Newborn vamps are worse then kids these days - Kira

S: Caroline & Josettes palæ i Thunderrage District, Dragons peak
O: Det er ganske pæne omgivelser
V: Solskin
T: Dag
P: Beskrives.
Emne til: @Kira

---

Det var et par måneder siden at Caroline havde forvandlet menneskepigen. Kira. Normalt var Caroline ikke en som tog sig af alle dem hun forvandlede, men nu var det heller ikke fordi, at hun forvandlede gud og hver eneste hun fandt. Det skete en enkelt gang imellem, og hun havde ærligtalt nok i sit eget familie drama. Mikayla i en fremmed kvindes krop, Josette der løb rundt som et andet drabligt morderisk barn, Audrey der var væk, men i live. Allyson og Faye der begge levede som vampyrere - nogle mere van til det end andre. Stress havde ramt Carolines hoved, og ikke nok med det - så kunne hun knap nok få denne her nye vampyr til at blive indenfor. Naturligvis forstod hun at det krævede en del af sig ikke at opsøge viden om sin familie, Caroline havde været der. Men det var ikke ligefrem sikkert for en ny vampyr at gennemgå så mange følelsesmæssige forstyrelser. Derfor havde Carolines evne til at bøje folks vilje og tvinge dem til hvad hun ønskede - været nødvendig et par gange.
"Jeg har hentet mad til dig, du burde drikke," pointerede hun og så på mennesket der sad stille i sofaen uden at bevæge sig. Når Caroline var læreren, så var der ikke noget der hed vi drikker kun fra dyr. Det var den rene vare der lavede de bedste og stærkeste vampyre. Så ordenlig føde skulle der til. Caroline satte sig i en stol overfor byttet - heldigt for hende at hun var en af de få vampyre som faktisk kunne gå i solen uden at tage skade. Let vippede hun hovedet på skrå og så Kira an.

//En lidt kort start men håber den går an

Kira blinkede et par gange og gjorde en synkebevægelse, inden hendes tunge løb en gang over læberne. Hun var stadig lidt forvirret efter sit sidste forsøg på at tage 'hjem'. Hendes hjerne ville stadig ikke godkende at hendes forældre var døde og hun havde overlevet med hjælp fra Caroline.
Men hun kunne heller ikke forstå hvorfor hun skulle drikke fra levende væsener.. Hun gik et par skridt hen imod sofaen og standsede, imens hun stirrede på mennesket, eller retter på den pulsåre som var synlig på halsen.
Hendes 'nye' krop hungrede efter den næring, som lå lige under huden på mennesket, men et eller andet i Kira var stadig ikke sikker..
Hun begyndte at ryste en smule i anstrengelsen for at holde kroppen i ave. Hendes øjne var blå med lidt rødt i, da hun var tørstig. Hun anstrengte sig så meget at hun kom til at bide så hårdt sammen at hendes ene hjørnetand prikkede hul på hendes underlæbe. Den søde duft fra blodet bredte sig ud i lokalet. Hun mumlede lidt da hun lod sin tunge løbe over huldet i læben.
Hvorfor er dette nødvendigt? Hun rystede lidt på hovedet, som for at få det til at klare op, dog uden særlig held. Et kort sideblik til Caroline overbeviste hende om at tage endnu et skridt imod mennesket.


//Det er helt fint

Det var virkelig det eneste der gik hende på nerverne sommetider. Vampyrer der kæmpede imod deres blodtørst, og prøvede at kontrollere den alt for voldsomt. Det ville ende grimt i sidste ende, ingen blev mester i at holde sig selv tilbage, det ville i sidste ende være det som bragte dem ud af kontrol. Derfor sukkede hun skuffet over Kira, som prøvede at bide hele tørsten i sig.
"Fordi, at hvis du ikke gør det - vil du i ende i smerte over ikke at miste kontrollen senere - jeg redder dig fra uendelige årtier af smerte, tro mig." svarede Caroline og rejste sig til sidst op for at gå hen til mennesket. Let greb hun om menneskets arm, og plantede sine tænder i håndledet på staklen. Caroline tog kun ganske lidt, men lod hånden løbe med blod henover kvindens hånd. Duften af menneskeblod.
"Drik." Tonelejet var bestemt, og det var ikke ligefrem nu at Kira skulle undre sig over Carolines 'opdragelse'.
"Nu skal du ikke få mig til at fortryde jeg hjalp dig, jeg kan ligeså hurtigt omgøre det," Caroline var ikke ligefrem bange for at slå ihjel - og denne trussel var ikke ligefrem blid eller ment som en tom en - hun ville gøre det, hvis det var hvad hun ønskede at gøre.

