A fight for the future (Gautham)

Sean var begyndt at vende tilbage til sine gamle vaner, fra før han var flyttet fra byen. I sin tid ville han opsøge slavemarkedet, købe nogle gode slaver og tilbyde dem friheden og en plads i hans klan. Sjældent tog ham dem med hjem og tilbød dem en plads som hans personlige tjenere. Det havde været en måde at skaffe nye medlemmer, folk med specielle evner. Slaver var alle typer, også de småkriminelle, der var gode til at stjæle eller slå fra sig.
Og nu?
Han havde ikke været på slavemarked i næsten et år, men det så ud til at ligne sig selv. Slaver, samlet i lænker eller ført frem på et lille podium til fremvisning. Kvinder, mænd, børn og alle slags racer. Et par af slavehandlerne virkede bekendte, men Sean gjorde intet ud af at hilse på dem. Han vidste ikke om han ville købe nogen endnu, velvidende hans pengepung var lidt lille, efter han havde været hersker i Dragons Peak. Men omvendt manglede han nogle tjenere og frisatte slaver var også mere taknemmelig for blot mad og en seng, måske med udsigten til en dag at modtage lidt løn. Billigere, faktisk.
Vejret var ellers godt. Det var forår og solen skinnede endelig ned over Doomsville. Alligevel havde vinteren ikke helt sluppet sit greb. Jorden var fugtig og kold, den lette vind kunne stadig få en til at gyse af kulde. Derfor havde Sean iklædt sig nogle støvler, et par sorte bukser og en mørk kappe, der holdt vinden ude. Den flagrede let om hans ben, når han gik.

Han satte kursen væk fra slavemarkedet. I nærheden af markedet lå et sted, hvor små gadekampe foregik. Underholdning, for dem der ledte efter slaver eller måde at vise en specifik dygtig slave frem. Nogle af kamp-slaverne kæmpede i bure, mens andre kæmpede i mere improviserede arenaer. Jorden kunne til tider være helt mørk af blod her. Sean kunne konstaterer at der også foregik kampe i dag, selv om det var begrænset hvor mange der var mødt op. Denne slags var som regel størst om sommeren, hvor folk var ude i den gode vejr.
Han vendte sig og kiggede på nogle af de igangværende kampe. Forudsigelige. Ofte kunne Sean se hvem der ville vinde. Til tider gjorde slaverne lidt mere ud af kampen, for at lave et godt show for tilskuerne. Upåvirket af en mand, der mistede nogle tænder i et blodigt slag, vendte han sig og så rundt på nogle af de andre små arenaer. Med tiden var det ikke kun slaver der kæmpede her, men mere eller mindre alle der ville. Alle kunne komme med udfordring, om det så var mod en anden tilskuer eller en slave. Hvis man var rigtig god, kunne man måske tjene en mønt på det.
Det mørkegrå blik gled over området, før han besluttede sig for at gå tilbage igen. Han lod en hånd glide igennem det mørkebrune hår, der sjældent blev siddende i en pæn frisure i lang tid.
Måske skulle han komme tilbage en anden dag. I dag så det hele ganske kedeligt ud.

Gautham trak let det gamle lammeskind længere op omkring nakken da en kølig brise gik igennem gaderne, han havde en brun løs skjorte på samt et par brune posede bukser
Det var ikke ofte han kom i denne del af byen, efter det havde lykkedes ham selv at slippe væk fra den familie der havde holdt ham som slave/træl, brugt til hårdt fysisk arbejde samt underholdning i de opstillede bure og arenaer, men det havde lykkedes en af hans gamle bekendte der havde været slave samme sted som han selv at få besked ud om at han havde brug for Gauthams hjælp, og at han var bange for det var noget i gærde
Lyden af et velplaceret slag imod en kæbe fangede straks Gauthams opmærksomhed, og det løb ham koldt ned af ryggen da han opdagede det var hans bekendte, en Skovelver som en sen aften var blevet overmandet i skoven hvor den havde haft til huse der havde modtaget det heftige slag fra en stor Minotauer, "Nellas" nåede han at råbe uden at tænke over hvor han var, nogle her havde mere end en grund til at have et horn i siden på ham, men det gik ham ikke på nu, han satte i løb hen imod arenaen hvor Minotaueren var igang med at hovere over at have slået sin modstander omkuld
Da Gautham nåede kanten af arenaen trak han lammeskindet af ryggen, og kastede sig ind i ryggen på Minotaueren hvilket den tydeligvis ikke var klar på, og væltede derpå omkuld med Shapeshifteren på ryggen

Han stoppede op, da det lød på tilskuerne at der skete noget spændende. En uventet udvikling, måske. Han drejede sig og kiggede over mod den arena, hvor en elver havde fået slået et par tænder ud. Han gik ikke rigtig op i arena-kampe og kendte ikke rigtig noget til de kæmpende. Nogen huede, nogen buede. Vent...Var det en tredje der havde kastet sig ind i kampen? Det ville sandelig vække opmærksomhed. Det var også dumt, medmindre man følte sig rimelig sikker på at vinde. Han overvejede det lidt, men da han ikke havde meget andet at tage sig til lige nu, valgte han at gå tættere på.
Hans blik gled over de kæmpende skikkelser. En minotaur havde stor fysisk styrke og kunne være svær at slås med, især uden våben. Elveren havde tabt til ham, hvilket blot beviste over for Sean at denne var en dårlig kæmper - en elver burde være hurtig og smidig nok til at kunne møde minotauren. Men så igen, disse skovfolk var vist ret fredselskende. Stakkels fyr.
Og den sidste? Umiddelbart et menneske. Ville et menneske blande sig på den måde? Næppe. Ikke uden et ønske om at dø eller fordi vedkommende var en god kæmper. Sean havde ikke mange tanker til overs for mennesker. De var der, de var svage og de var irriterende.
Nah. Måske kunne manden noget mere. Og måske ville denne kamp alligevel blive underholdende at se på. Uden at deltage i tilskuernes ivrige stemning, stod han stille og observerede kampen.

