Lost souls -River-

P:: http://assets.wornon.tv/uploads/2013/09/elenas-green-patterned-dress1.jpg


Mikayla var ude og gå, måske havde hun brug for at tænke for sig selv bare et kort øjeblik. Det kunne da ikke lade sig gøre kunne det? Hun troede hun var sluppet af med den følelse for længest! Men åbenbart ikke, hun følte sig måske en anelse mere tiltrukket af River end hun burde. For satan da også det var ikke noget nyt, hun havde været lun på ham i fremtiden også, så hvem overraskede det udover hende selv!? Mikayla gik i sine øjne tanker da de blev slået til siden af en mur hendes hovede blev kastet ind i. Mikayla åbnede forvirret øjnene op, men kunne ikke se nogle. hun sad kort stille for at prøve at lytte, havde hun skadet sig selv uden at tænke over det eller hvad fanden forgik der!? Mikayla rejste sig op og kiggede rundt omkring sig..
"Hejsa du skønne hvad med vi får os en lille snak." Sagde en falden engel og gav hende et ordenligt slag i hovedet med en mursten. Selvom det slog hende ud i lidt over en halvtime var hun blot blevet slept hen i enden af en gyde bundet på hænder og fødder.. Hun kiggede rundt.
"Rolig nu jeg vil dig kun lidt ondt." Sagde kvinden. "Ser du jeg har nogle meget dæmon dræbende vagter som har brug for lidt løbe træning. Og du skal være deres bytte, jeg vil råde dig til at løbe." Sagde kvinden og tog en kniv som havde været dybbet i vievand og skar et fint snit hen over hendes krageben.. Mikayla sank en klump da hun blev sluppet fri..
"Løb smukke, det gælder dit liv." Og med den på satte Mikayla i fuld løb. Hun kunne hører de storer væsner bagved hende løbe afsted for at prøve at nå hende.. Mikayla passerede Rivers lejelighed, men løb forbi for hun skulle jo ikke risikere at nogle af hans ting blev smadret. Hun forsatte ud i skoven og løb som vinden selv. Hun håbede lidt på måske River havde set hende eller Josh.. Hun stoppede op og lænede sig op af et træ for at få pusten.. Hendes åndedrag var tunge og hurtige.. Mere nåede hun ikke at tænke for hun blev kastet fra det ene træ og over i det andet. Mikayla rejste sig op og kom til kræfterne igen, hun kiggede ind i denne vampyrs øjne. Dog sank hun en klump, da hun vidste at hun langtfra var uovervindelig. Han løb imod hende igen, og fik fast om hendes hals hvorpå han nærmest trak hende op af den rug bark der var på træet. Han løftede hende op så hun næsten ikke kunne få luft, hans greb blokerede hendes luft veje..

P: http://media-cache-ak0.pinimg.com/236x/8d/88/0f/8d880f42c6c6d305b4865b0f6d82f79c.jpg

Efter en lang dag, havde dette hvil været alt han havde brug for! Svagt strækkede han sig, kørte en hånd igennem de pjuskede brune lokker, der sad tjavset og uret efter hans lur. Langsomt gik han igennem gangen ud til køkkenet, kun for at komme forbi et spejl hvor han ikke kunne se sit eget spejlbillede og for at gå stuepigens sædvanlige, goddag herre, smil i møde. Hun stod og fumlede med et glas i sine skrøbelige hænder. Det var næsten så rent som en krystal. Det overraskede ham at han overhovedet havde så rene glas. Takket være stuepigen så var alt rent i lejligheden! Med et svagt smil på læben fortsatte han igennem lejligheden, her stillede han sig nær vinduet og kiggede ud af det. De mørke øjne var på klem, stadig i gang med at vende sig til den nye belysning efter at de havde skjult sig bag et par øjenlåg i flere timer. I et kort øjeblik havde han det som om at han så Mikayla løbe forbi ude på gaden, så han en enkelt gang gned i sine øjne og nærmest spørgende så ned igen, bare for at tjekke om det nu kunne passe det han så. Det gjorde det! Mikayla var ved at flygte fra sit liv fra en flok store gorilla mænd! Hvorfor kunne nogen mænd ikke styre den ting imellem benene, det var til at skamme sig over! Han sukkede indvendigt, satte med det samme i løb ud af lejligheden, mærkede hvordan den pludselig kolde temperatur fik hans bare overkrop til at fryse. Det var der det gik op for ham at han var løbet ud i nattøj. Det måtte være et sjovt syn for dem han passerede, men nok om det! Han satte bare i løb efter dem, det lykkedes ham at komme op på siden af en af mændene. Inden den stakkels gorilla noget at se sig om, havde han grebet fat i hans overraskende bredde arm og vredet den om. Så meget det nu var muligt med den store gorilla! Efter armen var vredet om, gav han slip og satte videre igennem skoven. Vinden gjorde ham døv ved at lægge et tæppe om ørene på ham. Han rystede blidt på hovedet, fokuserede så meget som muligt på omgivelserne og det overraskede ham at se manden have fat om Mikaylas hals.. Hvor vovede den store gorilla at gøre det! Hurtigt som et rovdyr på jagt, sprang han op på ryggen af manden, fremtryllede sine tre centimetere lange tænder og satte dem i halsen af ham. Blodet smagte vidunderligt! Fandtes der noget bedre end englenes søde blod! Lidt efter gav han slip, gik hen imod Mikayla og så undersøgende på hende. *er du okay?* Han vidste ikke hvad der var med ham, men han ønskede at passe på hende og han hadede sig selv for det! Bekymringen omkring Mikayla gjorde at han slet ikke bemærkede de andre gorillaer var ved at nærme sig..

