(XXX) so this is the way my world ends...not with a bang, but with pain and devastation (Meredith)

Tid: 04:45

Sted: Terrorville

Vejr: solopgang, koldt og regner

Omgivelser: en mørk og kold baggård

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nissa slentrede under de svage gadebelysninger i byen, hun var kold og skulle finde et sted at sove før hun kunne finde noget transport mod ”hendes skov”. Det var en stor by, så folk blev normalt indendørs her så tidligt om morgen. Hun var alene på gaden, indtil du så en lille hvalp og hun smilede stort og gik over for at kæle med den. "aren't you a sweetboy, yes you are, oh yes you are". Hun var helt opslugt af det lille pelsede dyr at hun ikke hørte nogen komme gående mod hende… Hvalpen begyndte at gø højlydt og så hun  kiggede rundt for at se hvad det var den gøede af.

"what are you barking at? we are alone..." hun sagde ikke mere da et ar store hænder greb hende bagfra og pressede hende op  imod muren. "Leder du efter noget lille pige?" En dyb stemme gennemboret gennem øret. "ahhh" hun skreg og forsøgte at bryde fri. Men hun var for svag... hun havde været væk fra skoven for længe og næsten alle hendes kræfter var drænet… manden var meget stærkere og større end Nissa, og da han rev hende lille kjole af  begyndte hun at skrige og sparke ud efter ham med hendes sidste kræfter… men han var for stor….

Hun vågnede nogle timer senere og rystede hun var kold våd og nøgen, men mest af alt lå hun og græd… hun lå helt stille og rystede…. Hun ville hjem til Oaks og de andre træer… der var hun sikker…og der var der ingen mænd… hun lå der i en evighed og græd….

Hun kunne ikke forstå hvad der var sket og hvorfor nogen ville gøre sådan noget mod hende. Hun lukkede sine øjne og kunne mærke noget vådt på hendes ansigt, hun åbnede sine øjne og så hvalpe slikke hende tåre væk…. Hun smilede og tog den i sine arme og lod mørket i hendes ødelagte sind tage over… bare de ikke kom tilbage… bare hun var blevet hjemme i skove som hun skulle, så ville det her aldrig havde sket…
Hun var alt for bange til at åbne sine øjne da hun hørte stemmer og skridt komme imod hende, hvis hun nu bare lå helt stille så ville de tro hun var død og måske lade hende være….


// ved ikke om der skal stå XXX men gjord det for en sikkerheds skyld <3

Meda var på vej hjem hvad elveren havde lavet var der ingen som vidste, men hun befandt sig nu i gyden sammen med en andren elver. Hun betragtede hende og den lille hund som elveren bar i sine arme. Hun trådte ud i gyden gik hen imod den fremmede elver "are you okay?" spurgte hun forsigtigt og tjekkede hende inden hun lagde sin grønne kappe over hende. De kunne ikke blive her for længe hun tog fat i hendes ene arm for at få hende op. Hun vidste tydeligt vis hvad der sket og det ville ikke være godt hvis Meredith fik fingrende i denne mand som havde gjort det. Kvinden var uskyldig hun havde ikke bedt om det. Hun  løftede hunden ned på jorden " can you stand?" spurgte hun igen for at få kontrakt med hende. rengen var kold og hun kunne riskikere at blive syg hvis ikke de kom ind. Meda havde været ude om natten hvilket var brud imod Merediths regler, men hun var glad for at hun havde gjort det og det kunne Meredith vel ikke blive vred over. Hun forsvandt, men kom tilbage med de andre og sammen hjalp de hende tilbage til Rosehaven. Hun blev lagt på en mørk sofa og pigerne forsvandt som man hørte fodtrin. Meredith havde siddet på sit kontor da Meda kom farende hjem for at få hjælp få en elver hjem som måske var såret. Hun betragtede elveren og ånede lette op da  hun hørte hjerteslag. Hun havde ikke lagt mærke til at hunden før den bevægede sig. Hun nærmede sig ganske forsigt " I know you're alive child and not death, my name is Meredith and your are safe here I promise" sagde hun og lød venlig. Hunden satte hun ned på gulvet og trak forsigtigt kappen af elverens nøgne krop for at se om der var nogle udvendige skader. Da hun havde tjekket set at der intet alvorligt var sendte hun en af pigerne ned for at gøre et bad klart, hun lagde kappen over hende så hun kunne holde varmen. Hun satte sig ned i stolen ikke så langt fra elveren og ventede på at hun ville snakke med hende. Hun var helt rolig fordi hun kunne høre hendes hjerte slag.
Hun forstod godt at hvad end hun havde været udsat for ville hun havde det svært, Meredith ville gerne vise at hun var der for hende. Hun fandt en bog og begyndte læse i den. Bogen var kedelig, men hun havde ikke andet at give sig til end at være her. Hun tvang ikke kvinden til noget og havde hun lyst kunne blive, men det var ikke tvungen. Hun smilede da Meda kom med noget te til dem " You should drink the tea and the warm tea it will help you  relax and get the warm" sagde hun og tog en slurk af hendes egen kop imens hun stadig læste i bogen. Huset var meget mørk alt var sort selv møblerne, det var noget hun havde valgt store sorte gardiner afholdte solen fra at komme ignnem. Så det var rimlig dunkel da de eneste lys de havde var flaklere som sad på vægen. Fiona kom tilbage fortalte hende at badet var gjort klart og hun nikkede taknemligt til hende " what about a nice warm bath you must be freezing cold?" spurgte hun og hvis ikke pigen ville rejse sig ville hun selv løfte hende hele vejen ned i kælderen hvor baderummene var.

