I have come to say goodbye - Reign

Det blev en længere tur end forventet, så Reign regnede stærkt med, at Lori var tilbage før ham, da han endelig vendte tilbage. Men nøglen lå stadigvæk under måtten, og hytten var stille. Han drejede hovedet, så efter Loris skikkelse tilbage over skulderen men uden held. Derfor låste han sig til sidst ind og smed overtøjet fra sig på en stol. Skoene nåede kun lige at ryge af, før det genkendelige bump lød henne fra sofaen af,´og Reign kunne regne ud, hvad det var. "Django, nej. Ned!" sagde han bestemt henne fra døren af og fik hunden til at hoppe ned igen.
Han trak gardinerne for og brugte tiden alene på at rydde helt op - væk med julepynten, overtøjet hængt op, køkkenredskaberne gemt væk i skabene. Alt var fint (selv sengen var redt), og Lori var stadigvæk ikke tilbage.

Reign begyndte at føle sig utryg. Både fordi der kunne være sket ham noget, men også fordi han kunne være skredet, fordi Reign havde sagt noget forkert. Det ville være lige så slemt. Han endte med bare at stå i midten af rummet lidt. Django stirrede hen på ham fra sin plads på tæppet, og Reign så tilbage, "jeg bude tage ud og lene efter ham, ikke? Jo..."
Hundens blik fik ham overtalt, og snart havde han fået både jakke og sko tilbage på. Han åbnede hoveddøren, og straks søgte blikket ned på den skikkelse, der sad foran ham på dørtrinnet. "Lori...?" før han stillede tusinder af spørgsmål, forsøgte han at læse situationen, læse fyren, men det gik ikke helt som forventet. Det eneste der blev "læst" var, at hjørnet af en bog stak op fra tasken, "du fik hentet bøgerne" konkluderede Reign, der slet ikke følte sig som nogen god detektiv. Han gik forbi Lori og stillede sig i stedet foran ham, udenfor, "ooog nu sidder du udenfor - og fryser. "

Om det var fordi han skulle klare sig hoved, eller om han i virkeligheden var for stor en kujon til at træde ind af døren igen efter hans "måltid" kunne han ikke selv blive helt klog på. Men siddende blev han. Måske også for længe...
I hvert fald kom Reign han i forkøbet. Døren bag ham blev åbne og en kæmpe klump dannede sig i hans mave. Han hørte Reigns konstatering, og sukkede lidt da han nævnte at Lori nu sad der og frøs.
Han vende blikket op mod ham "undskyld jeg... Sad bare lige i mine egne tanker" sagde han og fik rejst sig og børstet lidt af skidtet der havde sat sig på hans bukser af.
Han smilede roligt "ja jeg fik bøgerne.. han havde dem allerede klar til mig" sagde han i et roligt smil.. eller.. så roligt det nu kunne være.

Han så lidt på ham "hvor skal du hen?" Spurgte han så. Uvidende om at det jo faktisk var hans fravær der havde fået Reign til at åbne døren.
Måske skulle han bare sige sandheden? Det var jo for Reigns skyld at det havde taget så lang tid.
Han bed sig lidt i læben.
"Undskyld at det tog så lang tid.... Men... Jeg var lige nød til at.. spise,.. inden jeg kom tilbage" sagde han og skævede lidt mod Reign.
Han var i tvivl om hvordan Reign ville tage det.

"Jeg, øh... gik egentlig ud for at lede efter dig," svarede Reign og kradsede sig lidt i nakken, stadig undrende over hvad Lori lavede siddende udenfor. Havde han overhovedet spurgt? Nej, det havde han vidst ikke... men blikket burde også sige nok. Fortælle Lori at han gerne ville vide, hvorfor kulden pt. var mere tiltrækkende end en varm hytte.
Men fyren kom ham i forekøbet med svaret. Eller et decideret svar var det vel ikke, men hvis man lagde to og to sammen, var det nemt at regne ud, at den ene ting førte til den anden. Lori havde spist en sjæl, og hvis Reign ikke læste ham helt, helt forkert, så havde han det ikke helt uskidt med det - det måtte være derfor, han ikke ville gå ind igen.