Mikayla synes at det blev slørret for hendes øjne, før grebet blev løsnet og hun faldt ned på den hårdere beton jord. Mikayla tog sig til halsen, og hostede lidt for at få luft igen. Hun tog nogle dybe indåndinger og lagde hovedet tilbage imod træets stamme. Da hun hørte River tale til hende igennem hendes hovede, hun åbnede sine blå øjne igen og kiggede på ham. Mikayla nikkede stille.
"Jeg klarer den." Hendes stemme lød hæs, og en smule svag.. "Flot påklædning, forresten." Det var endelig bare for at få noget typisk Mikayla ind i det hele.. Hun fik rejst sig op og kiggede på ham, hun nikkede for at være overbevisende.
"Pas på!" Råbte hun så da en af mændene var på vej til at lange ud efter Rivers hals. Mikayla så på en anden der også var på vej imod dem.. De ville ikke kunne klarer dem alle sammen på en gang.. Eller kunne de? Måske var Mikayla stærkere end hun selv lige gik og troede.. Da en af mændene snittede Rivers hud var hendes instikter et skridt foran hende, hun var hurtigt få skridt fremme og rev fast i toppen af hans hår helt ved rødderne. Hun rev hans hovede bagud til at han faldt, Mikayla havde ikke dræbt før udover ved at tage sjæle.. Så på den måde havde hun aldrig revet et hjerte ud eller spiddet nogle i hjertet. Hun vendte sig om hvor en anden stod en vampyr.
"Jamen halløjsa." Sagde hun bare med et kort smil og trådte et skridt bagud.

Selvfølgelig skulle hun kommentere hans påklædning, det lå til hende og som sædvanlig, sendte han hende bare et kækt smil fra sin sandfarvede læber og løftede svagt på sit ene øjenbryn. *Tak, det er den nyeste mode for at få dig til at savle,* Hans stemme var drilsk og sarkastisk. Sådan var deres forhold bare, de var sarkastisk overfor hinanden og drillede hinanden mere end et par små søskende ville gøre. Lige i det øjeblik mærkede han et snit imod sin hals og havde det ikke været for reflekserne, havde han nok fået mere end et snit sår. Vredt trak han sine tænder frem, blottede dem og kiggede vredt på englene med sine hvidekrystal farvede øjne. Den ene hånd lå dog over såret på halsen, blodet trillede ind imellem fingrene på ham og han afskyede lugten af sit eget blod.. Pludselig kunne han dufte noget andet, en artsfælle og det fik ham til at blotte sine tænder endnu mere. En vampyr konkurrent fik det altid til at løbe koldt ned af ryggen på ham! Vampyren gik selvfølgelig efter Mikayala, derfor bed han smerten i sig og slap såret på halsen, for at løbe hen foran vampyren og blotte sine tænder foran den. *rør hende og jeg laver dig om til hakkebøf!* sendte han en tanke igennem den, om han så ville høre den eller ej. *mik, lad os se at komme væk, noget siger mig at disse fyre ikke ønsker at drikke te,* Denne tanke var selvfølgelig beregnet til Mikayla. Langsomt bakkede han bagud, skubbede hende med sig, alt imens han blottede tænder imod fjenderne. Det lykkedes dog en af mændene at snige sig om bag Mikayla og lagde sin arme om hendes hofter, trak hende op i en kvasende omfavnelse..

