Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | April

Seneste emner
» Angels and demons on the run - Emery's fraværstråd
Going down the drain (Nicholas) EmptyIgår kl. 23:25 af Emery

» I need you to hear the story - Genevira
Going down the drain (Nicholas) EmptyIgår kl. 21:04 af Genevira

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Going down the drain (Nicholas) EmptyIgår kl. 11:38 af Sasha

» Lena beware of the city - (Sean)
Going down the drain (Nicholas) EmptyOns 24 Apr 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» A sneaky human, and a metal vampire
Going down the drain (Nicholas) EmptyMan 22 Apr 2024 - 21:10 af Renata

» Nothing is what it was... ~ Renata
Going down the drain (Nicholas) EmptyMan 22 Apr 2024 - 20:24 af Renata

» 3 emnesteder til debat (afstemning)
Going down the drain (Nicholas) EmptyMan 22 Apr 2024 - 15:56 af Sean

» Begyndelsen på venskab eller... ~ Genevira
Going down the drain (Nicholas) EmptyLør 20 Apr 2024 - 16:37 af Genevira

» I need help. Truly – Dr. Trott (fortids emne)
Going down the drain (Nicholas) EmptySøn 14 Apr 2024 - 7:56 af Katrina

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Jake
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Sasha
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Renata
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Genevira
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Celenia
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Lenore
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Taliia
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Madelena Gray
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 
Katrina
Going down the drain (Nicholas) Voteba13Going down the drain (Nicholas) Voteba14Going down the drain (Nicholas) Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164677 indlæg i 8725 emner

Going down the drain (Nicholas)

Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Tirs 31 Jan 2017 - 11:52

S: Doomsville, Rotten Root District
T: Sen aften
V: Frostgrader og vådt.

@Nicholas

Kniven fløj lydløst igennem luften og blev begravet i struben på manden. Blodet farvede dens metalliske skær og en let rallen kom fra manden, før han drattede omkuld. Ude af stand til at trække vejret, med blodet der forlod hans krop hurtigere end en bjergflod, når isen smeltede. Mandens død havde skabt et hul, hvor Sean og hans tre klanmedlemmer kunne hoppe over et hegn og fortsætte ned af gyden. Hegnet var placeret mellem to bygninger og var uden tvivl et forsøg på at minimere hvor mange folk der kunne eller ville vandre ind og ud af gyderne. Et nyttesløs forsøg, som ingen ville finde hegnet en større forhindring. Det skulle da lige være når man slæbte på en mand, der var halvt bevidstløs.
Sean sad overskævs på hegnet og havde med sin Archdemon-styrke hjulpet med at manden over. Den eneste kvinde i gruppen sad over for ham.
"Løb med jer. Hurtigt!"
"De er for mange. Vi bør vente..."
"Vi kan ikke vente længere. Jeg tager dem, forsinker dem og I løber i sikkerhed!" Sean svang benet over, som han hoppede ned på den side af hegnet, hvor deres forfølgere snart ville dukke op. Kvinden så tøvende efter ham, før hun hoppede ned på den anden side. Hun greb en arm om den sårede mand og sammen med den tredje mand, slæbte de ham hurtigt afsted. Manden havde fået en kniv i det ene ben, hvilket forhindrede ham i selv at gå. Desuden havde han efterhånden mistet noget blod. Det var vigtigt de kom væk med ham, men det gik langsomt.

Kvinden gjorde tegn til at de skulle stoppe. De var nået en gade længere væk og kunne ikke længere høre lyden af slåskamp. Forpustet satte de den sårede mand op af en mur, før hun strakte sig så lang hun var og tog en dyb indånding. Frosten lå i luften og var ganske forfriskende. De var kun simple tyveknægte og havde Sean ikke opdaget der var noget galt, havde de nok alle været døde nu. Forbandet være Del'Sharka!
"Maza, hvad gør vi?"
Hun kiggede over på den sidste mand, der havde hjulpet hende med at slæbe den bevidstløse mand. Så trak hun på skuldrene.
"Vi venter på ham er hvad vi gør! Han kom for at hjælpe os og jeg har ikke i sinde at stikke af på denne måde! Desuden..." hun gjorde et frustreret kast med den ene arm, mod den bevidstløse mand.
"...Jeg kan ikke bære ham længere"
"Men vi er midt på vejen!"
"Der kommer ingen her. Vagterne har for travlt med at holde de rige sikre. Hvem bekymrer sig om en enkelt mand?"
Det var der ingen svar på. Rotten Root District havde altid været et sted, hvor man måtte klare sig selv. Glemt af alle andre. Fattige og undværlig. Hun tørrede noget blod af sin kind. De havde alle fået nogle knubs, men ingen så slemme. Hun ville mest være øm de næste par dage.

Han vred kniven fri fra mandens strube og tørrede den af i mandens tøj. Hans hænder gled smidigt ned over det lasede tøj, men fandt ingen tegn på identifikation. Med en lille grimasse rejste han sig op, kun en mønt rigere. Ligene kunne få lov at blive her. Rådne op, måske de ligefrem kunne fravriste en artikel i avisen næste dag!
Turen gik over hegnet, før han i et roligere tempo fulgte sine klanmedlemmer. Det hele havde været ret tilfældigt. Klanen var endnu ikke tilbage til sin gamle styrke og han havde ikke haft nogle i nærheden. Havde det ikke været for munde, der løb hurtigere end rygterne blev dannet, havde han nok aldrig opdaget faren i tide. Han sukkede og lod hånden glide igennem det mørkebrune hår, der strittede til alle sider. Han kom ud på en større vej og så at Maza og de andre stod på den anden side. Han krydsede vejen i let løb, til han nåede over til dem. De lignede nogle der havde løbet for deres liv. Deres tøj var i uorden og de havde blodpletter efter et tidligere forsøg på at stoppe blødningen på mandens ben. Ikke at Sean selv så meget bedre ud. Hans støvler, sorte bukser og sorte trøje. Sort skjulte de ellers mørke pletter af blod. I hans bælte hvilede en af hans mange dolke. Gaden var våd, for det havde regnet for nogle timer siden og vandpytterne knaste let, som frosten snart havde gjort vejene glatte som is.
Uforberedt på kampen eller på hvor mange fjender der var, havde Sean modtaget et par slag. Ikke at det gjorde nogen forskel. En dolk havde givet ham et snit på den ene kind og han havde fået et spark i siden tidligere. Han havde prøvet langt værre og ignorerede den ømme fornemmelse til perfektion. Den slags kunne man forvente, det føltes næsten som at spise et uvilligt offer!
Han bukkede sig ned og tog skaderne i øjesyn.
"Åh, Boss!" sukkede Maza, tydelig lettet ved at Sean var dukket op.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Søn 5 Feb 2017 - 6:16

He knows he shouldn't take house calls in this condition, of course he knows, but coin is coin. And besides, its not like it matters for the patient, as long as its not critical, which in this case its not. Its just going to take a bit longer is all. It's not the first time he has taken morphine before treating someone, but usually he does it before he even knows he has a patient, as for this time, he did it intentionally. "Their" anniversary was coming up near the end of this month which meant he couldn't keep a steady mind on his work nor his studies.

