Det store efterårs-bal! (Fælles fest-emne)

Sean havde planlagt ballet et stykke tid. De sidste mange dage var gået med forberedelser. Der var blevet købt eller lavet pynt, som nu hang over hele, den store balsal. Maden havde taget et par dage at sætte sammen og der var alt fra små kager, frugt og salat til stykker af kød og stegte kartofler. Der var, så selv de udhungrede kunne blive mætte eller de mætte kunne få en snack.
Der var diverse drikkevarer. Alt fra helt almindelig vand, saftevand og over til øl og vin.
Sean nippede en vindrue fra det store bord. Levende lys skinnede langs væggene eller ved bordene, der stod spredt over det hele, med tilhørende stole. Midt i rummet var der ledigt, så folk kunne danse til det orkester, der netop slog tonen en til en rolig melodi. Folk skulle jo lige ankomme, før de gik til den.
Vindruen sprang, fuld af saft og sødme, i hans mund. Han vandrede fra den store buffet, der sendte tillokkende dufte ud i hele lokalet, og over til de store dobbeltdøre. Dørene stod vidt åbent, klar til at modtage folk. Folk, der ville blive modtage først ved den store port med en invitation, siden ledt igennem borggården, op til de store døre og ind i entreen. Her kunne de ligge deres overtøj i hænderne på tjenerne, før de åbne døre lokkede med festen.
Temaet var efterår og en fest for Del'sharka, mørkets og kaossets guddom. Guden, der sørgede for de havde nætter. Guden, der havde givet dem vinteren og mørket, før Elona'dal tog over igen til foråret. Der ud over var det kutyme at klæde sig ud til disse baller.
Sean selv var iklædt nogle pudsede læderstøvler, et par sorte bukser og en sort trøje. Intet sværd hang ved hans side, for en gang skyld. Folk måtte ikke have synlige våben med ind.
Hans udklædning bestod mest af den sorte kappe, med høj krave og en maske der dækkede halvdelen af hans ansigt. Hans kolde, mørkegrå øjne stirrede ud fra et ansigt der mindede om et eller andet dæmoniske monster. Håret var redt tilbage og gav monstret et mørkværdigt, sofistikeret udseende.
Hænderne blev samlet på ryggen, som han så de første ankomme. Et lille smil gled over ham. Ja, hvem ville mon komme? Invitationen havde været for alle. Tidligere på dagen havde han holdt en lille sceance for de fattige, hvor de fik et festmåltid. Nu var mere for...Alle andre. Selv om fattige i princippet også var tilladte. Han var spændt på hvem der ville komme. Og hvem mon ville vinde udklædningskonkurrencen?

Dagen var kommet, den han ikke havde glædet sig til mest af alt fordi nu skulle mange mennesker komme i hans borg, i hans side og vandre rundt det eneste positive var, at han kunne nyde Autumn i en dejlig flot (og sexet) kjole hele aften og han kunne vise hende frem selvom, de dog ikke er sammen sammen.. men man ved jo aldrig på sådan en skøn aften. Selvom han dog ikke magtede alle de folk så var han faktisk i rigtig godt humør, Moo var endelig kommet tilbage og var sig selv og var begyndt at træne sammen med Autumn, de to snakkede vidst rigtig godt sammen, ligesom "en datter og en mor" tænkte han inde i sig selv og smilede han havde dog håbet at Moon var med til ballet men hun var vidst smuttet sammen med nogen vagter ud på en lille mission fik han af vide. Han var klædt i sit fineste jakkesæt og ventede på Autumn var færdig ude på badeværelset, han kunne dog ikke lade vær' nogen gange med at lige at snigekigge ud på badeværelset, udelukkende for at se hende i undertøj, men da han blev opdaget så fik han bare et dask og døren blev smækket i det grinte han lidt over. Han kunne nu høre at folk var kommet og han havde sagt til vagterne, at de skulle give ham besked når der var ved at være ret mange folk da Asso hader at møde først til fester og ligende ting, han har det altid bedst med at komme midt i det.
Da Autumn var færdig og kom ud så tog han hende i hånden men inden de gik ud så tog han lige Autumn op af væggen og kyssede hende "bare lige for at skabe en lille stemning til efter ballet.." sagde han og smilte og gik så med hende ud til balsalen, hvor han kiggede efter sin mate for at se om han havde en date med.

/håber det er okay!

Bal på slottet. Hvorfor ikke? Det lød sjovt, hvis man var til den form for sjov. Udklædning havde Josette fundet ekstremt morsomt. Hvorfor ikke gå all in når man havde muligheden for det? Udklædningen havde startet med en hvid kjole. Ganske elegant og havde også været ret dyr, ikke at Josette tænkte meget over det. Hun havde fundet vej hen til et af sine torturkamre, hvor hun havde fået lidt blod på kjolen. Fingre der havde prøvet at række ud efter hende inden de døde lignede det, og det var det nu også.  Josette havde smurt blod på sin fine hud. Ladet sine negle bore sig igennem, så rifter var ned af benene og armene. Hun havde intet problem med at tilføje nogle rifter og sår henover sin hals, samt hendes venstre kind. Håret var krøllet med blodrester lidt hist og her. Josette havde fået af vide, at hun måtte være skræmmende. Og det var så sandelig også det, at hun følte sig bedste til. Så var udklædningen færdig, en død brud der var kommet tilbage til live for at hjemsøge sin mand.. eller noget. Josette boede ikke så langt væk fra borgen, så hendes gang dertil var ikke så lang som rejsende udefra.