Mændene var en smule irriteret over Rivers ankomst for deres træning, de knurrede og snerrede veldt af ham.. Ingen tvivl de var godt pissed! Mikayla bakkede stille ud af det da River sagde de skulle se at komme væk.. Men alligevel lykkedes det en af dem at få fat I hende, og holdt hende godt ind til sig, først virkede det ikke så slemt, ikke til manden brugte alle sine kræfter på at prøve at male hendes knogler til støv. Hendes knogler kunne snildt brække ved dette angreb, men hun klemte blot øjnene sammen for at prøve at holde smarten ud så godt som overhovedet muligt. Mikayla synes at det var som om hun blev kvalt, at hun ikke længere havde mulighed for at få luft overhovedet, mørket omringede hende før hun tog sig sammen og åbnede dem op. Hendes krop var begyndt at gøre ondt, fordi blodet ikke pumpede rundt som det normalt skulle.. Derfor begyndte hun på at prøve at vride sig fri fra det hårde greb. Men hun havde allerede mistet ret så meget energi ved al den løben og kamp for at komme fri..
"Sov sødt dæmon." Sagde han inden han gjorde an til at rive hovedet af hende.

Overrasket vendte han sig om. Det gjorde ham vred at finde Mikayla i gang med at blive kvast af den ondsvage engel, eller hvad pokker nu denne gorilla skulle forstille at være bag alle de muskler, der så ud som om de var gemt under hud der var klistret på en krop der var alt for stor. Endnu engang fremviste han sine tænder, lod dem svagt glinse i den svage belysning og før manden kunne nå at se sig om, var han sprunget op på ryggen af ham. Omkring halsen havde River besluttet at placere sine hænder i et hårdt greb, der blev strammere og strammere, i håb om at han kunne kvæle ham. Da det virkede til at virke, gav han slip og lod sine fødder mærke jorden under sig igen. Hurtigt lettede de dog endnu engang fra jorden, denne gang for at lande foran manden og sende ham et lumsk smil, med et glubsk glimt i sine is farvede øjne. Et øre lå lidt efter på jorden, svøbt i blod og klistret til af jord. Ved siden af stod River med blod glidende ned af den hånd der havde rykket øret af. Glimtet i øjnene var ikke længere lumsk, snarer morderisk og kunne tilhøre et monster.. *Skad hende igen og jeg skal dræbe dig helt!* sendte han en tanke igennem ham. Stadig med glimtet i sine øjne, så han spørgende hen på Mikayla. Det undrede ham ikke hvis hun ville blive en smule bange for ham, det gjorde de altid..

Hvorfor skulle det være hende!? Hun følte sig så pokkerts svag og til for ingen nøtte, en skønjomfrue i nød for at sige det rent ud. Mikayla hadede den følelse! Den forsvandt da hun kunne få været igen, hun faldt til jorden da hendes ben ikke længere havde kræfter til at bære hende. Mikayla kiggede overrasket op og holdt kun et øje på River, måske så han moderisk ud. MEn der skulle mere til at gøre hende bange? Hun havde set hendes mor og hendes stedfar dræbe så mange gange, uden det overhovedet var sødt gjort. Mikayla's biologiske forældre var begge mordere, monstre. Hun kunne tåle synet af blodet der flød fra øret som havde tilhørt hendes angriber. Mikayla nikkede stille for at singalere at hun havde det helt fint, selvom hun selvfølgelig kunne have haft det meget bedre. Hun kæmpede sig op at stå selvom hendes bevægelser mindede om en der havde fået for meget at drikke. Derfor gjorde hun alt for at klamre sig til et træ, men da River var den der var tættest på hende væltede hun næsten ind i armene på ham selvom hun kæmpede for at holde sig på benene. Der var kun et lille bange smil, men det var fordi hun ikke kunne mærke andet end ømhed i helle hendes krop.. Blodet skulle lige havde lov til at pumpe videre rundt.. Mikayla tog en dyb indånding før hun prøvede at stå selv og blinkede et par gange ret hurtigt..
"Lad os komme væk herfra." Sagde hun så hurtigt hun kunne, og tog sig kort til hovedet inden hun næsten gik fra sin bevidsthed.

Om hun så kunne lide det eller ej, gik han direkte hen imod hende og det lykkedes at sænke det morderiske glimt i øjnene en smule. Med en hurtig bevægelse, tog han armene under hende og løftede hende, trykkede hende ind til sin halv kolde hud og satte hurtigt i løb for at komme væk fra mændene. Det føltes godt at have hende i sin favn. Det kunne man dog aldrig få ham til at indrømme. Det var ikke hårdt at få hende hjem, tvært imod gik det hurtigt med vampyr farten i sin magt. Til sidst var de inde for trygge rammer, han lukkede og låste hurtigt døren. Stuepigen kiggede hen på dem, nysgerrig og nu også bekymret for mikayla. Forsigtigt satte river hende fra sig, så på hende med et skævt smil, inden han gik hen til vasken for at vaske blodet på hånden af..
Stuepigen gik spørgende hen til hende. "Noget jeg kan hente til dig?" Spurgte hun roligt.

