Oh, you? ~ Amara

Det var ikke lang tid siden Chester havde ladet hende komme ud fra hjemmet, efter omvendelsen fra menneske til vampyr. Det havde været en ny omvendelse. Et nyt liv begyndte, nu kunne hun endelig skubbet livet væk som Tamara og endelig tag ordenligt fat i det som Elly. Elly som var et navn til ære for hendes fader.
Hun havde kort set Liam og hendes moderen siden den dag Audrey havde hjulpet hende fri. Man kunne tydeligt se hvor skræmt og ikke mindst overrasket de var over at se den person de engang havde haft som deres tjeneste pige, nu egentlig var blevet et monster.
Liam var nået at flygte inden hun havde fået fat i ham. Moderen havde ikke været på bene i mere end to sekunder, efter hendes irriterende kommentar, om hun havde fundet et mand der også mente hun hørte til i et køkken.
Det havde været en lettelse at dræbe den ene person der havde fået hende til at hade sig selv.
Audrey havde været en kæmpe hjælp igennem det lange stykke tid. Kærligheden var vokset imellem dem og de var officielt flyttet sammen i skoven, i Ashen Wood. Hun havde fået fortalt hvordan Audreys søster Josette også kaldet Jo i virkeligheden egentlig havde 'dræbt' hende, men Audrey havde alligevel formodet at overleve.
Der havde været en konfrontation overfor Josette under ballet i Dragon Peak. Selvom Tamara udmærket godt kendte til reglen om ikke at fortælle at Audrey var levende, havde hun alligevel konfronteret hende. Josette ville ingen beviser have for noget.
Hun rystede alle de negative tanker væk og vendte sig imod folkemængden. Der var racer fra alle sider af. Vampyre ligeså vel som mennesker.
Det var tiden til at opleve noget nyt. Tamara havde bestemt sig for at denne dag skulle gå ud på at anskaffe sig noget nyt tøj. Noget nyt tøj som Elly. Hun kunne ikke længere befinde sig i det samme tøj som Tamara var kendt som, selvom det kun var få folk der kendte til det sande navn.
Audrey skulle selvfølgelig også have en gave og måske et visit inden dagen gik tilbage til Chesters hjem.
Blikket flakkede rundt til de forskellige boder, inden hendes blik ramte en. Det havde alligevel været en god ide at gøre dette. Måske ville hun oven i købet møde en hun gerne ville se noget til.

Tamara havde kigget på et par stykker tøj, før hendes blik ramte en enkel hvid kjole. Den ville passe perfekt til Audreys bløde hud.
Tanken om Audrey strejfede hende hurtigt. Det var alligevel et par dage siden hun havde set noget til den person der stod hende nærmest lige nu. Den ene person der kunne gøre en dag meget bedre, blot ved at kunne se på hende.
Hun smilede kort for sig selv, da en halskæde med et hjerte opfangede hendes opmærksomhed. Hun købte den hurtigt sammen med kjolen, inden hun bevægede sig videre imod den næste bod med noget nyt tøj.
Det tog hende ikke lang tid før hun havde fundet en masse tøj hun fandt interessant og havde lagt penge ud for.
Hendes opmærksomhed vendte sig dog imod jorden, da et skub bagfra berørte hende. Hvad skete der? Var der virkeligt så mange mennesker at der ikke var plads til alle, eller var det blot et uheld fra en anden person af? Hun tabte posen fyldt med tøjet i. Det havde været dyrt tøj i. Hun rejste sig hurtigt op på begge ben og observeret alle sine sider, inden hun rettet blikket imod jorden, hvor hendes tøj altså burde have været. Hvem havde taget det? Blikket flakkede alle vegne, ind til en person fangede hendes opmærksomhed. Samme pose som den hun selv præcis havde haft for få sekunder siden, den havde hun nu.
Bene bevægede sig hurtigt imod hende, indtil hun stoppede op ved en blindgyde med kvinden foran sig.
'' What are you doing? What did i do to you? '' Tamara var ikke blot vred, men skuffet over pigebarnet. Ønskede hun sig penge, eller manglede hun det kunne hun havde spurgt om det. '' You need money? Ask for it, don't take people stuff. '' Tamara bevægede sig med hastige skridt helt tæt på hende og hev sin pose ud af hånden på pigebarnet. '' What is wrong with you? '' Tamara satte posen fra sig ved sin side, men holdte blikket på Amara, indtil hun besvarede spørgsmålende.

