Keep careful watch over our souls..~ Nicolas

T: omkring kl 3
S: Gågaderne i Sunfury
V: Skyfrit, stjerneklart

Det var ligemeget. Det var længe siden og det var spild af tid.
Det var de følelser hun havde rendt rundt med, lige siden hun stak af fra Sunfury sidste gang. Ja, hun havde snakket med Andrea - og ja, hun havde fundet ud af ting som hun aldrig ville kunne ligge fra sig. Og samtidig, så havde hun fundet ud af, at hun egentlig havde spildt halvdelen af sit liv på en mand som ikke gad hende længere. Hun var vred og opgivende på samme tid. Men, hvad skulle man gøre?

De færreste kendte Nephthys med sort hår, i Sunfury City. De kendte hende heller ikke som dronningens søster. Logisk nok. Det gjorde de færreste. Selv ikke Sean havde hun fortalt dette til. Nogle ting var bedst bare at lade ligge.
Hun havde ikke spurgt ind til Nicolas, dengang hun havde talt med Andrea. Hun kunne ikke få sig selv til det. Andrea havde overtaget hendes plads, og hun levede med det hver dag. De to mænd i hendes liv, var begge uden for rækkevidde. Hun burde bare opgive.

Klokken var mange. Ingen butikker og boder var åbne, og det var meget få der faktisk befandt sig i gågaderne. Det var derfor hun elskede gågaden. Der var så stille - om natten altså.

Hun var iført en sort lang kjole - elegant og smuk, som et røgslør om hendes slanke figur. Håret var sort, og sad i en lang elvisk fletning ned over den ene skulder på hende. Om hendes hals bar hun forsat Seans symbol - det hun i tidernes morgen havde designet til ham. Kendte man Nephthys personligt, var det muligt at genkende hende på figuren og ansigtet, naturligvis. Kendte man kun til hende gennem rygter, så var det ilden man frygtede. En vampyros med pyromanesiske evner. Hun elskede ideen. Den ødelæggelse hun kunne skabe i sin vrede.
Men samtidig, var det en forbandelse - de evner. Hver gang hun blev nervøs, bange eller utilpas - så gik der ild i hende. Hun var nemmere at læse end et opslag på en dusør!

Hun gik ned af gågaden, opslugt i sine egne tanker. Skyfrit, stjerneklart og med en aftagende måne - gadebelysning var simpelthen ikke nødvendigt i denne tid. Kulden, den gik hende ikke på, af gode grunde.