But with every positive comes a negative, it's the way it has to be to have a balanced world, and in this case the morphine might calm his nerves, but that means he can't focus on his healing ability, which then means he has to rely on his medical expertise. And being under the influence of opium is a challenge on it's own, luckily it's far from his first time.
The gashes were many and large, but not deep, which meant it was and easy job, clean the wound, stitch the deepest ones, do some light healing to accelerate the body's natural regeneration, then apply some bandages to avoid infection and let the body do the rest.
From the looks of it, it looked like a brutal animal attack, the thing was, there aren't any animals around here, but he knew better than to ask. And quite frankly, he didn't really give a shit. After all it wasn't a friendly visit, he was there to fix the patient and get the fuck out, nothing more nothing less, it's the way its always been, and the way it would continue to be.

"Alright, I'm done, make sure he stays hydrated and off his feet for the next few days" he says to a big guy next to the patient while packing his tools back in his bag. The guy hands him a small pouch of silver, it was less than he expected. He looked at the guy, didn't look like the type of guy that would haggle, seemed more of the fighting type, he might be big and would probably beat him to pulp if they fought, but he looked pretty human to him, which meant he could probably sever his carotid artery with his scalpel before he could throw one punch. But that would require him to break his oath to not harm anyone and help those in need. And besides, it would leave a real mess, he didn't have time for that. "Pleasure doing business with you" He puts the pouch in his pocket, grabs his bag, coat and walks out the door.

Is it this late already? It was midday when he arrived here. he felt the frost creeping up his arm as the sun was setting. He buttons up the coat and unfolds the collar as he starts walking down the road. He wasn't too far from his home, but it wasn't around the corner that's for sure. As he walks along the road he sees a shadow quickly fly over the road a bit ahead of him, he feels the opium effect lightening up, but it's not gone, it still lingers. Was it real, or was he seeing things? Didn't matter, none of his business, he kept walking. When he got to the area where the shadow crossed he noticed a lot of blood on the ground, almost forming a line across the road. "None of your business remember?" he mumbles to himself. He takes a few steps beyond the trail before he stops, looks down and sighs, his oath won't let him. He turns around and follows it to the left and sees a few figures up against a wall in the shadows. He's about to walk to them but stops in his tracks, they might not be human, they could be anything, and even if they were, that didn't make them any less of a threat. He calls out to them. "Hello? Are you in need of any assistance? i can't help but to notice the blood trail you left behind, I'm a doc.. I used to be a doctor, I can help, there's not any hospitals nearby if you're looking for one"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Søn 5 Feb 2017 - 19:10

"Boss? Hvad gør vi...Han har blødt meget og jeg tror ikke engang mine lussinger kan få ham til at vågne..."
Nervøsiteten var krøbet ind i Maza og den tredje mand, der vekslede blikke. Hun vippede lidt på sine fødder, ude af stand til at stå stille, og lagde sine arme over kors, som frosten og frygten for at miste en kammerat fik hende til at gyse. Hendes blik gled rundt, som håbede hun at finde en løsning i jordens mudder eller bygningernes triste ydre. Intet.
Sean lænede sig frem på sine fødder. Hans ene hånd gled frem og lagde sig om mandens slanke kæbeben, som han løftede hovedet en smule. Han var bleg og stadig bevidstløs. Han var ikke sikker på hvad han ledte efter, så han slap ham hurtigt igen. Den tredje mand sad ved siden af ham og holdt nu om det blødende ben i et forsøg på at minimere blødningen.
Han vædede sine læber og rettede sig lidt op igen. Til sidst rejste han sig op og mødte Mazas blik. Han vidste det var et helt at i det mindste to var nået ud i live, men sådan ville hun næppe se på det. Så vidt han havde indsamlet af informationer, havde disse tre arbejdet sammen de sidste par år. Uden tvivl døden af en kammerat ville ramme dem hårdt. Han trak vejret dybt. Det ændrede ikke på at han så godt som ingen håb havde for vedkommende...Mistet for meget blod. Inden de fik ham hjem og fandt nogen der kunne se til ham, ville det være for sent. Så hvordan skulle han fortælle dem det?

En fremmed stemme fik ham til at vende sig om i en hurtig bevægelse. Grundet den tidligere kamp tidligere på aften, at de var blevet jagtet og endelig Seans egne mistænksomhed, var hans fingre allerede ved at løsne hans dolk. Maza rettede sig også hurtigt op, omend det virkede overraskende langsomt i forhold til Sean. Hun trådte et skridt ind foran den bevidstløse mand, som kunne hun alene holde yderligere fare væk fra den sårede mand. Men hun foretog sig intet. Sean var bossen og hun ville først reagere hvis han gjorde. Men som den fremmede mand snakkede om at hjælpe, om at han var doktor, sendte hun alligevel nogle øjne i retningen af Sean. De kunne ikke tåle at sige nej til hjælpen, kunne de vel?
Sean ville ikke spilde tiden ved at stå og afvente yderligere reaktion fra dem fremmede. Hvad var sandsynligheden? Sandsynligheden for at en fremmede mand gik i Rotten Root, var doktor og tilmed tilbød sin hjælp? Alle alarmklokker ringede i Seans baghoved. Men han kunne mærke Mazas blik og vidste hun aldrig ville tilgive ham. Lige nu havde han brug for al den hjælp de kunne få. Manden var jo død alligevel, hvis ikke.
Hans mørkegrå blik gled iskoldt ned over manden, bedømte ham. Til sidst trådte han et skridt til siden og slog let ud med armen, som han banede vej til den sårede mand.
"Hvis der virkelig findes nogen, der hjælper for godhedens skyld længere...Så ligger han der"
Maza sukkede lettet op, mere villig til at håbe på hjælp end Sean var.
"Hurtigt! Han forbløder! Han er ramt i benet...Er de virkelig en doktor? Åh, sig der er noget de kan gøre!" Udbrød hun, som hendes skuldre faldt sammen af ren lettelse. Hendes blik gled alligevel over til hendes boss en sidste gang, som for at sikre at det var okay. Sean sendte hende et svagt nik. Der var intet ved mande der tydede på han tilhørte et væsen. Ingen bleg hud og hurtige bevægelser som for en vampyr. Ingen aura. Hans første mistanke var at manden formentlig var et menneske og det gjorde ham mere rolig. Mennesker kunne intet gøre over for en af hans styrke og hurtighed. For hans evne til at tiltrække og snyde det menneskelige sind. Hvis doktoren ikke var, hvad han sagde han var, var Sean overbevist om han kunne få ham til at fortryde det.
"Gør hvad du kan" bemærkede han bare.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Tirs 7 Feb 2017 - 4:21

He had to be prepared for any and every situation, "think back", a quarter roll of thread, two rolls of bandages and half a vial of mild disinfectant for the patient. That means 1 roll of bandage, 3 quarters of a roll of thread and half a vial left, plus his tools. He hoped that would be enough for whatever laid ahead of him, he was doubtful, there was a lot of blood here meaning either a deep wound or several smaller ones. If he was lucky he could just fix the major problem here and take them back to his house which was stocked with supplies.