Påklædning og hår: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det hele tågede for hende, men hun kunne høre nogen ”are you okay””can you stand” hun kunne ikke svare hun var for træt og svag til at reagere, så hun lod kvinde tage hende. Hun håbede at hvis hun skulle dø så ville denne kvinde gøre det hurtigt, for hun kunne ikke tage mere… ikke efter…. Efter…. Hvad der var sket… hun kunne ikke græde mere, eller gøre noget… hun håbede hun kunne sove ind…. Hun ville ikke hjem til skoven… ikke nu… hun var for bange for hvad træerne ville sige…

Nissa åbnede sine øjne og tog sine nye omgivelser ind. Der var varmt og blødt. " I know you're alive child and not death, my name is Meredith and your are safe here I promise" stemme lød venlig og feminin, bare denne kvinde ville være barmhjertig og stoppe hendes smerte. Hun kunne mærke gulvet vibrere, kvinde satte sig ned på gulvet og trak forsigtigt kappen af Nissas nøgne krop for at se om der var nogle udvendige skader.

Hun rystede *no no no please no more….dont hurt me… dont touch me! Please stop! Make it stop!*. Hele hendes krop rystede af skræg, Nissa følte panik som en klynge i hendes underliv. Man kunne se på hendes ansigt, hvor anspædt hun var, og hvordan følelsen voksede over hele hendes ansigt og lemmer. Hendes sind afspillede det sidste angreb. Hendes vejrtrækning blev hurtigere, mere overfladisk. Blodet pumpede i ørerne. Hendes hjerte bankede næste ud af hendes brystet. Hendes hænder rystede. Hun kunne ikke mærke sine føder mere. Hun måtte komme væk. Den kolde følelse i hendes sin blev stærkere og hun kunne mærke en kold klam klump i hendes hals, som var ved at tvinge sig op fra hendes tomme mave til hendes hals. Den tvang sig langsomt op gennem halse op og stoppede alt luften. Hun kunne se mørke pletter for sine øjne hun prøvede at spørge om hjælp, men hendes verden blev sort.

Meredith var med det samme oppe som hun hørte elverens hjerte banke hårde og hun så ud til miste bevidstheden, sikkert fordi hendes krop var i chok hun fumlede med noget i sin lomme og fandt nogle urter som ville få hendes krop til slappe af imens hun igen kiggede for sikker sig at hendes krop ikke havde taget skade. Efter hun tjekket putttede hun urterne ned imellem pigens læber og lod urterne klare resten imens kaldte på sine piger som skulle hjælpe hende. Meda hentede en kjole og sammen med Meredith gav de den fremmede pige kjolen på derefter kom hun op på værelse ikke så langt fra tånet hvor Meredith havde sit eget rum derefter lod pigerne igen dem være alene som Meredith sørgede for at hun havde det sådan nogenlunde. Den eneste som i sidste ende kunne kæmpe sig ud af dette var elveren. Hun løftede derefter hunden som elveren fundet op i sengen, det var som den forstod alvoren for den lagde lige så stille op til elverens hovede " Child you're okay But it is up you just fight and i pomise that you can have a safe haven here" sagde hun stille og kunne ikke skjule sin bekymringen i hendes stemme. Det kunne godt være at hun virkede rolig og havde over blikket, men inderst inde var hun nervøs for at hun ikke kunne redde hende.
Det nederlag havde hun lidt en gang før, men snakkede aldrig rigtigt med omkring det og hendes arbejde her med kvinderne betød mere for hende noget andet gjorde eller det ville sige lige med undtagelse af hendes forlovede og barn. De var forlængst døde, borte og måden de forsvandt på havde gjort hende på mange måder skidt. Hun led under det, men skjulte det faktum i hendes arbejde. Hun så pigerne her som hendes døtre og ingen skulle gøre dem ondt og selv om elveren lige var kommet havde hun allerede den følelse af at elveren var blevet en af hendes døtre. Hun satte sig op af væggen imens hun ventede. Elveren var tydeligvis berørt af hvad der sket og måske endda ødelagt på mange måder lignede denne pige hende da hun mistede sit liv og sin familie. Hendes forhold til skaber var anstrengt og på mange måder hadede hun ham, men han var den som havde givet hende styrken til at kæmpe og beskytte sine piger. Hun havde svært ved fortælle ham at han gjort hende en tjenste ved at forvandle hende. Hun tit henne mærke efter en puls, selv om kunne høre den ville hun være sikker på at pigen var i live.

