The rage of a dragon (udenfor by porten) \kort fælles emne\

Rygterne var kommet til Doomsville City, en drage var set ikke langt fra hovedbyen, den havde kørt over himlen med en destruktiv kraft, og meningsløs udslettede alt på dens vej. det siges en lille lands by Ghouul villige måtte lade livet til denne drages enorme vrede, og flere små rejsende på landevejende var blevet offer for dens gigantisk sult, og havde derfor efterladt sig et spor af død og ødelæggelse på dens vej over landskabet. man havde hørt dens frygtindgydende brøl som gav genlyd over selv den tomme dags himmel.
General Dopian en stræk alfa han af en ork, som havde tjent sacref længe, havde samlet en gruppe soldater i skindene rustninger udenforan byens porte.
soldaterne havde sat træ pæle i jorden på ingen tid tæt oppe ved muren i det svage håb om det ville hjælpe hvis dragen kom helt til Doomsville City. ingen kunne vide hvad dette store magtfulde væsen ville, for det var mere end 175.000 år siden en drage havde gået på sådan et udbrud, drager havde altid været i verden, bare på et meget mere passivt plan end nu, og nok ingen andre end dragerne selv og guderne var gamle nok til at virkelig vide hvor stor styrken på en drage enlig var. General Dopian troet ikke på dragers styrke, men ville ikke lade et eller andet oldgammelt insekt med plastik vinger gøre så meget som at savle på byens vægge, og hvis han så skulle gå på den med bare næver, ville han holde det beskidte kræ væk fra hans elskede Doomsville. Den kære General havde ikke forstyret sakref, han var overbevidst om at han godt kunne klare problemet selv, der var jo ingen grund til at forstyre herren over byen bare for en lille gammeldags drage, der skulle møde godt gammeldags stål.
General Dopian havde enlig kun 25 mænd under hans kommando, men han havde ikke tænkt sig at møde op med et pige spejder hold mod et væsen han aldrig havde kæmpet mod før, så General Dopian havde ved hjælp fra andre generaler samlet en styrke på 275 soldater, der havde båret våben siden de kunne gå. ver eneste havde en fuld plade rustning på, så man kunne intet se af dem, udover en meget tynd linje, der gik over øjnene, som var til at se ud igennem. de fleste soldater havde store tohånds økser eller sværd, men nogen havde store langbuer med skarpe pile der kunne gå gennem selv klippe sten, hvis det var en stærk skøtte der havde buen i hænderne. General Dopian havde ikke tænkt sig at lade noget gå til tilfældighederne, så han havde taget en kæmpe ballista, som er en krigsmaskine med en armbryst mekanisme, så den kan skyde med flere meter lange pil formet stål, og gør det med knussende kraft. General Dopian havde ikke forstand på kvinder, mad, huslige ting, livet, eller filosofi, men krig og dræbe ting, var han som født til.
General Dopian vendte sig mod de andre generaler, og fik et venligt nik som deres tilladelse til at starte kamp talen til soldaterne. General Dopian gik ud af sit lille opstillede telt, og kiggede nu udover de mange toptrænet elite soldater af forskellige racer, shapeshifters, skyggevæsner, mennesker, orker, elvere af alle slags, Santuines, tolde, og resten af de civiliserret racer. General Dopian følte sig stolt, og glædet sig til at vise sakref det nye drage gulvtæppe som hans krigere havde skaffet til ham. General Dopian ville dog kun angrebe hvis dragen var aggrasiv, han ville ikke udsætte byen for unødig fare.
"Vi er Doomsville Elite!... I soldater kender mig.. jeg er en ork af få ord.
Rygterne i har hørt er sandt. en drage er på vej mod Doomsville!
Men frygt ikke! Den eneste måde den drage kommer indenfor de porte, er som bøffer til vores herres middagbord.
jeg forventer intet af jer... jeg KRÆVER! sejre!
For Sakref, for Doomsville. for ære!!!"
General Dopian tog sit store svær op i en hånd, og råbte det sidste udover soldater samlingen, og hørte soldaternes fuld krops rustninger, og store våben larme som ind i helvede mens nærmest hoppede på stedet, og råbte en krigs brøl tilbage til Generalen.
General Dopian satte sværet ved sin side, og sagde kort "Gør klar!" soldaterne faldt mere ned, og begyndte at gå i deres forskellige formationer, og de så ret imponerene ud, og at tro sådan et gruppe soldater ville dø nogen sinde, om det så var tyve drager, var nærnest umuligt at tro på.
Man hørte en skrækringydende lyd komme over himlen, og hele doomsville bliv stille som var der intet liv overhoved, af den hårde lyd der overtog herredømmet over lyden i flere sekunder, før folk stille og roligt igen begyndte at få mod til at forsætte deres daglig liv. soldaterne stod så toptrænet som de var. helt stille og afventende. og da meget meget meget meget få overhoved så en drage i deres leve tid, så var dette den første gang for alle soldaterne, og vidste ikke helt hvad de skulle forvente.
Man så nu dragen flyve indover himlen, og man så den vente stille i luften udover den store bakke som den lige var kommet til syne fra. man hørte en stor ork sige "Fyr!" den store ballista skyd den gigantiske armbryst pil frem mod dragen, efterfulgt af over 50 langbue pile. det så ud til dragen lod sig ramme af den enorme sværm af skøds, og selvom dragen var langtvæk, så det var svært at vurdere størrelse osv, kunne man se hvordan pile og ballista skud fladt til jorden som var det plastisk legetøj når det ramte dragen, det var ivertfald hvad man se på den afstand.
Dragen lavet igen et brøl, og denne gang kunne man se den faktisk meget lille drage ramme ned i midten af alle soldaterne.
Soldaterne vendte sig mod Tenebrae princep dragen ( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ) den var en stor Tenebrae princep, den var dog stadig ikke meget større end et en halv mennesker i højden, men det gjorde ingen forskel, det var en drage, og med et lille enkelt blæs med vingerne nede på jorden, var soldaterne lidt rundt om den lige ved at vælte, og mange af dem gjorde det faktisk. dens øjne bliv skrigende lys lilla, mens soldaterne prøvede at finde fodfæste igen. dragen så op mod by portens gang bro, hvor mange civile havde valgt af nysgerrig se ned på det hele. dragen brøllede af dem og mange af de civille fik et panisk anfald af skræk, og bagefter et kort brøl, kunne man se den første a de to rækker af soldater, cirka halvdelen af soldaterne, dem som var tættest på dragen, kastede deres hjelme af, og udledte et smerte skrig, da den store rustning bliv glødende varm, og over 100 mænd og kvinder bliv brandt ihjel uden direkte ild, på grund af deres egne rustninger bliv så mega varme at de lyste op i orange. de bagerste bliv ikke ramt af denne kraftige magi, men dem med bare lidt forstand på drager, magi, eller generalt kunne læse ansigts indtryk, at dragen sagtens kunne have givet de sidste den samme skæbne, men havde andre planer med dem.
Soldaterne havde helt mistede håbet, de havde ingen forhåbning om deres egne personlige evner, eller våben kunne dræbe den ting foran dem.
Dragen kiggede sig til siderne, og fik en lille smil agtig trækning i læberne, og råbte "Xtues, do cavian Sakref Morladin!" Dragen slog ikke flere ihjel, men man kunne se hvordan soldaterne var bundet fast til jorden af rødder og andet naturligt havde taget dem alle på få sekunder i deres greb, og de bliv alle holdt fast, dog noget mange af soldaterne at smide hjelmen først i et desperat forsøg på at bedre syn, kunne gøre et eller andet for dem.
"Mina.. Sakref.. Isabella.. Mr Wonder.. Camille.. Hvem end af jer usle skabninger der er her!, eller hvis der er andre kryb der vil tale på deres civilisations vejne!.. lag personen tale med mig nu.. do cavian!"