Mikayla nåede ikke at få et ord indført før hun susede igennem skoven i Rivers favn, vinden ramte hendes hud som nåle imod hendes hud. Det var kulden fra vinden der ramte, hun lukkede øjnene i for ikke at få noget i dem. Mikayla kunne til sidst mærke farten sænke sig, og de var hjemme ved River igen. Mikayla åbnede øjnene og lod sig stå lidt halv svagende på sine ben, hun lod sig gå hen til sofaen selvom hun lignede en der var halv fuld. Hun lod sig hurtigt falde ned i den bløde sofa og kunnede kort øjnene i, så åbnede hun dem igen langsomt. Hun gjorde sin pegefinger våd med sit spyt, og førte sin finger op til hendes ene kindben. Der gned hun en smule blod væk. Mikayla kiggede op på stuepigen, og sendte hende et skævt smil.
"Nej tak jeg klarer mig." Svarede hun med et stille nik.

Hun nikkede svagt, hvor hun derefter forsvandt ud i køkkenet endnu engang.
Duften af mikaylas blod fristede ham på samme tid med at han afskyede dæmon blodet. Han tog en dub indånding inden han gik ind til hende, satte sig på hug foran hende og tørrede blodet væk med sin ene finger. Hvorfor duftede hendes blod så vidunderligt!? Måske fordi det bare duftede af hende, for trods alt var dæmonblods lugten ikke det bedste. *du må passe bedre på miky, hvem var de mænd? Ville de have noget fra dig eller hvad skete der?" Endnu engang fjernede han en blod dråbe fra hendes pande. Det var virkelig fristende at smage på det, men han lod være, for han vidste udmærket godt hvad der skete hvis han gjorde og det ville ikke være kønt. *men, det er ordnet nu,*

Mikayla smilede svagt da han fjernede resten af blodet fra hendes ansigt, hun sad helt stille og kiggede bare mod hans øjne.
"Jeg passer udemærket på, jeg aner ikke hvem de var. Ikke nogle jeg har set før, men en kvinde sagde at de var nogle dæmon dræbere. Altså trænet til at slå dæmoner ihjel, de havde vel bare brug for et bytte at jage.." Sagde hun stille og lagde hovedet lidt på skrå, og tog sig til nakken. "Det må jeg indrømme de var ret stærke." Rent sagt med en smule sarkasme, det havde ikke ligefrem været den bedste oplevelse ever.. Hun brækkede sin nakke på plads og åndede lettett ud.
"Så ja, men i fremtiden var alt også så overbeskyttende når det kom til alt. Her er det kun dig og Josh der ved at jeg er her, så alt det overbeskyttende hejs er langsomt forsvundet." Sagde Mikayla stille og smilede så igen bare skævt.

Han nikkede svagt. Noget træning, engle var nogen sære væsner, de kunne som sagt ikke bruges til andet end at drikke fra. Engang imellem kunne der vel også være noget andet bag det 'kønne ansigt' men det var sjælendt han mødte nogen der havde det. Med armene foldet på kors, rejste han sig op og så ned på hende. Følelsen af den barre hud fra overkroppen imod hans underarm, gjorde ham klar over at han stadig kun var iført nattøj fra natten før. Han himlede svagt med øjnene, inden han vendte ryggen til hende. *Overbeskyttelse, den engel forstår sandelig at sætte sin finger på alting må jeg sige,* som sagt kunne River ikke fordrage Josh og det at han var onkel til Mikayla gjorde det ikke ligefrem bedre. Han havde slet ikke tal på hvor mange gange Josh var kommet forbi for at tjekke til Mikyala, hvilket var en stor, stor dumhed! Var der noget han ikke skulle opleve, så var det at have Josh inde i hans hjem, hans sted og der hvor alle former for fjender bare skulle holde sig væk! *Kald på stuepigen hvis du mangler noget, jeg vil tage noget tøj på,* Med et svagt smil på læben forsvandt han ind på soveværelset. Lige efter kom stuepigen ind, tog en hårlok om bag øret og sendte hende et ærefuldt smil. Forsigtigt satte hun sig på kaffebordet, så hun sad ansigt, til ansigt med Mikyala. "Det er godt at se du er okay, det gjorde mig en smule nervøs over at River bare sådan forsvandt ud af døren,"

