Hvad helved er det du laver- Jason

Tid: 23:30
Sted:: gågaderne
omgivelser: nogle få skumle typer
Vejr: mørkt, det er gråt for, man kan ikke se månen

Natten havde forlængest vidst sit angsigt, det betød at hun skulle ud, hun kunne ikke blive forlænge på et sted det gjorde hende rastløs, hun vandrede ned af gågaderne, det var hendes fortrukne sted, hun havde aldrig været da dengang, hun kunne havde været der om dagen, men forstillte sig tit menneskene som handlede og købte ting. Der var så mange ting som hun kom til at opleve mere, hun var før en der blev dræbt, men nu dræbte hun for overleve, det betød faktisk ikke så meget, hun havde de sidste 6 år inden hun blev vampyr levet i kælder, hun lod svagt håret glide igemmen sit hår. Hendes blik gled tænksomt rundt, hun blev en smul forstyrret af en mand der virkede skumel, han betragtede hende og var næremest et hoved højere end hende, hans øjne kunne dræbe havde de dræbt hende igen. Hun lod som ingen ting og forsatte fremad det var som om hendes fødder vidste hvor hun skulle hen, det var ikke sulten der klemte det var noget andet, men hvad vidste hun ikke. Måske den rastløshed, hun kendte altfor godt.

Jason stod for sig selv et stykke fra en som han langt fra kendte og lagde ikke rigtig mærke til hvem der var omkring dem, men efter lidt tid gik han hen til denne her person og tog fat i denne person som var en mand, som havde stået og gloet på ham i noget tid og kiggede bare på ham før han gav manden en knyttet hånd i maven så han kryb sammen af det og tog så og sendte sin fod på brystkassen af manden så han fløj en stykke hen af jorden, han så bare på manden *skal fandme ikke stå og glo på mig*tænkte han før han der var nogen af mandens venner som ville hjælpe ham mod Jason, men kort tid efter havde de fået samme tur som deres ven havde og Jason stod der bare *svage mennesker*tænkte han bare og viste ikke om noget af det var døde, men han var sådan set ligeglad da det lå til hans natur og være sådan.
Han kiggede rundt og viste ikke om der var nogen som havde set det, men hvis der var så måtte de jo bare blande sig selvom det nok ikke vil være klogt af dem, men det var jo op til dem når det var.

Zantanna blev forstyrret da slåskamp bryd løs pratisk talt lige ved siden af hende, hun betragtede dem kiggede på den sidste stående fyr, han virkede vred. Hun stod stirrede længe og var sikker på at hun havde stirret hul. Hun ville gerne komme bemærkning, men vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, men alligevel kunne hun høre sig selv sige " var det nu smart, al den gode mad" bemærkningen sagde hun så stille, men sikker på at kunne høre den, hun gav ham ret i mennesker var nogle svage størrelser. Hun fnøs kort vendte sig for gå, hun brød sig om ham og det kunne tydeligt høre i hendes fnøs.
Tænkt han var så dum, hun rettede svagt på kjolen stirrede ganske kort på ham før hun vendte sig gå. Hendes kropssporg vidste også tydeligt at hun ikke kunne lide ham.

Han stod lidt og kunne godt fornemme at der var en mere i nærheden af ham og så at der blev sagt noget til ham og kiggede så på personen, og smilte bare koldt til hende "der er da stadig mad for dig"sagde han bare lige ud og så at hun vendte sig om og gik, det var noget han ikke fandt sig i at folk der gav sig til at snakke til ham bare sådan gik, og han så nogen skygger fra et hus ved siden af dem som hun gik i og smilte bare koldt og fik så skyggen under sin kontrol og fik den til at stoppe hende fra at gå vider, og han gik roligt op foran hende "du er da ikke så let fræk bare sådan at gå fra en når du snakker til en"sagde han koldt og klappede hende let på kinden, og var ligeglad med hvad hun var og det hele, men hun skulle bare ikke gå når hun snakkede til ham, for det var som at sige hun var mere end ham men det var hun ikke da alle var lige meget værd i denne her verden som de levede i og den slags der, og roligt så på hende og noget skygger greb fat om livet på hende og trak hende ind muren på huset og han smilte bare, de skygger han kontrollere var lidt mørker end normalt når de var inde i en skygge men normal kunne man ellers ikke se dem.