Det så spændende ud foran byens porte. Folk havde samlet sig. Noget var i optræk. Tristans nysgerrighed var vækket, og den trak ham i retning af byens porte, hvor hans øjne nu beskuede op imod 200-300 krigere i fuld rustning. Hans lysebrune øjne kiggede interesseret på afstand. Han stod lidt hævet over jorden, på en form for bro over jorden sammen med en masse andre civile.
En lang sort hætte og kappe skjulte både hans slidte cowboy bukser og brune sweater, men også hans iøjenfaldende hår.

Han havde selv hørt om en drage der skulle være på vej, og vidste at sådan nogen kunne være rimlig nasty, hvis de var fjentlige. Han kiggede på soldaterne. For tunge. De var for tunge i deres rustninger hvis de skulle smide sig eller løbe. Selv havde han ingen form for rustning på, men derimod kunne sine våben skjult rundt omkring på kroppen.

En mand der så ud til at være anføren trådte frem og talte. han lignede en stor ork, en der kunne slå fra sig og elskede det.
Der var ikke antydningen af et smil på hans skjulte ansigt. Alle de mænd og kvinder der ville ud og kæmpe nu, han vidste mange af dem ville dø her, men det vidste de tilsyneladende ikke.

Ved hans side stod et prægtigt dyr. En stor smuk orange tiger sad roligt ved siden af ham, og kiggede ligeledes ud på soldaterne. Han havde en hånd pladseret på dens nakke. Beroligende.
Da hærføren var færdig med at snakke knurrede den stille, og han viskede lavt tilbage: "Nej jeg kan heller ikke lide det..."
Den slikkede sig om munden og sagde ikke mere. Afventede bare hvad der ville ske.

Endelig kunne et brøl høres. Det gav et sæt i mange af menneskerne omkring ham og nogen børn løb endda væk. Det var nok klogt, men Tristan bevægede sig ikke, og det gjorde tigeren heller ikke.
Dragen kom til syne og ind over murene. landede hårdt imellem soldaterne. Den brølede næsten lige op imod der hvor han stod og flere mennesker skreg panikslagent. Snart var kun en håndfuld tilbage på broen. De fleste stadig af nysgerrighed.
En lille pige stod som frosset ved siden af ham. Små tåre løb ned af hendes kinder. Tristan satte sig ned på hug og viskede hurtigt til pigen med et beroligende smil: "Løb , afsted med dig!" Og gav hende et puf.
Hun løb et stykke bagud, men han kunne se at hun blev så hun stadig kunne se lidt.

Et helvede begyndte. Folk brændte op i deres rustninger og folk skreg af smerte. Det var frygteligt, men Tristan gjorde stadig intet, hvad skulle han gøre - det havde været deres eget valg.
Han løftede blikket da dragen talte og det samme gjorde tigeren. Den nævnte ham? Han kiggede omkring sig. Kunne ikke se nogen af de andre til stede.
Tigeren brummede bekymret, men han rystede bare på hovedet.
"Kom Luck, der bliver kaldt på os.." Mumlede han og svingede sig flydene over broen og landede et stykke bag soldaterne, på benene.
Med rolige skridt gik han imod dragen og stoppede først et par meter fra den.

"Tristan Wonder melder sig som tilstedeværende. Jeg er bange for Sakref ikke kan komme til porten lige nu - hvorfor lægger du ikke en besked? " Smilede han kækt og trak sin hætte af så det orange hår kom til syne.
Luck havde fulgt med ham og stod lydigt ved hans side. Den stirrede stift på dragen.

"Rolig nu.. At tale pænt er en dyd... Hvad træffer jeg æren?" Sagde han koldt. Velvidene at det både var provokerende for dragen og sikkert ikke til hans fordel.. Men den havde lige dræbt omkring 50 personer.. Den skulle ikke forvente andet fra ham.