Gautham slog løs på den liggende Minotauer, men som han nok burde have regnet ud tog det ikke så hårdt på dyret de mange slag der ellers var gået ind, efter den havde fået lidt tid til at sunde sig over overraskelsen af manden der som et lyn fra en klar himmel havde kastet sig ind i den, rakte den en arm ind over ryggen, og fik skubbet manden voldsomt væk fra ryggen af den
"kom så... kom og slås med en på din egen størrelse i stedet for en uskyldig skovmand" lød en spydig kommentar fra manden efter han atter var kommet op på begge ben, hvor han hurtigt fik knappet skjorten op og smed den hen i det ene hjørne af arenaen, hvilket afslørede... ja alt efter hvem der så det lagde man mærke til forskellige ting først, hans ryg var dækket af ar efter slag og pisk, men hvad de fleste havde svært ved at tage øjnene fra var den slavering der var smedet omkring hans højre overarm, og selv om han var fri, havde den familie han der havde eget ham nægtet at fjerne den
Tyren rejste sig op, og så let fra Elveren til manden imens den fnyste, om det var i vrede eller hån var ikke til at sætte en finger på, men det ragede ikke Gautham, den skulle blot ikke ligge endnu en finger på Nellas, Tyren besluttede sig for at Elveren ikke var meget værd lige nu, så den rettede sin fulde opmærksomhed imod manden, den sænkede hovedet og fik hurtigt godt med fart da den først satte i retning imod Gautham, som også var hurtig på benene og fik trådt ud til siden og fik placeret et knæ i maven på dyret, dette så dog ikke ud til at have den effekt som han havde ønsket, og tyren slog ud med armen og bankede ham ind i den nærmeste stolpe som udgjorde kanten af arenaen
Tyren gjorde atter klar, den gik lidt tilbage og sænkede derpå atter hovedet og satte i løb imod manden, denne gang var det Elveren der sprang til, han havde fået sundet sig over slaget, og var blevet nogle lunde klar i hovedet, det virkede... Elveren fik drejet tyren af så den røg ind i tovene der omringede arenaen, der var blot en ting han ikke havde haft i tankerne, i det han sprang ind foran tyren, gik tyrens ene horn igennem siden på maven af ham
Da Gautham så dette gav han et dybt brøl fra sig, og så begyndte han at forandres
Hår.. nej pels... tyk pels begyndte at gro ud fra ham imens han voksede, efter lidt tid stod der en stor Grizzly bjørn der hvor manden for kort tid havde stået

Slåskampen udviklede sig i en uventet retning. Folk hujede eller var stille, penge skiftede hurtigt hænder, som folk indgik nye væddemål. Ingen så ud til at ville stoppe det, sikkert fordi denne slags spænding netop var hvad folk kom her efter. Alle vidste at en tur i arenaen kunne ende med skader eller ligefrem død. Sådan var det bare.
Sean lagde armene over kors og holdt øje med kampen, på sin egen måde interesseret i hvem der ville vinde. Der lyd en hvisken af stemmer, da den ukendte mand smed sin trøje og afslørede ikke bare sine ar, men også sin slavering. En kamp-slave? Det var nok et godt gæt. Men hvems? Der måtte stå en ejer her et sted. Og arrene tydede på at manden havde sine erfaringer i en ring...
Sean overvejede det lidt. Da manden forvandlede sig og dermed afslørede sig selv som alt andet end et simpelt menneske, stod det efterhånden klart. Kampen var af personlige årsager og ikke fra en slaveejer, der havde sendt sin slave ind i sidste øjeblik. Seans ene hånd gled op og en finger gled hen over hans læber, mens han holdt øje med kampen.
Sandelig mere interessant, end han først havde troet det ville blive. Han begyndte også at få en fornemmelse af hvem der ville vinde. Og dog...Hvis man var personligt investeret i en kamp, lavede man lettere fejl. Der var vel ikke meget andet for end at vente og se.

Tyren kastede frem til tilbage med hovedet end til den stakkels Nellas endelig gled af krumningen på hornet og ramte med jorden med et bump og en svag stønnen
Da den rettede sin opmærksomhed tilbage imod bjørnen fik den et ordenligt hug over mulen, og denne gang var der noget mere kraft på end da Gautham havde stået i menneske skikkelse, noget man tydeligt kunne se på hans modstander, enkelte steder i forsamlingen kunne man høre tilskuerne råbe hans navn
Tyren svarede igen med en række af slag rettet imod bjørnens mave, hvor nogle af dem gik ind, mens det lykkedes ham at afhverve nogle af dem trods han hele tiden havde et øje på Elveren
Og Tyren så sit snit til at komme med et uventet træk, den trådte lidt tilbage, hvor på den sprang op og nikkede Bjørnen en skalle, som vaklede let tilbage og prøvede at sunde sig over det pluslige slag
Imellemtiden lod Tyren flere slag gå ind på det store dyr
Men da Gautham så hvordan livskraften stille og roligt løb fra Elveren, og Gautham kastede auraren more dangerous over sig selv, hvilket tydeligt rørte Tyren, og Bjørnen satte begge poter i brystkassen på Tyren som nu stod og ikke vidste hvad den skulle gøre, så den røg bagover og ud af arenaen
Nogle af tilskuerne satte i jubel, mens andre buhede og kom med andre tilråb, men Gautham ænsede det ikke, han begyndte atter sin forvandling fra Bjørn til Menneske skikkelse imens han gik over imod Nellas, han samlede sin skjorte op på vejen og satte sig på hug ved siden af Skovmanden da hans forvandling endelig var tilendebragt