Reign lod hånden falde ned langs siden igen og sagde ikke noget. Det var måske lidt strengt at stå der og være helt stille overfor Lori, der så ud til at have det dårligt nok i forvejen. Men hvad skulle han ellers gøre? Smile og sige det var okay? Bare snakke om noget helt andet?
Han så kort ned og løftede blikket, idet han atter førte sin hånd op til ansigtet og igennem det rodede hår, "ja, okay. Men kom nu ind alligevel - du bliver forkølet af at sidde herude," endte Reign med at sige og gik forbi Lori, indenfor.

Han vidste godt, Lori forsøgte at være god, og at han kun spiste sjæle, fordi det var nødvendigt. Men det eneste, han kunne tænke på, var, hvem staklen, der havde mistet livet, var. En mand... eller en kvinde? Et menneske? Havde personen familie? Nogen der savnede ham eller hende?
Reign hang jakken tilbage på sin plads på knagen, inden han gik hen og satte sig på gulvet ved siden af Django, der med det samme rullede om på siden og nød opmærksomheden. "Og du er sikker på, personen fortjente det, ikke?" valgte Reign at bryde stilheden med, idet han så op på Lori.

Stilheden var kvælende! Han følte han var ved at blive kvalt i den her stilhed. Mn han bebrejdede ikke Reign. Det var klart at han var chorkeret over det her, og sikkert meget skuffet.
Det var Lori selv. Han havde ikke regnet med at han ville have så dårligsamvittighed.. han havde altid dårlig samvittighed, men det var Sjælendt at han havde SÅ dårlig samvittighed.
Han plejede at hade sig selv, men det at han vidste at Reign ville være skuffet fik ham kun til at skamme sig endnu mere.
Han sukkede lidt da Reign valgt at gå uden om emnet og i stedet gå ind. Han nikkede og da Regin sagde han skulle komme med ind. Godt nok kunne han ikke tilrage sig en forkølelse, men det var nok lidt for meget overnaturlig viden for nu, for Reign.

Han gik med ind, og tog jakken af, og hægte den op. Han tog skoene af, mens stiheden mellem dem var ulidelig! Han havde mest af alt bare lyst til at stikke af fra det hele. Løbe ud af døren uden at komme tilbage.. men gjorde han det, så ville han aldrig kunne se Reign i øjnene igen.
Men den her stilhed var også forfærdelig, det føltes som om den var ved at kvæle ham indefra.

Dog da stilheden blev brudt, ville han næsten ønske at den stadig var der. I hvert fald med det spørgsmål der kom fra Reign. En klump og en kvalme dannede sig i hans mave. Han vidste det jo ikke helt. Han havde skyndt sig for meget, og han tog normalt aldrig kvinder som hende han havde været sammen med.
Han bed sig lidt i læben. ”hun…… hun havde i hvert fald ikke.. børn og mand!... men mere ved jeg faktisk ikke” sagde han og bed sig i læben.
Han satte sig ned på en stol med ansigtet i sine hænder. ”undskyld Reign…. Jeg.. jeg ville bare ikke have at der var fare for at jeg ikke kunne kontrollere mig selv” sagde han så. Han rodet sig selv frustreret i håret.

”jeg plejer at bruge meget mere tid på at jage, og gøre det ordenligt… men.. jeg ville gerne tilbage så hurtigt jeg kunne” Det var tydeligt at høre på ham at han skammede sig, og havde skyldfølelse over det han havde gjort.
Han så på Reign ”jeg ved godt du hader det… og jeg ved at det var forkert… men jeg gjorde det for at du var i sikkerhed!” erkende han.