\\Der er plads til en - to til
Nogen intraseret? \\

Hun havde netop tilbragt en hel dag uden på Valentine gården, sammen med Mira og Eric. De havde hygget sig i stalden med hestene.Camille havde læst og terpet engelsk med den lille pige og dernæst havde de spist en dejlig og hyggelig frokost i det fri. eric havde taget sig godt af dem begge.

Da hun kom hertil var byen på den anden ende og Camille lod Frosty, sin smukke hvide hest skridte langsomt gennem de overfyldte gader, der emmede af ophidset og opstemte folk og væsner. Hun var klædt helt i sort, bukser ,bluse og støvler. kun et bredt sort læderbælte med et sølvspænde og hendes vanlige smykker samt et ny erhvervet halskæde, som hun dog nu havde snoet sirligt om sit håndled, hvorfra krystallen hang og dinglede, havde hun på. Håret var løst, med enkelte halm strå stikkende ud.

Hun trak i hestens tøjler, og lod sig glide stille ned og satte kurs mod et stort egetræ hvis hun lænede sig sig casual op af, stadig med hestens tøjler i sin hånd.
" vi skal liiige se det her Frosty skat" forsøgte hun berolige den noget urolige hest.

Pludselig brød helvede ud .....en forfærdelig sort drage indtog arenaen, eller i dette tilfælde byen nærmest, folk døede som fluer omkring dem og hun kunne kun se på, lamslået. Hendes dolk og heckler, var de eneste våben hun havde på sig, hvad kunne hun stille op ?

Men....
Verden spinnede rundtvdabhendes navn blev kaldt ud....også Tristans,minas og Sakrefs!
* os fra rejse selvskabet, hvad fanden sker der her ? *
Hun vidste hun var nødsaget til at træde frem, selv om hun ikke lige frem havde lyst til det, men måske det kunne forhindre den nedslagtning der fandt sted omkring dem.

Hendes hjerte stoppede...Næsten.
Tristan !
Tristan var her, hun var ikke alene! Hun blev fyldt fra top til tå af stolthed. måden han bar sig på, måden han agerede på. Altid modig , aldrig selvisk.

Hun bandt sin hest til træet, og med rolige skridt bagav hun sig op mod Tristan....
Hun bekæmpede sin egen nervøsitet på vej derop, og tænkte at når hun kunne klare den, kunne hun sikkert også klare en drage. Yeah, tro på det Camille!

Hun stillede sig en meter bag ved Tristan og hviskede " Hey T....slapper du aldrig af ,skat ?" og tænkte at en yderliger præsentation af sig selv var unødvendig, dragen måtte vide hvem hun var , ikke ?

\en til er velkommen\

hidalgo kom løbende i retningen af hvad dragen fløj. han var heldig i at den ikke havde set ham da han kom gående imod porten. han kom langsomt til byen med et smil på læben over at kæmpe mod en drage.

han så mange mange mænd i fuld plade foran sig, han var forbløffet, men endnu mere over at se hvor lille dragen var.
med et spændte han mod dragen, han havde aldrig været så ophidset som nu.
"gem lidt til mig" råbte han så højt han kan med et kækt og stolt smil om læben.

han stilte sig lige hved siden af tristan og indåndede lidt hans lugt.
"du regnet da ikke med du sku havde alt det sjove" sagde han kækt og vendte så straks hovedt mod den lille drage.

han tog et lille skridt mod dragen og stirret den ind i øjnene, uden frygt også selvom han var klar over at han var ingen modstand mod den.
han tog stille en ligther g en smøg frem, og tændte den stille og roligt.
han tog straks et sug, og lagde den mellem to fingre.
"sig mig hvad laver du her" sagde han som om han kunne forstå den selvom det eneste der kom fra den var en voldsom knurren og brølen så hidalgos hår rejste sig hele vejen ned af ryggen.

\\Svar vil komme inden aftens ende
Men svar i andre emner, eller gå iseng, for har en høftig skype samtale, så svare nok omkring 00.00
Beklager det langsomme svare.
- Npc brugeren
\

Dragen så nu på de tre små musketerer. den fik endnu en trakning i dens store mundvig, og rejste sig truende op på bagbenene i nogen korte øjeblikke, hvorefter den faldt ned på alle fire igen, og begyndte at tale med en ilde lugtende ånde, og en gruopvækkende stemme "Mr Wonder, Afodomina Thefi" dens holdt en pause, og så på tristan om den forventede ikke forstod en papand af dens modersprog. "Mr Wonder, Thefi har omtalt Mr Wonder. en tunge der skære gennem vilje, som svær gennem græs.. Jeg selv er ikke skuffet".
Dragen kiggede på Camille og nikkede dens store hoved i respekt med et glimt fra de nu igen gule øjne. "En ære frøken St.Clair, og det er en fornøjelse af vide der ikke sover dårligt det næste stykke tid" dragen kiggede ned på Camilles håndled, og kiggede så over på det uventede kryb, med et vredt blik ""så ussel og respektløs som en rotte. kig dig omkring, se dine artfællers ansigter før lyset forsvinder, som mit svar på din uforskammet tone"
dragen kiggede hidalgo dybt i øjnene, og man kunne langsomt høre lyde fra halvdelen af de overlevende soldater, de fik planter stukket ned i deres hals, og man kunne se hvordan planterne pressede alle organer og knogler i dem til noget der lignede katoffelmos i dens masse, men det lignet ligepræsis hvad det var, samme presset organer. nogen af soldaterne gik der hul på ved benene, og massen flyd ud af dem, mens der var nogen der ikke gik i stykker, og fik lov at beholde deres sidste stolhed ved at dø med skaden indenvendi og ikke til offentligt skue. ingen af dem udover dragen kunne bevæge sig før det var slut, heller ikke Tristan, Lusk, Camille, eller Hidalgo.
Dragen kiggede mod Camille lige bagefter "Jeres art.. " dragen så ud til at pluselig holde sin kæft, og pluselig landet en anden drage, denne drage var hvid med nogen grønne gennnem borende øjne, hun hed Thefi. Thefi landet bagved Camille som var den bagerste, og lagde kærtegnede sit hoved kort på Camilles skuldre, og trak så skuldrene/forbenene op, så hun så større ud, og kiggede den sorte drage.
Den sorte drage lagde sit hoved på skrå, og fik en lumsk trækning i læben, og sagde til Thefi "Thefi, en sjælden ære. en jeg vil holde tæt ved brystet. Thefi kender vel alvorligheden i situationen, og kommer for at støtte min sag?"
Thefi nikkede med hoved, men trak ikke skuldrene ned, og svaret "Jeg er enig med Shywtyx, og jeg kan garantere Mr Wonders fulde forståelse i betydningen af sammenarbjede, for at undgå unødvendig nedslagtning af doomsville city"
Thefi kiggede på Camille med et blik der sagde hun ikke stolet på tristan kunne tage denne diplomatiske situation selv. slet ikke en af denne alvor, som ting var lige nu.
Shywtyx kiggede på hidalgo "hvad syntes dit hoved er chancen for mararidt hos 50% af din verdens befolkning?"
Shywtyx lagde lidt op til hvad snakken skulle handle om.