Hun blev holdt tilbage, hun kiggede ned af sig selv blev vred, hun bedre end ham. Hun vidste ikke overlegen hvor der andre da skyggen eller hvad det var tvang hende imod muren, grinede hun, men indenvendig var rasende, hun betragtede ham roligt, da han slog hende på kinden begyndte hendes øjne lyse af vrede " hvad vil gøre dræbe?" sagde hun provokerende, hele hendes liv havde været totur, intet havde været værre end kælderen, vampyre evige bankende hendes menneske krop. Det eneste han havde var feje tricks lige som dem. " du havde så travlt at jeg ikke ville forstyrre" sagde hun havde lagt tryk på ikke. Hun var bange for ham, eller hans skygger så det virkede ikke. Hun blottede svagt det syle hun havde munden, for advare ham vis han kom tættere på ville hun ikke tøve med bruge disse våben.

Han kiggede på hende og smilte bare koldt til hende og tog fat om hendes hals og kiggede hende bare i øjne "jeg er ikke en skid bange for dine små tænder der"sagde han bare koldt og et par skygger tog fat i hendes arme så hun ikke kunne bruge dem, og roligt så han bare på hende og tog han fat i hendes kjole rev den midt over på fronten og kiggede på hende før han greb fat i hendes bryster uden på hendes bh og klemte dem bare som han kunne på den der hårde og kolde måde som han var lige nu, hun havde pisset ham af bare lige sådan, og nu skulle hun ha lov til at mærke hvordan en rigtig tortur kunne bruges på sådan en som hende, han kunne bruge længe på det her, og han var ligeglad hvis folk så hvad han gjorde ved hende og den slags der.

Hun gispede svagt da han greb hende omkring halsen,  han havde ikke gjort noget ved hendes ben eller det troede hun ihvertfald ikke så prøvende sparkede hun ud efter ham, men da rev kjole midt over fik det dråben fik bæret til fylde over og så deres hud var kontrakt kunne bruge sin evne så hendes øjne blev helt sorte han ville kunne mærke stor smerte, men det var kun fordi hun var vred. Hun kunne ikke se noget når hendes øjne var sorte, han sagtens slå hende uden hunkunne forsvare sig, for hun kunne ikke se hans slag komme. Hun vidste at hvis han gav slip, ville kontrakten imellem dem være brudt og han kunne ikke mærke smerten.

Han kiggede på hende og fik denne her store smerte i det at han opdagede hendes øjne skiftede og blev sådan helt sort, kort tid efter slap han hendes bryster og håbede på at denne her smerte ville gå væk, men det lod det vist til og han kiggede på hende og gav hende en hård flad hånd på hendes kind, så hun ville kunne mærke den, men deres hud var så ikke længere i kontakt eller noget, og roligt så han bare på hende "du skal fandme ikke komme her spille alt for smart din lille kælling"sagde han kort og kiggede bare på hende mens hans skygger holdt hende i stramt greb og alt det. Han skulle nok få hende ned med nakken, hun skulle ikke tro hun var noget og slet ikke overfor ham, for så endte det jo bare med at gå helt galt og det havde hun vist også fundet ud af.

" nurh den stor stygge dæmon er bange for forholdvis ung vampyr" sagde hun og det var meningen hun skulle lyde hånig, han måtte da være bange for hende når han ikke turdte at slippe fri, men det var nok også til det bedste for hendes øjne lyst af had og sult faktisk var de begyndt at blive røde og det betød at hun var sullten. Hun grinede en sukker sød latter. Hun havde et det stærkest kort han kunne ikke røre hende så længe hun kunne bruge sin evne og det kunne så længe at hun var ved bevidsthed.

