hvad laver DU her? (Camille)

Hun var ikke typen der blamerede sig med eventuelle kvaliteter, overhovedet faktisk.
Men denne ene ting....det at tage var på et barn og give det kærlighed og tryghed, vise det de sunde værdier og lærer det at finde glæde i livet og være retfærdig....det var noget hun ren faktisk var enig i , det var noget hun ville være brilliant til.
" Tak.." lød det stille.." for hvad det er værd , tror jeg faktisk du har ret" smilede hun lidt vemodigt.Og så kunne de to ellers sidde og dvæle lidt ved ting der kunne have været- men nok aldrig kom.
" Sean..? ....jeg ved stadig ikke hvad det er der....fraholder dig...men jeg tror du bil være en vidunderlig kæreste...og far, hvis du besluttede dig for det"
Det var ikke et lamt forsøg på at gengælde et kompliment, hun mente hvert et ord.
" uh...sikke en dyb snak du hiver mig ud i" jokede hun , og tog dermed lidt af brodden at den spændte stemning.

Ja....man kunne jo tage fejl ind i mellem- eller som Camille, ret ofte! Istedet for at bløde stemningen lidt op igen, måtte hun nu se til imens han blev endnu mere anspændt og hun kunne kun ærge sig over at have trillet den kugle der skulle have lavet en strike, helt over i en modsat bane." halooo?" forsøgte hun at lokke lidt reaktion ud, men da den endelig kom...blev hun ret forvirret.Han havde jo fat i noget der.hun VIDSTE godt en del om dæmoner efterhånden, og de meget slemme ting de rendte rundt og lavede, men allerede for længe side, havde hans bror lært hende at hvis han selv skulle overleve, var disse ting et nædvendigt onde, sådan var det bare.Men ...helt hvad Sean mente med et ondt monster, havde hun ingen ide om.hun var ekspert i at skubbe det andet til side og ' lege' de var mennesker.
" j-jeg ...tror altsår ikke du ligefrem er et monster, Sean" hendes øjne flakkede og læberne var tøvende.Men hendes øjne var varme med et snært af forundring.
" jeg ved at du sikkertnskal tage liv, for at live mær og leve selv," men du kan jo ikke føre for det, Sean!" fastholdte hun og kiggede lidt over på de to kvinder der nu var al for godt i gang med manden.Hvorfor var de dog ikke gåer ovenpå endnu?

Hun sank lidt tilbage i sin stol, da hans opmærksomhed blev tiltrukket af to afklædte kvinder, med meget sparsom stof på deres smukke velbyggede kroppe.Den ene mørk,den anden lys og begge to deltagende i en yderst sensuel leg med hinanden, dog uden at gå over de regler som stedet havde om intimitet i fælles rummet.
Camille rynkede på næsen, og lagde armene over kors, indtil Sean huskede atvhan faktisk havde selvskab.
Hun så sig omkring" det kan godt være jeg ikke...øh...har så meget erfaring lige på det punkt, men jeg VED nu godtnhvad de laver" hun så lidt underligt på ham, da han forsatte..." j-jeg regner med du spiser lige som din bror?" stammede hun, da der helt klart var lagt i ovnen til et eller andet, hun kunne både se og høre det på ham.
Camille vidste intet om en incubus dæmon...? Mon Aleck var sådan en? Nej...det havde hun spurgt om, han havde bare sagt sjæledæmon.
Camille lyttede og blev med et lig bleg...." D- du mener da vel ikke..at du ...ligefrem skal have sex med den du spiser?" hun så fuldstændig lost ud....og al farve forlod hendes ansigt." Sean...nøjagtig HVOR MEGET sex taler vi om her?" hviskede hun og forsøgte ikke at faldenhelt fra hinanden, hvis hunnhavde forstået det her korrekt.
Så skulle den pige der elskede ham, finde sig i han jævnligtvhavde sex med andre, hvis han skulle leve?! Camille fik tåre i øjnene....det var jo rædselsfuldt.....for Sean.

Hun anede simpelthend ikke hvordan hun skulle komme videre herfra?
Hvordan skulle hun finde noget...nogle ord der kunne få det hele til at blive bedre?
Det var jo...fuldstændig...ondskabsfuldt....at mogen skulle være dømt til at holde sig i live , på netop den måde.
Altså, det var jo rigeligt slemt at hvis man selv skulle leve, måtte andre dø.
Man at blande kærlighed og sex, mulighed for troskab i et kærligheds forhold ind i det virkede ondt.
" Sean...det er jeg virkelig virkelig ked af" han måtte kunne høre på hendes stemme, hvor påvirket hun var.Han følte sig jo...tvunget...til at afstå fra kærlighed, og det var bare ulykkeligt, ren og skær hjerte der blev knust, og hun var meget berørt af det.
" Det har du ikke fortjent" sagde hun stille, og strøg ham over hans hånd, meget kort.

Hun tog hurtigt sin hånd til sig igen.Hvad var der galt med det sted her? Mennesker og væsner der boede her, kendte inge til empati? Der var da et ocean til forskel på empati og medynk.Hun føte sig misforstået- og såret over hans kommentar.
" Medynk? Hvem tror du giver dg det?" småsnerrede hun af ham og kiggede sig demonstrativt over skulderen, som for at signalerer om han så nogen der som gav ham det?
Camille klappede i, næsten da..." Fint...vi lægger låg på Sean.Ingen grundt til at tale om det, det er jo bare en kæmpe del af dig- så hvorfor skulle det være relevant ?"
Hun så hans læber og deres opførelse, den lille diabolske handling hans smil var og det provokerede hende.Naturligvis holdte han af det- somme tider- han var både dæmon OG mand, så når instinkterne bare fik frit spil, ville han sikkert kunne finde en overfladisk glæde og måske ligefrem tilfredsstillelse i de ting han gjore.Lidt som hun mistænkte med Aleck.Men...under al det lå en samvittighed, en følelse af skyld og det var ikke for at hun heller ville have han sad og var deprimeret, men fordi hun var bange for at det alligevel ville indhente ham - og ramme ham langt mere hårdt, hvis han blot lagde låg på.
Hun grinede stille....hvem var hun om at give råd? Hun smækkede låg på og tapede alt til, i sit eget liv , der gjore ondt- og udskød at forholde sig til det.Men....nu var hun jo også bare en....pige.
" Desværre, du kan umuligt gøre noget der frastøder mig lille Sesn" sagde hun nærmest i en udfordrende tone.Hun var en lille smule gal.

Hun rystede på hoved, opgivende.
Hvordan kunne en så smart og stærk mand, benægte facts...? Nå- men det måtte de så snakke videre om en anden gang, for hun var rimelig sikker på dette kun var kapitel et, og hun havde ikke tænkt sig at lægge bgen fra sig, kun...til en pause.
" Tja..." sagde hun henkastet og ligegyldigt.
" Jeg overvejer at lave en skole...et akademi...ved ikke helt...noget med fysisk selvforsvar....noget med undervisning...børn...slaver?? - men det er kun en helt nyfødt ide" sagde hun distræt.Normalt ville hun havde talt med passion om den helt nye ide, men hun var stadig påvirket af snakken - og af Sean .

" Ja...den har da potientiale, hvis man vil ændre på ting må det ske nedefra, nede fra bunden og det er der jeg starter" hun så lidt beklemt ud ved pengespørgsmålet.
Det havde hun ikke lige taget stilling til, ikke andet end hun vidste at der skulle skrabes noget( mere, udover al det andet hun manglede penge til )sammen, og drt var hende der nødvendigvis måtte gøre det." Penge...arh, ja....de øhm...kommer senere.Først skl skitsen tegnes færdig" smilede hun nu varmt.
" Sean...dit arbejde.....kan man...lærer børn noget, jeg mener om at tge bestik at folk og situationer, om at passe på sig selv og undgå at komme i ballade, eller hvordan man kommer ud af ballade, hvis uheldet først er opstået? " hun fiskede efter...noget.

Hun lyttede....hvis hun dog bar kunne få dem til at sige ja.
Dem alle fire, men hun vidste godt at det formentlig nok var nemmere at bede en fisk om at køre bil.Men hun måtte jo starte et sted...og det blev med Sean.
Hun spidsede læberne , lidt eftertænksomt...og lagde så ud...
" jeg vil bede dig ..bar ...tænke over noget, INGEN svar i dag, intet nej! - men Sean, HViS jeg nu kan strikke noget sammen, vil du så bare....i det mindste ...bare overveje om du ville hjælpe ind i mellem med at dele lidt ud af din erfaring, lære lidt fra dig...fortælle lidt om ...ja, det hele?" hun ville bare plante tanken i ham...og så håbede den ville vokse og gro, og han på sigt måske ville kunne lide den?

Glæden var helt umulig atvskjule , den lyste sikkert radiant ud af hende.
Hun havde forventet et rent ' nej!' fra ham, så dette var langt bedre end hun havde håbe på. " Åh...det lyder godt..altsår at du vil tænke over det.Der sker heller ikke noget forløbig, konseptet er ikke engang færdig strikket, såå.." forklarede hun glad.
De tre andre hun havde i tankerne var lige så udfordrende at hive i ja ud af, mente hun.Men den største udfordring ville være at de skulle forholde sig til hinanden.
Tristan, Eric og Aleck....alle med hver deres spids kompetancer.
Ja...Alecks skulle lige gøres stue rene, han kunne jo ikke lave dræbermaskiner ud af disse børn eller slaver, men....hans evner skulle oversættes til en slags selvforsvar- det skulle hun bare lige snakke med ham om.
Kunne hun lokke disse fire fyre til at hjælpe hende i ny og næ....var det lige før hun faktisk troede på at projektet havde en chance for at lykkes.

Camille smilede et uskyldigt smil og sagde " tjaa...hvis det er en for stor mundfuld Sean, så forstår jeg det sørme godt.Ikke alle ynder at tage en udfordring op når den indeholder børn....det kræver sin mand" og så tog hun lidt at drikke.
Hun sendte ham afsted med et nik og et smil...og så ned på sin drink.Den var ikke en gang halvt tom, drak han ikke hurtigt denne aften? Det havde hun ikke lagt mærke til før , hvis det var normalt for han.Hun trak på skuldrene.
Sean kom tilbage...og således var en kvinde fra hans harem af beundre kommet over til dem.Camille fandtbhende ualmindelig anmasende og uhøflig.Og skulle lige til at fyre en svada af omkring hvad hun kunne gøre med sine talenter og den ged der stod og græssede, ude bag bed bordellet.Men Sean kom hende i forkøbet, og med røde kinder fulgte Camille ham.Selv om han helt givet havde nydt kvindens hænder, ned over hans bryst...blev hun godt og grundigt sat på plads.
Og forlod bordet....meget utilfreds.
" wow...hun var ikke...glad. Øhm....Tak" sagde hun og kigge på ham med store øjne, men inden hun kunne forsætte snakken stod et kæmpe brød af en mandsperson og stirrede skiftevis på dem begge.
" Hvad fanden er problemet med dig? Har du tænkt dig at lægge patent på alle kællingerne? Skal du bruge hende der til noget ? " han nikkede hånligt mod Camille "for ellers kan jeg godt blokke hende ud til nummeret større?!" sagde den lyshåret mand stift til Sean.
Camille kom til at vælte sin drink, der stille siv ud over bordet....og begyndte at dryppe ned af hende.

Papirservietter blev i en hast fisket op af hendes taske, og istedet for sig selv begyndte hun at at duppe løs på bordet, for at få suget al det spildte op.
Hun fulgte med i samtalen på samme tid, og det kom godt nok bag på hende da det viste sig, at de var..bekendte.
Hmmm...sidst havde de også mødt en hvis far Sean have kommet til at slå ihjel.
Og nu....en kone? Hunnvidste snart ikke hvad hun skulle tro.
Hvad der var mest usmageligt, det med tre koner eller at dræben den ene.Ja ja...drabet naturligvis! Hun var jo ikke dum, men alligevel tre koner...det sled lidt i hendes lyst til at blande sig i samtalen.
Men de to mænd ænsede hende ikke nu, var opslugt af at føle hinanden til...psykisk.
Og Sean var virkelig....vred.Da han rejste sig op, så han truende ud...hele hans kropssprog, hans statur.....og Camille kunne se der skulle så lidt...bare et pust fra en vind til...så ville han nok lange ud efter manden.
" Sean...." hun kom næsten på benene lge så hurtigt som ham.
" Sean....lad os gå" bad hun indtrængende.Hun ville ikke have ham i uføre, ikke ud i kamp...
Hun var rørt over han prøvede at...måske beskytte ..hende lidt.Han havde da talt hendes sag.Men opgøret der løb af staben omhandlede så meget mere end den verbale insult.

Manden holdte sit blik fast på Sean.
" Nånådada...så nu har du...tøsepiger til at skulle beskytte dig hva!"

Camille hævede et bryn ved den bemærkning, det ville nok ikke hjælpe på at få Sean til at følge med hende.Hun tav...da det så ud som han havde mere at sige.Men istedet for st tale, trak deres fredsforstyrre en 30 cm lang kniv frem fra ryggen, op af sit bæltespænde, og pegede den direkte mod Sean .Hans stemme var lav og hæs da han talte...

" Din lille lort....den dag du besluttede at røre min kone, forseglede du din skide dødsdom. nu kan du vælge....Enten tager jeg hende med ...sørger for hun aldrig glemmer hvordan en mand skal være i sengen.Jeg vil bruge timevis på at vise og udpensle detaljer....græsk, fransk osv osv...hele kloden,....jeg tager ..din..veninde..med på en skide jordomrejse , forstår du det? - Eller jeg ender hendes liv ...nu og her...som du gjore med Myrna"

Inden Camille fik set sig om, stod hun med ryggen presset op imod manden, og en yderst skarpt knivblad holdt i spænd mod hendes hals.
Hendes vejrtrækning var hurtig og overfladisk....og hendes øjne udstrålede forvirring og angst, da de mødte Seans.Det hele gik lidt for hurtigt her...eller hvad?

Mandens øjne lyste arrigt.
" hele jorden rundt ja...med stop ved de særlige udsigtspunkter du, vi vil give os god tid...trækker turen ud og hvem ved, måske inviterer jeg et par venner med på rejsen"

Camille kunne ikke andet en få presset en lille lyd ud, da kniven blev holdt så stramt, så den næsten skar hende hud åben.

Seans ord var hånende og Camille håbede han vidste hvad han satte igang.Hun kunne fornemme mandens reaktion, mærke hvordan musklerne blev spændte i hele kroppen på ham, og spillede inden under hans tøj.Han lugtede fælt...brændevin og en dårlig...ost?

Så blev hendes øjne meget tryglende...nej...nej...havde han mistet forstanden Sean?
Han måtte da ikke...han kunne da ikke putte hende med som en pris i hans lille vædemål eller kamp? Hvad...nu...hvis...nej.nej Sean, tiggede hun med sit blik.

Manden var kobber rød i hovedet nu, og det var sku ikke flovhed der tyngede ham.Det var vrede.Hvad bildte Sean sig ind.At udfordre ham? nu ville han vise ham...prettyboy der...give ham en grund til at hige efter....tigge efter sit eget livs ende....

Ham så På Sean " din højrøvet lille skid....du har en deal.Noget sidste ønske inden jeg river dig fra hinanden?"

Så så han direkte ind i Seans øjne, og lod kniven trække over Camilles hals, i en skå bevægelse, så snittet bliv skråt ned af den.Det røde blod trængte hurtigt frem..små piblende bobler...der blev til dråber...der begyndte at løbe.
Han slap hende, og Camille sank om på gulvet, forvirret og med hånden mod sin hals.

Publikum, var begyndt at hviske..nogle gik...andre tøvede og de sidste glædede sig til mere.

Flængen var ikke dødelig...ikke endnu.Manden løftede kniven og lod sin tunge glide over skæret ..." uhhh lækkert. vil du smage ...hende?"

Camille kunne mærke en form for ubehag liste sig ind på hende.Det sveg på halsen og blodet på hendes hænder og tøj, virkede kvalmefremkaldende.
Hun var okay, som sådan...en smule svimmel men det var nok i den grad lige så meget choket som det var blodtabet, det var kun sparsomt.
Hun havde dog ikke kræfter til at forsøge stoppe kampen, det var nødvendigt lige at forholde sig i ro, for at give blødningen mulighed for at stoppe spontant, ellers skulle hun finde en nål og trå, og sy det selv.

Mandens øjne lynede i takt med Seans vanvittige blik, og han begyndte at tage nogle trin ...som han indledte en lille dans, en lille opførelse af Magtdemonstration, men også for at nerede sig.For ganske rigtigt angreb Sean, uden tøven og manden nåede ikke at parerer det første slag.Det ramte hans kæbe og rystede ham kortvarigt- imens spyt og blod beklædte luften der omgav ham. En hæs latter lød dybt fra hans svælg og det næste slag, dukkede han sig for så det missede. " Let the game begin" knurrede han og farede mod Sean og svingede sin kniv ud mod ham, med hensigten at ramme ham i brystet.
Han var kold...helt bedøvende ligeglad om det udyr af en mand...levede.Han skulle bare lide...og gerne dø, for al det lort han udsatte Myrna for.
Ja ja...han havde da haft to koner mere, men Myrna var den der var mest ....gavmild...ved sengetid...og den nyeste i rækken, såå.
Kniven synes at komme i kontakt med Seans tøj, men ikke tæt nok til at forvolde skade.
" Pis" vrængede han og sparkede ud efter Seans ben, for at sweepe dem væk.Hvis han bare kunne på idioten ned at ligge, så kunne han kaste sig over ham , og skærer ham op.