Sometimes the calm can become angry - Wade

Natten var begyndt at falde på, men hun havde ikke givet op endnu. Det var gået over grænsen, og måske fordi det kom så tæt på hende som noget kunne. Katlin og Niella havde været alt for tæt på, og det ville hun risikere. Det kunne hun slet ikke håndtere det, og det boblede i hende af vrede. Ingen skulle komme så tæt på at gøre sådan skade på hendes medlemmer, og for første gang længe - mødte hun den vrede som gjorde hun pludselig ikke kunne holde kontrol. Alt den kontrol, alt den snak om ikke at dræbe - at alle fortjente en fair change - men nogle gjorde ikke. Grebet om kniven strammede sig, som vreden ramte. Luna havde sendt de andre hjem, bedt dem om ikke at gå ind i det. Hvis der var en anden alfa som ønskede at udfordre hende, så måtte han komme an. Det kunne være Alexandria der havde sendt folk, det kunne være. Luna kom frem til grotten, hvor Katlin og Niella havde været holdt fanget. Måske var det godt nok, at hun ikke havde haft Kaeden med her ud - og dog. Han ville kunne distrahere den her vrede, fordi han sikkert ville have været vred. Færten ramte hende, og gjorde næsten dyret i hende ude af kontrol. Lysten til at skifte form ramte hende, men des mere hun holdt det inde - des mere kæmpede det imod. Luna gik igennem de mørke skove, som hun opfangede synet af fakler. En ny lejr lige i nærområdet. Kampråb var tydelige, og lyden genrede hende. Dog som hun nærmede sig, var der en fært der slog igennem. Nok en af de eneste andre ting i hele verden, der kunne slå hende ud af kurs. Fik hende til at synke en klump og ændre retning. Luna bevægede sig mod færten, og stoppede op et stykke fra den.
"What are you doing out here so late at night? If you miss me so much you could just come and visit," sagde hun med et lettere kækt smil - og satte kniven på plads i sit bælte. Det var yderst sjældent hun faktisk var bevæbnet. Nærmere aldrig faktisk, hjertet bankede stadigvæk hårdere og hurtigere af den vrede som ikke endnu havde forladt hendes system helt. "Or did you simply just feel like I was about to do something stupid?"


//[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - sorry couldn't help myself <3

Luna så imod sin bror, som han talte. Talte som om at han langtfra fortjente at være en del af hendes liv, men godt for hende at det ikke var op til ham at bestemme det - ikke alene i hvert fald. Luna sendte ham et skævt smil som han let fniste af hendes kommentar, hun tog ikke ligefrem ordene alt for hårdt. Der var ord og sætninger der kunne være værre - desuden virkede han en anelse fraværende, så det gav hun skylden.
"Well, just because I was the kid who always got into trouble - doesn't mean it will end that bad... or you are right.. it will end bad," svarede hun og trak en anelse på en grimasse. Ved nærmere eftertanke var det måske slet ikke sådan en god ide igen - men hun kunne stadigvæk mærke lysten til at gøre det. Ikke noget der ligefrem lå hende spor naturligt. Hvis det ikke havde været for Wade, var hun sikkert allerede gået ind i løvens hule - uden at vide spor om sine nye fjender - det var nok nærmere det farligste.

Dog blev hun opmærksom da han let sukkede og vendte hende ryggen. Luna rynkede på sine øjenbryn ganske kort og lyttede egentlig blot til ham. Måske var alt han havde brug for egentlig bare at sige, hvad der sad i tankernes dybte. Alt det han måske ikke turde sige til Tatia? Den frygt og følelse af at miste sig selv, var en hun kendte til. Hun havde levet på den vej i flere år end hun egentlig ønskede - og hun ønskede slet ikke at Wade skulle igennem den samme tur. But it’s not enough, Luna. It’s not enough and I fear that she will notice it too. Luna trådte et enkelt skridt tættere imod ham og sank en klump. Det betød overraskende meget for hende at han faktisk åbnede sig for hende. Livet var hårdt og hun vidste Wade var typen, der mente at han ikke behøvede at han bare kunne smide det væk i en boks - håbe på en eller anden ville samle den op på et tidspunkt. Da Wade lagde sine øjne mod hende igen, gik hun hen til ham. I don’t know who I am anymore… Who am I? Et mere sørgmodigt træk strakte sig henover hendes ansigt, som hun lagde armene omkring ham. Hun var betydeligt lavere end ham, men det gjorde det omfavnelsen mindre fyldt med omsorg af den grund.
"You are still you. There is no old and new you.. yes there is a difference in who you were before all this shit happened to you.. and how it effected you," svarede hun og og løftede de mørke øjne op mod ham mens hun egentlig snakkede. Luna var der, og det skulle han vide. "You need to face what you have done, we all do. Once you do that.. It will feel more like peace with yourself. Your mind is a great thing. You think very much about everything, but you have to understand one thing. You can't waste your life wondering if Tatia is walking to the left or right at the moment. Some things you have to let go. When you think too much, you never really relax." Tilføjede hun med et svagt træk på smilebåndet. "I know you want me to tell you who you are.. give you an answer, but I can't do that - but it will take time to find out. If I could find peace with my mind, so can you," hun gav ham et stille nik.

"And talk to her. It seems scary because all that happened to her.. but if you don't talk to her about it.. you will hurt her in the end.. pushing away your own emotions won't help her," sagde Luna så og sank en klump. Luna havde selv det med at skubbe andre væk fra sig når de kom for tæt på - eller det var til Kaeden kom ind i billedet - han havde fået hende til at åbne sig for ham, og alle de tanker og minder osm havde presset på  og næsten havde druknet hende - at åbne sig havde gjort det så meget lettere at svømme mod overfladen. Det havde været befriende. "Saying you aren't the brother I deserve and you fear you will hurt Tatia.. what about changing these goals? Set goals for your life.. what do you want.. and what will you do to get it?" Spurgte hun og sank så en klump. Hun slap ham og trådte ind foran ham, for at se ham op i øjnene. Ganske let lagde hun en hånd mod hans arm.
"For the record.. you are more then what I deserve."