This only ends one way - Kira & Lavender

Hun havde ikke forventet et besøg. Så mens hun sad ved sit spejl og redte det lange brune hår, hørte hun den pludselige banken. Hun lagde sin børste fra sig før hun rejste sig og rettede lidt på kjolen. Så gik hun noget så elegant ned til døren og åbnede den – For at Caroline så bare gik ind. Lavender smilede kort, men også kort – Hun var trods alt ikke den overglade energiske type. ”Sjovt at støde på dem her, Frøken Thunder. Havde de anmeldt deres ankomst, havde jeg skaffet en forfriskning. Eller to.” sagde hun før hun brød ud i en kort latter.
Så faldt hendes blik på den fremmede vampyr, smilet forsvandt brat og hun lagde let hovedet på skrå. ”Sig mig, hvad har vi her? Hvad er dit navn, kære?” spurgte hun mens hendes øjne studerede vampyr-kvinden. Hun overvejede kort hvor vidt hun ville hjælpe sin veninde. Men så viftede hun pludselig med hånden som hun vendte sig i en brat afvisning. ”Ikke interesseret. Hvorfor skal jeg opdrage på en der tydeligvis har brug for at blive efterladt til at finde det på egen hånd?” spurgte hun så en anelse arrigt. Hvis der var noget hun hadede så var det nye vampyrer som ikke kunne give slip på deres menneskelighed. De kunne lige så godt lade være – Mennesket de var, ville aldrig komme tilbage.
Dog så endte hun med at dreje hovedet. Det var så typisk Lavender, når det gjaldt venner som hun holdt nær, genoverveje hendes beslutning på deres vegne. Hun kneb sine øjne sammen som hun kiggede på vampyren atter engang. Det var måske kun et øjeblik der gik, det var alt hvad der skulle til. Hun var ikke sikker på hvad det var der fik hende til at ændre mening, men i sidste ende var det nok fordi hun så svage ligheder i vampyren, til hendes afdøde søster Clary. De lignede dog end ikke hinanden særlig meget, faktisk slet ikke. Men det betød ikke noget for Lavender. Hun åndede tungt ud og rettede sit blik mod Caroline. ”Fint. Jeg tager dit afkom denne gang. Men jeg kan ikke love at det ikke bliver hårdt for hende.” sagde hun så med en lettere hård tone, dog ikke rettet mod Caroline, men mere for at understrege seriøsiteten i hendes ord.