Reigns hånd lå placeret på hundens mave, dog var han for optaget af at lytte til, den gad at bevæge sig særlig meget. Heldigvis var Django en hund, der godtog alt, så den tog sig ikke af den noget halvhjertede opmærksomhed fra sin ejer. Reign vidste ikke helt, hvordan han skulle have det med det. Lori havde netop fortalt, at han kun slog dem ihjel, der enten var onde eller syge, men hans handlinger gik stik imod det. En kvinde uden børn og mand... Reign havde heller ikke hverken børn eller mand - derfor fortjente han vel ikke at dø. Med den takegang fortjente Lori, der også var single og uden børn, heller ikke at overleve.

Reigns blik lå henne på fyren, og trods han forsøgte at se neutral ud i ansigtet, kunne det ikke skjules helt, at han dømte fra sin plads på gulvet. "Det er også beundringsværdigt," sagde han først og var kort stille, inden han med en let rysten på hovedet fortsatte, "men hvis du ikke kan holde tilbage, kan jeg vel. Vi skal have sex for, at du kan tage min sjæl, ikke? Så må jeg bare sige nej - det er ikke så slemt, jeg har gjort det før."

Reign rejste sig og fandt vej hen til det lille spisebord, som han fik placeret sig på den modsatte side af end fyren. Han satte sig til rette på stolen og sagde med et skuldertræk, "måske, næste gang så... så skal du bare lyve. Jeg accepterer dig jo, som du er, men jeg har ikke lyst til at få detaljerne med." Måske var det kujonens løsning bare at løbe væk fra problemerne. Se den anden vej og lade som om, det ikke eksisterede. Men i dette tilfælde var det det bedste, de kunne gøre, mente Reign. For han ville ikke droppe Lori, men han ville heller blive deprimeret hver gang, hans spisning blev bragt op.
"Ville det være okay med dig? Du behøver ikke engang at lyve, du skal bare lade være med at bringe det op, så er det fint," han skævede henover bordet til Lori, og et lille, spørgende smil fandt vej til hans læber.

Han var udmærket klar over at han blev dømt lige nu! Helt klart. Han vidste godt at Reign ikke dømte ham med vilje, og at han ikke havde til hensigt at have disse dømmende tanker om Lori. Men det var jo heller ikke helt mærkeligt, de fleste ville vel dømme nogle hvis de vidste at de lige havde taget livet af en anden person.
Pludselig huskede han hvorfor han slappede så meget af i nærheden af Sean… Han vidste i det mindste hvordan det var at være på denne måde. Men det kunne Reign ikke på nogle tænkelig måde sætte sig ind i. Han var et menneske..

Han sukkede lidt over det Reign dage med at han vel kunne holde igen. Lori gned sine hænder lidt ”Ja… det er heller ikke din viljestyrke jeg var bange for… men min og… ja undskyld men… du er et menneske…. Jeg ville nemt kunne tvinge dig hvis det gik så hvidt” sagde han med en klar skamfuld stemme. Han skammede sig ikke over at være dæmon, egentlig ikke.
Sex var sex, om Reign var villig eller ej.. og han ville være nem at tvinge, den smule modstand et menneske ville kunne gøre ville ikke være nok.
Hans blik fulgte Reign som han rejste sig og kom over og satte sig ved bordet.
Han undrede sig lidt over hvad der blev sagt. Han skulle lyve? Altså han skulle sige han havde lavet noget andet? Reign ville jo i forvejen ikke være dum nok til at hoppe på den! Han ville da vide hvad Lori havde lavet.
Han så dog mere opmærksomt på ham da han sagde at Lori bare skulle lade vær med at bringe det op. Han sukkede lidt roligt, men dog med et smil.
”Det skal jeg nok… og jeg skal nok sørge for at have spist inden jeg besøger dig fremover” sagde han med et roligt smil.

