I love you, the story still ends - Hunther

Det var godt. Livet var skønt. Hun kunne leve med det faktum at Hunther var nød til at have sex med andre for at overleve, Det havde hun i sidste ende lært at respekterer. Hun var lykkelig sammen med ham, intet kunne skældne dem af. Efter alt ulykke i hendes familie, havde hun endelig fundet ro. Hun havde fundet lykke. Lenora gik ned i stuen til ham, og satte sig på hans skød. Let kærtegnede hun hans kind og sendte ham et smil.
"Wanna go out tonight?" Spurgte hun, hvorefter hun kyssede hans kind. Der var ingen der sagde, de behøvede at drikke sig i hegnet eller noget. Men blot en drink var meget hyggeligt, specielt i sådan et udsøgt selskab. Hun var praktisk talt allerede klar til at smutte. Lenora rejste sig op og greb hans hånd, for at han skulle følge med hende. Så snart de var kommet ud i gangen og havde fået overtøjet på. Kunne de begive sig ud i det kolde efterår. Stemningen var god imellem dem, men uheldigvis skulle de altid igennem gyderne for at komme hen til en kro. Gyderne var det værste sted Lenora anede til. Mest fordi, at der ofte var så mange mord eller andre former for forfærdelige ting der skete der. Derfor var hun glad for at have Hunther med sig. Mange andre dæmoner undrede sig sikkert over, at han gik rundt med et bytte. Lenora var shapeshifter, og Hunther dæmon.
"I hate this place." mumlede hun let for sig selv. Ikke at det var en hemmelighed, at hun synes det gav hende myrekryb.

Ganske rigtigt modtog hun snart et bevis på, at hun hadede dette sted. En bande havde snart omringet dem, hvilket gjorde hun stoppede op. Let sank hun en klump, og hun kunne mærke, hvordan hendes hjerte bankede hurtigere og hurtigere i frygt. Naturligvis gjorde det, at hun knugede sig tættere ind til Hunther. Lenora kendte ikke mange folk. Men hun havde da gode nok sanser til at vide, at det var dæmoner. Måske nogle Hunther kendte?
"Hunther my friend!" En i banden trådte frem med armene i luften, som en god ven der var glad for at se ham. Lorenzo gik imod Hunther og Lenora med et smil, som intet ondt var meningen at frygte. Måske havde Lenora fejltolket situationen?
"Don't need to fear anything." Sagde Lorenzo med et stort smil. Lenora kunne ikke finde ud af det smil. Det virkede falsk, men hun kunne også blot være paranoid. Lorenzo lagde en arm omkring armen på Hunther. Her slap Lenora lidt Hunther, mest af alt hvis han gerne ville tale med sin ven jo. Det fortrød hun dog hurtigt da nogle ret snedige dæmoner, havde fået listet sig op tæt nok på til at gribe fat i hendes arm. Vedkommende trak Lenora hen til sig, og den dyriske side af hende vrissede for at komme fri.
"What a nice prey you got you here Hunther. Do you mind sharing with us?" Spurgte Lorenzo så, og lo. Så sendte han nogle af sine medlemmer hen for at holde Hunther tilbage, hvis han skulle prøve på noget.

Lenora forstod ikke hvad der skete. Men så snart de snakkede om bytte, så gik hendes instinkter til overlevelses metoder. Hun begyndte at prøve at vride sig fri, og den gyldne farve i hendes øjne trådte frem da dyret følte sig truet.
"Let me go!" Råbte hun i både panik og vrede. Det satte forvandlingen igang, uden hun egentlig bad om det. Panikken satte den igang, men det fortrød hun hurtigt. Hun kunne mærke kroppen ændre sig til ulven, men et knæk lød der. Et skrig forlod hendes læber da en af dem havde brækket hendes arm. Forvandlingen trak sig tilbage. Men det var ikke noget kroppen var specielt glad for at blive tvunget til. Lenora begyndte at ryste lidt, som om, at hun ikke havde bemærket smerten i den brækkede arm endnu. Så slog hun blikket over på Hunther, Kort efter mærkede hun et knæ i sin mave. Som fik hende til at gispe efter vejret. De lod hende falde til jorden. Spark efter spark. Hun vred sig i smerten, men hun ønskede ikke at give for meget lyd på. Lenora ville ikke gøre det for hårdt for Hunther at se på, selvom han var tvunget til at se på det. Til sidst fik hun kigget op på ham, og tvang sig selv til at sende ham et smil.
"I love you." Fik hun sagt på trods af sine kvæstelser. Så omringte banden hende, og ikke engang Hunther kunne se det mere. Men slagene kunne høres så voldsomt, og gydernes ekko gjorde det blot værre. Shapeshifter blodets eksotiske duft blev spredt i luften, og til sidst da der ikke var mere kamp - eller meget mere liv at tage af. Så smuttede de.
"Just let him go now guys." Sagde Lorenzo, også slap de ham og trådte tilbage fra Lenora. De blev stående, for de var ikke færdige endnu, men de regnede med, at Hunther hellere ville bruge det sidste minut med Lenora end at angribe dem.

Lenora havde ikke meget mere tilbage end få åndedrag. Dog en af bandens medlemmer, havde en evne med sit blod. Så han kunne få det hele til at gå meget langsommere. Hvilket ville sige, at hun ikke ville dø når de troede hun var død. Lenora prøvede at holde sin vejrtrækning vedlige, men hun vidste godt, at hun skulle dø nu. Det var der ingen tvivl omkring. Så snart hun så ham, prøvede hun at smile.
"I.. its okay." Hviskede hun stammende og gispede let efter vejret ved at tale.