Kampen havde været vild. Især mellem minotaur og bjørn. Det var tydeligt at formskiftere kendte til kamp og han så ikke kun ud til at have sin bjørne skikkelse: Noget havde fået Minotauren ud af fokus. En evne? Eller en magi? De fleste tænkte nok ikke over det, men Sean gjorde.
Penge skiftede hårdt og nogen begyndte at gå - de fleste vildt talende - da kampen virkede mere eller mindre slut. Minotauren var blevet skubbet ud af arenaen, hvilket ofte var det samme som at have tabt. Hvem bekymrede sig så om hvem der var død eller ej?
Sean overvejede det lidt. Han kunne gå, som alle andre, og blot nyde fornøjelsen af en så uventet kamp. Men sandheden var at han var mere nysgerrig. Han måtte undersøge det nærmere.
Han sprang over det lette hegn, der udgjorde kanten af arenaen, og nærmede sig formskifteren i et roligt tempo. Han stoppede op ved siden af ham, skønt han stod med lidt afstand mellem dem. Ville ikke overtræde nogle personlige grænser der. Hans blik gled over elveren, hvis blod havde farvet den normalt støvede arena mørk. Død, uden tvivl. Hvem overlevede også sådan et slag i maven? Hornet havde gennemboret maven, sikkert revet nogle indre organer op og til sidst sikret at manden døde af blodtab. I store smerter.
"Jeg beklager tabet af din ven" sagde han så, da blikket gled fra elveren og over til manden.
"Det er desværre prisen for at kæmpe i arenaen. Ikke fordi alle har et valg" Et svagt smil.

"Hvil i fred gamle ven.." sagde han imens han med et roligt strøg over Elverens ansigt lukkede dets øjne, sorgen var tyk i hans stemme, og han nåede lige at fælde en tåre inden en eller anden var kommet op i arenaren til dem
Hans første tanke.. var at rette et slag imod strubehovedet af hvem end det var der var kommet der op, kunne det være en tjener af familien der havde holdt ham slave i sin tid? eller en som ønskede ham som slave?
Men da væsnet begyndte at tale i bag ham, kom han på helt andre tanker.. sådan havde hverken nogle fra det sted han havde været aldrig talt til ham, dette var en anden
Han tørrede tåren væk fra kinden, "han fortjente bedre end dette.. det var aldrig hans lod at dø i en arenakamp" sagde Gautham uden at fjerne blikket fra Elveren, "han skulle dø fri.. i skoven hvor han høre hjemme, ikke en gammel støvet arena"

Han var nok lidt uenig. Tydeligvis VAR det elverens lod at dø i arena. Men nu stod han også med sin objektivitet og var ikke følelsesmæssigt indblandet i situationen, som denne mand tydeligvis var. Sean havde et lidt anderledes forhold til slaver end de fleste. Han havde aldrig selv slaver. Han købte dem, ja. Men han tilbød dem en fri plads hos ham, som de fleste af dem normalt takkede ja til. Det var jo langt bedre forhold end de normalt kunne se frem til, trods alt. Men omvendt bar Sean ingen had mod forretningen. Den var der bare. Der vil altid være nogen, der var stærkere end andre og nogen der ville udnytte. Slavehandel var blot en mere synlig del af det.
"Jeg så dig slås. Jeg så også du har en slavering. Er du selv slave?" spurgte han så. Han havde allerede sine tanker, måder at vende situationen til hans fordel. Men det krævede nogle oplysninger først. Ville en slaveejer blande sig?
Han så sig omkring. Umiddelbart var der ingen, men det var ikke et bevis i sig selv. Der fandtes slaver der enten stak af eller fik lov til at gå selv. Hans blik gled ned til den døde elver igen. Minotauren havde nogen vist hentet, hvilket nok fortalte at minotauren selv havde været en ejet slave.
"Vil du gerne begrave ham? Jeg kan få det til at ske" bemærkede han så, da hans kølige, mørkegrå blik gled over til formskifteren.