Mikayla fik pludselig ondt i hovedet igen, men skjulte det. Hun kunne hører mere efter han var færdig med at snakke til hende, hun kunne fornemme alle de tanker han havde omkring Josh. Engle. Det var som om hun kunne læse hans tanker lige pludselig, måske havde hun endelig fundet sin evne? Mikayla rystede kort på hovedet.
"Behøver du virkelig det, for jeg synes jeg får et glimrende udsyn bare sådan som du ser ud nu?" Mikayla smilede drillende til ham da han gik. Hun kastede sine blå øjne på stuepigen da hun snakkede til hende, igen kom en ny bølge af tanker ind i hovedet på hende. En kraft hun ikke kunne styrer.. Hun kunne mærke alle tankerne inde i huset.. Det var uhyggeligt på en mærkelig måde.
"Tak, jeg klarer mig. Desuden må jeg vel bare træne lidt mere, jeg har ikke rigtig gjort noget for det før, eller lidt har man vel." Svarede Mikayla og trak på skuldrene, hun tog sig lidt til hovedet. Det begyndte at gøre ondt, Rivers tanker og stuepigens det var ikke i stemmeversion hun hørte stemmerne det var mere som en høj lyd der bare gav hende hovedepine. Fordi hun ikke kunne kontrollere dem, eller holde fokus nok til at hører en af gangen. Mikayla klmete øjnene hårdt sammen og lagde hænderne på sit ansigt og støttede albuerne på hendes lår. Hun fik pludselig lyst til at skrige højt, men gjorde alt for at holde det inde.. Mikayla prøvede virkelig at bide det i sig, hun havde lyst til at smadre et eller andet.. Hun rejste sig op hurtigt og med faste skridt gik hun ud i køkkenet og fandt sig den skarpeste kødkniv hun satte sig tilbage, stadigvæk med den samme hovedepine som blot gav hende lyst til at slå hovedet fra.. Men hun kunne ikke.. Hun måtte distrahere sig selv.. Og hvad hjalp bedre end smerte? Mikayla tøvede kort da hun havde sat sig, hun kiggede kort op på stuepigen.. Før hun hævede sine hænder over sit lår, foldet om skaftet på kniven imens bladets spids vendte ned imod hendes barelår. Mikayla lukkede øjnene og hamrede kniven ned igennem hendes eget kød, og det hjalp tankerne fjernede sig fra hendes hovede da hun begyndte at mærke smerte. Mikayla stønnede kort af smerte, med dybe vejrtrækninger.. Hun tog en dyb indånding og lukkede kort øjnene, før hun trak kniven op og lagde den på kaffebordet. Mikayla tog en dyb indånding, såret sveg stadigvæk.. Og blodet flød udover hendes ben og dryppede ned på gulvet.. Mikayla fokuserede på smerten.. Den måtte gerne blive der lidt endnu, så alle tankerne ikke kom tilbage. Selvom hun nu godt vidste at de snart ville komme igen..

Han hørte godt den drilske bemærkning fra hende, heldigvis havde han ryggen til hende, så hun ikke kunne se et lille smil vokse fra mundvigen af. Et smil blandede af kækhed og smigret. Han forlod hende og stuepigen, gik ind på værelset for at skifte tøj. Det føltes skønt da han fik noget andet form for stof på sin krop. Skjortens blødhed imod hans overkrop fik ham skælve en smule. Det føltes varmt og blødt. Lugten af dæmon blod hang nu kraftigt over hele hans lejlighed. Det føltes som en tung røgsky fra en cigar. Det var en forfærdelig lugt som generede hans næse. Og det værste af det hele var at han også kunne dufte Mikaylas søde duft over stanken. Hurtigt som et lyn, var han ude af værelset og henne ved Mikayla. Kniven på kaffebordet fik en vrede til at koge inde i ham.
*hvad pokker har du gang i tøs!* vrissede han vredt. Inden længe var kniven i hans hænder, men kun for at fjerne den langt væk fra hende, så hun ikke havde mulighed for at skade sig selv igen. *Hvorfor skader du pludselig dig selv, du er skadet nok i forvejen!* Blodet på kniven fik en enkelt blodåre frem under hans øjne. Det var den søde duft fra hende som var over blodet, der gjorde at han fik lyst til at smage på det. Han måtte fokusere!
Stuepigen stod nervøst og så på, bed i sine negle og kunne ikke finde rundt i tingene længere. River kiggede irritabelt over på hende. *stå ikke bare der! hent noget som kan dække hendes sår!*
Stuepigen hørte tanken og inden længe var hun igen forsvundet rundt om lejlighedens hjørne ind til badeværelset. Svagt rystede River på hovedet, så på Mikayla og lagde en hånd imod hendes sorg, bare for at se om han kunne stoppe blødningen indtil stuepigen nåede frem. *Hun må være skør sådan at skade sig selv,* tænkte han for sig selv.