Det var underligt alligevel at blive sådan ført ind til borgen, modsat når hun normalt blot dukkede op. Det var ikke ligefrem unormalt for hende at være på vej op på borgen. Josette nød skam Seans selskab. Mørket var blevet mere tydeligt ved ham, og det drog hende også tættere på. Josette var ikke ligefrem maske typen, hun bar derfor ingen.  Dog var hendes ansigtsmaling med de både naturlig blodige farver og mere falske, heller ikke ligefrem noget der gjorde hende direkte genkendelig. Da hun først kom indenfor så hun sig omkring. Let åndede hun ud inden hun gav sig til at kigge efter selskab. Øjnene  søgte og søgte, og til sidst fandt hun noget genkendeligt. Let gik hun op på siden af Sean. Kropssproget og auraen lokkede hende imod ham.
"Hello handsome. Nice party." Sagde hun med et skævt smil på læben og vippede kækt hovedet på skrå. Kort efter placerede hun sine læber kort på Seans kind, hvorefter hun kiggede ud på folk igen. Hun lignede lidt en død-brud som var kommet tilbage for at jagte sin ægtemand. Hvad mon aftenen ville bringe af hygsomheder og mindre hygsommeting. Efterår. Tid til det mørke, mere blod.. men ikke i aften. I aften var det om at holde sig selv i tøjlerne.  Caroline kunne ikke nå det, der var nogle ting i en anden by eller noget fis. Måske hun kom senere, hvem vidste?
Josette så på de andre udklædninger som folk ankom. Det fascinerede hende ekstremt at se sådan en masse forskellige folk på et sted.

Så var det blevet den tid på året igen, bal og ikke et hvilket som helst bal nej nemlig halloween bal, som var en af de få ting Cimberlie elskede og fandt interessant, der var bare noget over det, den måde man klædte sig ud på, hyggede sig, luskede rundt, og ja hvad man nu ellers fandt på af ting og sager. Hun havde elsket halloween lige fra hun var en bette pige til nu, dengang var det selvfølgelig anderledes der raslede hun rundt, og morede sig så meget hun kunne, hun elskede ballade og at skræmme folk. Det var nu ikke så meget hun gjorde det mere, mest fordi hun var blevet alt for gammel til det, men en ting var sikkert hun ville aldrig blive for gammel til udklædning. Hjemme hos hende stod hun foran spejlet og tænkte flere tanker om hvad skulle hun tage på, skulle det være noget elegant, noget skræmmende, noget prinsesse agtigt, eller skulle det være noget helt andet. Tankerne kørte lidt omkring, og hun stod og betragtede klædeskabet over skulderen, der hang bare så meget tøj, og hun havde hørt så meget om det bal, og eftersom det faktisk var hendes første bal, så ville det ikke skade at se nogenlunde ud, for hende galt det tit om at lave et godt indtryk, eller bare i det mindste en god fremtræden. Blikket gled rundt mellem de mange kjoler der hang og skinnede, gad vide hvad hun skulle tage på, hvis der ville være nogen at imponere til ballet, så var det klart hvad hun skulle vælge men det var ikke sikkert der ville være nogen at imponere, så Cimberlie tænkte lidt, og kom frem til en beslutning. Hun valgte en lang flagrende hvid blondet kjole, sådan lidt isprinsesse agtigt kunne man nok godt kalde det. Det var også det look hun ville gå efter, det var enten det eller en slags djævel, men det gad hun ikke, godt nok var hun ikke menneske, men ligefrem en djævel som udklædning dog ikke. Kjolen passede hende perfekt, det havde været en gave fra hendes onkel, hun havde aldrig nogensinde brugt den, så hvorfor ikke bruge den til ballet. Der var ikke så meget andet ved den, den var bare hvid som sne, blondet ved de lange ærmer, og lidt på ryggen. Så tog hun den passende glitrene tiara på hovedet, det lange blonde hår krøllede lidt dog ikke meget, og hang bare ned over den ene skulder. Så ledede hun rundt i en smykkeæske efter et muligt smykke der kunne passe til kjolen, og bare generelt hele helheden. Efter nogle minutter fandt hun et, en perle kæde, perfekt til is prinsesse looket,  hun glædede sig mere og mere jo mere hun blev klar til at tage af sted.

Lige et hurtigt kig i spejlet, det så jo godt ud det hele, og hun tog så til sidst hendes hvide stiletter på, jamen nu manglede der nok heller ikke andet. Og dog så kom der en ting frem i hendes hoved, hendes onkel var på besøg hos hende kun fordi han havde hørt om ballet som foregik hos denne Sean fyr, som Cimberlie hvist aldrig havde mødt før, hun havde bare hørt lidt rundt omkring. Hendes onkel kiggede på hende med et stolt og beundret smil og blik, og så tog han hende om armen, hen til transporten som i dette tilfælde var en hestevogn, ikke tale om at hun skulle ankomme uden stil. Og når man jo lignede så elegant en prinsesse så var en smuk fremkomst jo fint nok, hendes onkel fulgte hende ind i hestevognen, og kyssede hendes hånd farvel. Men inden hun kørte afsted hørte hun ham nævne at hun havde glemt hendes maske. Typisk Cimberlie alligevel, så Mitch hendes onkel var hurtig lige til at finde den, give hende den på, og så tog hun afsted.

Jo tættere hun nærmede sig jo mere glædede hun sig, gad vide om der var mange til ballet, og gad vide om hun kendte nogen, det ville uden tvivl blive spændende og noget af en hyggelig aften. Så kunne hun så småt se slottet, det var jo yderst smuk, helt betagende, og da hun ankom, stod der en tjener klar til at hjælpe hende ud ad hestevognen, ja så kunne det da ikke blive meget mere eventyrs agtigt, men det generede hende ikke, hun nød det faktisk, fandt det meget romantisk og elegant. Hun havde ingen kappe på, og løftede lidt op i kjolen så hun ikke ville træde i den, blikket gled rundt mens hun gik videre ind mod indgangen, så småt hørte hun nogle stemmer, gad vide om det var de andre der var kommet.  Så fik hun øje på hele rummet, der var folk der stod sådan lidt her og der, og udsmykningen var gudesmuk, aldrig havde hun set så smukt en indretning. Cimberlie fik et smil på læben, og gik lidt videre, hun vidste faktisk ikke hvor hun skulle gå hen, så hun valgte at starte med noget at drikke, det ville nok være en god nok start. Hun kunne også præsentere sig selv, men måske ville denne Sean starte ud med en præsentation eller en velkomst af en art. Hendes blik faldt på de folk der var her, at se deres kostumer, det så virkelig godt ud, og hun kiggede så på tjeneren som spurgte hende efter noget at drikke, hun var ikke i tvivl rødvin, helt klart. Og så stod hun ved bordet hvor der var noget drikkelse, og tog en tår af hendes rødvin. Elegant følte hun sig, og klar på hvad der skulle ske, og at se hvem der mon ellers kom, hun havde ingen gæst med, og havde heller ikke spurgt nogen, fordi hun kendte ikke så mange og der var enlig heller ingen der havde inviteret hende så hvorfor ikke komme selv.

Bal? Helt sikkert at det var noget den lille halvdæmon skulle med til, især nu hvor Drageborgen i princippet var hans andet hjem. Også selvom det måske ikke var stedet han opholdt sig specielt meget længere - så var dette noget han slet ikke havde lyst til at gå glip af. Egentlig havde det været fantastisk at følges med en - eftersom det vidst var rimelig normalt at bringe en date til bal? Men Razor var ikke specielt normal, og den eneste han kunne tænkte sig at invitere var Reign - som i sidste ende helt sikkert ikke var interesseret i at tage med. En ting var at han var menneske, en anden var at han boede i den anden ende af landet - og yeah.. Så var der måske sikkert også lige tusind andre grunde. Så Razor dukkede op alene.

Iført, tja - ikke noget ud over det sædvanlige. Han havde et par cowboy bukser og en blå t-shirt. Hvor han ud over havde en bryn skind jakke. Hans halsbånd sad somvandligt omkring hans hals - og fødder var friheden selv, ingen sko. Lidt snavsede var de vel altid dog. Også havde han trods alt haft det sjovt på vejen herhen, så et sår i banden som han havde havde behøvet gøre sig umage med at få lavet, det var skam helt ægte og stammede fra en gren en mand havde forsøgt at beskytte sig med før Razor havde taget hans liv. Både sit eget og blod fra offeret havde sat sig i hans tøj og hænder. Det var ikke fordi han bevidst havde sørget for at ligne en der var klædt ud, men det passede vel ind i stemningen - så om det var meningen eller ej var der vel alligevel ingen der kunne se.

Om folk havde bemærket ham eller, det vidste han ikke - for Razors fokus havde siden han dukkede op på borgen været maden. Han vidste at køkkenet her havde talent for fine sager - så man kunne vel knap forestille sig hvad de kunne præstere når det var en festlig begivenhed som denne. Han spadserede omkring og spiste med øjnene hver ret, tallerken med kød eller andet lækkert han gik forbi. Men mest opmærksomhed røg dog på kagerne. Bloddæmon eller ej, så havde han en sød tand som skulle tilfredsstilles og hvorfor ikke gøre det med en kage? - Han snuppede hvert fald et stykke hvad han synes så mest lækkert ud, før han spadsere en smule væk fra maden - han kunne vel altid vende tilbage senere.
Folket der var ankommet, en samling som han kunne genkende en del af - flere end han havde forventet, det var nu altid meget rart - så vidste man da hvad man havde med at gøre. Han havde dog ikke lige nu planer om at tage direkte kontakt til nogen - i stedet lod han lige stemningen falde ind i hans sind, der var så mange dufte og indtryk som man ikke lige til dagligt i det vilde liv på gaden. Det var som om at ondskaben i folks sind var lagt lidt til side. Og man var fælles om at hygge sig på et fredeligt plan, bare for en enkelt aften. Ikke at det var noget der kunne laves om på, men altså. Det var ikke nu det skulle ødelægges.

På: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/27/5a/30/275a304e25fe1029e0a75952ed8ee908.jpg https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/6c/52/4d/6c524da9d32f63043c4bc15a7516eec0.jpg

Maeve havde haft sin del at se til hele dagen, hvilket gjorde at hun først var klar til ballet nu hvor det var startet. Hun var iført en kort sort kjole med fjer, der mindede om en ballerinas kostume til en opvisning. Hun bar en sort maske, også lavet af fjer og et par sorte stiletter, med en tynd og feminin rem hen over vristen, for at holde hendes fod på plads.
Maeve havde set frem til denne aften, men hvorfor vidste hun ikke præcis. Hun havde været til tons af denne slags bal og fester før, men denne gang var det anderledes. Måske fordi at hendes forældre ikke var med og det heller ikke var meningen at hun skulle charmere unge, rige dæmon mænd?
De sidste ting kom på plads med hendes udseende. Hendes øjnvipper var lange og bullet feminint. En tynd sort eyeliner gav hende et mere forførende udseende, og håret var sat op i en prægtigt knold hvor ikke et hår sad forkert. Hun havde valgt at udklæde sig som den sorte svane fra balletten, Svanesøen.
Maeve forlod sit værelse og satte kursen mod balsalen. Hun nåede kun ud af Seans fløj, før stedet var fyldt med travle tyende, og en munter stemming, som kun blev højere, som hun kom tættere på indgangen til salen. Et lille smil af fornøjelse gled over hendes læber, som hun trådte ned af trapperne og ind i balsalen.
Et hurtigt blik på sine omgivelser og hun fandt Sean og gik hen til ham med et lille smil." Så kom aftenen endelig. Det er en perfekt fest, til at vise verdenen din nye status og titel." hendes stemme var rolig og venlig, mindre professionel som den hun plejede at bruge til at tale med ham med, når de normalt talte arbejds relaterede ting og sager.

//håber det er godt nok //

Folk begyndte at ankomme og Sean stod ved dørene og tog imod dem. Flere adelige fra byen kom, mere eller mindre udklædt. Alt fra de klassiske, blege spøgelser, til monstre og rovdyr. Men der var også de mere uskyldige udklædninger. Han gav mændene hånden, kvinderne et let kys på deres hænder, før han inviterede dem til at komme ind og deltage. Ind i varmen, til al maden og drikkelsen!
Mange kom i følge med en eller anden. Par, ægtepar, venner og veninder. Andre var alene. Han opdagede hurtigt at det gik ham på, når han ikke genkendte folk og de ikke var villige til at røbe hvem de var. Hans hjerne ville ikke slippe tanken og hans blik fulgte flere skikkelser i det store rum, som han ledte efter tegn på hvem de mon var. Som kvinden med den helt hvide maske! Anonymt. Var der noget i hendes bevægelser? Han var ikke sikker. På den anden side havde han været i seng med så mange, at han måske blot tog fejl.

Han genkendte Assorian i nærheden med en kvinde ved armen. Han ville gerne hilse, men som vært måtte han socialisere med alle i rummet og sørge for ingen manglede noget. Og for nu kom der stadig nye ind af dørene, som han skulle hilse på. Den mest kedelige pligt af dem alle...Jamen godaften til Dem også, Hr. Something-fint. Han var selv kommet alene. Det var ingen hemmelighed han var alene...Noget han formentlig ville være resten af sit liv. Men denne aften var ikke til hans mørke, ynkværdige tanker om sig selv. Han tvang dem væk og sendte folk det største, falske - omend overbevisende - smil han havde.

"Hm?"
Han lænede sig sidelæns ind mod Josette, som om han slet ikke havde hørt hende. I virkeligheden var det et svagt forsøg på at drille, da han lidt efter lod blikket glide over hende og noget, der kunne minde om et ægte smil, gled over ham.
"Josette..." Han lod som om han duftede til hende, før han tværrede en halv-størknet bloddråbe på hendes ene arm ud.
"...Så ægte" Han blinkede til hende. Ingen tvivl at han vidste, at det var det. Faktisk gjorde det ham kun i bedre humør. I det mindste var her ikke kun folk i kedelige kostumer, som nægtede eksistensen af monstrene under sengen. På sin vis var det også hans ros til hendes kostume. Han kunne faktisk lide det. Men på den anden side var mange klædt virkelig smukt på i aften. Kvinder, som mænd.

Han gengældte høfligt Ellys hilsen, som han bukkede sig frem og lod sine læber snitte håndfladen på hendes. Et svagt smil og blikket, der kunne smelte hjertet hos de fleste. Hun var kommet alene. Farligt. Man kunne jo få lyst til at spise senere?
Han vendte sig for også at hilse næste gæst velkommen. En kvinde i hvidt, med noget der tydeligvis var dyre smykker. Tiaraen skinnede jo om kap med resten af udsmykningen herinde!
Han undskyldte sig over for Josette et øjeblik, da han fik øje på endnu en genkendelig skikkelse - men denne krævede han forlod Josette et øjeblik. Modvilligt gik han over til det store madbord, før hans hånd helt naturligt fandt Razors spinkle skulder. Han lænede sig ind mod fyren og kom med et lille "buh" i øret på ham, før han rettede sig op igen. Såret i panden så ægte ud, men ikke slemt. Han kunne ikke have folk der gik og besvimede, fordi de mente ægte sår var en god udsmykning.
"Opfør dig pænt i aften, vil du? Ingen blodsudgydelser på dansegulvet, tak" bemærkede han.

Inden han nåede tilbage til Josette, kom Maeve. Hans kvindelige butler. Det var til hendes fortjeneste at stedet var blevet så pænt oppyntet og hun havde været en stor hjælp i at arrangere festen. Han satte pris på hendes hjælp, såvel som hendes selskab og også hun fik en snert af et ægte smil. Hvem skulle dog vinde udklædningskonkurrencen? Så mange at vælge mellem.
"Godaften Maeve" Hvis hun tillod, ville han kysse hende let på hånden.
"Så smuk De er til aften" Selv om han var hendes chef, kom hun fra en adelig, dæmonisk familie.
"Åh ja...Selv om jeg tror flertallet er her for maden og drikkelsen" Hans blik gled over rummet.
"Jeg må vel hellere holde min åbningstale, ikke?" undskyldte han sig, som han netop kom i tanke om noget.

Han bad musikken stoppe og det gjorde den. Han stod i midten af dansegulvet og klappede i hænderne for at få folks opmærksomhed, over deres små samtaler og den begyndende smasken fra buffetten.
"Folkens, Folkens! Jeres opmærksomhed et øjeblik, jeg ber!" Bad han og vendte sig rundt, for at tjekke om han faktisk havde folks opmærksomhed. Hans arme var gledet op i vejret, men gled nu ned langs hans sider igen.
"Velkommen til Drageborgen! Det er med største ydmyghed jeg personligt kan byde jer på en storslået fest! Jeg håber I alle er klar på at hygge jer. Tag for jer! Buffetten er derovre og mine tjenere står klar til at hjælpe jer, med selv det mindste. Mad, mere drikkelse eller andre fornødenheder. Jeg må dog minde jer om, at det meste af borger er lukket af, for nysgerrige øjne. Men lad jer ikke skræmme! Musikken tager imod foreslag! Lad festen begynde!" bemærkede han og klappede igen, for at tilkendegive at musikken kunne begynde igen og at han var færdig. Han tog et glas fra et af fadene, der gik rundt og hævede det til en fælles skål. Forhåbentlig havde alle fået et glas nu.

//For at få emnet til at gå mere let, må folk gerne prøve at holde deres svar så korte som muligt - selv om jeg er indforstået med at visse detaljer og beskrivelser kommer man ikke udenom. Men gerne så korte, som I kan slippe af sted med - så dør folk forhåbentlig ikke undervejs.
I må gerne konversere med hinanden, i emnet, præcis som til en rigtig fest. Sean kan alligevel ikke danse eller snakke med alle på samme tid. Dette er en fælles tråd - så bare en reminder om at ignorere hinanden simpelthen ikke er en mulighed.
Jeg undskylder for mit eget, lange svar. Tro mig! Jeg har begrænset mig xD

Assorian var gået ud med Autumn til balsalen og allerede ved synet af alle de mennesker blev han træt, træt af alt det arbejde der skulle gøres i morgen for at rydde det hele, han ville nu meget hellere bare kunne ligge i sin seng sammen med sin kære Autumn. Der gik ikke langt tid før han opdaget en han kendte og faktisk godt ville snakke med, Josette "Hva Jo.. vi ved godt du er en badass så hvorfor ikke spare på rifterne?" sagde han med et smil på læben "Jo, det er er så Autumn, min.. "veninde"" de var ikke officielt kærester men han kendte Autumn nok til, at hun ved, at han mener mere end "veninde". Da han fik hilst på Jo og fik vist Autumn frem ville han videre og Autumn fulgte med ham og holdt sig tæt til ham. "Nå min kære.. der fik du så min eks at se" sagde han så og trak hende tæt ind til ham "kan godt være vi er til et bal.. men det skal ikke stoppe mig fra det her" sagde han så og gav hende et ordenligt kys imens han holdt om hende.

Efter Seans velkomsttale ville han lige introducere hende for hans "mate" så han fandt Sean hurtigt "Dejlig tale min ven, glæder mig til en dejlig aften med dig også! men har lige en du skal hilse på.." Sean var aldrig for det der med at møde men det var vigtig for Asso at hans bedsteven mødte hans "kommende" kæreste. Efter de havde snakket lidt sammen og Autumn fik hilst på ham også, så gik de videre igen. Der var ikke mange andre han lige vise sig frem, selvom han dog lagde mærke til at nogen af dem.. som han ville kalde udskud som er mødt til denne fest af mænd kiggede på Autumn et par gange men tog hurtigt øjnene fra hende igen, da Asso kiggede hen mod dem, det grinte han lidt af.

//det er ikke fordi jeg ikke vil "hilse" på alle karakterer i emnet.. men jeg tog lige dem som min krea synes der skulle og så tænker jeg resten af jer kommer bagefter, jeg håber det er okay! dejlige svar i dog kommer med!

Det var tydeligt på hendes ansigtstræk, at hun havde det godt i Seans selskab. Ikke fordi, at Josette ikke virkede til at more sig det meste af tiden - men hendes øjne bar en eller anden bestemt gnist. Han duftede til hende, og hun var ikke ligefrem i tvivl om, at han vidste det ikke ligefrem var falsk. Man kunne ikke rigtig få blod til at se falsk ud - eller kunne man? Det gjorde hende intet at han tørrede lidt blod af på hendes arm, tvært imod. En anelse sadist sneg smilet sig kort op.
"I tried my very best." Svarede hun og rynkede kort lidt drillende på næsen. Sean var nok den person, som hun mest ønskede at snakke med. For mange folk var ikke ligefrem hendes speciale, eller det kom meget an på racen. Her var folk så blandet. Josette tog imod komplimenten med et mere kært smil  i det. Josette kiggede let på dem som kom og hilste på Sean. Måske en anelse beskyttende, men ikke noget hun ville indrømme. Let skælvede hun et mere roligt dog varsomt blik henover gæsterne, efter Sean havde undskyldt og gået videre - ikke at det gjorde hende noget.

Josette stod dog ikke alene før hendes opmærksomhed blev påkrævet af Assorian. Let vendte hun blikket over til ham og rystede kort på hovedet.
"You always had a thing for details," smilede hun skævt og trak let på skulderen. "I know you like it a little more rough.. it would be pretty boring without any scars.. don't you think?" Spurgte hun mere retorisk før hun lyttede til hans præsentation af Autumn. Josette sendte Autumn et smil og kiggede kort henover hende.
"Oh your friend." Josette vidste godt, hvad han mente. Dog kunne hun ikke lade hver med at være sig selv, og komme med en kommentar på vejen.
"Caroline told me about you." Sagde hun til Autumn og vippede hovedet en anelse på skrå.
"Nice to see you still have a thing for my family.." Sagde hun drillende over til Assorian. Var han overhovedet klar over Autumn var hendes tante. Ikke at Autumn var klar over familie relationen - eller måske var hun. Josette var ikke ligefrem den største familie søger.
"Great to meet ya aunty." Så gik de videre, hvilket ikke gjorde Josette noget. Hun havde andet at fortage sig forhåbentlig.

Isdronningen tog hendes opmærksomhed. Som den havde gjort ved Sean. Dog var Josette en anelse let at lokke, noget skinnende og noget smukt - noget dræbende. Et par skridt kom hun tættere på vampyren og vippede hovedet let på skrå.
"I have to say, I love your outfit. Like wauw." Josette smilede forbløffet.
"I'm Jo." Præsenterede hun sig kort for Cimberlie.

Efter at have drukket en tår af drinken hun havde i hånden, blev hendes opmærksomhed hurtig vendt rundt, og blikket fulgte med. Hun fik betragtet gæsterne der var her, så flotte kostumer de alle havde, og de fleste så da ud til at kende hinanden. Hendes blik faldt på en kvinde der kom gående mod hende, hun havde aldrig set hende før, og vidste slet ikke hvem hun var, dog var Cimberlie meget åben, så hun fik et bredt smil på læben”Well hello there”mens de venlige ord kom ud ad hendes læber løftede hun den ene hånd blot for en slags velkomst mod kvinden. Hun hørte et navn, og fandt det passende at fortælle hendes navn, eftersom de havde gang i en dialog”Im Cimberlie nice to meet ya’ and I really love your outfit too”svarede hun så enlig venligt nok, eftersom hun slet ikke kunne finde en grund til andet, desuden havde hun ikke gjort hende noget, og hun kendte hende heller ikke så hvorfor skulle hun bruge en vred stemme overfor hende.

Så tog hun en tår af drinken igen, mens hun tænkte på Sean’s velkomst tale, den var god, og fik da et smil frem på hendes læber. Aldrig før havde hun været på slottet her før, men en gang skulle jo være den første, og man følte sig næsten allerede velkommen takket være Sean, han havde sørget for så mange ting, og vidste lige hvordan han skulle byde hans gæster velkommen. Cimberlie betragtede så gæsterne der var her, sjovt at der var så mange forskellige arter, hun var vampyr, men der var hvist også mennesker, som engle. Man kunne ikke narre hendes lugtesans, og fornemmelse, men hvad betød det også at der var forskellige arter her, aftenen skulle nok blive god alligevel. Så fik hun øje på en anden kvinde, som hvist nok snakkede til den kvinde der præsenterede sig som Jo overfor hende. Gad vide hvem den kvinde var, hende kendte hun godt nok heller ikke.
Indtil videre stod hun bare og snakkede med Jo, mens hendes blik både var rettet på Jo, men også denne anden kvinde der var kommet mod dem. Faktisk var det fint nok at man kunne snakke med nogen, og lære andre at kende, men alligevel var Cimberlie nysgerrig over om, hun skulle hilse på Sean, for det havde de fleste gæster gjort.

Han havde lige stoppet en ordenlig bid kage i munden, da Sean havde sneget sig ind på ham. Sikkert ikke voldsomt meget med den egentlige intention om at gøre ham forskrækket - men koncentrationen om kagen og alt andet der foregik i rummet, gjorde faktisk at han ikke bemærkede det helt så meget som han burde. Så han rettede hurtigt blikket mod manden og lod kort hovedet glide lidt på skrå mens han tyggede lidt af munden.
" Pfft! I would never.. " Sagde han så bare med et lille grin. Slet ikke specielt oprigtigt. Hvis der var noget han kunne finde på - så var det da lige præcis at danne et blodbad midt på dansegulvet. Og der var ingen tvivl om hvem af gæsterne der indti videre havde vist deres ansigter - han ville vælge som partner-in-crime hvis det endelig skulle blive til noget.

Han gumlede noget mere af kagen i sig før han spadserede lidt rundt mellem folk til festen. Hilste på dem som hilste på ham. Mange kendte ansigter - så mange at det et øjeblik var en smule uoverskueligt at finde ud af hvem man egentlig skulle tage kontakt til. En ting var når man var i en forsamling af fremmede man kunne have det sjovt med, men her var der jo ikke som sådan nogle der lige skulle dø - så hvad gjorde man så? Han stoppede det sidste kage i munden - kun for at fiske noget andet fra buffen - før han begav sig væk igen. Allerede nu var det svært for ham ikke bare at lade instinkterne løbe løbsk og gøre en farlig gestus. Opmærksomheden mod Seans velkomst var en smule begrænset fra Razors side af, kun fordi han var i sine egne tanker om hvad han skulle tage sig til - han endte dog med at bevæge sig mod - det sted i rummet den sødeste duft kom fra - selvfølgelig et menneske, som tilfældigvis stod og snakkede med Josette - som heller ikke for Razors næse havde den værste duft i verden. Tværtimod. Hvilket selskab ville man hellere have end et velduftende et af slagsen.
Han stoppede op bag mennesket - men holdt blikket rettet mod Josette som stod foran kvinden. Et lille smil var om hans læber, men han lod så bare hovedet glide lidt på skrå, og nippede lidt til det stykke kage han sidst hentede blandt alt det dejlige mad. Han havde lyst til at komme med en kommentar - men for at være ærlig, så ville han langt hellere høre Josettes respons på kvindens - Elly, som hun havde præsenteret sig - kommentar. En ting var at der havde været en 'samtale' fra begyndelsen med en 3 mand - en yderst smuk vampyr kvinde - men den var blevet afbrudt. Sjovt. Lille menneske - stor mund.

Maeve sendte Sean et smil som tak for hans kompliment."De af mindre status er her for maden, dem af højere status er her for at se om du vil kunne udgøre en større trussel mod dem, med din nye status. Du er trådt ind i et spindelvæv, som du nok før mere har besøgt end at være rigtig del af?" Svarede hun med et lille smil. Den adelige verden havde altid været en verden bestående af politik og korruption, noget Maeve var født ind i og altid havde fundet fornøjeligt og interessant."Det kan endda være at en masse fædre vil tilbyde dig deres døtre" Sagde hun lavt og drillende. Hun vendte sig om og bevægede sig så hen mod buffeten hvor hun havde spottet Razor, en af Seans bekendte som Maeve havde mødt på borgen og vidste var en gæt som ofte var besøgende hos dem. Hun snuppede et glas champagne fra bakken af en af de mange tjenere som hun gjorde sig vej mod buffeten. bukkede pænt hovedet som hilsen til nogle af de gæster som hun kendte, og som var af højere rang i hierakiet, selv dem af andre racer.
Denne aften var ikke til at skabe splid mellem racerne, situationen var altid skrøbelig mellem racerne, og denne aften var ikke til at skabe ravage i dette. Nej dette var en aften til at vise verdenen Seans nye status og magt.
Maeve havde knapt nået mad bordet før Sean fangede hendes opmærksomhed med sin velkomsttale, hun rettede sin opmærksomhed i mod ham og lyttede til hans ord. Et charmerende smil lå over hendes læber da de skålede og hun tog en tår af champagnen inden hun bevægede sig over til Razor."Godaften Razor, jeg håber kagen behager?"


//sproget er hip som hap for mig, om vi vælger engelsk eller dansk, men jeg er enig i at det er lidt småforvirrende xD Og undskyld ventetiden alle sammen c: //

Skålen blev uddelt og musikken satte i gang. Sean kendte disse fester, uanset hvad Maeve troede om ham. Han havde været en del af adelen, siden han havde vist han ejede penge og desuden boet i et stort hus, i Terrorville. Hans evne til at aflæse og manipulere havde givet ham plads hos adelen i Doomsville, hvor han ofte havde været med til mindre arrangementer. Men sandt. Det var første gang han var herskeren.
Punkt et var socialisering. Finde ud af hvem der var her og hvem man ville undgå. Som hans blik gled over festens deltagere, så han tydelige tegn på det. Folk der spejdede mere eller mindre diskret omkring sig. Desværre fik han ikke tid til at udvælge sine egne samtalepartnere, før folk angreb ham fra alle sider. Adelen i Dragons Peak, der alle mente de havde noget at sige og gode råd. Døtre der blev introduceret. Da Assy mødte op, brugte han det som en god undskyldning til at smutte ud af den hungrende flok - folk her kendte også Assorian og vidste sikkert at de to mænd havde mangt og meget at dele med hinanden.
"Assorian!" hilste han, med et lidt for stort - og lidt for falsk - smil. Omend, oprigtig glad for at få et pusterum. Var han ved at miste sit touch for at socialisere? Det håbede han sandelig ikke.
Han tog imod Autumns hånd og lod læberne glide kildede hen over ryggen på hendes hånd.
"Mig en ære. Og vel sagtens skyggevæsen?" Det havde ikke taget ham lang tid at gennemskue: Assy samlede ofte sin egen race omkring sig. Både en af hans styrker og en af hans svagheder.

Det så ud til at nogle af de ansigter, hvis selskab han ville elske at få del af, havde samlet sig. Han valgte ikke at gå derover, men at afvente det. Hans fornemmelse sagde ham der godt kunne blive en konfrontation derovre, da enkelte folk havde et noget fremadbrusende kropssprog. Et svagt smil gled over ham, da han samtidig accepterede en dans, med en af de mange der stod i kø derfor. Hans arme gled rundt om den fremmede kvindes krop, som han trak hende med ud på dansegulvet. Danse...Det kunne han.

//Sproget er ligegyldigt for mig - vi har alle hver vores skrivestil. Men da det er en fælles tråd, så prøv at vise hensyn til hinanden

// Jeg skriver i hvad end sprog der bliver talt i til min karakter. Men jeg vil give ret i at det hurtigt kan blive forvirrende hvis folk snakker 2 sprog på samme tid. ^w^

Asso fik snakket med de folk der skulle snakkes med men da han var general over Dragons Peak, så burde han selv holde en tale, men lysten for det var der ikke han ville meget hellere gå rundt med Autumn, danse med hende, vær nær med hende men det ville jo også bare sende dårlige signaler til de indbyggere, som var inviteret hertil at deres general ikke en gang ville holde en tale, så han tog modet til sig og bad alle om deres opmærksomhed selvom han næsten kunne gætte, at Sean og Josette sikkert ville grine ad ham.. fordi det ikke ligner ham, at holde taler. Han begav sig i midten af gæsterne og bad så om opmærksomheden: "Hej alle sammen! velkommen til dette års bal, her i Dragons Peak! Mange af jer kender mig, men jer som ikke gør" han kiggede rundt og prøvede at smile til alle "jeg er Assorian St. Clair Fáblo og jeg er jeres general men i aften, er jeg jeres vært sammen med min kære ven Sean og jeres hersker og jeg vil så ønske jer alle sammen en herlig aften og håber i kan lide den! mange tak" og han stoppede så og kiggede rundt og smilede til folk og gik så over til Autumn igen og tog hende med ud og danse.

//undskyld det korte svar, håber det kan bruges. Men! har aftalt med Autumn, at hvis jeg ikke får tid til at svare emnet her så "overtager" hun Assorian i hendes svar så i springer bare mig over og så svarer (skønne) Autumn fra mig! medmindre jeg får tid til emnet, da Anja(min kæreste) er jo i skole nogen af dagene og der kunne jeg jo godt svare, men det finder jeg ud af! hav det godt people!

Josette modtog den venlige hånd og sendte vampyren et smil. Cimberlie præsenterede sig Josette skulle lige til at sige noget mere - men så blev hun pludselig afbrudt. Vrede rettet imod hende, det gik et kort sadistisk træk henover hendes ansigt - men hun trak det tilbage ganske hurtigt.
"Hello Elly Johnson." Svarede Josette lidt tørt før hun tog et kig henover mennesketøsen.  Var hun virkelig dum  nok til at rette sin vrede ved at konfrontere Josette omkring noget, der slet ikke havde en skid med Elly at gøre? Hvordan Josette havde det med sig selv?
"Yes you do and I feel.... pretty amazing." Svarede hun med et stort legende smil. Der skulle mere til at fjerne et smil fra Josettes læber end en forkælet møgunge, der troede hun bare kunne tale som det behagede hende.
"Yeah.. I do. All my sisters are were they supposed to be. If one is in a grave, I guess there is a reason." Hviskede hun imod Elly og trådte et skridt frem imod mennesket.
"Just so you know. Next time you seek to talk to me, about my family. I should lock the door at night. Because I will be coming for you." Sagde Josette i et hviskende toneleje, imens hun ikke stod andet end et åndedrag fra Elly. Hendes finger kørte kort henover Ellys kraveben før hun forsatte hen til det mere festlige selskab.

Den maskerede kvinde havde iagttaget situationen, og Josette overvejede at opsøge hende, men først skulle hun lige have en hurtig snak med Razor.
"So you heard the news? no killing on the dance floor?" Spurgte hun Razor og trak lidt på skulderen. Kort efter kom Maeve forbi og spurgte til hans kage.
"Hello Maeve. Amazing what you can make this place look like. You are very talented." Sagde Josette så som en oprigtig kompliment, ikke at der fandtes mange af dem til sådanne situationer.
"So you guess like the party or are you just thinking about the after party?" Der var vidst ikke en planlagt efterfest, men Josette havde ikke noget imod at tage en flok mørke væsner ned i byen for at dræbe et par mennesker eller 10. Det kunne være sjovt. De blå øjne kørte henover selskabet og faldt på den maskerede kvinde igen, denne gang søgte hun en øjenkontakt med hende. Det virkede ikke som en hun havde mødt, men alligevel ikke en helt fremmed. Måske var det auraen hun kunne mærke. Den skyggevæsen aura kunne hun kende hvor som helst nærmest.
"Who is that?" Spurgte Josette Razor og Maeve, imens hun nikkede over imod den maskerede. Josette var skam blot nysgerrig, intet andet.

Efter at have stået lidt og kigget mellem Josette og Tamara, uden at ane hvad der faktisk skete mellem dem, hun kendte dem heller ikke så hvad der lige foregik ville hun ikke blande sig i.  Aftenen skulle heller ikke ødelægges pågrund af sådan noget, det var jo for Sean s skyld at de var kommet, og hun var frisk på at fejre aftenen med ham, og de gæster der nu var kommet. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun kiggede kort ned ad sig selv, hun kunne næsten være med i en film med sne, krystaller, kongelige som hendes udklædning så ud. Efter at have stået lidt og lytte valgte hun at kigge rundt på de andre gæster som var herinde, skulle hun præsentere sig selv, eller hilse på dem, det ville da ikke skade. Så vendte hun rundt på hælen, og valgte at gå hen imod en person der var i gang med at spise noget kage, hvilket hun slet ikke havde tænkt på at gøre ligenu,, dog havde hun været godt i gang med at drikke noget rødvin, til sådan et smukt arrangement her, var det da nødvendigt at have noget at drikke, og nyde at der var sat drikkelse op, og noget at spise. Der var virkelig blevet sørget for det hele, hendes blik faldt så mod dansegulvet, hun havde hvist nok set Sean før, og hun ventede med at præsentere sig for ham. Kun fordi han var i gang med at danse, det var da lidt uhøfligt at afbryde sådan noget, desuden så han da også ud til at hygge sig. Ifølge hende skulle man også nyde tingene som der var, i stedenfor bare at stå stenet, og kede sig. Ikke tale om at Cimberlie skulle det, ligemeget hvad skulle hun da nok finde på et eller andet. Hun stod så i nærheden af personen Razor, og lagde mærke til et kærestepar måtte det være, eller det sådan ud hvertifald, med den gnist der var mellem dem. Dem kendte hun heller ikke, men det kunne hun selvfølgelig komme til, aftenen var jo næsten lige startet.

Så tog hun en tår af rødvinen, og betragtede stedet lidt, dens omgivelser, her var virkelig smukt, hvem end der måtte have stået for det havde gjort et godt job. Det faldt uden tvivl i hendes smag, hendes øjne kunne slet ikke flytte sig fra de smukke genstande, og udsmykning der var her. Det var også lidt sjovt der var den blanding af væsner her som der var, gad vide om Sean godt vidste det, på den anden side måtte han da have en god lugtesans, hun havde ikke været så tæt på ham, men kunne alligevel godt fornemme lidt han ikke var menneske. Så kiggede hun hen mod Josette, og Tamara, og det skiftede sig så lidt til at kigge hen mod Sean, derefter hen mod den maskerede person, til fyren der stod ved kagerne, hun stod alligevel tæt på ham, så hun kunne måske alligevel godt sige hej. Hendes krop vendte sig mod ham og hun tog en tår mere af glasset, og så gik hun med rolige skridt hen mod ham. Da hun nåede hen til ham, fik hun et smil på læben”Nu bliver det her nok ikke den mest fantastiske præsentation men jeg hedder Cimberlie, og jeg kan se du er godt i gang med maden, tænkte jeg lige ville sige hej”sagde hun med en kort pause, mens blikket bare faldt på bordet hvor der var kager, og en masse forskellige ting og sager”Det ser ud det Specielt er kagerne der har fanget din opmærksomhed måske”fortsatte hun så, mens hun betragtede ham lidt, bare for at se hvordan han så ud. Cimberlie kunne da ligeså snakke med en eller anden jo, hun gad da ikke bare stå og glo ud i luften. Desuden havde hun da planer om at hilse rundt på de forskellige men det måtte tiden vise sig til.

Han og en eller anden adelig datter var næsten færdig med deres dans, da de hørte lyden af noget der gik i stykker. Naturligt kiggede derover, samtidig som dansen mere eller mindre gik i stå, i denne del af salen. Musikken fortsatte ufortrødent. Sean sendte sin dansepartner et lille smil og tog straks chancen for at takke for dansen. Når det kom til stykket, var dette jo ligegyldigt. Han havde ingen planer om at gifte sig, selv hvis nogen gad ham, og selv om han af natur var ganske flirtende, kørte hans tanker af en negativ tangent. Selv til hans egen fest.
Selvfølgelig var der også Assorians tale, hvortil han ikke kunne lade være med at smile. Sean havde stået for festen og det havde været unødigt af Assorian at præsentere sig på den måde. Alligevel fandt han forsøget på at være en smule politisk orienteret, ganske underholdende.
Noget af kvindens anonyme maske var gået i stykker. Men det var ikke resterne Sean kiggede efter. Det var kinden, den ene side af munden. Hvor anonymt det end var...Føltes det genkendeligt. Havde han kysset den mund før? Sandsynligheden var der. Men hvem?
Han var tæt på at følge efter skikkelsen. Hun var et mysterium han hellere end gerne ville løse.

Alligevel måtte han vende sig om mod resten af festen. Han ville sikre der ikke opstod unødig drama. Så mange racer samlet, at det hurtigt kunne ske. Hans blik gled rundt i salen, men han kunne konstatere at gruppen, der før havde samlet sig, var blevet opløst igen. Godt nok. Så hvad nu?
Han bevægede sig over til madbordet og tog et nyt glas med en perlende hvidvin. Han nippede til den, før han opdagede kvinden, han også havde bemærket tidligere, der lignede en isdronning. Hvid som sne, tiaraen...Betagende. Og uden tvivl tilhørerne en rig person - ikke at det afgjorde det hele. Da Razor nemt løb videre og kvinden derfor ikke var garanteret noget selskab, tog han sit snit til at præsentere sig.
"Godaften. Sean McGivens...Selv om alle her nok ved hvem jeg er" hilste han konverserende og rakte en hilsende hånd frem. Han formåede endda at sende et lettere flirtende blik - præcis som den gamle Sean ville have gjort.
Hans blik gled naturligt efter skikkelse med masken igen. Hans sind ude af stand til at ignorere tanken om, hvem hun mon var. Hvorfor hun virkede genkendelig. Og en svag note til sig selv om, at det nok snart ved tid til at udråbe den bedst udklædte.

//Næste gang det er mig, vil jeg udråbe den bedst udklædte - så kan folk derefter selv vælge hvor længe de bliver i tråden (jeg bliver ved med at svare til den er slut). Jeg udråber kun af de tilstedeværende - altså af dem, der er aktive