\Thefi er en Servus Caelo ( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] \

En ny før kom styrtende til. Han fik øjenkontakt med ham et øjeblik og kom til at smile af hans kommentar. "Jo, jeg regnede faktisk med at få hele morskaben selv." Svarede han kækt.
En stemme bag ham fik ham til at vende sig rundt. Hans hjerte hoppede et slag over og han hostede en enkelt gang. Han blev altid så glad for at se hende - og dog var det ikke den eneste følelse hun fik frem lige for tiden, men han ville ikke vise det.
"Camille... Du ved ... Evil never sleeps... " Svarede han og blinkede til hende.

Der var noget underligt ved dragen. Før havde den råbt af dem at de var kryb... Men nu virkede den næsten hengivende og meget høflig. ET øjeblik havde den virket faretruende, men nu virkede den venlig?
"Tsk.. Jeg takker og bukker" Svarede han med et smil og gjorde et lille buk.
Dragen vente opmærksomheden imod Camille og det samme gjorde Tristan. Han stivnede da den sagde noget med søvn og begyndte at gennemsøge hende med blikket for en hvis halskæde.. Han skulle have fat i den. Nu. Eller senere. For en hver pris. Ikke at han ville sige det højt og slet ikke nu.

Noget frygteligt begyndte at ske. Rundt om dem døde folk som fluer... Mast indefra... Han fik en smule kvalme, men det eneste han kunne viske var.. "Stop det da.." Selvom dragen nok intet hørte.

En anden drage landede nu og en gnist lyste op i Tristans øjne. "Thefi!" Udbrød han, men inden han kunne sige mere havde han åbenbart - ifølge Thefi - sagt god for et eller andet.
"Vent liiige et sekund... Hvad garantere du min forståelse for Thefi?" Sagde han op imod dragen med en lidt dømmende mine. Han brød sig ikke om at nogen tog hans beslutninger, men noget andet gik ham mere på... Hvad skulle hans tilkendegivelse gøre godt for?

Tristan kiggede på den anden fyr igen. Han var ved at gøre det hele slemt for sig selv og andre, nogen burde gøre noget.

"Jeg undskylder min uforskammethed ærede Shywtyx, men må jeg bede Shywtyx tilgive min vens uforskammede adfærd og lade ham slippe for nu?" Spurgte Tristan i hans bedste tone og lagde en hånd på Hidalgos skulder.

Hun nikkede til Tristan, og skyggen af et lille smil legede om hendes læber, imens hun gav signal om at hun fangede hans svar, og at hun var klar...klar hvis det kom til kamp.
Endnu en fyr havde joinet dem, og han var lige en smule for skarp til det tempo som dragerne yndede at have.Nu havde hun efterhånden mødt et par stykker...nogle mere venlige end andre, men hun vidste at man helst skulle undlade at provokerer dem, ikke at hun selv var skide vellykket til det. de kunne være så stride.
Men da den talte, gjore den hende næsten mundlam.Hvad kendte den til hendes palgede nætter hvor ondsindet drømme huntede hende? Kendte den til krystallen om hendes åndled.? Men mere presserende, hvad fablede den dog om med Tristan, hvad ønskede den af ham? Men inden hun kunne finde ud af at sende sine spørgsmål afsted, begyndte en ren tortur af krigerne og hvor de andre stod stille, skreg hun tilgengæl om at stoppe det eller....( hendes kniv landede pludselig i hendes hånd og havde det forsat et minut længere, havde den siddet i dragens ene øje), istedet stod hun nu og kæmpede efter luft, på samme tid som Thefi ankom og blidt lagde sit hoved på hendes skulder.
" hey girlie" hviskede hun og strøg den over de hvide skæl mellem dens øre.
Da hun igen havde fået kontrol , fulgte hun Hidalgo og Tristan forsøge at kommunikerer med dragen igen....efter at Thefi også havde lovet at Tristan ville sammenarbejde.Camille fik et bekymret udtryk, hvad var de ved at føre ham i position til? Hvis de ville sende ham ud på en eller anden skod mission, blev det over hendes lig, eller ed hende ved hans side, det var deres valg.

han smilte lumsk og rystet på hovedt.
"respektløs... det kommer fra en der spiller med musklerne" sagde han hurtigt og grinte hånligt af ham. han vendte blikket stille mod camille og et lille hurtigt blink med det ene øje kom frem. han vendte blikket mod alle dem der vred sig i smerte. smilet var forsvundet, alle minderne kom frem, og en lille tåre kom frem på hans kind.
hans ansigt bliv stram af vrede og had.
"stop med at leg med os" sagde han vredt og begyndte at knurrer. ligeglad med om han kunne vinde eller ej. lysten til at angribe var vokset.

han vendte straks med et chok hovedet mod den anden drage der var kommet og stirrede med forbløffelse.
"shit" kom ham med og vidste straks at det nok ville være en kamp man ikke ville ku vinde.

han slog tristans hånd væk og stirrede bare på ham.
"kan forsvare mig selv tak" sagde han og vendte hovedet mod tristan.

