Straight to hell - Ethan

S: Østlige Ashen wood
T: Omkring eftermiddag
V: Ligegyldigt
O: En tom celle med ham og ingenting ellers .
P: Et par lange sorte bukser og en rød tank top. Håret sat op i en hestehale.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Elena tog en dyb indånding som hun stod alene og arbejde på noget mere advanceret. Takket være hendes hjerne og hjerte havde fået i denne her situation. Hun vidste hvad hver enkel ting herinde kunne bruges til, om det var til gavn eller død. Desværre for hende så havde hun været skyld i mere død end gavn. Elena sukkede som hun blev færdig med endnu en ting. Hun rystede på hovedet og forlod rummet. Siden for to år siden, hvor hun opdagede, hvilken grusomhed dette sted i virkeligheden var - havde hun set på det anderledes. Folk var modbydelige lige her, men ligeså var hun. Hun var ligeså ond som alle de andre, for uden hende var der mange af de midler de brugte - som ville være til ingen nytte. Let bevægede hun sig rundt på vej ned i den store sal med en kasse, kassen var fyldt med bedøvende midler - i hårdgrad til at kunne tage større væsner ud i løbet af få sekunder. Elena kom derind - prøvede ikke at se på folk, og for den sagsskyld prøvede hun at lukke skrigene af deres tortur ud.
"Reyes. Give the one in cell 2 a dose." sagde en af dem. Let rynkede hun på brynene.
"I'm not really the one for that," svarede hun undrende og sank en klump.
"Monroe is busy. Just do it," et suk forlod Elenas læber som hun satte kassen fra sig og tog en af sprøjterne. hun gik ind i et andet rum, og lukkede døren efter sig.

"You know I really don't want to do this, but I have to," mumlede hun for sig selv og satte sig på hug foran en fyr på nogenlunde samme alder som hende. Hun hadede at se på hvad de gjorde ved folk her. Hun stak nålen igennem armen på ham, og lod dog kun halvdelen af bedøvelsen sive ind i hans åre. Bare for at give ham lidt mere chance for at kæmpe.

Ethan var uheldige nok til og være blive fanget, men han holde dog hans humør oppe selv om han, havde hørte alle skrigene fra de andre celler, lod han ikke det gøre at han sank ned i et dybt hul som så mange andre.

Han lod derfor ikke de ting der skete omkring ham påvirke ham, hvilket sagtens kunne høres på ham da, en kvinde kom ind. Han fløjte og gav god udtryk for at han kunne lide, hvad han så minus sprøjten da.

"Well Hello there," lød det kækt fra Ethan af, hvorefter han støttet sig op af muren,

"well its okay it aint, all that bad i got a good company, right now, since you are here," Lød det charmernede fra Ethan, hvor han fanget hendes øjne kort inden han mærket sprøjten,

" AUCH, girl i dont fell like we are one the stage where you can drug me, with some fancy, stuff like really, maybe a dinner first before we go to that," lød det fra Ethan af, hvorefter han kunne mærke druget der kom i hans system

Elena prøvede så vidt mulig ikke at komme i dialog med fangerne. Hun havde det dårlgit nok med at skulle gøre dette her imod dem, måske var det derfor hun altid gav dem mindre doser. Så de havde en chance for at kæmpe imod og kunne slippe fri? Det var kun på grund af Wade hun stadigvæk var her, den aftale hun havde med disse folk var - så længe hun var her, jagtede de ham ikke igen. Først skulle man overleve, så måtte man finde sin menneskelighed igen en eller anden dag.

"How do you know I'm good company?" spurgte hun nysgerrigt med et lille svagt skævt smil.

Som hun havde stukket ham med det bedøvende middel reagerede han - naturligvis. Det var ikke andet end til at gøre ham ukampdygtig i tilfælde af de skulle flytte på ham.

"Well, It's not really because I want to drug you. But I need to do my job, but be thankful. The whole dose would put you in a sleeping stage.. and this just make you not able to punch anyone," forklarede hun og rejste sig op. Hun tømte sprøjtens indhold på gulvet og lod det rende ud i kloarken.

"So what is your name? Or what should I call you?" Spurgte hun og satte sig ned på en stol.

Sommetider iagttog hun folk, det var både til nytte for hendes hoved, men også hendes ensomhed. "You said I was good company, we might as well just get the best of it right?"

Ethan grinte svagt, hvorefter han så over på hende, " so yeah you are good comapny because i say, so."

Lød det kækt fra Ethan, hvorefter han lod sig selv synke ned mod muren, da hun satte sig over for ham kiggede han op igen. "Well Ryder, Ethan if you want, i cant picture, what els you should call me and, you what should i call a beauty like youself." Kom det fra Ethan af, hvorefter han så på hende med et skævt smil han var altid positiv, og selv om han var fange var der ikke så meget andet han, kunne få ud af det. "Yeah true, just sit down i guss." Lød det fra Ethan af, hvorefter han så på hende igen.

