We were in darkness so darkness we became

S: Gågaden i Terrorville
T: Aften
O: Rester fra et blodbad
V: Koldt med blod i luften
Fortidsemne, et par måneder.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Caroline havde bedt hende være ukendt efter ulykken med Josette. De allesammen var klar over Josette var farlig, måske farligere end først gennemtænkt sig. Nu var hun her. Fanget i form af et monster, som hun ikke ønskede at være - krævede blodet. Krævede følelsen af hævn for det var hvad der manglede i hendes sind. Det var ikke blodtørsten som drev hende fra hinanden stykke for stykke - men den hævntørst og vrede som flåede hende fra hinanden. Det drev hende til vanvid og hun havde ingen kontrol. Ikke den mindste smule. Ikke nok med forvandlingen havde gjort dette ved hende, men siden hun var sluppet af med Mileena var oplevelsen stadigvæk hængende omkring hendes hals. Det værste ved det hele var ikke så meget vampyrismen, men manglen på følelser. Hun kunne ikke føle en skid, hverken fysisk eller psykisk - eller ikke andet end den konstante vrede og hævntørst.

I gyden lå der op til flere lig. Kroppe flået fra hinanden og fliserne sejlede i blod. Audrey havde sat sig overfor dem, stirrede på lignede - i håb om skylden snart ville æde hende op. Det gjorde den ikke. Hun sad blot der og stirrede på helt uskyldige væsner. Let pustede hun ud før hun rejste sig op for at gå videre. Skridt bagved fik hende til at kigge tilbage. Det lyse hår og de blå øjne - mange kunne have disse kendetegn - men det var specielt hos sin familie, at Audrey så dette. Faye. Let sank hun en klump, og ønskede at noget ville ramme hende nu. Enhver følelse var velkommen til at lege med, men det gjorde de ikke. Audrey stirrede blot koldt på Faye. Blodet fra ligene hang på hendes lyselokker og det ellers blegeansigt var smurt ind i blod.
"Faye." Mumlede hun let og kørte en hånd igennem sit hår. Caroline havde sikkert fortalt hun var død, det var hvad der skulle til for at lade Josette tro på sine handlinger. De troede sikkert alle sammen hun var død. En lille procent del af Audrey følte sig lettet over faktisk at se en af sine søstre. Så kom hævntankerne ind, ville Josette mon føle nogen smerte hvis Audrey gik på Faye? Josettes yndling var Faye. Så slog Audrey direkte sig selv i hovedet og vrissede lettere af sig selv.
"Go away. I don't want you here." Råbte hun så af Faye - i en indre frygt for faktisk at skade hende.

//Dette er et emne til når du engang kommer tilbage i din bedste stand <3