Han lænede sig lidt frem, og hvilede sine albuer på bordet.
”nårh…. Vil du NU fortælle mig om ham din… ven?... ja jeg ved ikke hvad han er?” sagde han med et roligt smil.
Loris følelser for Reign ville nok aldrig forsvinde.. men de kunne blive anderledes, og han kunne måske lære at leve med dem.
Han havde allerede nu forstået at det ikke var ham der havde pladsen hos Reing. Det gjorde ondt, men han ville i det mindste stadig have ham som ven. Og det gjorde tingene meget bedre!
Og nu ville han bare gerne vise Reign at han godt kunne være en rigtig ven, og en som Reign kunne tale med om alt.

Reigns smil blev lidt bredere, "tak." Han mente det oprigtigt. Lori kunne lige så godt have reageret fornærmet og ment, at Reign var en tøsedreng for ikke at kunne klare at snakke om sådan noget i en verden fyldt med så meget død og ødelæggelse. Men det gjorde han ikke - han tog ordene til sig, fulgte dem og viste ikke nogen negativ attitude til dem overhovedet.

Reigns hævede kort øjenbrynene i overraskelse over emneskiftet og smilede flovt. Det var ikke, fordi han ikke ville tale med Lori om sådan noget - han ville tale med ham om alt - men det føltes stadig underligt. Faktisk havde han næste glemt, han havde fortalt ham om Razor. "Han er min..." Reign tøvede kort men smilede så over til Lori, "vi er i et forhold. Et meget åbent, meget underligt forhold, der nok ikke fører til noget som helst, men- et forhold." En dag kunne han måske fortælle folkmed stolthed, at Razor var hans kæreste, men den dag var endnu ikke nået. Han vidste ikke selv helt, hvor seriøst det var. Hvor seriøst halvdæmonen selv tog det. Og så ville han heller ikke såre Lori med for meget snak om det. Han havde kunnet lide Reign, det vidste han. Og selvom følelserne måske var væk nu, vidste han også, at sådan nogle aldrig helt forsvandt. Han fangede ofte sig selv i at tænke på sin første forelskelse, og det var der ikke noget galt i. Det var irriterende men uundgåeligt.

"Må jeg spørge dig om noget?" spurgte Reign så med et tænksomt blik. Han kunne tale om alt med Lori, ikke? Stort set. Og det var altid rart med en andens mening, "mig og ham, min- min ven, vi har en lille aldersforskel mellem os. Ikke en kæmpe én, men den er der. Og jeg har lidt svært ved at..." han forsøgte at forklare det på en pæn måde, men det tog så lang tid, at han fandt sig selv i at blive utålmodig af sin egne langtrukne forklaring. Sprang derfor sukkersødmen over og sagde direkte uden at fjerne blikket fra Lori, "jeg har ikke lyst til at gå i cølibat, bare fordi jeg har en yngre kæreste, men jeg har heller ikke lyst til at gå i seng med ham. Gør det mig til et dårligt menneske, at jeg er sammen med andre, mens jeg er i et forhold med ham? Han er godt klar over det, vil jeg lige tilføje."

Hvilket svar han havde regnet med eller nærmere håbet på, var han ikke helt sikker på. Men det gav ham en blandet følelse at høre hvad Reign sagde. Han var selvfølgelig glad på Reigns vegne, han var glad for at det gik ham godt, og at han havde fået et forhold med ham han kunne lide. Men det gjorde også lidt ondt.. men det var jo ikke så underligt… det ville han nok altid blive. Reign var en af de første han havde haft følelser, og den første i sit voksenliv. Så det var jo klart at man havde lidt ondt i maven når en man kunne lide sagde at han havde fundet sammen med en anden.
Dog undrede det ham, det han fortalte med at de var i et meget åbent og underligt forhold. Og ikke mindst da han sagde at det nok ikke førte til noget som helst.
Men ja i det mindste var det et forhold.