As he calls out to them he sees their quick reactions, they are jumpy and seem to be in bad shape. Two of them seem to be ready for a fight and one of them is just sitting there, probably the one this blood belongs to. They look friendly enough, just people protecting their wounded friend. "Listen, I'm harmless and unarmed except for my tools here, see?" he quickly undoes his buttons and lifts his coat as he slowly takes a few steps closer. The man steps aside and gestures towards the guy on the ground, they all seem pretty roughed up but at least they're moving, this guy seems unconscious. And then he sees it, the knife in the mans upper leg.

His facial expression immediately changes from concerned to serious as he runs for the man while ripping off his belt. Ignoring what the people around him are saying as he lifts up the leg and jams his knee in the mans femoral artery, strapping the belt around his groin and tightens it so hard the wounded man reacts. "Thank the gods you didn't remove the knife, he would have been dead if you did, how long ago was he stabbed?" He puts his hand on his neck and checks the pulse, its rapid, too rapid. He puts his other hand around the wound and focuses on his healing ability. Goddammit, the opium still has to much affect on him. Why did he have to take that shit today of all days.. Guess its up to the expertise this time. He could feel everyone staring at him waiting for the verdict"His chances of surviving are in our favor, i live about 40 minutes from here, but unless we can get him inside somewhere within 12 minutes, give or take a few minutes depending on when he was stabbed, he will loose his leg" He looks around quickly before returning his eyes to the wound, staring at it for a few seconds, thinking about the different outcomes that could come of this situation. "I need to do a surgical procedure and i can't do it out here in the dark, that and the fact the colder he gets the more his body will be under extreme stress which will reduce his chances" He quickly takes off his coat and covers the mans torso and lower body, almost tucking him in "Help me get him up, we need to keep the leg elevated while we carry him." He grabs around his waist firmly and starts to gently lift him up.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Tirs 7 Feb 2017 - 21:47

I en situation som denne, når en anden tydeligvis tog ledelsen og havde en hvis erfaring inden for emnet, foretrak Sean at observere. Ikke at han aldrig havde set den slags sår før eller selv overlevet et par af dem, hvilket havde givet ham en basisk forståelse for at lappe folk sammen. Men det ville aldrig slå en læges. Mange kunne kalde sig læger, men dette var en af de få han havde mødt, der faktisk virkede til at vide hvad han talte om. Han tørrede det efterhånden størknede blod på sin kind af med sin tommelfinger og stak det i munden, før han så op og ned af gaden. Her var overraskende tomt, selv for Rotten Root. Han brød sig ikke om det. Det var på tide han tog kontrollen tilbage. Hvad var livet uden kontrol? Og nu mere end nogensinde havde han brug for det. Han var kun ved at vende tilbage til sit gamle selv, trods alt, og havde ikke brug for noget tilbagefald.
"Han var...Det var..." Mazas hånd gled igennem hendes uglede, blonde hår da hun så tvivlende over på Sean. Ingen havde rigtig styr på hvor lang tid det var siden. De havde haft travlt med at komme væk, inden flere havde fået et lignende sår.
Endelig kom der liv i ham. Han trådte over til dem. Med en hånd hev han den tredje mand på benene og skubbede ham væk, så han selv kunne komme til den sårede mand og denne læge.
"Theo, vend hjem og sig jeg bliver forsinket. Fortæl hvad der er sket" manden stod tøvende og så på sin sårede kammerat. Seans blik var dog for længst gået videre til Maza. Han kunne mærke at manden hele tiden nærmede sig døden, takket være hans egne evner inden for nekromanti. Han havde ikke brug for at tage sig af Maza også, selv om hun næppe ville acceptere det. Derfor tog han en hurtig beslutning.

Da den fremmede læge ville løfte manden var Sean hurtigere. Mens lægen fik løftet ham lidt op fra jorden, gled Seans muskuløse arme rundt om henholdsvis mandens ryg og under hans ben. Selv om manden stønnede af smerter og ubehag, forsvandt balancen under ham og snart lå han i Seans arme. Sean rettede ryggen og så igen op og ned af gaden. Det var hurtigere hvis han selv bar manden og det lød til at tid netop var af vigtighed.
"Kom. Jeg ved hvor der er en vogn og nogle heste. Det er i nærheden" forsikrede han med en rolig stemme. At tilbagelægge 40 minutters rejsetid på 12 minutter kunne ikke gøres til bens. Og han foretrak ikke at forvandle sig. Det tiltrak for meget opmærksomhed alligevel. En vogn var altså deres eneste løsning og heldigvis var Sean ved at kende byen som sin egen lomme endnu en gang. Var han dog bare aldrig flyttet herfra!
Han nikkede til Maza om at følge med, da han tog det for givet at lægen ville følge dem. Maza var tydeligvis beroliget ved at Sean var med dem igen og hun fulgte stille efter.

Efter en kort tur og rundt om et par hjørner, nærmede de sig en staldbygning. For det kvikke øje, var det tydeligt at bygningen hørte til en mindre vagtbygning. Stenmurene var kolde og vinduerne var blokeret af jerngitre.
"Du vil vel ikke...?" Mazas øjne gled hen til bygningen. Staldbygningen lå på venstre side af den og det virkede ikke umiddelbart som om der var nogle vagter i nærheden.
"Det er bedre end at gå hele vejen" Svarede Sean blot, før han sendte lægen et hurtigt blik. Der var en sandsynlighed for at lægen ikke ville hjælpe dem, hvis han vidste præcis hvilke aktiviteter de deltog i. På den anden side burde lægen have indset det, da han havde mødt dem på vejen. Der var ingen vej udenom nu. Om han så skulle slæbe lægen med sig personligt, ville han ikke lade denne mands eneste overlevelse gå sin vej, bare fordi de måtte stjæle et køretøj.
Betød et menneskeliv så meget for ham? Nej. Men det gjorde hans klanmedlemmer og hans mænds respekt. Det var den eneste grund til at han gjorde så meget for et par simple mennesker. Desuden var det ikke fordi han havde meget andet at bruge sin tid på, end lege helt.
I skyggen fra en bygning observerede Sean stalden og vagtbygningen et øjeblik, omend han kun kunne se vagtbygningen bagfra. Så nikkede han Maza frem. Hun fangede meningen og listede frem mod staldbygningens dør. Efter at have undersøgt om nogen så hende, bukkede hun sig ned og legede lidt med låsen. Da hun endelig kunne skubbe den ene side af stalddøren op, vendte Sean sig om mod lægen.
Til alt held stod der et par vogne ude foran staldbygningen. Sikkert i den tro at ingen ville tage en vogn, når der ingen heste var til rådighed. De fleste af vognene var beregnet til at eskortere fanger rundt i, men der var også to uden tag eller døre. Mere bare et lad, faktisk.
"Kom. Hun er forhåbentlig snart tilbage"
Ikke uden at sende lægen et beregnende blik, for at bedømme mandens reaktion på det hele, ville han forlade skyggen og gå direkte mod en af vognene der kun bestod af et lad.
"Jeg håber ikke du har fået kolde fødder"
Stemmen var advarende. Lægen kunne lige vove på at gå sin vej igen. Jo tættere han kom på vognene, jo mere hø lå der spredt på jorden og jo tydeligere var vrinskene fra hestene i staldbygningen.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Søn 12 Feb 2017 - 19:40

He had treated woulds like this before, it wasn't the most difficult wound to treat, depending on where and what the knife had hit inside the leg, judging by the bleeding an artery had been hit. Either way it didn't matter, if he couldn't operate on it quick, the blood would run out of his leg and the everything in it would die before the new blood could come in. He had no doubt the patient would survive this encounter even if he would loose his leg, if the amputation went well and no infection got hold of him of course. But living with one less leg would be devastating for anyone, and he would try to prevent that from happening as best he could. As he started to lift him up, the guy that seemed to lead them walked over and picked up the wounded man in a hurry, which was probably for the best seeing as he looked stronger than himself. The quicker they got inside the better. A wagon? that would certainly get them there faster. He took a guess that he was from around here, seeing as he knew where to go. The guy nodded to the girl and started moving quickly, and he followed their tracks. After all, he had to follow his patient wherever he went to keep checking on him.