Hun rejste sig op gik ud for at snakke med Meda, elveren var den som boet her længst tid og alligevel brudt reglerne ved at være ude om natten og først komme hjem ved daggry. Denne gang havde Meda været heldig, men det kunne lige så godt havde været hende som det kunne den fremmede " We need to talk about you breaking the rules I made" sagde hun lyd ikke vred, men mere bestemt. Da s begyndte at tale, reglerne var lavet så pigerne kunne være sikker og alligevel havde elveren brudt dem" why did break them, it could been you in there. Rules is made to protect you and still you break them" sagde og den bestemte stemme var blevet mindere og en smule irreteret. Det kunne godt være at Meda fundet den anden elver, men det hjalp ikke hun havde stadig brudt sig imod hendes regler. Hun lod ikke Meda svare for sig vendte sig om gik ind elveren igen.

Nissa kunne ikke stoppe med at ryste, det var som om hun ikke kunne kontrollere hende egen krop, som om hun fløj over den og ventede på hun var rolig nok til at vende tilbage til den. Hun kunne ikke beskrive hvad det var der pludselig fik hende til at falde til ro og komme tilbage i sin egen krop igen efter at havde været ude af dem i noget som føles som flere dage måneder måske mere. Tid var meget relativt og hun kunne ikke forstå hvorfor det var hun var bange og ikke ville være i sin egen krop…måske når hun kom tilbage ville hun huske hvorfor.  Hun mærkede nogen løfte noget som hun holdt om men igen hun viste ikke hvad…. Det var ikke hendes krop….hun kunne ikke være i den mere efter hvad der var sket….men hvad var det?....hun kunne ikke huske hvad det var…..hendes krop begynde at ryste igen når hun prøvede at huske….hvorfor gjord hun det?.... alt var mørkt og intet gavn mening…. hunden som hun havde fundet i gyden kravlede op i sengen til hende og begynde at sniffe til hende og slikke hendes ansigt, det var som den forstod alvoren for den lage sig op ad hendes varme krop og klage sig op ad hende så hun kunne tage om den hvis hun blev bange igen.

" Child you're okay But it is up you just fight and i pomise that you can have a safe haven here" stemmen var blød og varm… den minde hende om nogen hun engang havde mødt nogen som var i hendes liv inde skoven brænde og Okaks og de andre træer tog hende ind…..hun prøvede at tænke på hvem den bløde varme men stadig bekymrings fylde stemme kunne tilhøre og hvorfor den gjord hende så rolig….. hendes øjne åbnede med et sæt da hun hørte den samme stemme igen, men bare længere væk *no please dont leave me!*... hun så døren åbne sig lidt og hun kunne ikke lade være med at smile da kvinden som ”stemme” tilhørte kom tilbage….*Mum……she reminds me of my mum…* en svag og hæs stemme kom fra hendes lille mund med kun et ord "Mum"

Da hun kom tilbage skete der ikke rigtigt nogen ændring af pigens tilstand. Hun holde bare øje. Hun lyttede svagt til ordet hun ytrede og sank svagt en klump, hun var desvære ikke denne elvers mor, men hvis det var det hun havde brug for så var hun kommet det rigtige sted hen. Dette her sted og pigerne var som en stor familie for hinanden og det som reglt rart at være hun gik hen og satte sig ned ved siden af sengen " I am ufortunate not your mother, my name is Meredith and this is my home and it can be yours too" sagde hun venligt imens hun blidt strøg hende over armen for hvad end der var sket skulle hun ikke tro at det ville ske igen. Meredith ville ikke tillade det. Hun stoppede aldrig med de blide berøringer og betragtede hende. Hun virkede så uskyldig og det var sket havde sikkert ødelagt hende, det var ikke forskelligt fra alle de andre som var her. Hun smilede til hende " Easy just lie still, I am not going anywhere before you want to be a alone" sagde hun og stoppede med de blide berøringer. Meredith ville ikke gå før pigen følte sig helt sikker og da solen var stået op skulle hun ingen steder før aften hvor jagten atter gik ind.
Hun ville vente med at fortælle pigen hvad det var hun var, pigen havde ikke behov for mere stress end hun havde i forvejen. Meda kom lidt efter ind for se til elveren. Meredith ænsede hende ikke og for være ærelig ignorede hun hende. Elveren havde brudt sig imod hendes regler. Hun havde ikke fortalt nogen hvor hun skulle hen. Heldigvis havde hun fundet denne elver, men det undskyldte hende ikke at hun stadig havde brudt sig imod hendes regler. Meredith sad stille som den anden elver kom satte sig ned ved siden af hende " is she gonna be allright, it is be so long since I saw one of my own kin and i just want her to be okay and i am sorry I know the rules and I didn't wanna cause any trouble" sagde Meda forsigtigt fordi hun vidste at Meredith var en smule vred på hende og der hun var færdig med snakke vendte Meredith sit blik imod hende " I think so, and about the rules this time it's okay but if you breaking the rules again I might be angry with you" sagde hun stille, men stadig høre hvem der bestemte omkring her.

_________________


Sometimes in our darkest hour, we are able to see light, but it doesn't always mean you are safe just because you find it. My mind and heart are in a place where light never shines, but I am so good at hiding the true from myself so much I just don't fool everyone else but also myself.