I never wanted it to be like this.. >>Amara<<

P: Læderjakke uden på en hvid t-shirt. På benene bære han et par slidte cowboybukser. Om halsen hænger der en kæde med en flamme tegn og dingler fra side til side.
V; Gråt, koldt, smeltet sne og slud der og der.
O: Mudder der farver den hvide sne brun, nøgne grå træer står trist og passer sig selv. Et par hestevogne triller engang imellem forbi. Hjulene kaster rundt med slud ud til alle sider. Hestene vrinsker.
T: Eftermiddag.

Han kunne ikke mærke kulden, det forklarede også den meget enkle påklædning, der fik folk til at kigge efter ham med store øjne der bare skreg, fryser den knægt ikke? Hvis bare de vidste! Han havde endelig fået sin evne. Ild. Han havde selveste ilden inde i sig. Desværre, var det ikke kun positivt. Den var kun kommet frem takket være den vrede han var begyndt at bære inde i sig. Evnen var en advarsel til at forsvandt den vrede ikke snart, så kunne det ende med at være hans endelidt. Det var en kraftfuld evne. Kraftfuld nok til at brænde ham op indvendigt hvis han ikke lærte at styre den rigtigt. Han sukkede og kiggede ned på kæden der dinglede frem og tilbage. Alt den vrede, hvor kom den fra? Var det fordi han intet glæde havde i livet? At han vidste at ingen holdt af ham, takket være at han var et svin? Det kunne ikke have noget med det at gøre. Han skubbede jo selv folk fra sig, fordi han ikke ønskede at de skulle svigte ham senere hen. Han slap kæden igen. Den fortsatte med at dingle.
Ud af det blå blev han pludseligt slået ned. Mørket omringede ham..

Da han vågnede op havde han en træng til at finde Angela, kun for at logge hende et sted med hende, men hvad skulle hun der og hvorfor havde han den træng? Som en zombie, startede han med at gå, helt fastsat på at hente Angie og føre hende hen til guardianshovedkvarteret. Til at starte med besøgte han det første hus, uden held med at hun åbnede døren, så han skyndte sig hen til hendes andet hus og håbede på at hun ville åbne døren der. Hun skulle være der. Hun skulle med ham. Fødderne trippede utålmodigt op og ned imens han ventede på at hun åbnede døren. Hvor var hun henne? Da det endelig så ud til at hun åbnede døren, sendte han hende et smil. "Hey Angie, kom med mig, der er noget jeg skal vise dig!" han gjorde et nik ud af døren.