Efter lidt tid.. da manden spurgte ind til om Gautham var slave rejste han sig op og tog sin skjorte på imens han drejede omkring og så direkte på manden, "nej.. jeg er ingens slave.. skønt jeg dog har været det engang" sagde han og lagde en enkelt hånd over overarmen der hvor ringen sad
Han studerede kort manden der stod foran ham, han huskede ikke om han havde set manden før.. det var jo begrænset hvor meget man så af omgivelserne når man selv stod i arenaen midt i en kamp
"Tak... men ellers tak.. staklen er ikke mere, hvad der sker med ham nu.. er op til højere magter end vi, for at citere ham selv, alt hvad jeg vil gøre nu er at lade beskeden lyde i skovene
Er der andet jeg kan hjælpe dig med?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå

Det var svært ikke at smile et svagt, skævt smil. Højere magter? Jamen dog. Stod han med en religiøs fyr? Sean var på ingen måde religiøs. Han vidste mange var det, hvordan skulle folk ellers finde en forklaring for alt det forfærdelige omkring dem? Men for Sean gav det ingen mening. Han havde levet så længe, set og oplevet så meget...Det havde der intet guddommeligt været ved.
Men fint med ham. Mindre arbejde. Han mødte mandens blik med sit eget rolige.
"Måske. Du er dygtig til at slås. Det er evne jeg sætter pris på. Ah...Lad mig starte forfra...Jeg er Sean McGivens" Han rakte sin hånd frem, i tilfælde af manden ønskede et håndtryk.
"For at sige det lige ud, ejer jeg en klan. Og for at være mere direkte, så beskæftiger den sig med kriminelle aktiviteter. Du står vel ikke og mangler arbejde? Jeg kunne bruge en med dine talenter" Han tillod sig at være direkte. Hans blik gled rundt et kort øjeblik.
"Vil du have noget imod at vi følges et øjeblik? Du kan nok forstå jeg ikke ønsker nogen lytter med" tilføjede han så og svang en smule ud med sin ene arm, som han inviterede manden til at gå først.

Gautham trak kort på skuldrene, dygtig til at slås?! aldrig før havde nogle sagt sådanne omkring hans kampe eller noget andet han havde gjort førhen, og da manden rakte en hånd frem og præsenterede sig som Sean, stak han også selv hånden frem, han greb dog ikke denne Seans hånd, men greb ham derimod omkring håndledet, "navnet er Gautham McLoughlin" sagde han og trak hånden til sig igen imens han lyttede til hvad manden havde at sige, og han ville lyve hvis han sagde det der blev sagt ikke fangede hans interesse og han gik med da manden lade an til om de kunne gå et andet sted hen så ikke nogle ville stå og lytte "du har fanget min interesse.. og jeg er luttern øren"

Han nikkede svagt og var godt tilfreds da manden - Gautham - gik med. Seans klan var egentlig en gammel klan. I sin tid havde den havde en del magt i byens undergrund. Men efter Sean var rejst til Dragons Peak for at lege hersker for en stund og hans søn, som egentlig havde haft ansvaret for klanen, var forsvundet, var klanen smuldret ind til næsten ingenting igen. Sean havde brugt det sidste stykke tid på at genopbygge den. Givet den et nyt navn, omformuleret dens regler og systemer. Deres gamle tilholdssted havde stadig været et tilholdssted for gamle medlemmer, så Sean havde haft nemt ved at genoplive klanen. Flere af de gamle medlemmer havde savnet klanen og dens sammenhold, så de havde hjulpet ham en del.
Nu var klanen endelig så stor, at de igen kunne lede aktivt efter nye medlemmer og nye kontrakter. Men endnu ikke så stor, at de kunne kalde Doomsville for deres territorium. Men alt til sin tid.
Han gik side om side med Gauthem og de forlod arenaen. Blev blot to folk midt i resten af mængden.
"Hm. Min klan beskæftiger sig med tyverier, lejemord og indsamling af informationer, for at sige det som det er. Klanens medlemmer udfører den slags jobs, som de er bedst egnet til. Det betyder at ingen tvinges til at stjæle, hvis de hellere vil noget andet. Ingen tvinges til at dræbe, hvis de hellere vil stjæle og så videre. Jeg ved ikke om du hverken har erfaring inden for nogle af de ting eller om du overhoved er interesseret i at beskæftige dig med den slags. Men bare rolig...Vi har også andre små opgaver til folk. Vi tilbyder også træning i tingene, hvis nogen skulle ønske det" fortalte han roligt.
"Vi tager imod kontrakter, til gengæld for betaling. Alle der udfører et arbejde, bliver betalt for det. Vores tilholdssted byder på senge, mad og lokaler til lidt af hvert, omend det er op til medlemmerne selv at skaffe ressourcer og sørge for alt er i godt stand. Vigtigst af alt, kan man se klanen som sin familie. Så hvad er den dårlige side? Ud over at vagterne sikkert er mere end interesseret i at fange en, forlanger jeg også disciplin, lydighed og loyalitet. Man skal udføre sit job på en ordenlig måde og uden at skade klanen" Hans blik gled over til Gautham. Måske var det en del informationer på en gang, men Sean havde altid set sin klan som mere end bare en tilfældig beskæftigelse. Den var virkelig en familie, en gruppe folk der ikke havde hjem andre steder. Et sted hvor folk kunne få alt det, de ellers ikke havde og arbejdede for hinandens skyld. Alle hjalp med at holde klanen kørende. Sean var lederen og havde selvfølgelig det sidste ord og ellers kom rangeringen mest an på hvem der var mest erfaren eller hvem der var ældst medlem af klanen. En naturlig rangering, som folk selv fandt ud af.
Klanens mål var intet. Den arbejde var meget. Den havde flere funktioner og kunne næsten favne hvem som helst, hvis man ønskede at blive medlem. Ens funktion eller arbejde i klanen kunne defineres, så det passede til ens evner og lyster. Det var kunsten bag den hurtigt-voksende klan og dens succes.