Han så hen mod Reign da han spurgte om han måtte spørge om noget. Han nikkede ”selvfølgelig” sagde han roligt. Dog frygtede han at der ville komme et spørgsmål han enden ikke kunne, eller ikke havde lyst til at svare på….. eller være…. Et som Reign ikke ville høre svaret på.

Han så dog overrasket ud da han hørte spørgsmålet. Han kløede sig lidt i nakken. ”ja… nu er jeg jo ikke en ekspert i forhold” sagde han med et lidt akavet smil.
Han tænkte sig om, hvordan ville han have det med den slags? Okay han ville hade det.. men igen.. han ville jo selv være nød til det.
Han så lidt på Reign ”altså… hvis han ved at du er sammen med andre, og at han er okay med det… så kan jeg ikke se det forfærdelige ved det” sagde han og lænede sig lidt tilbage.
Han så lidt studerende på Reign. ”men…. ja undskyld jeg spørger men… når an er kærester.. er det så ikke netop DER man ikke har lyst til at holde sig fra hinanden?” spurgte han roligt.

Han trak på skuldrende ”jeg mener… hvis jeg havde en kæreste, så ville jeg da gå i seng med ham hele tiden hvis jeg kunne få lov” grinte han lidt med en god blanding af selvsikkerhed og generthed.
”sååh… hvorfor vil du ikke med din?” spurgte han og så på ham. ”hvis alders forskellen er så lille, så kan det vel ikke være den der er skyld i det?” spurgte han roligt.
Han så lidt mere indgående på Reign, og med et lidt mere seriøst blik.
”men…. hvis i er sammen med andre, og ikke har lyst til at være sammen med hinanden… er du så sikker på at det virkelig ER et forhold… og hvis det er, så et du har lyst til at forsætte med?” spurgte han og så på ham med et spørgende blik.
Dog gik det op for ham at han nok havde sagt noget der ville kunne gøre andre kede af det. Det havde han stadig ikke helt lært endnu.
”det må du undskylde… jeg glemmer nogle gange hvornår jeg skal holde igen… det kommer ikke mig ved… det bekager jeg” sagde han undskyldende

Reign nikkede tænksomt af det første, Lori sagde. Det var præcis det, han havde prøvet at fortælle sig selv - at han godt måtte gå i seng med andre, fordi Razor vidste det. At han ikke vidste, hvornår det var eller med hvem var en anden side af sagen. Han rettede sig lidt op, "tro mig, jeg har ikke lyst til at holde mig fra ham overhovedet. Hvis det stod til mig, ville vi--" Stoppede dog sig selv og smilede lidt, da han godt selv kunne høre, hvor det var på vej hen. Og Lori behøvede ikke få detaljer omkring alle de ting, han havde lyst til men ikke gjorde. Sagde derfor bare, "jeg har lyst til ham. Det er ikke der, problemet ligger."

Reign rettede sig lidt på sin plads i stolen, mens han tålmodigt lyttede til Loris råd. Det var rart at have en at kunne tale med om det. Han havde haft samtalen med et par gode venner, men de var som dag og nat og var derfor totalt og komplet uenige, så det endte som regel i skænderier i stedet for faktiske råd og løsninger. "Aldersforskellen er lille - omkring fire år," fortsatte han og hvilede begge sine arme på det lille kvadratiske spisebord. Sukkede højlydt ud, "men han er under 18, og jeg har altid haft en form for... pagt med mig selv om, at jeg ikke ville røre nogle under 18. Jeg ved godt, det lyder dumt, men for mig er de stadigvæk børn, og," Reign fortrak sit ansigt i en tvivlsom grimasse, "jeg har ikke lyst til at gå i seng med børn."