Mikayla havde fortsat lukkede øjne da River trådte ind og råbte af hende, hun virkede næsten ligeglad. Men hun prøvede at fokusere på smerten i stedet for lyde, og alle de tanker der farede igennem hendes hovede. Pludselig da stuepigen trådte ud af rummet var det meget nemmere at 'trække' vejret. Først da hun kom tilbage slog det hårdt igen, men så åbnede hun øjnene og fokuserede på River. Hendes øjne så ikke ligefrem glade ud lige nu.
"Jeg er ikke skør okay!" Svarede hun igen, da hun kunne hører hans tanker.. "Jeg kan bare hører begge jeres tanker, og det giver en ufattelig hovedepine når man ikke er van til det." Tilføjede hun og så ham i øjnene, og gjorde alt for at holde sit fokus på River. Anstrangelsen var tydelig i hendes øjne, men hun gav ikke op. Mikayla så kort på kniven.
"Smerte var bare en måde at tænke på noget andet end ja jeres tanker." Forklarede hun og tog sig kort til hovedet igen, da alle tankerne omringede hende igen. Mikayla vidste da godt at dæmoner kunne dø af overnaturligt meget blodtab, men dette var jo også bare et lille sår. Til et lille bitte ar hun ville få sig.

Stuepigen bandt omhyggeligt en forbinding om såret, hvor hun derefter forlod dem alene, efter et nik fra River. Et nik der betød at hun skulle gå, så Mikayla ikke skulle have så mange tanker i sit hoved. Det måtte være hendes nye evne, at læse tanker. Af en eller anden grund gjorde det ham en smule nervøs, ville hun så være i stand til at høre alt hvad han tænkte, selv når han ikke engang ville sende tanken med vilje? Anstrengelsen i hendes øjne var tydelige, hvilket var det der skulle få ham til at lægge begge sine hænder på hver af hendes perfekte glatte kinder. Han kiggede hende dybt i øjnene, gjorde hvad han kunne for at få hende til at fokusere på dem og kun dem. *Så må du finde noget andet at fokusere på end smerte,* tanken blev sendt forsigtigt igennem hendes hoved. *jeg vil prøve at tænke så lidt som muligt, indtil du har styr på det jeg vil kalde din nye evne,* han sendte hende et svagt smil, havde stadig sine hænder på hendes kinder og sine øjne dybt begravet i hendes. En enkelt gang kiggede han ned på hendes læber, så han undrede sig en smule om hvordan de måtte føles imod hans egne. Men bare den lille tanke, fik ham til at ryste den fra sig, forbande sig selv og igen kigge i hendes øjne. *du vover på bare at sådan at misbruge min køkkenkniv igen, okay* Med andre ord, hun skulle ikke skade sig selv igen, det kunne han bare ikke formulere.

Hun kunne læse det, hans tanker som om hun sad og læste i en bog. Alt ligefra at han tænkte det måske var hendes evne til nervøsiteten ved han ikke længere kunne holde sine tanker for sig selv. Men Mikayla vidste hun ejede viljestyrken og stædigheden til nok at skulle lærer at kontrollere denne evne. Mikayla kunne ikke lade hver med at smile lidt da han nærmest tvang hende til at kigge ham i øjnene.
"Som hvad? Jeg kan jo ikke blive ved med at kigge dig i øjnene resten af livet, selvom det godt kunne blive en vane." Hendes blik ændrede sig til det sarkastiske og specielt da hun hævede sarkastisk på det ene øjenbryn. Mikayla blev ved med at kigge ham i øjnene. Men en kort tanke fra ham overraskede hende kort, og fik hende til at blinke kort.. Men hun rystede det af sig, og fnøs kærligt.
"Det dumt at love noget man ikke kan overholde ikke?" Sagde hun kort ironisk, og kiggede ham fortsat ind i øjnene.

Ja, det kunne han godt fornemme, det blev svært at love ikke at tænke på noget overhovedet. Specielt når han ikke måtte snakke! At tænke var det eneste han sådan havde tilbage hvis man kunne sige det på den måde. Svagt rynkede han på næsen, selv mundvigen gjorde en sjov lille bevægelse. *okay, det har du ret i, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal foreslå,* lige efter de ord, gav han slip på hendes kinder og vendte ryggen til hende. Med armene på kors, kiggede han sig over skulderen og sendte hende et svagt smil. *vi må lære din nye evne at kende, det bliver svært, men du er som sagt stædig, se bare hvor mange gange jeg har bedt dig om ting, hvor du ikke har gjort dem,* Han lavede et sarkastisk udtryk til det og vendte fronten imod hende igen. *Først,* Han afbrød sig selv, ved at begynde at fjerne alle skarpe genstande, som knive og sakse. *Må vi få dem her ud fra din rækkevide og derefter, går du ind i stuen, der har jeg ikke så vidt jeg ved nogen skarpe genstande,* Uden at hun nåede at sige noget, skubbede han hende ind imod stuen og stoppede ikke, før hun ville kunne være i stand til at mærke stuens trægulv under sine fødder. Han klappede hænderne sammen. *jeg stopper med at tænke på noget,*
Og selvom det lød skørt, så lykkedes det ham faktisk på en mærkelig måde. Det var noget han havde lært sig selv da han skulle lukke alt ude dengang han var hjemme i stammen, hvor hans familie havde forsøgt at fjerne hans vampyr ved hjælp af tortur. Om det hjalp hende, var han ikke sikker på, men han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre.