Tamaras blik var fast lagt på pigen Amara. Selvom hun intet kendte til selve pigen, kendte hun selv til det med at måtte gøre hvad man skulle for at overleve. Hun havde trods alt selv levet i en familie, hvor hun til sidst måtte lade sig selv ansættes af et skyggevæsen for at overleve i blandt dem. For at kunne eksistere senere måtte hun betale for alle sine ting, det var det der gjorde hun den i dag havde mulighed for at gøre noget ud af sig selv.
'' I care. I have been in your place. I had no money, I had no real home. I understand you at all points.
If you need a home, I offer mine.  You can live with me and my girlfriend. '' Sagde hun virkeligt at Audrey var hendes kæreste? Ja, for det var præcis sådan de virkede. Selvom ingen af dem var gode til forhold, eller var Tamara i virkeligheden det? Hun havde aldrig været i et forhold før, så hun kendte ikke til alle de grundlæggende regler for hvad man måtte og hvad man ikke måtte.
Hendes blik rettede sig dog imod Amara igen. '' I didn't say there was something wrong with the one you are, but your acts have consequences. You can't just take people's food, money or clothes. You have to do something for it. Not steal it. '' Tamara forsøgte desperat at forklarer pigen hvordan verden virkeligt hang sammen. '' I know they word. But thats not how it is. '' Tamara forsøgte desperat at gøre alt for at få hende til at forstå det. At forklarer en person der havde levet sådan hele livet var en svær ting. Det var som at forklarer det dyr, det skulle være vegeaner. At det ikke længere havde mulighed for at spise det, dyret altid havde spist.
'' Come with me.. We gonna buy you some nice stuff. '' Tamara tog blidt fat i Amara hånd, uden at hive hende med begyndte hun at traske imod boderne med tøjet igen. Forhåbentligt ville hun følge med og tage imod tingene.
Måske burde de også senere finde sig noget mad at spise? Tamara havde i hvert til fald penge nok til at kunne betale for dem begge to.

Tamara lyttede til alt pigen fortalte. Både at hun hverken kunne lave mad eller gøre rent. Tamara havde selvlært sig selv den slags, det var den eneste grund til hun selv kunne finde ud af det. Hun nævnte samtidigt at hun ikke bare var en lille pige alene i verden, men at hun havde venner. Men hvis hun havde venner, havde hun så i virkeligheden behov for at stjæle fra andre? Burde de så ikke have hjulpet hende igennem livet? Hun rystede på hovedet. Det var ikke hendes sag, men det kunne det blive.
'' I know you not just a little girl. And who are you friend Katara? '' Tamara løftede roligt det ene øjenbryn fordi det undrede hende, at hun forklarede det som om det var en kæmpe.
'' My would not like you, no, she would love you! '' Tamara smilede helt ved tanken om Audrey. '' Audrey is her name. She is like an angel. She is the most beautifall girl in the world. In my world. '' Tamara smilede roligt til hende, som de stoppede op ved en tøj butik.
'' I help you, because i got the help when i needed it. And you need it now. '' Måske var det svar nok på hendes spørgsmål. Det var begrundelse nok for Tamara.
Hendes øjne blev dog hurtigt fanget af opmærksomhed, da en sort kjole fangede hendes opmærksomhed. Den var ikke blot sort, men pyntet med nogen forskellige ting ved brystkassen. Det ville passe perfekt til Amara. '' My name is Elly. But a secret, i was burn Tamara. '' Tamara smilede roligt til hende. Det var yderst sjælendt folk fik hendes sande navn at vide. '' I'm gonna give you this one. '' Tamara smilede og rakte roligt nogen penge ind over bordet til kvinden der stod bag ved. Det var hende der solgte dem.
'' Where are you friend Katara? So we can go home. '' Var Amara klar?