"Du skal ikke undskylde. Jeg vil virkelig gerne have, du siger din ærlige mening - jeg har brug for den," han smilede varmt hen til Lori efterfulgt af en en kort stilhed der blev afbrudt af endnu et suk fra Reign, "så for at konkludere - han vil gerne i seng med mig, og jeg vil gerne i seng med ham men vil gerne vente, til han er 18. Jeg ved, han er sammen med andre og har også sagt god for det, men..." han lukkede munden og bed sig lidt i indersiden af læben, før han fortsatte, "jeg føler bare, han er ligeglad. Jeg er kun sammen med prostituerede - jeg betaler dem - mens han finder alle mulige fyre, bliver venner med dem, går i seng med dem og så fortsat hænger ud med dem. Jeg ved ikke, jeg synes bare at- jeg ville have det bedre med, at han betalte sig til sex." Reigns blik var faldet på hoveddøren og lå lidt der, tænksomt og roligt, indtil han endelig fik taget sig sammen til at se tilbage på Lori, "synes du, jeg overreagerer? Er det en total latterlig tankegang?"

Et skævt smil spredte sig på hans læber da Reign ligefrem var i gang med at forklare hvad han ville gøre ved denne fyr, men stoppede sig selv. Måske nåede Reign selv at høre at det måske blev lidt for intimt at skulle fortælle om.
Han lyttede til hvad Reign fortalte og kunne på den ene side godt forstå ham. Men så igen… hvis de havde lyst til hinanden var alderen så ikke lige meget?

Hans syn på disse ting var meget anderledes nu. Han havde ændres synspunker på den helt store skala.
Han ende med at hvile sit hoved på sin ene hånd, og satte albuen i bordet. Han betragtede Reign og kunne ikke helt lade vær med at smile. Faktisk var det her rart.
På trods af de følelser han havde haft.. og stadig lidt havde, så fungerede de faktisk temmelig godt som venner…. Måske endda… bedre?
Hans tanker begynde at rulle. Ud fra det Reign fortalte ville de ikke passe sammen..
Efter at Lori var blevet til mere end blot et menneske –selvom han aldrig havde været det - så var hans liv blevet meget anderledes, og hans syn på disse ting det samme, plus at han jo ikke ligefrem ville kunne være Reign tro. Han ville være sammen med mange andre! Og det ville ikke være noget han kunne lade vær med..

Han så på Reign og trak på skuldrende da han spurgte om Lori mente han overreagerede.
”Jeg har svært ved at svare på det…. havde du spurgt mig for bare nogle måneder siden, så havde jeg været knald rød i hovedet, stammet og sagt at jeg forstod hvorfor du gjorde som du gjorde….” han rettede sig lidt på stolen og så på Reign.
”Han er 17, altså et år for ungt... Han har prøvet det før, og som du siger det, er sex for ham slet ikke noget nyt?” han så lidt spørgende på Reign, og lænede sig lidt tilbage i stolen.
”Jeg forstår din bekymring omkring at han er sammen med nogle han rent faktisk har et form for forhold til, og jeg forstår at det er svært.. men måske skulle du spørge dig selv sådan her…. ’kan jeg vente et år?’.. for nogle er et år ingen tid, for andre er det alt for lang tid” sagde han og lod blikket glide lidt ned med sine hænder der nu hvilede i hans skød.
”spørgsmålet er om du kan vente på han bliver 18 år.. og ydermere, kan du holde det ud?” sagde han og rejste sig fra stolen. Han gik over til sin taske for at finde noget tøj frem han havde taget med til at kunne sove i hvis han skulle overnatte på kroen.

”Men hvis det genere dig så meget med at han er sammen med nogle han kender, og du bruger penge på det.. hvorfor laver i så ikke bare en aftale om at i begge har en rasave?.. du kunne jo lave en aftale med en, alt om at det kun er sex, og kun indtil din kæreste fylder 18? Så knapt et år… på en måde behøver du ikke være nedtygt over at han er sammen med nogle han kender, for det gør du selv, plus du spare de penge du bruger på at betale for sexen” han vende sig rundt, og lænede sig lidt op af væggen. ”for jeg kan forstille mig man skal betale en helt del gange, hvis man går og holder sig tilbage på den måde du gør det” grinte han lidt drillende.

