig som en idiot overfor Razor, men nogengange var det alligevel ikke helt uvilligt, at han kastede nogle hårde ord efter ham. Det handlede om respekt, ære, stolthed. Reign vidste ikke, hvordan man kørte et forhold med andre end mennesker, og om han ville det eller ej, så var Razor hundrede gange stærkere, end han selv var, og han kunne æde ham til middag, hvis han havde lyst. Som mennesket, den fysisk svageste, var han nødt til at sætte sig i respekt. Og så gjorde han det muligvis på en helt forkert, direkte dum måde, men det var der jo ikke nogen, der fortalte ham. Desuden havde det sommetider hårde ydre virket indtil videre - når Reign råbte af Razor, vidste han, det var seriøst, og så stoppede han med at grine og lyttede i stedet. Og det var egentlig bare det, han var interesseret i.

Razors spørgsmål var endnu engang uventet. Den tidligere herre, som Reign før havde hørt om. Det var ham, som Razor af en eller anden grund godt havde kunne lide at være hos, han... han følte vel, han havde det okay? Også selvom det for Reign stadig havde lydt som et sørgeligt slaveliv, dengang han blev fortalt historien. Men uanset hvad så betød manden noget for Razor, så Reign ville ikke snakke grimt om ham.
Han efterlignede Celestines stemme, gjorde den hæsere og rullede overdrevent på r'erne, "let's see... ah, the Angel card," han smilede for sig selv og placerede et par kys på Razors kæbeparti, mens han tog fat i Razors hånd og førte den længere op af sin brystkasse, "it means that he's an angel, watching over you from the sky. He's very proud of you, he thinks you've made amazing progress and he's certain you would be able to take the world by storm if you wanted to. Nothing but pride," Reign trykkede atter sine læber mod Razors og slap dem kun halvt, inden han tilføjede, "however, he's not crazy about you fooling around with some guy in an alley in the middle of the night." Et lavt grin forlod hans mund og førtes ind i halvdæmonens, inden lidenskaben fortsatte, og Reign krævende tog på Razors bagparti - dette var do ikke nok, og snart havde begge hænder bevæget sig ind under shorts og underbukser og tog for sig, mens læberne havde travlt med at kærtegne halsen.

"Hey, Razor..." sagde Reign pludselig efter at have sluppet drengens nakkeskind med tænderne. Hans stemme var lav, tæt på at være hviskende, og hans hænder blev endelig fisket op fra Razors bukser og lagde sig i rygsvajet, som var den eneste del, der ikke var trykket op langs muren, "I don't have the money to rent a room and I most definitely won't break into a house so... would you hate me if I just headed home?"
Nu gjorde han det alligevel, stak af fra Razor. Men der var en grund, en god en af slagsen - trætheden var ved at kvæle ham, og det gjorde det ikke bedre, at når han normalt gjorde sådanne ting ved en person, så var det i en seng, hvilket betød, at man kunne ligge sig til at sove lige bagefter. Men ikke denne her gang. At lægge sig til at sove midt i en mørk gyde i Rotten Root District var selvmord. "It's not that I want to, it's just... my brain feels like jelly right now and I'm just really, really tired. And I don't want to sound like a jerk but... you don't have any idea where we are going, do you?" Lige nu brugte han ærlig talt mere Razor som støtte end noget andet. Armene om ham, Reigns krop presset ind mod hans, lukkede øjne og med læberne trygt placeret i hans nakke. Det var ikke godt... han kunne falde i søvn sådan, hvis han lod sig falde hen.

Han rynkede kort næsen lidt af den forfærdelige accent Reign alligevel formåede at få med i sine sætninger. Engle kort huh. Det eneste der poppede op i hovedet på Razor når engle blev nævnt, var mad. Typisk. Dog var det kun et split sekund - Reigns kys slog hans tanker på andre veje, og fik smilet om hans læber til at brede sig endnu engang. Han skævede kort lidt mod sin hånd som var placeret mod Reigns brystkasse - men lod det så glide mod hans ansigt igen.
" Mmmmhm, all sugar coated. Very nice indeed. " Sagde han så bare lidt med et lille grin, før han lod sine læber fange Reigns et øjeblik ekstra. Ingen tvivl om at det var et godt svar - hvis man var til alt det i den søde del af skalaen. Selvom det at nogen var stolte nu slet ikke ville have været noget dårligt. Razor vidste dog at det ikke var tilfældet. Men i dette øjeblik var sandheden fuldstændig ligegyldigt. At gøre en død person stolt var en uopnåelig ting - og det ville i sidste ende ikke kunne slå den følelse han havde når han var sammen med Reign.