What laid ahead after a short jog was a stable, but it was clear that this was not for the public, the way it was set up reminded him of a small fort, this was guarded. And as the guy and girl talked, he knew what the plan was, they were going to steal the wagon. He was about to question what they were doing, but he had to keep the wound in mind. This would get them home a lot quicker. He should have seen this coming, and it started to make sense now, what type of people they were. Now, he wasn't completely innocent himself, he had several times bought stolen supplies for his work, he had also stitched up a lot of criminals running from the law. But like he always said to himself, that was non of his business, besides, the patient had to be the main priority. The girl ran off to the building alone, probably getting the horses. They were definitely not new to this type of thing, that much was clear. His heart was racing, if they where caught, the patient would no doubt loose his leg, among other things. He tried to stay focused and think of what he could do on the ride there, make him comfortable, hydrated and stop the bleeding as best he could. Maybe he thought to far ahead of himself, there was no guarantee this would go well at all.

The guy told him to follow as he went for he wagon "Right behind you" following his footsteps. Getting questioned about his dedication was not something that happened often, but given the current situation he didn't blame him, they were doing something that could go horrible wrong. He looked at the patient "I'm not leaving him out of my sight" As they got closer he could hear the horses, and he hoped this wouldn't come around to bite him in the ass at a later date.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Ons 15 Feb 2017 - 14:32

Han kunne ikke lade være med at smile. Denne slags aktiviteter var forfriskende. At stjæle fra vagterne var absolut fantastisk! De var irriterende. Dumme og svage. De fleste kunne bestikkes og hvis der endelig skete noget, var Sean overbevist om at han kunne få kontrollen under kontrol. På den ene eller anden måde.
De nåede over til vognen. Med hovedet nikkede Sean over mod vognen, som tegn til at lægen skulle hoppe op først og tage imod den sårede mand. Sean ville forsigtigt lægge ham fra sig. Han bemærkede kort at mandens blod nu hvilede på hans eget tøj, men tog sig ikke yderligere af det. Han kunne vel gå så langt som til at sige, at han var van til at have andres blod på sig.
Hans blik gled over til stalden. Hans ene hånd trommede utålmodigt på vognen. Kom nu Maza! Få nu den skide hest herhen...

Til alt held kom hun snart. Hun trak en fin, brun hest efter sig. Da hun nåede over til vognen, begyndte hun at sætte den for. Velvidende lægen forhåbentlig kunne holde patienten stabil, gik Sean hende i møde og lod hånden glide hen over hesten. Han opdagede dog snart at hesten ikke brød sig om lugten af blod og derfor trak han sig hurtigt. Hvis hesten lavede for meget larm ville de sikkert blive opdaget.
Maza var netop blevet færdig og var på om i vognen, da deres held var forsvundet. To vagter, der så ud til at gå en runde i dette kvarter, var på vej tilbage og lige nu havde de kurs direkte mod dem. Lige nu så det ikke ud til at de havde opdaget dem.
Sean skyndte sig op på den bænk, hvorpå han kunne kontrollerer hesten og ved at ruske i dem fik han gang i hesten.
"Hvilken vej, doktor?" kaldte han, skønt hans øjne var rettet mod vagterne, der i samme nu opdagede dem og satte i løb i deres retning. Sean havde ikke meget tid til at vente på et svar og styrede hestene mod den større vej, der lå på den anden side af vagtbygningen. Derfra kunne de vel nok finde den rigtige vej mod doktorens eget hjem eller hvor de nu skulle hen.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Fre 17 Feb 2017 - 21:59

All this had reminded him of the war a few years back, sneaking up on guarded buildings stealing supplies, a horse and wagon in this case. He did similar things to this back when he was a field surgeon back then, primarily sticking to the field hospital but there were times they needed a medic with some of the troops. But some memories was better left untouched, so he snapped out of it and focused on the task at hand. When they reached the wagon, the guy gestured for him to get on, so he did. He climbed up the back of the wagon and grabbed the wounded man as the guy gave him off to Nicholas. The bleeding from the leg was minimal, not really a good sign, he moved the man close to the front of the wagon and made him as comfortable as he could. He heard the horse and saw that the woman managed to get one for the wagon, and while they fixed it to the wagon, he opened his bag, reaching in for some bandage and rolling around the leg and knife, trying to buy some extra time before the leg was empty. The guy asked him for directions and before he could answer they started moving, he looked away from the patient and noticed some guards chasing them. Hopefully they wouldn't be able to follow them. "Uhm.." He looked around, getting his bearings on where he was equivalent to his home. Explaining in haste what route to take "Follow the road to the next intersection, take a left for a while, then a right and we should be there" As they steered the horses in the right direction he kept an eye on the wound, his breathing and his pulse as he calculated how long they had. Depending on how fast they managed to get there, this would be cutting it close.

As they got as close as they could to his house with the wagon he exclaimed "Stop!, this is the place" He moved the patient to the edge of the back a he jumped down, running to his home, unlocking the door as he ran to the study table and pushed everything off the table and moving the chairs out of the way, making room for them to place the wounded guy on the table. It was a wonder the table was still standing, he almost had more patients on there than his actually operating table downstairs. But an emergency was an emergency, there was no time taking him downstairs. "Place him on here, I'll be back as quick as i can" he said as he ran downstairs, getting more appropriate tools and some extra bandages and other things that he might need more of then ran back up to them, placing the bag on the table. He would have to to the operation quickly, the time was up, only time would tell if the man would get to keep his leg or not. He took out a leather toolkit, rolling it out on the table, checking and readying every tool he would need, unpacking some bandages, water and disinfectant and placing it close by so he would have easy access to it when needed. He also needed help from them, one to hold him down, and one to help him with the surgery, mostly cleaning the wound of blood so he could see what he was doing. The guy was most likely the strongest so he would probably fit best for holding him down. Then it hit him, he didn't even know their names yet, it had all happened so fast. "What are your names by the way? including the man on the table"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Tirs 21 Feb 2017 - 20:04

Der var ingen tid til at vente længere. Maza hoppede om på laget af vognen, hvor doktoren og den sårede mand befandt sig. Med et tag i kanten sikrede hun sig selv fra at falde af og et udsyn til deres nye forfølgere. Heldigvis gav vagterne hurtigt op. De ville nok lede efter vognen det næste stykke tid, men det var tydeligt de havde givet op for nu. Inden de fik fat i en hest og kunne sætte efter, ville vognen være væk.
Sean derimod var koncentreret om at styre vognen så hurtigt som muligt, uden at vælte og ved at undgå de største huller eller sten på vejen. At turen blev lidt ubekvem var der intet at sige til, som den ikke var beregnet til menneskelig transport og at vognen desuden rystede under hele turen, grundet den ujævne vej.
Ingen sagde noget. Mazas blik hvilede på manden og Sean fulgte doktorens direktioner, til de endelig ankom til det rigtige sted.
Doktoren løb i forvejen. Maza og Sean sprang selv ned. Sean skyndte sig om bag på vognen for at tage manden op i sin favn nok engang, mens han med et kort nik bad Maza om at sikre hesten.