Han gik over og satte sig på stolen der var på siden ved siden af Reign, og tog Reign hånd.
”Reign… måske skulle du bare for en gang skyld lade vær med at være så hård ved dig selv!.. Alle dine regler og principper er ikke altid gode for dig.. Elsker du fyren?... er det så ikke lige meget om han er et år for ung? ” Han sende Reign et varmt smil, ”en gang i mellem… tror jeg det ville være bedre for dig blot at følge dine følelser… se på mig.. jeg havde 1000 regler for mig selv, jeg havde betænkeligheder ved stort set alt, og hvor langt havde det bragt mig?..... jeg var en 22 årig ung fyr, de eneste venner jeg havde var 2 ældre mennesker, og jeg havde ikke så meget som kysset nogle rigtigt før jeg mødte dig… så regler er ikke altid det der gør dig glad!” sagde han med det genkendelige varme og milde smil Lori altid kunne komme med.
De gråblå øjne fangede Reigns i et mildt blik. ”Måkse… Måske skulle du bare for en gangs skyld gøre hvad du har lyst til?.. og så smide hovedet lidt?” sagde han roligt med et lille træk på den ene skulder

Reign så efter Lori, da han fandt nattøjet frem, og overvejede, hvad der blev sagt. En reserve... ja, det var ikke en dårlig idé. Han havde overvejet det et par gange - helt at droppe bordellet. Det var bare svært, når det nu var det, han var vant til og havde været i så mange år efterhånden. Han smilede lidt af priskommentaren, "du skulle bare vide," og sukkede lydløst ud. Han havde brugt mange penge på det møg. Det havde så også givet ham fuld tilfredsstillelse alle gangene, men at kunne spare pengene ville helt sikkert være en fordel for hans økonomi.

Reign skævede ned mod Loris hånd, der nu lå på hans og fugtede sine læber. Han lød som Razor nu - "drop reglerne, "det er dumt", "det giver ingen mening". Det var bare svært at slippe noget af det eneste, der gav ham en følelse af orden i hans lige nu rimelig kaotiske liv. Desuden havde han lært fra barnsben af, at regler var en god ting, der sørgede for, at dårlige personer fik, hvad de fortjente, mens gode personer blev belønnet. Og det kunne han godt lide. "Jeg ved det godt, men... det er bare svært at slippe de principper, jeg altid har fulgt. At vende det hele på hovedet fra den ene dag til den anden," forklarede han stille og rettede lidt på hånden, så han kunne lade sin finger køre hen langs stregerne i Loris håndflade.

Han så op og gentog, "smide hovedet?" med en smule skepsis i stemmen, der ikke var helt til at skjule. Smilede så, "hvis jeg gjorde det, havde jeg nok været død nu. Lorikan var ikke ligefrem utiltrækkende nede i de gange, vi var fanget i, og han ville have ædt mig råt, hvis jeg bare havde- smidt hovedet." Reign lod fortsat sit blik hænge på Lori og kærtegnede hans fingerspidser med sine. Det var sødt, at han prøvede at hjælpe ham. Om det kunne bruges til noget eller ej var ligegyldigt, det vigtige var, at han faktisk gad at sætte tid af til et latterligt samtaleemne som dette.
"Jeg ville allerhelst gøre, som du foreslog og bare finde en, der kan holde mig beskæftiget i det ene år. Det ville stort set løse alle problemer," sukkede han ud og lod nu også sin anden hånd slutte sig til, så Loris hånd blev fanget mellem dem, "det er bare svært. Jeg kan godt være charmerende til en vis punkt men slet ikke nok til at spørge en fyr, om han vil være min bolleven i et år for så derefter bare at droppe det. Ikke uden at få en lussing eller to i hvert fald," han smilede skævt.