Han nikkede blot som reaktion på hvad Sean sagde omkring klanen og gav et svagt smil fra sig, om hvilke ting de lavede, hvilke resurser, hvilke remedier samt hvilke forventninger de ville have til nye medlemmer af hans klan
"En familie.. det er mange år siden jeg sidst har haft en rigtig familie.. allerede der har du fanget min store interesse
Tyveri har aldrig sagt mig det store, jeg ha...." sagde han og holdt en kort pause da de passerede en lille gruppe, "jeg har aldrig været så langt ude at det har været noget jeg har tyet til, men at skaffe diverse oplysninger.. drab kan jeg da også finde ud af, både at få det til at ligne en 'ulykke' eller blot for at sætte et eksempel for andre
Hvad angår lokaliteter og det er det meget fint, men jeg tror ikke det ville være noget jeg ville benytte mig af, jeg er vendt mig til livet på gaden"

Han så på Gautham et øjeblik og smilte bare svagt for sig selv.
Han trådte også udenom en gruppe folk, der for et øjeblik forstyrrede deres samtale.
"Det er fint. Hvis du er interesseret, kan jeg også forestille mig du kan blive sendt på opgaver med beskyttelse. Om det så er af varer eller personer" bemærkede han. Det ville være en situation hvor Gautham formentlig kunne have bedst brug af sine talenter. Selv om...Hvis manden virkelig var åben for at slå ihjel for pengene...Kunne Sean sagtens lade en opgave eller to falde til Gautham.
"Tilbuddet er det altid, hvis du får brug for det" bemærkede han.
"Uanset om du så ellers vil leve på gaden eller ej" Han så lidt frem for sig et øjeblik.
"Så. Jeg tror mere eller mindre det er de ting du burde vide...Selvfølgelig forlanger jeg ikke du beslutter dig lige nu, hvis du gerne vil tænke over det. Du er også velkommen til at stille spørgsmål" bemærkede han, med et svagt smil.

Gautham trak kort på skuldrene, han havde ikke noget imod at stå for beskyttelse for ting eller personer.. det var ikke det han havde gjort det mest af i løbet af sin slavetid.. men det skulle vel nok kunne være noget han skulle kunne finde ud af, "du kommer her, tilbyder mig arbejde når jeg intet har... et tag over hovedet hvis det er hvad jeg mangler, og ikke destro mindre en ny familie hvor min egen for mange år siden kastede mig bort.. og alt dette uden jeg er din træl" sagde han lavmeldt og så på Sean, "det er mange vintre siden noget væsen har været sådan overfor mig.. du har min evige respekt.. mit sidste spørgsmål er blot nu: hvornår kan jeg starte? mine færdigheder står til din rådighed, og jeg acceptere betingelserne for at være med"

Som han dog sagde det. Sean kunne ikke lade være med at smile lidt. Ja, sagt på den måde kunne det lyde som om Sean var en ganske godhjertet fyr, der sørgede for alle dem uden midler. Hvor mange fattige og forvirrede folk havde han ikke samlet op med tiden? Men tingene var ikke så romantiske. Nok gjorde Sean netop det, men det var ikke fordi han selv følte for folk. Nej, man kunne vel sige han udnyttede systemet til at få det han selv ville have. En klan der virkede, penge i sin kasse og magt. Og jobbet var ikke uden fare. Vagterne var ofte mere end interesseret i en, man kunne risikerer lemmer og endda livet på de jobs man blev sendt ud i. Men at Gautham var mere end frisk på at være med...Jamen det var da bare dejligt! Jo flere jo bedre.
Hans ene hånd klappede Gautham på den ene skulder et par gange.
"Så lad mig vise dig vores hovedkvarter. Der vil man altid kunne finde arbejde. Det er ikke sikkert der er noget hver dag, klanen er stadig ved at komme sig efter en dårlig periode, men så længe man står til rådighed kan jeg ikke forlange mere" Han så sig over skulderen en enkelt gang, før han med en arm viste Gautham vejen. De skulle væk fra de større gader og ind på nogle mindre. Helst gyderne, faktisk. Et sted hvor de ikke blev set. Han havde ikke brug for nysgerrige øjne, der ville følge dem.
En af de formidable ting ved Doomsville, var at den havde så udviklet et kloaksystem. Der var flest ind- og udgange rundt om byen, hvor spildevandet blev ledt hen eller frisk vand hentet ind, men der var også dæksler rundt om byen. Efter jordskælvet for lidt mere end et år siden, havde man været nød til at bygge nogle tunneller om, men Sean havde været hurtig til at finde ud af hvor de nye dæksler befandt sig.
"De fleste er ikke så ivrige, når jeg først viser dem det. Men bare rolig...Det er ikke så slemt" sagde han hemmelighedfyldt, da han viste Gautham ind i en mørkere og køligere gyde. Til sidst fandt de endelig et dæksel og Sean bukkede sig ned og greb fat i hullerne. Som Archdemon havde han ikke meget besvær med at skubbe dækslet til side. Han rejste sig op og klappede sine hænder, før han sendte Gautham et større smil.
"Kloakkerne. Et perfekt sted at gemme sig, et godt sted at komme rundt uden nogen opdager en. Eneste problem er bare de er en ren labyrint. Vi har et system til at finde rundt...Det lærer du nok hurtigt. Efter dig?" Han slog ud med mod det mørke hul, der ville føre ned i kloakkens indre. På hver side af tunnellen ville der være en platform at gå på, mens der i midten løb vand. Lugten var ikke nødvendigvis den mest fantastiske. Sean fiskede en lyskrystal op af sin ene lomme og rakte den til Gautham. Der var intet andet lys i kloakkerne ellers.
"Behold den" Foreslog han.