Hun hørte hvert et ord som Caroline udtalte, hvilket hjalp hende til at tage endnu nogle skridt hen imod sofaen. Hendes hoved blev en del klarer efterhånden som ordene lagerede sig i hendes hjerne.
Da Caroline bed kvindens håndled, spærrede Kira øjnene en smule op. Det røde i øjnene tog en smule til. Og da duften af blodet nåede hendes næse, løb hendes mund i vand. Hun tog endnu nogle skridt frem og stod nu kun fire skridt fra Caroline og kvinden.
Ved Carolines bestemte tone i ordet
""Drik", tog Kira de sidste skridt hen til kvinden, gedb håndledet og begyndte at drikke. Imens hun drak hørte hun det sidste Caroline sagde. Ordene lagerede sig ligesom de andre ord, og Kira indså med et suk, at Caroline havde ret.
Ligeledes begyndte hun også at kunne huske lidt af det Caroline havde sagt til hende, da hun lå døende. Kiras tanker hvirvlede rundt og hun sukkede igen idet hun stoppede med at drikke og så over på sin skaber. Øjnene var igen ren blå.
"Jeg sagde ja til dit tilbud om at give mig et nyt liv. Og selv om jeg stadig har svært ved at forstå tingene, så lovede jeg at følge dig og dine regler." Hun bøjede hovedet i respekt, hvorfor vidste hun ikke, men det føltes som det rette at gøre. Da hun igen så på sin skaber, var der et spørgsmål på hendes læber.
"Hvor ofte bør jeg drikke?" Hendes lette trippen på stedet afslørede en hvis utålmodighed, som kunne tolkes på flere måder.
Et sted i Kiras hoved var tankerne om at besøge sine afdøde forældres hus, igen ved at tage ved i styrke.

I det mindste havde Kira respekt for Caroline, Allyson kunne være en pain in the ass - og Faye var utilregnelig. At have fanget Kira i sit spind var alletiders, mindre bøvl. Men hvor hun dog ikke orkede i sidste ende alligevel. Måske fordi Josette kunne komme forbi hele tiden, og hun havde ikke andet end lyst til at vise sig på sin egen unikke måde. Hvor ofte bør jeg drikke? Caroline kørte en hånd henover de hvidblonde lokker og vippede hovedet en anelse på skrå.
"Du drikker når du opnår tørsten, også for fornøjelse. Det forskelligt for hver enkel, du finder ud af det som du bruger dine sanser," svarede hun og trak let på skulderen. Caroline havde aldrig rigtig haft et problem udover i starten, men hun havde haft Nicolas til at hjælpe sig med det dengang. "Jeg har en veninde som vi rejser hen og besøger i Terroville, hun vil hjælpe dig med nogle grundlæggende ting - fordi jeg har noget jeg skal tage mig af," tilføjede hun og gik hen for at drikke resten af blodet fra mennesket. Så snart der ikke var mere faldt mennesket ned på gulvet helt livløs.
"Hendes navn er Lavender," sagde hun så.

Kira så nysgerrigt på Caroline. Hun skulle møde en anden, og som det lød til på Caroline, så skulle denne anden tage over. Hun undrede sig, men sagde intet. Det kunne jo tænkes at denne veninde kendte til en del mere end Caoline, eller osse kunne det tænkes at Caroline havde fortrudt at hun havde forvandlet Kira. Hendes blå øjne blev en smule mørke, da hendes sindstemning blev lidt trist over den sidste tanke. Kira håbede at det kun var hendes sind som løb af med hende, og at der intet var om det.
Der var sket så meget på de sidste par måneder, og Kira havde stadig problemer med at få det hele til at give mening. Hun havde også haft et par episoder, hvor hun havde forsøgt at gå ud i solen og havde brændt sig noget så grusomt på hænderne. Hun huskede hvor vred Caroline havde været de gange. Hun krympede sig bare ved tanken om det. Hun gik et par skridt i retningen af døren til resten af huset, inden en tanke slog ned i hende og fik hende til at vende sig.
"Nå vi nu drikker fra mennesker, risikere vi så ikke deres vrede, når de opdager at deres venner eller kære er forsvundet?"