Han kunne ikke helt lade vær med at smile over Reign. Altid så sød og så eftertænksom! Han kunne ikke lade vær med at ligge hovedet lidt på skrå da Reign nævnte til det med at vende ens verden på hovedet fra den ene dag til den anden. *velkommen til min verden* var det eneste der gik gennem hans hoved i det sekund.
Men han forstod nu godt Reign! Han havde heller ikke selv syntes det var fedt, og han havde ikke engang vænnet sig til det endnu.
Han så ned på sin hånd som han mærkede Reigns kærtegn i sin håndflade, og et lille men mildt smil formede sig på hans læber.
Det var en sær følelse. Men måske var det også fordi hans følelser for Reign havde ændret sig! Han holde stadig af ham… ubeskriveligt meget, og et eller andet sted i hans splittede dæmon hjerte, ønskede og håbede han måske stadig på at de en dag ville ende sammen. Men fornuften og ikke mindst den livserfaring der var blevet en de af ham nu takket være Lorikans del, sagde ham også at det nok var noget han skulle prøve at glemme! Og det syntes han faktisk også gik okay.
Han kunne da sidde og snakke med Reign om en helt anden fyr, uden at han faktisk blev Jaloux. –vent… - det var rigtigt.. han var ikke Jaloux!

Hans tanker blev dog revet tilbage da Reign nævnte det med at Lorikan havde ædt ham råt hvis han havde smidt hovedet og givet efter. Han ende med at rette sig lidt op, og rynke sine bryn. ”Nej jeg havde ikke!” kom det lidt bestemt fra ham, dog gik det op for ham at han sagde jeg frem for han.. han sukkede lidt ”jeg mener… det havde Lorikan ikke gjort… jeg.. øh.. HAN havde aldrig i sinde at skade dig” hans blik flakkede lidt ukoncentreret. Det var svært nok at samle sine tanker, men det var endnu sværere at skulle skille dem ad igen.
Han sukkede lidt, inden hans blik ramte Reign igen da han fortsatte med at talte , han smilede lidt roligt og lagde hovedet lidt på skrå da Reign forklarede at han allerhelst ville finde en der kunne beskæftige ham i det år.
Det ville være det nemmeste for både Reign og hans kæreste. Ikke kun fordi Reign ikke skulle bruge så mange penge, men mere fordi han også ville få den nærhed sex gerne skulle give. Der var forskel på hvad folk gerne ville have ud af at have sex.
Nogle ville bare gerne tilfredsstilles, andre nød kontakten med et andet menneske, og så var der dem der lagde mere i det og gik efter nærheden og følelsen af en anden person , følelsen af fysisk kontakt.
Men nu syntes han ikke at Reign virkede som typen der bare ville have sex for sexens skyld.

Hans blik faldt atter på deres hænder, hvor hans nu lå fanget mellem begge Reigns.
Han kunne ikke undgå at smile over det Reign sagde. Han lagde hovedet lidt på skrå, og lod sin fri hånd finde vej op, og lægge sig blidt mod Reigns kind, han nussede hans kind med sin tommelfinger ”Reign… du ved ikke selv hvor charmerende du er.. Du har trods alt klaret at Charmere både et menneske og en dæmon i en og samme person” sagde han med et mildt smil. Han trak dog hånden til sig, det var ikke nødvendigt at gøre dette øjeblik akavet.

Han rettede sig en smule op, og rykkede sig lidt på stolen ”du skal bare finde en du har det godt med, og som du kan have det godt med efter jeres aftale er over.. har du ikke en ven eller en gammel flirt eller sådan noget du kan spørger?” spurgte han med et træk på den ene skulder. Det var faktisk lidt underligt, for han følte det slet ikke akavet at tale om de her ting, hvilket han nok havde regnet lidt med. Men det var ligefrem rart at tale med Reign om de her ting, som venner