Gautham lyttede imens Sean fortalte og viste vejen, og uden tøven eller indsigelser fulgte han med, væk fra 'hoved' vejen og videre ind imellem gyderne indtil de nåede et kloark dæksel "selvfølgelig.. hvorfor har jeg dog aldrig selv haft tanke på det?! i kloarkerne kan man bevæge sig mere frit end her på jorden.. hurtigere væk hvis det er hvad man ønsker.. eller bare geneneralt være ude for folkets blikke" sagde han og tog imod lys krystallen.. han havde aldrig eget noget som den.. "hvordan virker dette?" spurgte han inden han lod sig dumpe ned i kloarkens mørke, og ventede på Sean fulgte efter der ned og ledte vej til hans hovedkvarter..
Var dette klogt? den rigtige ting at gøre? var dette måske en måde at atter at gøre ham til træl?
Dette var spørgsmål Gautham ikke selv havde svaret på.. men det var en risici han var mere end åben for at tage.. det han var blevet fortalt lød som noget han kunne forholde sig til.. et hold i ryggen man kunne stole på.. stole på man fik hjælp hvis man havde brug for dette.. men også det at kunne hjælpe andre

Han smilte og fulgte efter Gautham ned i hullet. Efter at have trukket dækslet på plads over dem, stod de nu i tunnellen. Som Sean havde forventet, var duften ikke ligefrem af en blomstereng. Men han havde vænnet sig til det. Før eller siden blev det en ting man ikke rigtig tænkte over. I hovedkvarteret, der bestod af brede tunneller og små rum hernede, var der næsten ingen vand og rør fra noget, nogle dværge engang havde lavet, som sikrede dem varme året rundt. Lugten var også mindre der.
"Krystallen? Bare vær et mørkt sted og den lyser op af sig selv. Det mest upraktiske er du skal gemme den væk, hvis du er ved at blive set. Undgå den lyser igennem et eller andet og afslører dig" Han trak på skuldrene. Lyskrystaller var forholdsvis normale, men selvfølgelig krævede det lidt penge af anskaffe sig. Selv om hans klan nu mest stjal sig til sådanne ressourcer.
De gik ned igennem tunnellerne. Regelmæssigt fik de et valg om retning, men Sean virkede slet ikke i tvivl, som han førte Gautham gennem labyrinten af mørke tunneller. Deres eneste selskab var rotterne, der løb rundt med jævne mellemrum. Grunden risikoen for sygdom, havde de en del rottefælder i hovedkvarteret, men i resten af kloakkerne kunne rotterne jo yngle og leve som de ville.

Endelig nåede de destinationen. Tunnellerne blev bredere og højere, der blev varmere og snart jævnede tunnellerne sig ud. Der var ikke længere i midten af dem, i stedet trådte de ind i nogle helt tørre tunneller. Fra væggene og loftet hang små bundter af tørrede urter, beregnet til at jage noget af den skidte lugt på flugt.
Snart blev deres omgivelser lyst af større krystaller, der sad fast langs væggene eller i loftet. Der kom flere lyde, som afslørede at de var ved at nå et sted med andre folk. Lyden af snak, af latter og en duft af mad.
De var i hoved-tunnellen. Herfra gik tunnellen rundt, men med en masse åbninger. De fleste af åbningerne var afgrænset af døre eller forhæng, som adskilte den trafikerede hovedtunnel fra sovesale, træningssale, køkken, opholdsstue, spisestue, lagersale og endda et lille rum til lægehjælp. Længere væk lå administrationen, der bestod af flere små rum og Seans eget kontor. Et skilt var sat op og viste vej. Til højre lå alt beboelsen, til venstre al administrationen. Langs væggene eller loftet snoede forskellige rør sig rundt, ind og ud mellem alle rummene. Det var tydeligt rummene var blevet bygget af en grund, men ingen vidste rigtig hvilken og nu boede de her altså.
Med en håndbevægelse viste Sean at de skulle gå til højre.
"I administrationen styrer vi stedet og korrigerer opgaverne. Du kan altid gå derop og få en ny opgave, hvis der ligger noget og venter. Ellers er rummene delt op efter funktion. Vi har simple regler. Sådan noget som ikke at stjæle fra hinanden og den slags" forklarede han roligt. Der dukkede folk op omkring dem. Grupper der sad og snakkede, gik og snakkede, var på vej til eller fra træning, kom ud fra køkkenet med et lår stegt kylling. Sean slog let ud med den ene arm.
"Det er selvfølgelig også her man kan opsøge lidt selskab. Det er ikke unormalt at ordne et job med andre fra klanen, hvis man arbejder godt sammen"
Der var nik og hilsner, som folk så dem komme. Respekfuldt til Sean, nysgerrige blikke til Gautham.
"Er der noget specifikt du ønsker at se?" Sean stoppede op og vendte sig mod Gautham. De fleste var som regel ret overraskende over hvilken lille samfund der gemte sig under jorden. De færreste havde nogen ide om at det fandtes, når de gik rundt på gaderne.