(( Kjolen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Tamara betragtede blot Amara som hun besvarede Tamara eget spørgsmål. Det var som en søster men alligevel var det ikke en rigtigt søster? En biologisk søster. Tamara smilede blot til Amara. Hun nød alligevel pigens nærvær, som var hun hendes eget barn. '' That was sweet. '' Korrekt, det var sødt af Amara hun havde besluttet sig for at tage sig af en anden person siden personen var lille. De måtte have bygget et stærkt forhold op til hinanden. Tamara kendte selv en anelse til det. Selvom det ikke havde været siden hun var lille, havde det istedet for været siden hun havde haft brug for det. '' Yea it is. '' Amara nævnte ligesom Tamara præcis selv tænkte, at det var et smukt navn Audrey havde. Det var ikke et navn hun selv havde hørt særlig tit, men det forkom at man mødte nye mennesker med nye identiteter engang imellem.
Hun spurgte hurtigt hvorfor hun gemte sit navn som var det en hemmelighed. '' Well, when i was a little girl, my mum used to use me as a maid. I cookt her food, i cleaned all her clothes.. I did all for her, but she gave me the name Tamara. '' Tamara smilede roligt samtidigt med hun forsatte med at forklarer det. '' My dad died when i was just a baby. I was told that my dad loved me more than he loved my mum. And, my mum was not like a mum. But when i got a job, i met thes one man, who told me if i would like to get a new life, i should change my name. My Fathers name was Elijah. So i was thinking, Elly is close to Elijah. And then it become my another me. A free me. '' Tamara smilede roligt efter hun havde forklaret begrundelsen for det. '' I never tell people my real name, because it makes me weak. '' Hun smilede roligt stadig, der var ikke en eneste trist mine men blot en glad mine at se. Tankerne om hendes far var i baggrunden.
Hun var tæt på at sige hun ikke havde behøvet at købe kjolen, men jo det havde hun. '' Yes i have to. '' Smilet fra Amara gjorde hende blot mere glad end før.
Dog ændrede hendes smil hurtigt til forskrækkelse og overraskelse. En drage? Var Katana en drage? '' That is a big girl. But hallo to you. '' Selvom det ikke just var et almindeligt dyr, virkede det stadig sådan. '' I will. '' Tamara kendte selv til det med at skulle give tid til dyrene, for at lade dem få tillid til andre. '' I am. Lets go. '' Tamara bevægede sig med hastige skridt imod hendes egen hest, eller var det virkeligt hendes egen? Den hvide hest med store brune pletter omkring sin krop stod klar til at tage imod Tamara. Hun hoppede hurtigt op, inden hun bevægede sig imod skoven hvor deres hjem befandt sig.

------------- Videre videre ------------------

Der var gået et stykke tid før de stod ved skoven, ved Tamara og Audreys hjem, men nu også Amara og Katanas hjem. '' This is the home. '' Tamara steg ned af hesten og bevægede sig imod døren. '' AUDREY, COME AND SEE. I HAVE A FRIEND HOME. '' Tamara smilede helt oppe til over ørene. Det havde været et stykke tid siden hun sidst havde set Audrey, og noget tid siden hun havde hørt stemmen fra hendes elskede.

Tamara var ikke kun forskrækket og overrasket over det hele mor datter ting der var sket, men også skuffet over Audrey aldrig havde fortalt hende noget. Audrey kendte trods alt til alt i Tamaras liv, så hvorfor ville hun ikke fortælle denne slags?
Hun studerede dem nøje som de fortalte hinanden at de havde savnet hinanden, som de spurgte ind til hinanden. Tamara havde selv ønsket sig et barn, men ikke en pige som alle kvinder normalt ønskede sig. Nej, en søn. Hun ville have muligheden for at kunne give liv til en anden person, hvilket faktisk også var til pt. Tamara havde ingen ide selv om at hun rent faktisk havde et barn liggende inde i maven, men var det dødt med hende, da hun døde eller forsatte det som et menneskebarn?
Tamara havde gået rundt med hemmeligheden på sig, man kunne ikke se det på hendes krop, da hun holdte sig yderst godt. Det ville kun være igennem hørelsen man ville kunne høre det.
'' Uhm... This is a kind of wired.. I think i'm going inside... '' Tamara smilede nervøst til dem begge. Hun vendte hurtigt kroppen om og bevægede sig inden for. Hele dette havde været en mærkelig ting. Audrey havde fundet hendes savnet barn og Amara havde fundet sin mor. Havde de planer om at flytte sammen nu eller?

Tamara lagde hurtigt mærke til hvordan Audrey fik færten af hun var vampyr. Det undrede hende ikke den reaktion hun havde, hun havde selv haft den i starten da Chester havde forvandlet hende. Men vel hellere det end at ligge død som en blodpose for en sulten vampyr? Hun kunne vil lærer at kontrollere sig selv, ved hjælp fra Audrey. '' Uhm.. I didn't have a choice... The only thing i remember, was thats this guy named Chester killed me, and then i woke up like this. I really had no choice of what i want. '' Tamara forsøgte roligt at smile, selv hun inderst inde havde lyst til at flå struben op på den person hun elskede allermest i verden. '' I'm so sorry. You can help me control this? '' Tamara bakkede forsigtigt tilbage imod væggen. Hun havde ikke lyst at være alt for tæt på Audrey, hvis nu hun gik amok.
Tanken om at Audrey ville forlade hende sad stadig i hendes tanker. Hvad hvis hun ikke ville hjælpe, eller gav op på hende med et samme, blot fordi en anden person havde taget et valg for hende? Ikke at hun ligefrem hadet Chester for det, men tværtig imod. Det var blot en tanke hun ikke kunne fortælle.