Mikayla tog en dyb indånding da han sagde skulle lærer hendes nye evne at kende.
"En ting eller to jeg ved, er at jeg bliver nød til at fokusere for ikke at få hovedepine og derved dræbe mine ben."Svarede hun sarkatisk og nåede ikke at sige noget før hun stod på stuegulvet.
"Det var en engangs forstilling, jeg er da ikke dum at skade mig selv igen. Det var en hurtig handling." Så rystede hun på hovedet af ham da han thi stille, han bekymrede sig gjorde han ikke også? Mikayla stod stille, og nød stilheden inden i hendes hovede, men synes alligevel det blev latterligt i længden. Mikayla kunne ikke holde masken længe nok.
"Okay det her ender helt latterligt. Måske skulle jeg bare prøve at klarer den, når jeg engang tager ud og jager. Man lærer jo ikke før man står i lortet?" Sagde hun og vidste godt at hun ville få mere energi hvis hun fik mad selvom det ville være enormt svært at jage. Hun havde såret sit ene ben, og hendes knogler havde næsten været blevet mast til mel.. Måske var at jage ikke dagens bedste ide.

Det var underligt at bare stå der uden at tænke på noget overhovedet. Til sidst kunne han ikke klare det mere, snart begyndt hans tanker forsigtigt at komme frem igen. De kom samtidig med at han hørte lyden af hendes varme stemme. Varme stemme? Nu måtte han altså styre sig! Svagt bed han sig i underlæben, kiggede hen på hende med et roligt glimt i sine mørke øjne. Han kunne ikke forklare det, der var bare et eller andet over Mikayla der gjorde ham varm indeni og blød i knæene. Selvfølgelig havde han en lille anelse om at det kunne være tiltrukkelse, men han nægtede at indse det. Lige siden Clarissa, havde han ikke følt kærlighed med nogen pige overhovedet.
*Det kunne du vel, jeg kan ikke se hvordan det med at jage kan hjælpe, eller, jo, at jage er sjovt,* River fik et lille lumsk smil på læben. Han elskede at jage og at drille sine ofre, med andre ord: at lege med maden. Han gik hen med afslappede bevægelser, satte sig i sofaen og så op på hende. *Jeg kunne også finde noget mad til dig? det eneste du skal gøre er vel bare at suge sjæl igennem kys eller tage sjælen efter ofret er død ikke?* River vidste ikke at hun var en succubus dæmon. Faktisk, så vidste han ikke engang de eksisterede, trods alt var det en sjælden dæmon art.

Mikayla hørte hver af hans tanker imens hun bevægede sig ud fra hans udsyn ved at smutte ud i køkkenet, dog kunne hun stadigvæk hører ham. Hun åbnede en af hans skabslåger og tog en flaske af hans whisky frem, hun smilede kort over hans tanker og gik så tilbage og så på ham imens han sad i sofaen. Mikayla tog en slurk af flasken.
"At jage vil med andre ord blot hjælpe med at tænke på noget andet." Svarede hun lidt forsinket, og grinede en smule da han troede hun var en ganske alm. sjæledæmon. hun stoppede dog hurtigt med at grine og kiggede på ham.
"Jeg er altså ikke nogen sjæledæmon, River." Svarede hun med et sødt smil, og tog endnu en slurk af flasken. Mikayla gik over til ham, og satte sig på hans skød. Hun kiggede ham i øjnene og smilede drillende, inden hun tog en ny slurk. Dog med et godt fast greb om flasken, hvis han skulle forsøge at tage den.

Det gjorde ham ikke noget at hun gik ud i køkkenet, faktisk kunne hun gøre som det passede hende. Det kom af at han havde vænnet sig til at hun boede der nu. Det var rart på en mærkelig måde, hun skramlede altid med et eller andet, så man altid var sikker på at man aldrig var alene. Ikke at det gjorde ham noget at være alene. Ensomheden, samt stilheden var begyndt at betyde det samme for ham, som selvskab vil gøre for andre væsner.. Han lænede sig svagt tilbage i sofaen, bemærkede ikke at hun skramlede med hans whiskey flakser, eftersom han bare troede at det var et af de rene glas fra skabet hun skramlede med. Hovedet blev drejet hen imod hende da han igen kunne høre hendes skridt på stuens trægulv. Det overraskede ham at se hende med en af hans whiskey flasker, så han med det samme satte sig op igen og kiggede en anelse strengt på hende. Blikket blødte dog lidt efter lidt op, da hun fortalte ham at hun ikke var en sjæledæmon, så en bølge af forvirring kørte igennem kroppen på ham. Hvad i alverden var hun så? Han så misvisende på hende efter hun havde sat sig på skødet af ham. *men, hvad i alverden er du så? for du er dæmon, jeres duft er altid til at kende,* Han så hende ind i øjnene med et nysgerrigt blik.. Det lykkedes ham ikke at tage whiskey fra hende, eftersom hendes greb om det var stærkere end man skulle tro. *Du giver i det mindste en slurk af den gør du ikke? Vi kan i det mindste dele?* Han løftede drilsk på et øjenbryn af hende.. Det gik op for ham at han faktisk bare lod hende sidde på skødet af ham, havde det været en anden, var hun uden tvivl blevet skubbet væk og han forstod egentlig ikke hvorfor han ikke gav hende den samme tur.

