Dear brother - William

af Gæst Lør 1 Apr 2017 - 15:58

Det var en af de varmere dage, folk begyndte at smide de lange frakker - kom ud i short og kort ærmede trøjer - kjoler - alt verden ting de havde set frem til efter en sikker hård vinter. En vinter hun ikke ville kende noget til, for hun havde ingen ide om, hvad der var sket de sidste årtier. Hun levede i nuet og det var også det eneste hun havde. Denne dag trak en dragende kraft hende ned mod markedspladsen. Ned mod mængden af mennesker som købte og solgte så det bragede. Izzy kom gående klædt i en hvid top med et par blå coybow shorts - samt hårdet løst så vinden der engang imellem ramte, ville lege lidt med de bølgede lokker. Den dragende kraft var unik, men ikke på måden som man søgte efter den person man var skytsengel for. Izzy satsede stadigvæk på, at hun aldrig skulle se Chester igen. Dette var noget andet, en ting hun havde prøvet før. Det var mange år siden. Alt for mange år siden. Det var den følelse hun havde når der var sket et eller andet, og William var i nærheden. Will.. så ramte tanken hende, det var ham. Han var her et eller andet sted. Hjertet slog en takt over. Bevægelserne igennem mængden af mennesker blev voldsommere.
"Will.. Will!" Råbte hun nærmest imens blikket flakkede rundt. Savnet. Savnet til sin bror ramte hende hårdt. Hun havde ikke set ham i 2500 år.. hun var blevet flået ud af hans liv, bortført.. gemt væk, men hun var her nu.

//[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

af Gæst Lør 1 Apr 2017 - 16:08

Williams blik var rettet imod spejlet. Billede af sin søster hang stadig fast i hans tanker. Savnet til hende var blevet langt større alle de år han havde levet. Hele oplevelse med hendes forsvinden havde gjort ham mere stærk. Han rystede kort på hovedet, inden han hev den storte t-shirt over hovedet. De sorte par bukser og et passende bælte havde han allerede formodet at få på.
Han ville tage en tur til Doomsville for at besøge Lori igen. De havde set kort til hinanden, inden de havde aftalt at mødes igen.

En stemme ramte ham i nakken. En meget velkendt stemme, som tydeligt passede til Isabelle's. '' Isa! '' Med en hurtig bevægelse havde William allerede vendt sig om, for at få fat på blikket af Isabelle, men hun var endnu ikke til at se. Forhåbentlig grundet alle menneskerne der var rundt omkring og dog. Et hurtigt glimt af den samme kvinde der havde været forsvundet fra ham, kom i et split sekund. I hurtige bevægelser satte William i løb mod hende. Han kunne ikke lade hende forsvinde engang mere. Han ville være ved hende for evigt og altid.
Med arme svunget ud til hver sin side, overfaldte William i et kram. Dog fik han vendt dem rundt i luften, så han var nederst. '' Don't ever leave me agian! '' Tårene kunne han ikke længere holde tilbage. De havde presset på siden han havde hørt hendes stemme, så nu stod de blot ud af ham.
'' Where have you been? Where did you go? '' Han havde så mange spørgsmål han ønskede at spørger hende om. Ville hun kunne tilgive ham, for ikke at have ledt mere efter hende?

af Gæst Tors 8 Jun 2017 - 11:22

Følelserne sprang nærmest ud af hende, og hun vidste knap nok hvordan hun skulle håndtere det. Will kom løbende imod hende og fangede hende i favnen og svang hende rundt. Der var gået alt for mange år, alt for lang tid.
"I won't I promise.. I'm not going anywhere," lovede hun og begyndte nærmest at græde af lykke. Det var som at have mistet en del af sig selv, og pludselig havde hun fundet den igen. Der var der ingenting i verden som kunne beskrives som.
"I was in a bad place for a very long time, but I escaped - I'm okay," svarede hun. Isabelle vidste knap nok hvordan hun skulle forklare det hele - så det var bedre at give en kort forklaring. Hun vidste ikke engang hvordan hun skulle fortælle Alessio det. Der var ikke nogen som ville forstå hvad hun havde oplevet en levende drøm - som havde varet så længe. "Don't blame yourself, there was nothing you could have done - I'm just glad that you are alive," tilføjede hun med et skævt smil og krammede sin bror igen.
"I met our father few days ago.. still don't know how to handle it.. maybe you will go with me one day?" Spurgte hun William. "But first I would like to go find some food, and just talk with you?"

af Sponsoreret inhold

Dear brother - William

Dear brother - William

Sv: Dear brother - William

Sv: Dear brother - William

Sv: Dear brother - William