Det var ofte kompliceret om Caroline kunne lide en eller ej, på sin vis hadede Caroline egentlig ikke nogle. Okay nogle kunne hun bedre med end andre, men sådan var det vel med alle sammen i denne verden. Ikke sandt? Det kunne pisse Caroline af når folk ikke værdsatte hvad hun gjorde for dem, hvilket også var grunden til at Kira kunne bringe Carolines blod i kog når hun trodsede hende. Det var dog også utrolig provokerende på solrige dage som denne, at Caroline kunne gå ud i solen og Kira ikke kunne. Det var fordelen ved at have Elona'dals blod i årerne. Nå vi nu drikker fra mennesker, risikere vi så ikke deres vrede, når de opdager at deres venner eller kære er forsvundet? Let hævede Caroline lettere elegant på et øjenbryn.
"Vi er rovdyr, vi frygter ikke mennesker og deres sølle små liv. Hvis de kommer efter dem, dræber vi dem. Simpelt. Velkommen til efterlivet kære.. dit liv er kun lige begyndt," svarede hun med et skævt smil.
"En vigtig ting når vi kommer til Lavenders hjem. Så lytter du til hvad hun siger, gør hvad hun siger. Forstået? Jeg ønsker ikke at bruge min evne på dig, men jeg gør det hvis det nødvendigt," pointerede Caroline bestemt.
"Vi tager afsted når solen går ned."

Kira rynkede brynene over Carolines ord. Det lød næsten grotesk i hendes sind. Men som Caroline påpegede, så var hendes liv kun lige begyndt. Hun sukkede og trak på skulderne. Da hun hørte at de skulle rejse når solen gik ned, blev hun lidt nysgerrig.
"Hvad er så vigtigt for dig, siden du sender mig videre til din veninde? Og hvor bor hun forresten?" Kira var ikke sikker på hvor langt hun havde lyst til at rejse. Men hun måtte nok heller gøre som hendes skaber sagde. Hun havde heller ikke lyst til at irritere hende mere, hvis det indebar problemer.
Hun sukkede og begyndte at gå hen imod døren for at begynde at pakke den smule hun havde. Hun havde håbet at tingene ville blive nemmere, men det var nærmest det modsatte. Der var så meget hun skulle holde styr på. Det hele begyndte at køre rundt i hovedet på hende.

Hvad er så vigtigt for dig Et fnøs forlod Carolines læber og hun rystede et par enkelte gange på hovedet, som hun gik over til Kira.
"Hvad jeg laver vedkommer ikke dig, forstået?" Det var ikke noget man skulle tøve med, og hendes bestemte ansigts udtryk var ikke ligefrem venlig. "Lavender bor i Terrorville, så der tager vi hen - jeg kunne invitere hende hertil, men det drama skal vi vente med til en anden dag," pointerede hun det sidste mere til sig selv. Lavender og Josette i samme lokaler var hun alligevel ikke helt sikker på.

Caroline pakkede egentlig ikke noget. Hun havde ikke brug for noget. De ting hun ville få brug for ville hun kunne skaffe sig til. Livet virkede egentlig mere end let for Caroline når det kom til stykket, så længe man ikke kørte på stærke følelser var det nemt at overleve. Men Terrorville betød også at være tættere på Andrea og Nicolas - og det orkede hun naturligvis ikke, men så kunne hun vel finde noget andet underholdning imellem tiden.

Da natten fald på var hestevågnen klar til at fragte dem på deres mange dages tur ud af byen. De havde selskab af et par mennesker til at underholde deres sult til lidt af vejen. Naturligvis under bekostning deres frievilje var taget fra dem, i forbindelse med Carolines evne. Efter mange dages rejse, var de endelig nået til Terrorville. Natten dominerede så fint, og de kunne tage hen til Lavenders hjem.
"Vi burde finde nogle snacks til hende.. lad se hvad du kan, find to mennesker og få dem med herhen."