Han havde roligt fulgt efter Sean som de vandrede rundt i kloarkerne.. han kunne tydeligt mærke at dette var et sted hvor man var nødt til at have begæget sig rundt nogle gange inden ruten sad på rygsøjlen.. men dette så ikke ud til at genere Dæmonen, duften var ikke ligefrem af lavendel.. men hvad gjorde det dog også? Dette var et sted næsten som var det bygget til at flygte fra blandt andet vagter osv.. og lugten var blot endnu en faktor som ville få uønskede folk til at holde sig væk.. i starten skulle man måske lige anskaffe sig et klæde til at dække egne luftveje til man blev lugten mere vandt

Da de endelig nåede deres bestemmelses sted, måtte Gautham lige bremse op og samle underkæben op igen.. dette var jo.. det var jo en hel by der lå nede under Doomsville.. et sted de færreste kendte åbenbart, Sean blev mødt med venlige hilsner imens Gautham selv blev mødt af nysgerrige og fra nogle.. undrene blikke
Er der noget specifikt du ønsker at se? om der var noget han ønskede at se?! ja tak alt.. dette sted var jo noget helt specielt, aldrig før havde han set magen
"tjo.. tja.." næsten stammede han sig igennem imens han pakkede lys krystallen væk eftersom der kom rigeligt lys fra de der hang på vægene.. "skal jeg være ærlig tror jeg gerne at jeg vil have den helt store tur.. kigge mig igennem alle krogene du ved"

Han kunne ikke lade være med at smile. Jah, stedet var ret stort og overdådigt, især hvis man ikke forventede det var der. Sean selv havde vænnet sig til det, så til tider kunne han glemme at det havde den virkning. Han så sig omkring.
Selvfølgelig stødte nogen på stedet selv, ofte i et forsøg på at flygte eller gemme sig for nogen eller noget. Ofte kunne klanen hjælpe dem. Men hvis det var uønskede personer? Der var en grund til at folk troede der gemte sig væsner i kloakkerne. Afskrækkende historier om folk der aldrig dukkede op igen eller hvis lig man fandt flere uger senere. Så nu? Nu var det sjældent de blev generet af nogen som helst. Hvem gad også ned i mørke, stinkende kloakker alligevel?
Han slog let ud med armene.
"Vi ved ikke så meget om hvorfor det blev bygget i sin tid. Jeg var ikke den første til at bosætte sig her, der har boet andre klaner i sin tid. Teorien går på dværgene engang byggede det hele. De står bag rørene, som er forbundet til eller andet varmesystem længere nede i jorden. Måske har det hele været en del af noget større eller brugt til noget specifikt. I hvert fald er der ingen der bruger det i dag...Ud over os" forklarede han. Med et vink bad ham Gautham gå med ham. De gik lidt tilbage fra hvor de kom fra, kun til de nåede køkkenet.
"Lad os starte med et af vigtigste rum. Køkkenet"
Køkkenet var et af de rum med deres eget dør, men den stod som regel altid åben alligevel. Rummene lignede de oprindelig var ment som andre tunneller, men var blevet lukket af før eller siden og det gjorde rummene både rummelige og aflange. Køkkenet var inden undtagelse.
Flere års beboelse havde udbygget køkkenet en del. Der var skabe langt væggene med ting og søger, reoler med køkkengrej og et par komfurer. Over komfurerne var der nogle små rør, der førte op til jordoverfladen, så komfurerne kunne komme af med deres os. Langs den ene væg stod komfurerne, langs den anden stod der aflange borde, som var beregnet til at tilberede mad ved. Lige nu vrimlede med det kurve og spande, der alle indeholdte et eller andet. Kød, grønsager. Der var flere folk i køkkenet, både nogen på jagt efter mad og nogen der var i gang med at lave mad. Vand blev henter herned i store tønder, hvorpå man kunne fjerne låget i den ene side og derfra rigt hente en kop eller skål vand, når der var brug for det. Affald blev samlet i andre tønder og bragt med op med regelmæssige mellemrum.
"Fra de opgaver folk laver, bliver der en betaling. Noget af betalingen må folk selv beholde, men mindst 45% af det går til klanen. I forhold til mad og vand, som et eksempel" Siden folk levede side om side i klanen, og klanen leverede alt det folk kunne tænke sig, var de færreste enormt sure over denne form for beskatning eller hvad man ville kalde det. Ofte fik folk lov til at beholde mellem 20-30% af det de tjente. Og resten? Resten gik andre veje. Folk var van til ikke at have penge, så at tjene lidt, gjorde dem gerne mere end godt tilfredse. Derfor var det vel kun fair at Sean også beholdt lidt af det.
"Lad os gå hen til en af sovesalene..." foreslog han, hvis Gautham altså ikke var i fuld gang med at undersøge hver en krog af køkkenet.

Lad os starte med et af vigtigste rum. Køkkenet
Gautham smilede kort for sig selv, "jeg kan lide din måde at tænkte på" sagde han med et bredt smil, på mange måder var han enig i at køkkenet var et af de vigtigste steder.. her så ud til at komme mange mennesker.. og der skulle nok langes noget mad over disken
Han nikkede blot som Sean snakkede omkring hans måde at 'beskatte' klanens medlemmer på når de tjente efter deres forskellige jobs
"Ja det er forståeligt.. det er jo klart når man skal have det hele til at hænge sammen.. med mad og så videre som du selv siger..
Ja tak.. du føre bare an" sagde han, og glædede sig til at se mere af dette fantastiske sted