" Hn? No? But I kinda like that part.. This is a fiiine alley. " I sidste ende var det da mere rebelsk end hvis de havde siddet på en bænk og holdt i hånd, kigget på stjerner. Så var mørke gyder måske lidt mere den rigtige stil. Han bed sig kort i læben og sugede Reign til sig med alt han kunne. Han vidste ikke hvornår det ville ende - så hans hænder fandt hurtigt sin vej ned over fyrens krop, hver en lille krog han kunne komme til under og hvis ikke under så uden på tøjet. Som i sidste ende bare var i vejen, men det var nok ikke her han skulle begynde at pille det af ham. Hans stjal Reigns læber når muligheden bød sig, og ellers nød han dem da bare mod sin krop. Det var lige så det sitrede i hver en lille muskel i hans krop under Reigns berøring. Hvorfor kunne det ikke være sådan hele tiden. Hvis ordene Celeste havde sagt om at være afhængig passede for Reign - så var han hvert fald ikke den eneste. Razor hungrede efter denne følelse hvert øjeblik den ikke var til stede.

Han åbnede øjnene, som han ellers havde formået at lukke for en stund - ved lyden af Reigns stemme. " mh?.. " mumlede han så bare kort lidt. Måske en smule utilfreds med at tingene ligesom gik lidt i stå. Han lod hovedet glide en smule på skrå, i det han lod sine fingre smutte op gennem Reigns hår. Hvor de så bare gik lidt i stå, og pillede lidt ved en enkelt tot. " Are you seriously leaving me again? " Spurgte han så bare, tydeligt i en slet ikke tilfreds tone, og kneb kort øjnene lidt sammen, smilet forsvandt også et øjeblik - men kun et øjeblik. Han skævede lidt ud i mørket, mens han lyttede til hvad der blev sagt. Ikke at det på nogen måde hjalp. " You don't sound like a jerk - you kinda are one.." Sagde han så bare kort, en smule spydigt - og smilet vendte tilbage. Kun fordi han ikke kunne holde det væk, selv ikke når tingene var træls.

" I won't hate you. Not for long at least.." sagde han så bare lidt, og rynkede kort næsen lidt. " Dick head. Its not fair. You always do that. " mumlede han så bare lidt i en brummende tone. Før han lod fingrende smutte ned over Reigns ryg. Et lille suk forlod ham kort. Han ville ikke at Reign smuttede, nu havde han jo lige sat sig op på faktisk at få lov at tilbringe en nat med idioten. " Actually - I'm not letting you go! - Not unless I can come with you. " Sagde han så bare hurtigt og fangede Reign i sine arme. Også selvom han for få sekunder siden havde anstrengt sig for ikke at sige noget om det. Men så startede han en sætning og det ene ord tog det andet og pludselig var det ude. Nu havde han ingen mulighed for at gå, ikke medmindre han havde Razor med på slæb. Han vidste godt at der var en så lille bitte chance for at Reign ville lade ham komme med - at... de nok nærmere ville stå her og glo hele natten hvis det var alternativet.
" You're my drug Reign - I need you a while longer, you can't just walk off in the middle of something spine-tingling as this. " mumlede han så bare lidt med et lille grin. " Thats just inhuman - and as far as I know. You're kinda human.. " tilføjede han så bare lidt.

"I know and I'm sorry," sagde Reign, der var for udmattet til at kæmpe imod og svare igen på Razors fornærmelser. Det kunne have været en perfekt afslutning på aftenen; lidt kysseri, lidt rageri og så søvn. Bare sove med Razor i armene i en blød seng under en varm dyne. Men sådan skulle det ikke være, for der var ingen seng, og halvdæmonen var utilfreds med Reigns mangel på energi.
De ting, Razor sagde, var jo egentlig søde nok og tydeligvis godt ment, men samtidig nægtede de Reign hans søvn, og den havde han desperat brug for. "Humans need sleep," Reign sukkede dybt ud og placerede et sidste blidt, lydløst kys på drengens hals, inden han fjernede hovedet fra den ellers behagelige placering med kindbenet begravet godt ned i Razors hår.