"So i was thinking, you said i could not punch anyone so, you maybe have saved you own skin there, but hey i dont judge."

Kom det kækt men dog drillende fra Ethan, hvorefter han så op på hende, " i would ask you if you wanted some cake or anything, normaly i aint a terrible host, or that depends on the person but right now its nothing i can do, but hey, anyway whats you story kiddo-" Lød det drillende men stadig, kærligt til hende.

What should i call a beauty like yourself? Elena rystede let på hovedet, at være herinde måtte have gjort ham gak i hovedet eller noget tæt på.
"You most really have hit your head hard," mumlede hun lidt, men gav ham ikke sit navn. Det var første regel, aldrig lad fangerne nå dig personligt. Ikke fordi hun så ofte var ved fangerne, specielt ikke efter hun fik Wade ud derfra.

What's your story? Let hævede hun på det ene øjenbryn og overvejede om hun skulle sige noget.
"I don't have a story to tell you, nothing interesting really, how about you Ethan. How did you end up here?" Spurgte hun og kneb lidt undrende på det ene bryn. Elena var nysgerrig, men ikke nysgerrig nok til at fortælle noget selv - hun skulle ikke danne mistro til folkene her - hun vidste hvad de gjorde ved folk.'

"You should really be careful with your words when you talk to them.. I have seen what they do to people who talk like you," advarede hun ganske stille.

Ethan kunne ikke lade være med og morer sig lidt over tingene, "Well beauty, yeah thats what i am gonna call you since i dont know you name," kom det fra Ethan, hvor han skar en kort grimase.

"Like my story is not something special went out and some how i ended up here," kort efter lød der et skrig inden ved siden af,

"would they please shut up its not easy to sleep and think when people are screaming that loud." Lød det flabet fra Ethan, hvorefter han så over på Elena igen. "

"You know one thing there is fun is that, you sat down in here to talk, you dont wanne tell about youself thats fine, but dont think that i would do it if you dont."



Ethan sukkede, hvorefter han så op på hende, "if they wanted me dead, they would have killed me, so just tell me what you want, so i can get out of here, like its not that difficuelt to do something like getting out and in agian, or just take down the guards with a riot, at any rate, what was it agian you asked about, why i am here dunno dont care i just know i aint gonna do it here, miss beauty."
Lød det en smule kækt fra Ethan, hvorefter han så op på hende, " the only way we can learn more is to trust in each other, just wanne point it about beautiful."

Would they please shut up, its not easy to sleep and think, when people are screaming that loud. Elena rullede med øjnene og fnøs en anelse hånende - ikke at det var ment som at være ond, eller måske var det.
"Show some respect. People in here are in real pain, you don't have to be a pain in the ass," sagde hun lidt koldt i det, mest fordi det irriterede hende at folk kunne være så ligeglade - måske kunne hun ikke ligefrem sige noget - som det sted hun sad i. You dont wanna tell about youself thats fine, but dont think that i would do it if you dont
"I'm not here to talk about myself, I'm really not that fascinating. If I was It would be reversed roles, " tilføjede hun og trak let på den ene skulder.

"They don't want you dead. Get want to drug you up, till you lose control.. and they can get under your skin.. then they will put you in the battle area - and you will have to fight till you kill everyone to survive.. they don't kill you.. they want you to kill your own soul." Sagde hun så og hævede let på et bryn til hans ligegladhed. Han var ligeglad, og det kunne hun egentlig også være. "They want you to try, you will be giving them what they want.. I have seen strong warriors in here.. they got out, but i'm not sure they were themselves after that," tilføjede hun og kneb øjnene en anelse.
"How can you live like this? Don't care about anything?"

Ethan lyttet til hende, mens hun lød lidt vred på ham, han kunne godt forstå hende, eller det mente han vel han kunne. Da hun nævnte, hvad de ville gøre sukkede han svagt hans syn på verden var måske det der gjorde ham, interessant, hvilket ikke lige frem hjælp ham.  

Han fnøs kort da hun nævnte kriger, han ville ikke breake, hvis det endelig var. Han var ikke en kriger og det var nok den ting der gjorde han ville klare det, "they arent gonna put more drugs in me, if anyone tryes i am gonna tear there heads of."

Man kunne høre, hvor meget han mente det at druge ham gøre ham til et monster ville ikke ske og, hvis de skulle få chancen til det, ville han rive deres hoveder af, han kigget op på hende da hun nævnte, hvordan han bare kunne være så afslappet omkring det her.

"What ever you name is, i care i just dont see a point in, this its call keeping ones head cold."
Kom det fra Ethan, hvorefter han hørte skrigene igen, "my story aint that long familiy dead, and yeah thats it, miss beauty." "
Der ville gå nogen dage inden, han ville være klar. Han så kortefter ud af døren, hvor de smed en person fra sig, hvorefter de flytte sig væk fra det om det var et lig, eller en anden person anede han ikke.