For Sean var køkkenet ikke så vigtigt. Han spiste ikke menneskelig mad. Men han vidste hvor vigtigt det var for mange andre, hvor stor nydelse og interesse der kunne være i mad. Kombiner det med at det holdt hans klan sund og energirig, var det nok et af de vigtigste rum hernede.
De gik videre. Snart nåede de et rum, der kun var adskilt fra resten af tunnellen af et småtungt læderforhæng. Sean skubbede det til side og afslørede et nyt rum. Samme udformning, men i stedet for køkkenborde, stod der en masse senge. De fleste var køjesenge, men der var også enkelte enkeltmandsenge eller ligefrem tæpper og dyner på gulvet. Folk sov forskelligt og fortrak noget forskelligt, så Sean var egentlig ligeglad. Det kom også an på hvor mange senge de lige havde på nuværende tidspunkt. Ved fodenderne eller mellem sengene stod små kister eller tasker med folks få ejendele eller med tøj i.
"De fleste senge er reserveret. Folk foretrækker at vide hvis der er hvis. Men de, der er tættest på os, er ofte til fri afbenyttelse eller frit valg for nye medlemmer" bemærkede han. Mest så Gautham vidste det, hvis han skiftede mening.

Næste rum igen var langt mindre. Det var lægerummet. De havde ingen læge hernede, men de havde et par stykker der kendte nok til emnet, til f.eks. at lappe et sår sammen. Rummet var forholdsvis tomt, ud over et par senge, nogle skabe og nogle stole. Lige for tiden fungerede det lige så meget som en kæmpe førstehjælpdskasse: Forbindinger, urter, salver og hvad man ellers lige fik brug for.
"Vi har en læge oppe i byen, der hjælper os. Hans navn er Nicholas...De andre kan vise dig hvor han bor, hvis du får brug for det. Han tager sig mest af voldsomme eller alvorlige skader eller sygdom" fortalte han.
Næste rum var et opholdsrum. Der var et par stykker af dem rundt omkring, varierende i størrelse og den slags. Dette var det store af dem. Midt i rummet stod et bord til forskellige spil, langt væggen en reol med et par bøger, skønt der ikke var mange. Ellers var rummet fyldt op med nogle sofaer, stole, puder og tæpper. Der sad folk i små grupper og enten snakkede eller i gang med en eller aktivitet. Nogen var endda i gang med at lappe deres udstyr eller pudse deres våben. Sean vinkede let som hilsen, da de opdagede hvem der kom indenfor. Han fik flere vink retur.
"Alle sammen...Dette er Gautham. Et nyt medlem. Tag godt imod ham!" annoncerede han og lagde en hånd på Gauthams skulder et øjeblik. Nysgerrigheden var helt sikkert vagt. Flere rejste sig for at tage mere pænt i mod ham, for at give hånd eller venskabelige puf mod overarmen, eller for at introducerer dem selv. Selvfølgelig var der også de mere reserverede typer, der end ikke rejste sig.
"ah, det der ovre er Maza, en af mine ældre medlemmer. Hun kan altid svare på spørgsmål, hvis du har nogle" fortalte han, da en høj kvinde kom over for at give Gautham hånden. Hendes udtryk var venligt, men det var også tydeligt de andre i rummet respekterede hende.

Gautham måtte løsrive sig fra køkkenområdet da Sean gik videre til de andre rum.. her ville han nok ellers kunne bruge rigeligt med tid, det havde været mange år siden han havde stået i et ordenligt køkken, og ikke blot lavet mad i det fri.. ikke han havde noget imod dette, men nu havde han da pluslig en tanke om at han skulle stå bag et ordenligt komfur og banke rusten af sig
Han fulgte Sean til et rum fyldt med forskellige former for sovepladser, fra de primitive.. til de mere luksuriøse set med Gauthams øjne, han nikkede som svar da han blev fortalt hvordan det hang sammen med at nogle af sovepladserne fast var reserveret, men han havde stadig ikke i tankerne at skulle bruge denne facilitet.. han havde sine skind, og en hel skov at bolte sig i.. og man kunne altid lave sig et overdækken hvis det skulle blive nødvendigt
Lægerummet så nogle lunde ud som hvad han ville have kunnet forestille sig.. der så ud til at være de fleste fornødenheder der.. "jeg har hørt kort om denne mand" sagde han roligt.. så vildt han havde hørt, vidste manden hvad han lavede.. så man var i nogle lunde trygge hænder der.. og ellers havde han selv til tider været nødt til at sy sig selv sammen hvis han havde haft klaret sig mindre godt i en kamp.. eller når hans tidligere Herre lige skulle have nogle til at sætte ham på plads
Det sidste rum.. opholds rummet var ved at overraske ham til gengæld.. der var flere puder end hvad han havde set før.. ikke før havde han set noget som dette.. han hilste på de der valgte at rejse sig for at hilse efter Sean havde introudseret ham

Sean sendte folkene i rummet et nik, som en hilsen, da han med en armbevægelse lod Gautham vide at der ikke var mere der at komme efter. Folk trak sig tilbage til dem selv og genoptog deres aktiviteter. Nogle af dem ville sikkert inviterer Gautham med, hvis han ville, når han ikke gik i selskab med Sean og dermed virkede optaget.
"Jeg tror det dækker det meste. Der er flere små rum, med forskellige funktioner eller...Bare ledige. Du er som sagt velkommen til at kigge dig rundt for resten." Han så sig omkring, da de stod ude i den store hovedtunnel igen. Lydene fra opholdsstuen var bag ham. Til sidst så han hen på Gautham igen.
"Medmindre du har spørgsmål, tror jeg at jeg vil vende mig mod noget arbejde. Du får et par dage til at vænne dig til...Ja, det hele..." Han slog let ud med den ene arm.