"Listen, even if you weren't banned from my cabin, it still wouldn't work. I have a roommate now and I don't think she would appreciate a noisy demon sleeping next to her," og lige så langsomt og forsigtigt greb Reign fat i hans håndled og løsnede drengens greb om sig. Det kunne ikke ses i mørket, men han tænkte, så det knagede. Han virkede måske ligeglad men var i virkeligheden opsat på at tilbringe denne nat med Razor. For selvom alt ville føles godt, når han først kom hjem og smed sig i sengen, så ville han fortryde at være gået dagen efter. Og så ville han savne Razor... som sædvanlig.
"Okay, maybe, uhm... maybe we could go back to the brothel. If the guy, I'm usually with, is finished for today I'm sure he'll let us sleep in one of the rooms there." forsøgte Reign med blikket på den utydelige skikkelse foran sig og dunkede blidt sin pande ind mod hans. Hans fingre lå stadigvæk om Razors tynde håndled, "please? I'm dying here."
At trække Razor tilbage til det sted, hvor Reign havde taget en rigtig dum beslutning samme dag, var måske ikke optimalt, men hvis det var en mulighed for at sove i samme seng som hybriden, så tog han den gerne. Desuden kunne det ende med at være en oplevelse for Razor sådan at se et bordel indefra og ud og måske opleve, at det ikke var så slemt endda. Nu vidste Reign ikke, hvad drengen syntes om det, men han havde haft nogle uheldige oplevelser med folk, der syntes, det var ulækkert og nedværdigende at gå sådan nogle steder. Men de forstod det ikke. Stedet var jo ikke beskidt eller befængt med rotter og sygdomme, det var et lille samfund, og når man først lærte folk at kende, var det ganske hyggeligt. Det var ikke bare for sex, at Reign kom - der lå så mange andre ting i det.

//Undskyld for kort svar, omg ;o;

Modvilligt - begyndte han at slippe Reign en smule - eftersom det nok var det bedste. Han skulle nødig ende med at skade ham bare fordi han lige følte for at holde ekstra godt fat i ham. Han rynkede dog også panden en smule. " Roommate? You have a roommate? Since when? And... How? Your cabin is tini tiny.. " Sagde han så lidt og lod hovedet glide lidt på skrå, men slap så bare Reign helt. Også selvom han faktisk slet ikke havde lyst til at slippe ham. Han var lidt ligeglad med om de skulle hænge ud i en mørk gyde - selskabet var det rette. " Anyway! I'm not that noisy! I can be quiet! Actually... just so you know. " Han rynkede kort næsen lidt. Reign havde en roommate - det havde han godt nok ikke forestillet sig, nogensinde. Men på den anden side - det var vel hyggeligt at bo sammen med folk? Razor var lidt i tvivl, sikkert fordi hans bolig situation aldrig havde været til at finde rundt i. Han var over det hele, alene - sammen med nogen. Sammen med venner, fremmede. Det var lidt forskelligt. I Doomsville var han dog for det meste alene, i fremmede folks hjem. Det var nemlig super nemt og godt nok.

Han lyttede så bare lidt til Reigns forslag. Men svarede ikke lige med det samme. Ikke fordi der egentlig var noget at overveje. Selvfølgelig ville han det. Stedet de var, var for Razor ligegyldigt. Også selvom det sted måske for ham ikke var det bedste at tage til lige pt - han havde trods alt lige slået en mand ihjel der. Men på den anden side havde det ikke virket til at der var så mange der havde bemærket at det faktisk var Razor. Det at de så skulle i kontakt med den gut Reign var sammen med af og til. Det var lidt en anden side af sagen - en knap så rar en af slagsen. Det var måske i sidste ende bedst hvis Razor slet ikke vidste hvem det var. Tænk hvis han udviklede en jalousi overfor den fyr. Det ville måske ikke være så smart. Der bredte sig et lille halv lusket smil om hans læber ved tanken, mens hans blik lå mod Reigns ansigt, som var helt utrolig tæt på på nuværende tidspunkt. Dog skævede han lidt efter en smule til siden - ud i mørket.

" Fine - we can do that.. If breaking somewhere is totally out of the picture? " Sagde han så bare lidt med et lille grin, som forsvandt lidt efter og blev til et lille uskyldigt smil. Som han dog godt vidste ikke var specielt tydeligt for Reign at se i mørket. Men det var der stadig.
Han viklede sit hånd ud af grebet fra Reign, og snuppede i stedet hans hånd på anden vis, flettede sine fingre ind i hans og trak ham med ud fra gyden. " Don't die on me - I have no idea where they put dead boddies - and I'm not planning on finding out. " Sagde han så bare lidt med en rysten på hovedet. Af alle burde Razor vide sådan noget. Men på den anden side - han ryddede aldrig rigtig op efter sig selv når han valgte at slå folk ihjel. Desuden var en død Reign - nej. Det var udelukket. Så fandt han hellere en trillebør så mennesket kunne spare sine kræfter ved at ligge i den og blive trillet afsted, frem for at gå hen og dø. Sikke noget.