Shywtyx så ud til at blive imponeret af Tristan, og nikkede med sit store hoved. "Mr Wonder har reddet de overlevende kakerlakker" de få soldater der var tilbage, omkring 40 stykker fik planterne stille og roligt fjernet, og selvom man skulle tro de ville løbe, så samlet de sig i en formation rundt om drage, og havde et stramt greb på deres våben, og så ud til at ville hjælpe Tristan, hvis det bliv til kamp, men indtil videre var de bare passivt rundt om dem alle sammen i en firkant formation.
Shywtyx gav ikke soldaterne et blik, men undersøgte Camilles øjne, og Shywtyx virkede meget koncenteret, men det stoppede så, og Shywtyx sagde "St.Clair.. Clairiána.. Deres mor ville være stolt. at have set de tre døres nøgle holder er en forfærdelig gave, men ære der ikke kan nægtes for at være andet end unik."
Shywtyx kiggede på Thefi, man kunne sagtens se det var Shywtyx der styret showet lige nu, og at Thefi på ingen måde havde lyst til at skulle tage denne snak, men Thefi vidste også der ingen vej var rundt om, for hvad der var sket, var sket, og selvom det ikke var hendes måde at håndtere problemer på, og syntes det var forkert, så hun ingen vej rundt om denne gang.
Shywtyx kiggede ned på Trisatan, og snakkede "Mr Wonder er blevet valgt som denne civilsations respentant. Mr Wonder kan nægte denne ære der er tildelt Mr Wonder. dog vil det medføre alle racer der kan kalde sig selv civiliseret i jeres tanke gang, vil blive knust under vægten af dragernes vrede, og ver eneste sjæl der nogensinde har sat en fod indenfor jeres byer vil få sit usle liv gjort til en ende. og mindet om jer vil gå i forglemmelsen. Beklager den skarpe tone Mr Wonder.. men hvis jeg ikke føler denne civilsation tager dragernes fællesskab alvorligt, vil det tros etik ende med en ting.. total udslettelse af et samfund.. vores eller jeres.. nu det er komme på bordet. er Mr Wonder klar til at tale på vejne af den sakref der ikke kan komme til porten? eller skal fjentlighederne forsætte"
Thefi rettede blikket op, og sagde hurtigt "Shywtyx mindes om..." Shywtyx afbrød Thefi med en skarp tone "Thefi! .." Shywtyx bliv mere rolig i tonefaldet "Mr Wonder, kan tale for Mr Wonder selv"

Tristan fjernede sin hånd fra Hidalgo, men sendte ham et skarpt blik. "Selv de stærkeste kan have brug for en hjælpende hånd... Eller en skarp tunge" Sagde han bare og lod fyren surmule hvis han ville det. Bare han nu ikke ville til at begynde at angribe nogen af dragerne... Så ville det går galt.

"Jeg takker Shywtyx.. Du vil ikke fortryde at spare deres liv." Smilede han kækt og vendte sig rundt imod soldaterne. "Dem af jer som er bange eller har en familie de skal hjem til kan smutte nu, de andre gør intet imod hvad jeg siger, medmindre i vil ende som toast!" Råbte han til dem og var sikker på alle havde hørt det. Han kunne have svoret at se et utilfredst blik i orkeranførerens ansigt da mændene lystrede og blev stående hvor de var.

Han kiggede over på Camille. Forstod ikke helt hvad dragen sagde til hende. Hvad havde hun set? Og hvorfor snakkede den om hendes mor? Som om den kendte hende...
Mere nåede han ikke at overveje det inden Shywtyx var begyndt at forklare ham spillereglerne.
"Jeg er hvad?" Han sank en klump, det lød som noget fornemt med meget ansvar, men han kunne jo ikke takke nej? Ikke at han ville det... Æren var der også.
"Det lyder som om der er fundet den helt rigtige person til jobbet.. " Smilede han lidt flabet. "Med alt respekt for drageracen, hvor mange racer repræsentere jeg her?" Han kiggede op på Thefi. Den drage han kendte og var tryg ved, hun måtte kende svaret.

"Jeg kan ikke tale på vegne af Sakref Morladin uden hans tilstedeværelse.. Jeg skulle nødig gøre nogen mopsede, men jeg kan tage en besked til ham.." Afsluttede han og kiggede rundt - hvorfor var Sakref her egentlig ikke når hans by blev besøgt af intet mindre end to drager.

Camille måtte skjule et lille smil da Hidalgo blinkede til hende.Det var jo vældigt....fornøjeligt, og han kunne jo ikke vide at hendes back up altid ville gå til Tristan, uanset hvad. men hun lod det til drengene selv at redde trådene ud, bare de ikke tog sig for længe om det.Drager var ikke kendt for deres milde tålmodige sind, not by a long shot.
Shywtyx besluttede sig for at spenderer en del blikke på Camille, og det var for at være helt ærlig ikke særligt fedt.Og slet ikke da den talte....hvordan kunne den dog kende alle hendes drømme, den vidste hvad hun i drømme havde set og følt og hvilke valg hun skulle træffe. Hun gned sig om sit lille håndled,hvor krystallen hang og ville ikke sige dragen imod, da den talte om hendes moder og det at hun havde været ved de tre døre, Camille.Det lød som et kompliment, selv om det ikke føltes sådan, men hvorfor anfægte det. Hun var helt sikker på det omhandlede det treide øje, som Mina skulle have åbnet for, ved at give Camille en særlig gift at drikke.

Hun nikkede bare til dragen, og lydløst bevægede hun sig op, så hun nu stod imellem Hidalgo og Tristan( efter de havde talt færdig) , hvis Hidalgo blev for urolig, ville hun aflede ham.

\\Kan der forventes svar fra Hidalgo?\\

//ja sorry har bare haft travlt//

han kigget ligeglad på tristan, og også lidt sorgmodigt hvis man lagde mærke til hans øjne men det ændret sig få sekunder efter tristan havde snakket færdigt.
"det beviser hvor godtroende jeres folk kan være, med mindre du kan garanter noget for mig" sagde han stille og vendte blikket mod dragen med et smil.

"jeg er ligeglad med livene... dræm dem, spar dem gør ingen forskel dog har jeg et spørgsmål til dig" sagde han og stod nu på tær for at se lidt nærmer på hans øjne.

han fnøste over at tristan fik alt den pladder. efter hidalgos mening var alle unike, alle kunne gøre noget andre ikke kunne.
dog lyttet han stille og holdt mund, selvom han virkelig havde lyst til at spytte både tristan og dragen i ansigtet.

han vendte hovedt og stod nu normalt da han hørte skridt bag ham og så at camille stod hved deres side. et skævt smil var om hans læber, som man ville ku se hvis man så godt efter bag hans hår der dækket lidt af hans ansigt.

Shywtyx kiggede på Tristan, og var blevet ret imponeret over ham.. igen, og sagde "Mr Wonder, Thefi har udvist visdom, i at vælge Mr Wonder til at tage under sine vinger, og Mr Wonder har udvist god dømmekraft i at tage Thefi ved halsen." Shywtyx kiggede på Camille og sagde "Frøken Camille, deres artsfæller er skabninger af stor forpligtighed, og en snak med en af deres slags, er en sjælden fornøjelse. håber de vil lede sværet til at ramme ordenligt"

Shywtyx kiggede på Hidalgo og sagde "Hidalgo.. deres navn er omtalt med god pligt og tone, dog er det nævnt i foragt og og svig til deres umodenhed tros deres alder, og nu hvor deres handlinger er vist frem under solen, må jeg selv indrømme negativitet skal bruges i deres sammenhæng. men for engangs skyld, vis respekt for dine bedre som Mr Wonder. Men hvad var dit spørgsmål?" Shywtyx skulle til at sige mere, da Thefi sagde noget på drage sprog "Dolix samponeta, álla Shywtyx undi Hidalgo" Shywtyx lukkede munden, og kiggedet på Thefi i et utilfreds blik, og rettede så blikket mod Tristan igen. "Mr Wonder skal nu vide hvorfor Thefi og jeg selv er her. noget er galt i Sympani. eller drømmeverden sagt i deres tunge sporg. drager. skygge drager, en hel art er gået ude af kontrol, deres pligter glemt, deres formål forladt, deres hiraki smidt af helvedes til. dette er aldrig sket før Mr Wonder. dette vedrøre normalt ikke jer, og jeres skyld ville man ikke normalt kunne kalde det. dog er det kommet os for øre en magisk sten er taget fra sit skjule sted, og ved hjælp af dens kræfter, og sort magi er det blevet muligt for hvem end der besidder den, at kunne skabe forstyrelser i skyggedragerns sind, og grad vist dag for dag, bliver bedre og bedre til at kontrollere dem. vi ved dette væsen er fra jeres civilisation, problemet er dette individ er beskyttede af vores ærekodex, da vi som drager ikke må skade eller dræbe nogen der er indenfor jeres byer. det bliv for længe siden vedtaget, og det eneste vi kan ifølge loven, er enten en total udslettelse af doomsville, eller sende nogen ind for at fjerne truslen uden at vi drager har givet nogen hjælpe midler udover information. forstår Mr Wonder problemet, eller er det mørkt som natten for Mr Wonder?"

Tristan kiggede forarget på Hidalgo. Han havde synes fyren var nice nok til at starte med, men nu? Han satte de mennesker han selv lige havde reddet komplet over styr på grund af sin egen egoisme..
"Egoistiske snotvalp..." Mumlede han velvidene at Hidalgo sikkert var meget ældre end han selv.
"Disse mennesker er ikke et hak ringere end dig selv eller mig. Faktisk vil jeg næsten sige at de har udvidst mod nok bare på de sidste 10 minutter til at gøre op for alt det jeg har hørt dig sige ind til videre... Tænk dog ud over de rammer du sidder fast i..." Sagde han lidt støt til Hidalgo, men ville ikke skændes og lyttede istedet til dragen der talte foran ham. Han var rimlig sikker på at han forstod meningen og hentydningen, men han ville lige være sikker.

Han kiggede op ved et bekendt ord. "Dolix... " Han slog blikket hen på Thefi med et spørgene blik..

"Så altså... Skyggedragerne i jeres verden er gået amok efter at nogen fra vores verden har bestjålet en sten.. Thefi og Shywtyx kan ikke gøre noget på grund af et æreskodex... Så det er vel min opgave at finde denne person og give ham eller hende en røvfuld?" Tristan kom næsten til at smile da han slog sine ene næve ind i sin anden håndflade med et klask. Det skulle nok blive interessant.

Både Hidalgo og resten af de tilstedeværende kunne prise sig lykkelige over at Camille ikke havde opfanget al Hidalgos snak.Hun havde sikkert været over ham og krævet en forklaring og dernæst en undskyldning for hans hårde....og helt ved siden af ord.
Ingen liv var værdiløse.Alle burde beskyttes, efter hendes mening .
Hun hørte dog kun det sidste Tristan svarede ham, og kiggede undrende på Hidalgo, hvad havde han dog sagt siden Tristan, sikkert med fuld ret , havde sat ham på plads?

Hun puffede til ham , blidt og håbede han ville vide det betød ' Hidalgo , Please stop' .
Men mere nåede hun ikke da dragen nu talte...
Camille havde ikke helt forstået ....ikke andet end den synes at vide besked om det feblod der løb i hendes åre, og at dragerne også opførte sig som om de kendte hendes mor?
Hvilke sværd hun skulle hjælpe med at styre? Hun anede ikke hvad det gik ud på, men hun formoede det var Tristan hun skulle hjælpe- og udover dette ville hun gerne have spottet rettet væk fra hende, Så hun skyndte sig at sige " ja ja...naturligvis " og lave et respektfuldt lille knejs.

Herefter....blev hun bleg.Meget.
En ....en stjålen sten, en herfra havde taget og og var nu den direkte årsag til der var ged i den- og ubalance, hos dragerne.
Hun hørte Tristans kampklare svar og hun trådte automatisk et skridt nærmere Hidalgo.
Det...det kunne da ikke være hende? Den krystal hun havde FÅET og ikke stjålet , i hendes drøm.
Ja...en underlig drøm, eller hvad det var...men kæden havde fulgt hende med ud af drømmen.Og nu var den om hendes håndled.Hun trak ned i stoffet,så den ikke lige var at skue.
Men...det kunne ikke være den?! Det måtte ikke være den.Og hvis det var, så var det sku rimelig meget bad luck, og Tristan ville få kamp .....for hun ville ikke...hun kunne ikke afleverer den.
Den var det eneste der holdt hende sikker og i live.Det havde de gjort meget klar for hende.

Hun havde det meget underligt i sin krop og sit hoved.
Og der var ikke meget tid til at tænke , hvis Tristan opdagede hun havde den , ville han...forsøge....at få den fra hende.Forsøge! * pis*

" hvordan ser stenen ud? Og kunne den måske været blevet....ligesom...foræret væk...ved en fejl ? Måske?" Forsøgte hun at finde ud af.

han kigget irriteret på tristan.
"hvis du vil slårs tristan så lad vær med at nævne nogen folk som du ville dø for" sagde hidalgo flabbet.

"fint camille, jeg holder kæft" sagde han og hans ansigt udtryk var forandret, hans flabbet dumme atityde var væk og nu var hans åbne sjæl nærmest fremme. "glem mit spørgsmål, men tristan hvis du stærk tvivler jeg på du stærk nok" sagde han og vendte hovedet mod Camille, hun mindet ham mere og mere om Alke. han lod dog mærke til hun gik tætter på ham og skjulte noget men hvad vidste han ikke og ville næppe sige det.

"det der du lige sagde hvad betyder det, hved du sagde mit navn nemlig" sagde han og vendte hovedet mod Thefi. hans ansigt var nu blevet fuldstændig alvorligt, og der var intet tegn på hans barnlige side.

Thefi kiggede skiftevis på Hidalgo og Tristan, og svaret første Hidalgo. "Respektløse hvalp." Thefi sagde det i et utilfreds tonefald, og kigget mod Tristan, og svaret ham med øjnene i et blik der sagde ´intet godt at få uddybet her´. Thefi kiggede mod Shywtyx og sagde før Shywtyx kunne svare Tristan på det han sagde om selve opgaven, men kiggede Shywtyx i øjnene, "Mr Wonder har forstået problem stillingen til fulde" hun kigget ned på Tristan og forsatte "stenens ejer, bliver nød til at have den på sig, eller overføre dens kraft til et fysisk objekt, med følelses messig værdi, for der er i familie med personen der ejer stenen, for at kunne gå rundt uden den konstant. hvis stenen er på personen, vil denne sten tage farve efter personens personlighed. forstår Mr Wonder dette?"

Shywtyx kiggede på Camille bagefter og svaret hende på det hun spurgte om "Stenen bliver ikke givet. den er en del af drømme verden, og kan kun gøres fysisk, hvis taget i en drøm" Shywtyx kiggede efter Camilles blik, og prøvede at fange det, og kiggede meget beslutsomt på hende, og forsatte kort "Chancen for at den bliv givet, er der simpelthen ikke" Shywtyx vidste vist godt, hvad Camille havde i tankerne, og han var vist tilhænger af Camille beholdte den hvide sten. Shywtyx kiggede på Hidalgo og sagde "Liv er vigtigt. livet derimod, er ligegyldigt"

Han sendte Hidalgo et enkelt blik og kiggede så væk.
"Jeg vil ikke slås og jeg har ikke nævnt dig at jeg vil dø for nogen" Svarede han bare. Der var kun én person han gladeligt havde taget en kugle for.. Ikke at hun var den eneste han ville dø for. Han var en nobel person. Hun var bare den eneste han ville gøre det for med et smil på læben.

Nu begyndte det at bliveindviklet.. Den skulle enten være på personen som havde taget den, eller også skulle dens kraft være sat over i et fyssik objekt som betød noget for personen?
"Okay så en person med gode intentioner og personlighed ville have en lys sten, imens en dyster person ville have en mørk sten? "

Han opfangede at Camille trådte et skridt væk, men tog sig ikke helt af det ´, det kunne være en tilfældighed...

Camille tænkte om det så betød hun havde en meget kedelig og uinteressant person, da hendes krystal om håndledet var....gennemsigtig.Altsår ...kiggede man på den i sollys, reflekterede den alle regnbuens farver smukt, men ellers virkede den mest gennemsigtig. Hun fik et eftertænksomt udtryk. hun var ved at være overbevist om at det var den sten , hun havde med sig ud fra drømmen som de talte om.
Det var som om den pludselig blev tungere om håndledet på hende, trak det nedad.
Hvorfor var det lige Tristan de satte på den opgave?
Hun måtte stille det sidste spørgsmål" og hvis i ikke finder denne sten, hvad sker der så? Og hvilke egenskaber rummer den? " det var lige før hun var kommet til at sige' hvad kan jeg bruge den til.' men ...hun fik rettet sin tale,så ingen kunne høre noget.
Hun sendte Hidalgo et taknemmeligt blik. det var dejligt at han fangede hendes lille diskrete signal.Hun smilede til ham.
Og Så derefter igen på dragerne og tilsidst på Tristan, også han fik et varmt smil...måske en smule nervøst, men det var ikke sikkert han ville opdage det, med al virvaret omkring dem.

han ignorede thefi og kigget på Tristan.
"nej så bland alle de andre ude om det her, men fair nok jeg hjælper dig med den sten" sagde han og uden at vente på svar kigget han på shywtyx
"hvilken vej" sagde han og kunne ikke vente med at komme igang.

han kigget ned på camille og smilte, dog følte han sig usikker, noget der kom sjældent, han kunne ikke huske hvornår han sidst havde følt såden.
han lod dog være med at gøre noget og kigget på på hende, med håret lidt ned i øjne. han vendte hovedet atter igen mod shywtyx "hvad kan man bruge stenene til" spurgte han og tænkte på alka og håbet man kunne genoplive folk, dog var det nok ikke det man kunne bruge dem til.

shywtyx kiggede både på Hidalgo og Camille på skift, og havde vist fået lidt mere respekt for Hidalgo.. eller også havde han slet ikke, men bare mindre imod ham.. eller måske skjulte han det bare. men udanset hvad sagde først til Hidalgo, efter han havde set op på Thefi, for at være sikker på han havde ordet denne gang. hvem der var ´bossen´ af de to drager var måske lidt svært at se, men hvis man tænkte sig godt om, kunne man måske regne det ud. "Hidalgo, Der er kun en sten" shywtyx stoppede med at snakkede til Hidalgo, og kiggede over mod Camille istedetfor, deres spørgmål var jo de samme, bare med andre ord, og shywtyx ville hellere svare Camille end hvalpen. "Frøken St.Clair, hvis stenen forbliver gemt væk i mørket, har drage rcen intet andet valg, end at vende hver et blad, sten, træ. nedbrænde hver en by. hjerteløst fjerne alt liv der har den mindste chance for at have den i sin besiddelse, medmindre ejeren har en eller flere drager, som ikke er skygge drager, som kan sige god for stenen bliver overladt til sin nye vogter, dog kommer der ansvar med sådan en title, jeg tvivler stenen bliv stjålet for at blive andet end misbrugt af en svag sjæl" shywtyx kiggede over på Hidalgo, og fortalte om stenes evner. "Stenen giver officielt ubetinget magt over skyggedragerne. og alt hvad der ligger af fordele i overlegen kontrol af en af verdens mægtigste væsner.. problemet i stenen for jer svag sindet dyr, er at ingen kan kontrollere sten, og derved ikke trække nogen kræfter fra den. det eneste der vil ske, er at skygger dragernes sind, vil blive forvirret, og deres handlinger vil blive overladt til kaos, og jo længere tid dette sker, jo større og større handlinger begynder de at fortage sig. og på sidste stadie, vil i ikke længere vide om i vågne eller i drømmeland, om de handlinger du gør, ren faktisk er dine egne, eller det blot er en skyggedrage der skaber et falsk tanke for dig. virkelighed og maridt vil glide ud i et, og hvert væsen vil leve i deres egen lille verden største delen af tiden, da skyggevæsen kan skabe og ændre på alt i drømmeverden, og ingen eller intet kan modsætte sig dem i en drøm, og når de begynder at få vågne væsner til at drømme, kan man ikke vide om dem man taler med er virkelige eller ej.. men efter en skyggedrages tankegang, så møder man nok aldrig mere en anden levende sjæl.
Hvis personen har stenen på sig, vil man dog få nogen små evner, som man kan ikke sove, man kan få andre til at sove, hvis man ved hvordan, man kan gøre skyggedrager ´fysiske´ så man kan tale med dem, dog vil den kun se fysisk ud, men den kan intet røre eller skade.
Men skyggedragerne kan ikke lide at nogen har stenen, for hvem kan lide at kaos reagere sit sind? de vil jage personen, og når personen mister stenen, vil de rive personen ind i den mørkeste og grufulde del af drømmeland, hvor de bestemmer dine følelser, dine smerter, din ydmygelse. der findes et loft for jeres smerte i den virkelige verden, men i drømmeland, er der kun de regler som skyggedragerne vælger.
dog stopper kaoset, hvis stenens ejer, bliver til en ny vogter, men den gamle trækker stadig vejret, og ønsker sin sten tilbage, for selvom en vogter ikke må bruge stenen, vil de dog få viden om hvordan man bruger den, og de vil lære at bruge stenen uden at skade hverken skyggedragerne, eller verden. men det med at kontrollere skyggedragerne, vil de aldrig lære... også den fordel skyggedragerne ikke hader vogteren, det generelt en fordel.
Men at skabe en ny vogter er udelukket, personen der har stjålet stenen skal stå til regnskab. vi drager kender aldrede personens identitet, men af gode grunde, er det noget Mr Wonder, selv skal finde ud af. sådan er det besluttede."
Thefi kiggede på Tristan, og sagde "Farven er ikke simpel som mørk og lys. men man er ikke itvivl når man ser den"