Mikayla rystede lidt på hovedet af ham, og blikket endte så i hans øjne igen. Hendes krystalklarer øjne lyste varmt på ham, imens de borrede sig ind i hans. Hun lod sin frie hånd ligge sig på hans kind og give den et kort klap, før hun lod den glide fra hans kind og ned på hans skulder.
"Søde skat da, jeg er en succubus dæmon." Svarede hun med sine læber helt tætte på hans ører, bare for at drille ham. Så kiggede hun lidt på flasken og tænkte.. "Hm.." Mikayla lød meget overvejende til hun selv tog en slurk og lagde hendes hovede op ad hans.
"Jeg ved nu ikke, altså den smager jo vildt godt? Så.." Svarede hun blot og kiggede ham i øjnene, med et drillende glimt. Hun listede sig tættere på hans ansigt til hendes næsetip næsten rørte hans, og hun faktisk kunne fornæmme hans ånde.
"Det bliver et nej." Hviskede hun forførrende men drillende i undertonen, hun kiggede kort på hans læber men så op i øjnene af ham. Så trak hun sig tilbage og tog en slurk af flasken igen.

Hun var en hvad? Succubus dæmon? Dem havde han aldrig hørt om før i hele sit liv. Hvad var forskellen på dem og en almindelig sjæledæmon. Lige i det øjeblik han skulle til at spørge hende, kunne han mærke hendes ånde nær hans øre, så han sværgede på at han kunne mærke en behagelig gysen gå igennem ham. Hurtigt valgte han at skubbe den væk for at forkusere på sit spørgsmål. *Og hvad er en succubus dæmon? Spiser den ikke sjæle som en sjæledæmon eller hvad?* Han satte hovedet en anelse på skrå. Da han pludselig kunne fornemme hendes ånde nær hans læber, kom kuldegysningen igen og fortsatte ned til hans tæer. Det var som om at deres ånde dansede sammen, så tæt på var de. Det overraskede ham da hun trak væk og havde han haft sin stemme, var der blevet undsluppet et forskrækket gisp, eftersom han måske havde troet at hun ville.. Nej! Han skubbede vredt tanken ud, sendte hende et lumsk smil og før hun vidste af det, snubbede han flasken fra hende og førte den op til sine egne læber. Efter en god slurk fjernede han den igen, så drillende på hende med sine mørke øjne. *jeg forstod ikke engang hvorfor jeg spurgte, jeg plejer bare at tage ting med magt,* Flasken blev igen ført op til hans læber og den var lige ved at blive tom.. Drillende fjernede han den fra sine læber igen og viftede med den foran hende, så det sidste whiskey der var der i, svingede rundt og rundt.

Mikayla kunne ikke lade hver med at bide sig lidt i sin underlæbe.
"Altså jo, vi suger sjæle ligesom sjæledæmoner. Bare langtfra på samme måde, vi tager udnytte af folk når deres sind er mest åbnet." Svarede hun for at sige det på en pæn måde. "Altså igennem sex." Tilføjede hun og nikkede kort, det virkede måske lidt klamt. Men ja en ting hun var ikke bange for fremmede mænds tilnærmelser. Så lidt erfarring af at passe på sig selv havde hun da. Mikayla kørte en hånd igennem sit hår og rejst sig så op, efter hun havde ladet ham tage flasken.
"Ja det virker måske lidt klamt i det, men ja." Tilføjede hun så, okay hvad var det som tirrede hende? At han ville bedømme hende igennem det??
"Jamen så vi to, tag ved du vil have med magt." Svarede hun og sprang på skødet af ham, så hun havde sine ben på hver sin side af ham. Mikayla lagde hovedet på skrå og rakte tunge af ham, inden hun greb om flasken med et fast greb.
"Det sidste tilhører vist også mig." Svarede hun og blinkede kort med øjnene, inden hun greb den til sig. Mikayla tog den sidste slurk og smilede lumsk til ham. Hun lod sin tommelfinger strejfe hans underlæbe imens hun kiggede ham i øjnene, hun havde et kort øjeblik hvor hun faldt i fælden der var gemt i hans øjne.