De var dog lige i hælene på manden. Sean med manden, Maza der skyndte sig efter dem. De kom indenfor og Sean lagde manden fra sig på bordet.
Der var vel ikke andet at gøre nu end lade manden arbejde. Seans kølige, mørkegrå blik gled over til Maza, der havde slynget armene om sig selv og så ud til at finde situationen ganske ubehagelig. Hun havde trukket sig lidt tilbage for ikke at stå i vejen, mens Sean var blevet ved siden af manden for at yde lidt moralsk støtte. Selv om manden virkede til at glide ind og ud af bevidsthed, søgte hans øjne hele tiden efter noget genkendeligt. Mens doktoren gjorde sine ting klar, stod Sean derfor blot med en hånd på mandens skulder.

Det var som om der pludselig var faldet ro over situationen. Seans blik studerede doktoren, som han gjorde det hele klart. Da der blev spurgt efter navne, vekslede han blikke med Maza et kort øjeblik.
"Jeg er Sean. Det er Maza..." Han nikkede kort over mod kvinden, før han så ned på manden.
"...Og det er Troye" Hans blik gled over manden for en kort bemærkning. Troye. Han virkede bleg og træt, men han måtte ikke give op endnu. Ved lyden af sit eget navn sitrede hans øjenlåg et øjeblik, før han slog øjnene op igen og så op mod Sean med noget der kunne minde om et forpint smil. Han klemte let om mandens skulder.
"Kan vi hjælpe?" henvendte han sig til doktoren, mere fokuseret på om Troye ville overleve end at udveksle navne lige nu. Hvad doktoren selv hed var ikke den højeste prioritet lige nu og uanset om Sean havde hørt om ham eller ej, var han lige nu Troyes eneste hjælp. Det var et sats han måtte tage.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Ons 22 Feb 2017 - 0:37

Good, telling them what to do would be a lot easier now that he had something to call them, there was no reason to think about who they were, having a name would speed things up. But the most important part of it was the patient, talking to them via name helps with stress, the doctor will seem more human, someone you can trust and its easier for them to pay attention once they hear their name. It was time to commence the surgery. "Yes you can. Sean, i need you to hold him down as we do this, while you are doing that, keep him awake, whatever it takes, we can't afford him going into shock" He moves his retractors close to the wound. "Maza, i need you to clean the wound as i perform the surgery, there's not much to it, just use bandages and soak up as much blood as you are able so i can see what I'm doing" He starts unwrapping the bandages around the knife and wound, placing the retractors in the sides of the cut, then looks at him "Now, Troye, i need you to listen to me ok? You need to stay awake, i'm not gonna lie, this will hurt, a lot, i will get you something for the pain as soon as i can, but for now, stay awake." He said with a calm but serious voice.

It wasn't just that he didn't have time to relieve him of pain, the main reason was to keep him awake, and putting him under an opiate would make that a lot harder. He nodded to Sean as a sign to hold him down. He grabs the knife and slowly pulls it out, bending it so to not cut anything on the way out, he could feel Troye's leg vibrate in pain, but there was nothing to do about that at the moment. He nods to Maza to soak up what was left of the blood pouring out as he expanded the wound with the restractors. As the blood gets soaked up he sees what damages there were, just as he feared the femoral artery had been cut. First business was to stop the artery from leaking, stopping the massive blood loss. A clamp was put on each side of the artery, closing both exits. Now there was a choice to make, he could finish suturing and risk the leg dying because of no blood coming with oxygen or he could open the belt more, letting some blood flow in but risk the stitch work.
After evaluating the risks as he worked on getting the sewing kit ready he looked at her. "Maza, loosen the belt a tiny bit, slowly" Then he starts suturing the artery back together, working slow and controlled as he spoke "Troye, you still with me buddy? The worst is about to be over very shortly, then i can give you something for the pain, so hang in there alright?" After the artery is closed he checks every sting, making sure it was correct, then checking around looking for anything needing his immediate attention. As he slowly takes of the clamps from the artery he sees that it's going smoothly and not leaking or putting pressure on the stitches. When everything seems to be alright he leans off the wound stretches his back and wipes the sweat off his forehead with the back of his hand, leaving behind blood.
"Alright, it's time you got to relax Troye" he says with a calming voice as he reaches into the bag on the floor and picks up a syringe, pressing it until he sees some come out of it, making sure there is no air in it and that nothing is blocking the needle. He holds down his arm as he slowly inserts the needle, emptying the syringe. "You should start to feel a lot better in a few seconds so just stay relaxed" After placing the empty syringe on the table he moves back to the wound, it was time to close it. The retractors gets removed as he starts suturing the wound, as the sewing goes on he notices Troye become more relaxed, the muscles aren't tense and he doesn't vibrate in pain. When he is done stitching, he smears some green mush made of herbs on the closed wound to prevent infection and wraps bandages around his leg, tightening it good. The last thing he does is loosing the belt some more, still letting sit on for a while longer, to remove it completely wound overflow the system. He breathes out relieved as he turns around, leaning on the table with his lower back. "He will be alright, chances of infection are low, and it seems the leg is still functioning, but he is not moving from that table until tomorrow, make him comfortable with pillows and blankets but don't move him, can't risk the stitches. You are welcome to stay here with Troye if you want, but he's not going anywhere" After getting some rest, he would be able to use his healing power, accelerating the body's natural regeneration. "So what will it be?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Ons 22 Feb 2017 - 15:15

Han stillede sig ved Troyes ene skulder, med en hånd på hans ene skulder og en hånd mod hans hofte. Som en archdemon ville problemet mere være at han ikke pressede for hårdt ned på manden. Han ville formentlig intet problem have i at holde manden nede. Sean virkede ret upåvirket af blodet, af de smerter manden måtte føle og af de ryk og rystelser der gik igennem hans krop gennem hele forløbet. Det gjorde også Maza godt at hjælpe, bemærkede Sean svagt. Hun virkede mere fokuseret og hendes hænder, der var trænet i at dirke selv de mindste låse, havde intet problem med at hjælpe doktoren så godt som muligt. Til tider gled hendes blik over doktoren ansigt, for at aflæse om hun havde gjort det rigtig nok, før hun fortsatte.
Troye selv...Så dog ikke bedre ud. Når Sean ikke tjekkede hvad doktoren lavede med benet, holdt han øje med Troyes ansigt. Et dask. Et navn der blev kaldt. Når det kom til stykket kunne Sean ikke gøre meget mere for at holde manden vågen. I starten havde Troye prøvet at bevæge sig og kommet med et halvkvalt skrig af smerte, men det døde hen undervejs, til lægen selv gav manden noget beroligende.