Han stoppede op da de nåede enden af gyden, fremme hvor gaden var let oplyst af lygter der hang. Han rettede blikket lidt mod Reign og så et øjeblik en smule overvejende ud - men besluttede så bare at vente, hans tanke kunne vente. I stedet gik han videre. Sørgede selvfølgelig stadig for at have fat i Reigns hånd så han ikke mistede den tydeligt trætte person et eller andet sted. Det ville være skidt. Razor forstod ikke hvordan han kunne være så træt. Hvad havde han lavet? De havde da lige siddet stille og slappet af i et telt og alt mulig. Endnu engang måtte han dog stoppe op - denne gang var det dog ikke en tanke der bremsede ham, men en lugt. Han rynkede kort næsen lidt og skævede opmærksomt rundt, han kunne ikke helt tyde hvad det var for en lugt - men behagelig var den hvert fald ikke.
" What is that.." Mumlede han så bare lidt, og en nærmest dyrisk opmærksomhed dansede hen over Razor. Ikke at vide hvad der var i nærheden irriterede ham. Det plejede ikke at være et problem at spore sig ind på hvad det var - men denne gang var det noget ukendt. Og ude af syne - hvilket kun gjorde det endnu mere irriterende.


//Du skal ikke undskylde din abe xD

Razor kunne godt høre efter, når han ville, så meget havde Reign da lært. Og selvom knægten ofte havde problemer med at fange hints, så fangede han det denne gang og lod Reign ud af jerngrebet. Det var ikke engang underligt ikke at være bange for ham mere, selvom han var stærk som bare pokker. Reign havde gået igennem faserne - rædselsslagen. Bange. Lettere nervøs. Bange fordi han ikke var bange mere. Forvirret over manglen af frygt. Og nu var han nået til det punkt, hvor begæret og forelskelsen havde erstattet frygten for Razor fuldstændig. Selv efter det der skete i bagerforretningen. Og spørgsmålet var nu; hvad var den næste fase? Ville nye følelser overtage, eller var han nået det sidste stadie? Hvis det stod til Reign, blev han lige, hvor han var. De sidste måneder havde været noget af en følelsesrutschebane, så pausen var behøvet.

"Yeah, I know. It's pretty new, she just moved in, an old friend of mine. It's only temporary, though, I'm still kind of a loner in that area," forklarede han roligt. De havde det nu meget godt sammen, ham og Kimly, men det var nu stadigvæk ikke en del af Reigns mål at bo sammen med en værelseskammerat. Alene eller med fyren, han forhåbentligt endte op sammen med. Ikke med Razor - han ville være død eller over alle bjerge, når Reign endelig flyttede. Desuden ville de slå hinanden ihjel, hvis de faktisk boede sammen, det ville være uudholdeligt.
Dette ville være et godt tidspunkt at fortælle Razor om det mistede job, men det var stadig så fandens svært. 'Nåh ja, grunden, til at jeg har en roommate, er blandt andet, fordi jeg har svært ved at betale min husleje, siden jeg blev fyret på grund af dig.' Ja... nej. Bare nej. Smadre stemningen på den måde. Desuden var det kujonagtigt at gøre det i en mørk gyde, hvor han ikke kunne se halvdæmonens reaktion på det. Han smilede i stedet af Razors protest på hans udsagn, "only when your lips are occupied by something else, let's be honest here."

"It is, stupid," Reign rystede på hovedet med et smil dansende henover læberne, og lod sig trække med ud af gyden. Månen stod højt på himlen, og natten var bælgmørk, men alligevel føltes det lyst efter at have været inde i den kulsorte gyde og vende sig til mørket. Gaderne var stort set tomme, og Reign kunne ikke genkende en eneste, før de nåede til en bestemt bygning. Nu vidste han, hvor de befandt sig. Ikke langt fra bordellet, faktisk overraskende tæt på. Den tur hen til parken havde virkelig været en omvej hen til spåkonens telt. Og mens de gik, gik det op for Reign, at han frøs. Hans tøj og hår var tørt nu, men omvæltningen fra Razors hede berøringer i gyden var igen at bebrejde. Det var også begyndt at blæse en smule - det havde ellers været vindstille hele dagen.
Reign skuttede sig og tog en dyb indånding, inden han lod skuldrene falde ned på sin plads igen. Hvis man anspændte sine muskler, frøs man bare mere, det havde hans mor lært ham. Man skulle slappe af. Moderens visdomsord forlod dog hurtigt Reigns tanker, da Razor stoppede op midt på gaden. Han så undrende på ham, "what is it?" men blev utålmodig ved tanken om sengen på bordellet - så tæt på - og gav knægtens hånd et tryk, "come on, let's just go. It's, like, five minutes away."