Han kiggede bare på hende og lyttede til det hun sagde til ham og smilte bare kort og koldt af hende "tror du virkelig jeg er bange for dig lille svage vampyr tøs"sagde han koldt og knyttede sin ene hånd og var ligeglad med om at han fik lidt smerte af og røre hende, men han tog og gav hende en hård knytnæve i maven og forhåbentlig ville det hjælpe på det her, men han fjernede så også sin hånd kort tid efter den havde ramt, så hendes evne havde ikke ret meget tid og give ham denne her smerte som den åbenbart gjorde.
Han så på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han sådan ellers skulle gøre lige nu og her, så han måtte jo vente og se.

Hun spærrede øjnene op og bed sig hårdt i læben, det var som om alt luften forlod hendes lunger og gispede, hun kiggede arrigt på ham og vred sig prøve rive sig løs af dumme skygger, men det lykkedes vel ikke så godt grebet stramt om hendes hænder. Hun sagde ikke en lød, hun havde nemlig lært at man ikke måtte græde, så stedet for begyndte hun at grine. Det smerterne bedre at holde til hun. Hun skulle give ham når først slap hende fri. Endnu engang sparkede hun alt det hun kunne imod ham hun var vred ttydeligt se. Det minde hende om sin tid kælderen, det eneste sted hun var rigtigt bange for være. Hun kiggede ned i jorden imens hendes lunger genfandt luften, hun kunne ikke lide hun hadede ham faktisk, hun så vred hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ” du så fej vis ikke du bange for slip mig fri så jeg kan kæmpe på lige fod med dig, vis taber skal jeg nok opføre mig ordenligt og gøre hvad du siger” sagde hun hendes stemme var hård og kold, hun mente ikke at hun ville tabe, hun suge hans blod til han besvimede og så forsvinde, men hhan var vel dum nok til at lade hende gå fri.. Han havde vel taget forholdsrelger.

Han kiggede på hende og smilte bare koldt af hende "når for mig lyder det som om at du tilbyder mig at blive min slave hvis jeg kan slå dig i ærlig kamp er det så det du siger"sagde han og kiggede koldt på hende og var ligeglad med at hun var vampyr eller noget, han skulle nok kunne vinde over hende lige meget hvordan, for han var vred også var han ikke ligefrem en man skulle ligge sig ud med eller noget i den still.
Han kiggede på hende og smilte bare koldt og dannede sig et skjold om sig af skygger som man ikke lige ville kunne se, men det var der og det viste hun jo ikke at det var før hun måske ville prøve og sætte tænderne i ham hvis han slap hende fri og den slags halløj der, men han ville først lige høre hende om hvad hun mente med det hun sagde og om det var rigtigt at hun tilbød ham og være hans slave hvis han vandt over hende.

Zantanna fnøs, men nikkede vis det kunne få fri så kunne bakede ind i næste måned så skulle tage konsekvenserne ved det bagefter, vis bare det kunne få hende fri så skulle nok få ti at fortryde, hun havde tænkt sig tabe, men hun ville heller ikke være hans slave, men så længe han troede det og at det ville få hende fri skulle hun nok gøre alt for ikke tabe. Det kunne ikke være, men så kom tanke om at kunne være meget ældre dæmon, vis det var samme med dæmoner som var med vampyre, ville skulle stå angsigt til ansgigt imod en af hidtil stærkeste modstander, men hun vidste ikke at hun frygtede at ville tabe, hun var frygtløs i hendes hoved, men andere ville nok kalde dumdristig.

Han kiggede på hende med et stille og roligt koldt smil på sine læber og tog fat om hendes hals og det skjold han havde lavet om sig af skygger ville holde hendes evne fra og røre ham så længe det var oppe, men det kostede dog energi for hans vedkommende som det kostede hende energi og bruge hende, men roligt holde han hende om halsen og smilte bare koldt til hende i det hans skygger hende sluppet hende hev han hende op fra jorden og kastede hende ned i jorden med ryggen først, som den kolde person han var, han var ikke den der var stærkest her i verden, men han kunne finde ud af og slås på den rigtige måde men han kunne også være lidt fej ved at han havde det skjold på sig af sin evne og den slags der, men han var ikke bange for hende på nogen måder som hun ikke var bange for ham.

Zantanna gispede af ren refleks, det var ikke fordi hun havde brug for det, men hun anede ikke hvad der for, med det næste lagde hun på jorden, hendes ryg gav en knæk lyd, men den ikke brække eller det troede hun ihvertfald ikke. Var det aff den træning hun havde lært var det at smerten var en ven, hun kom. Hun grinede ganske kort selvom hendes ryg gjorde ondt " du er stadig bange for" sagde hun forrundret over at han stadig brugte feje kneb, hun kiggede på ham og så at det ligesom hendes evne kostede energi. Hun grinede igen da det gik op for at han før eller siden ville blive åben for angreb. Hun blev forstyrret da nogen var nærheden måske de så på, men hun kunne ikke se trak ganske kort skulderne.

Han kiggede koldt på hende da hun stod der og grinede af ham troede han og roligt blev hans øjne rød/gule i det som hans dæmons øjne farve var normalt var de sådan grålige i det, og han slog en hånd ind i maven på hende, og fik sig om bag hende og tvang hende ned i knæ og lænede sig ned og tog fat om hendes hoved med en arm og en hånd oven på "Jeg kunne jo bare rykke hovedet af dig og gøre det kort"sagde han koldt og små hev i hendes hoved så hun ville kunne mærke det.
Han ville ikke gøre det lige nu men det kunne hun jo ikke vide for han var kold og det sagde meget om at han godt kunne finde på det og han stod med sine fødder på hendes ben så hun ikke kunne rejse sig op, han så på hende "og hvis du tror jeg spøger så tro om"sagde han bare koldt og ventede på at hun ville sige noget til ham, for han var ikke den man skulle lege med eller noget.

Hun fnøs kort, ja han kunne bare bruge alt sin energi, hun var da ligeglad, når han havde brugt alt sin energi var det hendes tur, hun grinede igen, hvornår, mon han ville blive en rigtig mand og droppe skjoldet " Du er fej en kuujon" sagde hun hendes hæner var, hun kigggede på dem og med al den hun skubbe det hun prøvende op af, hun at det på en eller anden måde kunne give ham en ublance, han villle måske endda falde, hun ville ikke tabe, hun håbed at det virkede.

Han kiggede på hende og smilte koldt og slap hendes hovede og var lige ved og vælte men fik styr på sin balance og så på hende, før han satte en fod på i mellem hendes skulderblade og skubbede hende så hårdt han kunne med fronten ned mod jorden, og holdt hende bare der nede, og dog droppede han noget af hans skjold så det ikke bruge nær så meget energi, så det kun var på de dele som han brugte til at røre hende med og sådan var inde for hendes række vide lige nu.
Han kiggede koldt på hende og trampede nogen gange mellem hendes skulderblade så man kunne høre små knæk der, og roligt efter stilte han hans ved siden af hende og spakede hende i siden med en god del kraft da han var dæmon var han stærkere så det ville resultere i at hun røg ind i muren igen, og han stod bare og kiggede på hende og håbede hun snart havde fået nok nu hvor han havde reduceret sit skjold mistede han ikke så meget energi som før jo.

Hun var mere hårdfør end andre og havde ikke tænkt sig give op, grunden til at det var såda var hendes træning som lille, og med hver slag han påførte hende jo mere havde hun lyst til at give igen, man kunne tydelig se at det gjorde ondt på hende hans slag var begyndt virke, men hun kom op benene igen. Hun kunne ikke bruge sine arme, men hun ville heller give op. for hun vidste hvad han havde i sine tanker vis hun gav op så det var ingen mulighed, eller det troede hun vidste hvad han havde i tankerne. Hun stod stirrede ham lige ind i hans ansigt, man kunne tydelig se at hun var vred, med et begyndte hun at løbe imod han, man kunne tydelig se hun ikke havde tænkt dette her igemmen, det var ingen gang sikkert han hendes krop ville gøre noget, hun var ikke synderlig stor desuden kunne han bare flytte sig, men hendes muligheder for at få ham ned med nakke når brugte sit skjold, var ikke særlig sansynlig.

Han kiggede på hende og smilte bare koldt af hende og så at hun kom på bene igen og var sådan set ikke det mindste bekymret for hvad hun kunne finde på at gøre, men roligt så han hende løbe imod ham og han kunne ikke lade være med at små grine inden i og roligt flyttede han sig væk og løb så imod hende med en arm strakt ud over ved hende så han forhåbentlig ramte hende i hovedet så hun ville falde bagover, men hun kunne nok godt nå og reagere på det hvis hun ikke var for sur til at undgå at se det, men han viste jo ikke hvor god en reaktion hun havde og ikke havde han kendte jo kun sin egen når det kom til stykket, han ventede roligt med og kigge på hende til han hørte en lyd af at hun måske falde eller noget i den still.

Hun så hans arm komme imod hende hun stoppede brat op, men nåede ikke flytte sig og måtte igen ned på jorden, hun blev liggende måske vis han troede at havde vundet ville hun kunne komme tæt nok på og at han måske endda sænke sit skjod, hun trak vejret tungt, prøvede lyde så skadet at han ville hoppe på den.

// kreasvigt//

Han kiggede roligt på hende og slappede af "du tror jeg hopper på den der med at du trækker vejret altså jeg ikke født i går tror du ikke jeg ved at vampyre ikke har brug for at trække vejret på den måde der"sagde han roligt og så på hende og stod bare på afstand fra hende af.
Han tog roligt en sten og kastede på hende som ville ramme hende på kinden hvis hun ikke flyttede sig fra dens retning og den slags der.

Hun lod stenen ramme hende, hun lod som hun ikke orkede at flytte sig fra den. Hun blev liggende han måtte jo selv bestmme, han troede på hende eller ej, hun var ligeglad hun stadig tænkte over hvordan skulle få ham til tro på hende. Hun kunne ikke lade være med at grine indvendig da sagde det, nej man han var stadig bange for hende. Hun lod stadig imens tænkte, måske ville være slem ved hende hvis han fik sin vijle, men hun var for stædig og havde ikke lyst give sig.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og tænkte ikke så meget på at hun bare lå der han sad bare der og kastede sten på hende, som hun lå der og ikke gjorde noget som helst.
Han kiggede roligt på hende "du ved godt du ikke får mig til at hoppe på det der du ligge jo bare der på jorden"sagde han roligt og koldt og tog en lidt større sten og kastede den på hende så den ramte hende i maven forhåbentlig, men det her var ved og blive kedeligt nu her og slappede bare af før han tog en smøg frem og fik den tændt den for den og tog et sug af den og så på hende.

Stenen ramte hende i maven og satte hun sig op med et sæt , hun kiggede på ham, men sagde ikke noget, imens optaget af rejste hun sig hun fri og ville videre vis han nu var optaget ville videre, men ændrede mening og gik forsigtigt satte sig siden af ham, hun havde tabt, hun satte sig ved siden af men sagde ikke ord. Hun havde brug for en pause, hendes krop var mørbanket, hun blev forstyrret af noget som ikke var gyden sammen med dem, men var vedkommede så kiggede op på tagene fik skikelse som forsvandt da hun så på den, hun valgte ikke sige noget, men vendte forsigtigt blikket imod dæmonen.