Hvis han blot havde haft sin gamle evne. Evnen til at manipulere med folks sind og deres opfattelse af deres omgivelser. Men sådan var tingene ikke længere og han tvivlede på de tiltrækkende evner fra en incubuc ville gøre noget. Troye var gledet væk fra ham et par gange, men var altid vågnet op igen.
Da de var færdige, slap han Troye og strakte sig selv. Han var skam taknemmelig for hjælpen og han ønskede også at vide mere om lægen, derfor tog han undskyldningen til at hjælpe med at finde nogle puder og tæpper til Troye. Det var Maza der sørgede for manden var puttet godt ind og kunne få noget der mindede om en nats hvile, kun for at sende Sean et tvivlende blik.
”Jeg tror vi takker ja til tilbuddet om at blive” bemærkede Sean roligt og så selv hen mod doktoren. Maza ville sikkert gerne blive og selv hvis han sendte hende hjem, var det tydeligt hun var dødeligt udmattet. Hvis han sendte hende hjem, skulle han altså følge hende hjem, for at undgå hun klaskede sammen på vejen.
”Desuden har jeg nogle spørgsmål. Du bestemmer selv om du vil være selskabelig i dag eller i morgen” bemærkede han så yderligere og sendte manden et svagt, skævt smil. Han kunne ikke forlange doktoren skulle svare på spørgsmål nu, hvis han hellere ville sove. I så fald ville alt blive bedre og nemmere næste morgen. Selv følte han ikke for at sove. Ikke fordi han ikke kunne, hvis han virkelig ville, men fordi han stadig følte sig alt for frisk efter nattens begivenheder. Den slags friskhed der ofte holdt ham oppe hele natten og lod ham sove hele dagen, for hvis sandheden skulle frem var dette ikke en sjældenhed. Selv om...Dem han nu havde fat i, sjældent fik hjælp før de døde alligevel. Men kun fordi han selv var den der bar døden til dem.
”Jeg tror ikke jeg fangede dit navn?”



_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Søn 26 Feb 2017 - 1:38

He had no problems with them staying at his home while their friend recovered, some company wouldn't be too bad either. and as for the questions, he was happy to answer them seeing as he had some himself. It was getting late but didn't have any plans the next day so there was no rush going to bed. He didn't really care for his own life nor did he own anything of worth, so he wasn't afraid they'd do something in his sleep. And besides, he didn't have a sleeping pattern, he slept when there was no patients nor any studies to be had. "Yeah i don't mind staying up to chat" Smiling as he said it. It wasn't often he talked to his patients other than what a doctor did, but this was different, an actual conversation. He was curious to what they were doing but it wasn't his business. And besides, Sean's name sounded familiar, like he had heard it before somewhere, but didn't know from where.

"Yeah sorry about that. Names Nicholas Dunham, pleasure." He stretches out his hand for a handshake. Looking at him curiously. "Sean right? Now where have i heard that before?" asking in a cautious manner, not to hit any nerves. For all he knew they could be people not wanting others to know who they were, and that was fine by him. He didn't care if they were criminals, kings or priests, he saw them all as equals. But he wondered why they had questions, as he was just another person in the rotten root. There was nothing special about him. He had been watching them when he could, and from what he gathered, Sean was the leader, an experienced at that, not new to violence. Maza had to be a second in command, or at least above the Troye and the other guy from before. They were either a gang or a group of friends, most likely criminals. But there was no point in speculating anything, the answers would probably come in time.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Fre 3 Mar 2017 - 12:52

Han tog imod hånden og trykkede den fast. Hans blik gled studerende ned over doktoren, som han nu havde mulighed for at danne sig et bedre indtryk af manden. Maza fandt sig en stol og kastede sig i den. Hun holdt øje med de to mænd, når hendes blik ikke gled over mod Troye.
Sean selv tog sig den frihed at kigge nærmere på lejligheden og hvad der gemte sig i rummet. Afslappet, som ejede han rummet, vandrede han rundt om bordet, hvorpå Troye lå og sov, mens hans blik gled rundt. Hans ene hånd fulgte kanten af bordet, før han vendte sig om mod Nicholas, hen over Troye. Et svagt smil spillede i hans mundvige og hans øjenbryn dansede en smule opefter.
"Oh? Det er nok ikke så underligt. Jeg er ret kendt for tiden. Hersker af Dragons Peak, formentlig, selv om det allerede hører fortiden til" bemærkede han og så intet problem i at afsløre det så åbent.
"Men lad mig gå direkte til problemet. Mit første problem ligger i om du ville gå til vagterne og meddele du huser tvivlsomme personer. Du har uden tvivl regnet ud at vi ikke beskæftiger os inden for lovens rammer. Men så..." Han slog let ud med armene, som viste han rummet frem.
"...Her er vi! Du virker ikke overrasket, som om du har haft patienter her før. Du har det udstyr du skal bruge. Hvorfor ikke et hospital? Hvorfor ikke lade min mand dø på vejen? Det ville de fleste gøre" Hans kolde øjne hvilede på Nicholas og gav ham inden mulighed for at gemme sig. Hvis Nicholas prøvede at holde noget hemmeligt, ville Sean gøre sit for at opdage det. Tiden havde gjort ham ret god til at tyde folks ansigter og kropssprog og han havde allerede en god fornemmelse af at denne mand enten ikke arbejdede på et hospital eller blot også hjalp lyssky patienter i sin fritid. Uanset hvad, en mand med fod inden for de mere ulovlige rammer selv.
Han rettede sig op og hans arme gled over kors. Han havde intet problem med, hvis det var sådan det hang sammen. Nej, han søgte efter for et bevis på om manden faktisk ville levere dem til vagterne i byen, eller måske kunne han ligefrem foreslå samarbejde. Hvem kunne ikke bruge en læge? Tilmed en der havde noget at skjule.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Lør 4 Mar 2017 - 3:48

After the handshake he noticed Sean seemed curious about him, looking around the room. He had no problems with that seeing as he had nothing to hide from him, or anyone for that matter. At least not in his home. When he heard what he said about himself he knew who he was, no details but the general gossip that went back and forth between people. He was a very powerful being, both his race and his titles, from what he had heard of course, most gossip were usually exaggerated anyway. "Ah, yeah.. it's coming back to me now.. you are a very powerful man.." he said with a curious voice. Yet it didn't matter to him who he was, he wouldn't treat him any differently than before just because he knew who he was.