// Abe selv, nå .__.

Roommate - Razor kunne ikke helt finde ud af hvordan han havde det med det, det var vel fint nok. Hvis det var hvad Reign følte for, men et eller andet sted så han jo helst gerne sig selv sammen med ham. Også selvom det var den dummeste idé man kunne komme op med. Måske nagede det også en smule fordi han havde en boede, mens Razor ikke engang var velkommen til at komme på besøg. Det var ikke helt fair. Men som Reign havde sagt, var det for sikkerhedens skyld. Og det var sandt. Det virkede ikke til at Reign havde nogle vilde ting at beklage sig over som Razor kunne få skyld i - så måske havde afstanden virket lidt alligevel. Han hadede at skulle tænke så meget over ligegyldige ting. Ugh! Reign havde ødelagt ham - på en fantastisk måde. Splittede følelser. Han ende med bare at skubbe det ud af hovedet og fokusere på noget andet. Som at Reign igen havde ret i noget. Razor holdt sjældent kæft medmindre det var fordi hans mund havde travlt med andre ting - som at nyde Reigns læber - det var nok favorit tingen der kunne distrahere ham fra at tale.

" But it's cheap! And easy peasy to find. We would only borrow a bed, and maybe some food and.. yea! It's not like we're going to rob a house or anything " Sagde han så lidt og rystede på hovedet. Selvom, det sikkert ikke hjalp den mindste smule. Det betød ikke at muligheden var der. Han synes nu - det ville være det nemmeste. Også fordi bordellet i sidste ende ikke ligefrem var det sted Razor havde mest lyst til at tage til - ikke når der sådan set var lettere løsninger lige for næsen af dem.

" I don't know.. " Mumlede han så bare kort, før han med sammen knebne øjne, skævede omkring dem. Men intet var til at få øje på. Han trak så bare kort på den ene skulder - efterfulgt af en nikken, inden han smuttede med Reign. Han havde slet ikke tid til at fryse - eller tid til at tænke over om kulden egentlig nåede ind og gjorde ham noget ubehageligt. Ikke hvad han vidste af - han var koncentreret om alt mulig andet lige nu. Reign, som den første - også selvom han kunne virke fraværende på det punkt, så var det altså den fyr der havde mest af Razor opmærksomhed. Samtidig var der en del af opmærksomhed fanget af den lugt der omringede hans sanser. Dog nåede de ikke længere end omkring tyve meter ned af gaden, før lyden overbeviste Razor om at der altså var noget i gærde. - som ikke bare var hans næse der spillede ham et pus.
" Shit.. " mumlede han lidt. Lyden var ikke til at tage fejl af - han havde hørt den før. Hvilket kun gjorde det mere underligt at lugten ikke var gennemskuelig. Han rettede blikket tilbage hen over sin skulder og opfangede svagt en skikkelse i mørket et stykke bag dem.
" Reign how fast can you run those five minutes? " Spurgte han så bare lavt, med et halv øje rettet mod fyren ved sin side. En ghoul havde gjort sig synlig, de var sjældent alene. Og ikke specielt nemme at skille sig af med. Razor havde stødt på dem før. I Valley of death. Han havde aldrig set dem i byen - men selvfølgelig kunne de som så mange andre bevæge sig herhen.

Indtil videre - havde den ikke fået øje på dem, hvert fald ikke ud fra hvilken retning den havde sin opmærksomhed. Men man kunne jo aldrig vide om den bare undersøgte yderligere muligheder for nogen at angribe eller om den bare trak tiden ud. De havde ikke mange øjeblikke til at beslutte om de skulle løbe, liste eller vende rundt og gøre det af med den. Men hvordan gjorde man helt præcis det? De var sikkert mere eller mindre udødelige fordi... de allerede var døde. Eller var de? Razor vidste i sidste ende ikke med sikkerhed hvad en Ghoul egentlig var. Helt sikkert dårligt nyt. De fem minutter Reign snakkede om det kunne tage at komme hen til bordellet, virkede pludselig som meget langt. Men kun hvis der dukkede flere op. Hvis Razor huskede rigtigt var ghouls ikke de hurtigste i verden og de ville kunne slippe fra den - men hvis der dukkede flere op - så var det måske ikke så sjovt længere.