Then came his true questions, he was worried Nicholas would sell them out to the guards. Understandable considering they didn't know him, he took no offense to it, he even cracked a smile towards him as he spoke, leaning back against the table. "Heh.. You don't have to worry about that.. I can't afford getting any attention around my home.." he said with a serious yet light voice. "If they figured out who i was or what I'm doing i would surely be locked away for the rest of my life.." He said with a bit more serious tone, thinking back to the morgue and the war. It was only out of respect for his abilities they didn't contact the guards when he was thrown out back then. And as for the war.. Well they probably wouldn't look at what he did as supporting their war efforts. Furthermore, all his supplies came from suppliers that stole it and a lot of the people coming to him were criminals that couldn't go to a hospital afraid of getting caught. So there was a big list of things he could go down for. But there was no need to list them all for Sean. Not that he would if he asked anyway..

"Yeah.. this is my hospital.. After some, events.. I was blacklisted from working on any hospital with a reputation. So i settled here, where i could do some good." he said with an expressionless face, having no emotion about it either way. "As for your man here.. I took an oath.. I can't break it, it will be with me to the day i die.. so until that day comes, i can't walk away from a wounded creature. If that means i have to steal a wagon then i have to deal with that.." He took pride in his oath, it was regarded highly and he knew it would be the death of him some day, but he had accepted that a long time ago. It was time to ask some questions back, after all, this was not an interrogation was it? He leaned off the table and turned to Sean, crossing his arms as he spoke. "My turn.. Ruler of Dragons Peak.. that's a pretty big title, why leave it behind?" He said with a curious tone in his voice. The way he had acted since he met him made Nicholas believe he was a born leader, he had no trouble thinking things through, taking charge and commanding his people around, so why leave a position of leadership like that one, he could do a lot with that title..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Lør 4 Mar 2017 - 10:12

Dette var ganske underholdende. Hans blik gled over til Maza et øjeblik, men kvinden sad foroverbøjet og lignede en der allerede var ved at døse hen. Han ville lade hende få lidt hvile, der var trods alt sket en del her til aften. Det betød også at han og Nicholas kunne fortsætte deres lille leg på spørgsmål, som var opstået.
Godt så. Ingen vagter. Han havde haft på fornemmelsen at det hang sådan sammen, men det var bedst at være sikker. Han ville hade at skulle bestikke dem igen eller true flere af deres familiemedlemmer på livet for at slippe sine klanmedlemmer ud. Eller for selv at komme af listen over folk de gerne ville anholde. Sean var en mand med en del ressourcer og kontakter, så han kunne næsten altid finde en vej ud af alle situationer. Og alligevel havde han mistet en mand i nat, havde det ikke været for denne læge der pludselig var dukket op.
Sean var taknemmelig for det og var stærkt besluttet på at tilføje manden til sin liste af kontakter. En læge, endda en lyssky en, var absolut brugbar.
Han smilte bare svagt. Sandheden var at Nicholas langt fra var den eneste der ville blive låst væk for resten af sit liv, hvis vagterne blot kendte halvdelen af sandheden. Forskellen var vel bare at Nicholas faktisk ville dø bag tremmer og Sean ville kede sig i en uendelighed.
"Ah. Jeg er beroliget" bemærkede han så endelig.
"Så en læge bliver udelukket fra byens egne hospitaler...Du må have gjort noget frygteligt. Hvad? Døde patienterne i dine arme?" spurgte han, velvidende hans gæt formentlig var forkert. Manden havde jo lige fortalt han havde en ed i at holde sine patienter i live. Men håbet var at forslaget ville provokere nok til at manden ville spytte sandheden ud.

Sean var ikke typen der vrængede sit personlige liv ud til...Ja, faktisk nogen som helst. Selv de mest tætte på ham måtte leve med små historier og hentydninger, men sjældent mange klare svar. Ej hellere var Sean der åbent indrømmede sine følelser. Grunden til at han havde forladt Dragons Peak var ret personlig...Og ret skamfuld. At komme tilbage til Doomsville havde givet ham ro til at vende tilbage til sit gamle selv igen. At styre en hel by og tilmed Dragons Peak...
Noget mørkt gled for Seans øjne og han rettede sig op fra bordet med Troye. I stedet fandt han et tæppe mere og slyngede det om Mazas hvilende skikkelse i stolen. Trak tiden ud eller prøvede at finde ud af hvad han faktisk skulle svare.
"Personlige grunde" svarede han så blot, ikke så lidt afvisende. Det var tydeligvis et ømt emne han ikke ønskede at diskuterer.
"Hvad jeg hellere vil diskuterer er hvordan vi kan være brugbare over for hinanden. Jeg er ligeglad med hvad du har gjort eller ikke har gjort. Om hele verdenen så har eftersøgt dig eller hader dig...For hvilket jeg nok bare ville finde dig mere interessant. Lad mig sige det lige ud...Jeg får sikkert brug for en læge igen, en anden gang. Jeg har en klan, der beskæftiger sig med kriminelle aktiviteter og jeg kan derfor af åbenlyse grunde ikke opsøge hospitalet i byen. Så fortæl mig, Nicholas. Er der ikke noget du selv ønsker dig?" Han vendte sig om mod manden igen.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Man 6 Mar 2017 - 15:23

After telling Sean not to worry about him going to the guards it seemed to make him more relaxed. It was only fair of him to suspect Nicholas of snitching on them, after all, they didn't know him. So he carried no ill will towards any of them. When he told him about being banned he was trying to leave it there, but Sean dug deeper into it, curious to why exactly he was banned from hospitals. What could he tell him? There was no way he was going to tel him what happened, he didn't even think about it when he was alone, that's what the morphine was for, so saying it out loud, to strangers was not happening. "I did yeah.. horrifying actually.. every doctor looses patients, its in the job description. That's not the reason.. But id rather not get into it.." He said with a low and somber voice, trying to avoid thinking about what happened.

He sees Maza was getting sleepy and after Sean throws a blanket over her he looks back up at him as he talks. Personal reasons, yea that's exactly what what he was thinking himself, there were certain things he avoided talking about, not only because they were strangers, but because it was too painful, he had avoided certain thoughts since it happened for a reason. But seeing as he clearly didn't want to talk about it, there was no need to bring it up again, he didn't want to hit a nerve.
Then Sean talks of comradery, joining his clan of whatever they were, saying he didn't care about his past. It was a very hard choice for him to make. He seemed like a good leader, and what he gathered from the people around him, they respected him, looked up to him, and had no trouble with his descriptions. Which meant the clan was under good leadership, but there was a lot to consider before making the choice. If he joined, he would probably have a bigger access to supplies, making sure he had everything he needed for any patient, maybe even a better location. Also more books and case studies, making his improvements go even faster, essentially learning more and quicker.

But it also meant he had to commit to them, he had no idea what would be asked of him, what rules he had to follow, if he had to move to a base of theirs. He was a man of the people, he had told several rich people that tried to buy him to take a hike, so why not now as well? The difference was that Sean actually meant well and gave him a better offer, and it would not mean he was locked away somewhere for personal use. But it was the principle, he couldn't commit do anything, it was not his right to do so. When he took his oath it meant he was everyone's doctor, so he had to decline his offer. "I appreciate the offer Sean, i really do, but i can't accept it.. not that it would be my choice anyway.. But that said, if you ever need help, don't hesitate to send for me" Saying it with a serious voice, making sure he understood he meant what he said.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Tirs 7 Mar 2017 - 10:15

Personligt. Siden han selv havde undgået et emne, havde han ikke nogen rygdækning til at spørge ind til det igen. Godt det samme, måske kunne han selv finde flere oplysninger et andet sted. Eller måske skulle han lade være? Det var ikke fordi Sean havde en ustyrlig nysgerrighed, blot at han foretrak at vide hvem han arbejdede sammen med eller hang ud med. Hvad han kunne forvente.
Oh well. Det kom når det kom, såfremt det nogensinde blev relevant.
I stedet sendte han manden et større smil, som han tydeligvis havde misforstået ham.
"Oh. Jamen du var da også velkommen som et medlem. Men sandheden er vi også har allierede uden for klanen. Kontakter vi kan trække på i forskellige situationer. Mit forslag var at du blev her..." Han slog ud med armene, som for at vise lejligheden frem.
"...Og lavede hvad du nu laver. Men at mine mænd kunne opsøge dig, hvis de kom til skade. Som tak ville klanen give noget til gengæld, hvis der var noget du søgte efter. Men det lyder som om du er villig til at være til tjeneste gratis, så det takker jeg heller ikke nej til" Han blinkede drillende til manden. Vendte situationen til sin egen fordel. Hvorfor ikke? Sean havde ingen problemer med det. Når han opdagede hvor moralske folk var, var det oftere nemmere at lokke dem i en ønsket retning. De rigtige ord, de rigtige forslag og folk sagde ofte ja. Hvordan skulle han ellers selv have klaret sig så langt?

Hvis det var på plads, havde Sean ikke mere på sin agenda. Hans blik gled over Troye, så hen på Maza et øjeblik. Så hen mod døren. Når det kom til stykket ville han næppe blive her hele natten og sove pænt som de to mennesker her. Nej, han ville få styr på hvad der var sket i aften og sikre sig det ikke betød flere problemer for dem senere. Desuden var sulten begyndt at røre sig i ham...Og det gik jo virkelig ikke han overfaldt en måske ny samarbejdspartner for klanen, gjorde det vel?
Ikke fordi det ville ske. Sean havde for stor selvdisciplin til at springe på hvem som helst, bare fordi han var lidt sulten. Selv nu kunne han måske vente endnu et døgn eller to, før han var så sulten at han ikke kunne koncentrere sig om andet.
"Nå. Hvis der er styr på tingene vil jeg gå" bemærkede han så endelig, da han var nået til et ophold i alle sine tanker. Sean var ikke typen der stoppede med at tænke, ikke på noget tidspunkt. En ting der gjorde han ofte var foran.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Gæst Fre 10 Mar 2017 - 21:14

When Sean rephrased his offer it made more sense to what he meant. "Ah, well then yes, you can call me an ally. But then again, so can anyone that is hurt." He said more relaxed, chuckling at the end. "And nice try, but no.. i can't work for free, i need the money for supplies. That said, if you have any children that needs my attention i work for free, but anyone other than children has to pay for the supplies i use." Being a bit more serious this time. He never cared for money or power, if he could he would work for free, but if he did that, he would run out, not affording any supplies which then would make it very difficult to help people. "But it would be nice if i could come to you or the clan if there was something serious i need help with" He said curiously. He didn't have anything in mind at the moment, but if something were to happen it would be nice to know that he had people that would help him out if needed.

After the chat he walks over to the fireplace and puts some logs from the side in to the pit itself, getting ready to light the fire, making it a more comfortable temperature inside. He was planning on staying up until the next morning, so he could check on the wound every now and then. So making it a bit less cold in the room would do wonders. Both for him and Troye at least. Maza would surely be fine either way. Then Sean indicates that he wants to leave unless there is something else. "Yes everything is fine at the moment.. Is there anything you would like me to say to them when they wake up?" He said with a calm voice. He would be awake when they woke up anyway so if there was something that needed to be said then it wouldn't be any problem for him. The opium was pretty much gone from his body now as well, so he could do some healing during the night, making him able to walk normally the next morning. But even if he was healed the next day, he would ask him not to put to much pressure on it for a while.
Through the night he was probably going to heal what he could, stoke the fire when needed, and catch up on some studies if he had time for it. Then send them on their way the next morning unless they needed something else of him. This had been a very interesting night indeed. Meeting the famous Sean was something he didn't see coming, even though he was just another man, it was still unusual to meet someone like him, sure a strong character.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sean Søn 12 Mar 2017 - 10:13

Han smilte lidt. Åh ja, han prøvede vel, men det var kun fair at manden søgte betaling. Han gik ud fra at denne første patient var gratis, taget i betragtning Sean på intet tidspunkt havde bedt om hjælpen, selv om de så sandelig havde haft brug for den. Men lidt betaling var intet problem, pengene kunne skaffes mange steder.
En svag latter fortalte dog hvad han syntes om ideen om hans børn. Han rystede svagt på hovedet.
"Min familie har ikke brug for en personlig læge. Mine drenge er ikke engang i byen. I hvert fald ikke hvis du mente bogstavlig familie. Nej, alle får samme behandling og jeg skal nok betale for hver der dukker op" meddelte han roligt. Hans yngste søn, Xander, var forsvundet. Sikkert med sin menneskepige! Og havde efterladt klanen i et kaos...Og Daron var i Dragons Peak, hvor han prøvede at slikke fødderne på Assorian. Elyas, hans nevø, var også i Dragons Peak, og ligeså Connor, hans adopterede søn. Nej, der var intet familie i Doomsville og derfor fik han næppe brug for en læge til dem. Rent personligt foretrak han selv at passe sine sår, hvis han fik nogle. Kun folk han kendte eller stolede på kom tæt nok til at hjælpe ham, hvis det endelig var.
Hans blik gled over til lægen et øjeblik, for han nikkede svagt for sig selv.
"Ja, det lyder fint. Klanen er lidt over det hele, men vores base ligger nede i kloakkerne. Da du nok ender med at fare vild...Tror jeg adressen til min private bolig er bedre. Der vil altid være nogen der kan finde mig" svarede han så og så sig omkring et øjeblik.
"Hm. Har du et stykke papir? Jeg kan skrive adressen ned til dig?" foreslog han.

Efter at have videregivet adressen, var han gået over til døren. Med hånden på håndtaget så han tilbage på Troye og Maza, mens han overvejede det.
"Fortæl dem at de har fri. Og at jeg forventer Maza sikrer at Troye kommer godt hjem og aflægger rapport til mig" svarede han så. Så nikkede han til Nicholas, hvis der ikke var mere at sige eller svare på, som hilsen. Han åbnede døren og begav sig udenfor igen og lod læge og hans to folk blive tilbage.
Nede ved vejen tjekkede han op på hestene og vognen. Han valgte at tage den væk, fjerne dem herfra, så ingen ville mistænke noget eller banke på døren til hans nye allierede. Nej, han ville køre det ud for byen, før han selv ville finde hjem. Han kunne næppe sove, men der var altid andre ting at lave.

//Out

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10219
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Going down the drain (Nicholas) Empty Sv: Going down the drain (Nicholas)

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum