Give 'Em Hell - Sean

S: Ved Sean
T: Eftermiddag
V: Udenfor skinner solen
O: Hvad der befinder sig ved ham
P: Beskrives.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Det var længe siden hun havde overvejet at opsøge ham, endnu længere siden hun havde fået tanken. Der havde været så meget igang og alligevel ikke noget der havde været vigtigt. Det var ingen undskyldning for ikke at have været til stede. Men mon ikke Sean forstod det i sidste ende, specielt hvis hun nu bragte lidt forskelligt med i form af snacks? I hvert fald med hjælp fra nogle folk, havde hun fundet vej til Seans hjem. Det var ikke ligefrem umuligt for hende at finde noget, hvis hun virkelig ønskede det. Så Caroline var praktisktalt brudt ind i hans hjem, ikke for at snuse rundt. Mere for at vente på ham. Hun var klædt i et par shorts og en sort tank. Medbragt havde hun et par forskellige flasker med noget drikkelse. Caroline brugte sine albuer til at holde sig oppe og havde egentlig blot blikket mod døren - som hun ventede og ventede på Sean ville komme tilbage. Dog begyndte hun at kede sig, alligevel blev hun liggende - tog et par mundfulde af whiskeyen hun havde med sig - og forsatte sin plan. Endelig! Virkede det til at nogle ankom. Caroline vendte opmærksomheden mod døren, og de blå øjne kiggede nysgerrigt derover. Det kunne være pænt akavet hvis det ikke var Sean, men selv hvis det ikke var - så havde hun nok været ligeglad, ellers havde personen måske blevet til hendes frokost. Det var middag - eftermiddag nok nærmere, men solen generede hende trods alt ikke. Dog var hun heldig, hendes forstærkede sanser fik hurtigt fikset sammen at det var Sean - og smilet dannede sig på hendes læber.
"Welcome home, you know you should never keep a lady waiting like this - not when she brings drinks and good company," sagde hun med et drillende glimt i øjet.

Foråret havde nu gjort sin indtog og alt virkede mere overskueligt. Der var mere energi, både hos ham selv og folk omkring ham. Lyset lokkede folk frem fra deres huler og planter frem fra jorden.
Men det var efterhånden nogle ting han havde konstateret for et stykke tid siden og nu var dette blot blevet hans nye hverdag. Om sommeren var det altid sværere at sove dagen væk, hvis man var vågen hele natten. Selv med de tykke gardiner han ejede.
Lori var rejst. Razor rendte rundt og lavede...Well. Sikkert kun Razor vidste hvad. Hans hjem var uden en butler, for Tim var blevet dræbt og Sylvia var kun en hushjælp til at vaske lidt tøj og sikre at Razor ikke døde af sult. Og ham selv? Han brugte al sin tid med klanen for tiden. Den havde vokseværk, så der var nok småting at se efter. Ting der skulle laves om eller bare genoplives til hvordan det havde været før.
Så efter en dag, der havde bestået mest af praktisk småting og papirarbejde, var han endelig på vej hjem igen.
Hvis ingen var hjemme, var døren som regel låst. Sean gik meget op i sikkerheden af sit hus, så han havde altid en solid dør med jernhængsler, tykke vinduer hvor kun få af dem kunne åbnes. De nyeste låse. Alligevel fandt han at hans hoveddør ikke længere var låst. Slet ikke tilfreds og anspændt ved tanken om hvem der snuste rundt i hans hjem, åbnede han døren og trådte indenfor...

Han var iklædt et par lette sko, nogle sorte bukser og en lys trøje. Han havde intet sværd på sig, men mon ikke han gemte en dolk eller to et sted?
Det mørkebrune hår var til dels redt tilbage, til dels strittede i alle de retninger det plejede. De mørkegrå øjne gled rundt i hans entre, før de automatisk lagde sig på skikkelsen midt i det hele. Der gik et øjeblik, før det gik op for ham at det var Caroline. Caroline!
Han havde ikke set hende længe. Før eller under hans depression? Selv det kunne han ikke huske. Det betød heller ikke noget. Sean havde for længst - næsten - vænnet sig til tanken om at han ingen faste venskaber havde. Når han tænkte over det, var det jo egentlig ikke et venskab-venskab han havde med Caroline. Mere tilfældig sjov, når de lige havde lyst til det. Og det virkede da til at Caroline havde brug for det lige nu...
Ud fra flaskerne ved siden af hende, i det mindste.
Han overvejede det lidt, mens han langsomt lukkede døren bag sig. Det var tydeligt det var lidt over hans grænse, at nogen brød ind i hans helligste: Hans eget hjem. Den eneste måde hun kunne være gået fuldstændig over stregen, var hvis hun tilmed havde fundet vej til hans private værelse. En ting der heldigvis ikke så ud til at være sket. Måske.
Hans øjenbryn gled en smule op i panden og hans arme gled over kors ved hendes ord. Alligevel var der starten på et af hans små, skæve smil.
"De fleste vil enten sende besked i forvejen eller vente til nogen lukkede dem ind" svarede han. Så slog han let ud med armene og gik tættere på hende. Det anspændte var forsvundet.
"Næste gang, så vent udenfor" bad han, men besluttede sig så for at han ikke havde lyst til at være sur. Eller fornærmet. Umiddelbart virkede det jo heller ikke til at Caroline havde lavet andet end ligge her i...Ja, hvem vidste hvor lang tid?
Han sukkede svagt og gik helt hen til hende.
"Længe siden. Hvad laver du her?"

Det var umådelig længe siden hun havde set ham, og synet af ham ville normalt bringe et smil frem på hendes læber. Let vippede hun hovedet en tak på skrå, hun havde måske gået over nogle grænser. Men hun glemte folks grænser som man boede med Josette - Josette var definitionen af overskridende grænser. Caroline havde muligvis bare vendt sig til at gøre hvad det passede hende, ellers havde hun altid gjort det. Det var rigtig de fleste ville sende besked, og de fleste ville nok have ventet udenfor.
"I'm not like most people." Pointerede hun med et svagt skævt smil, men dog med et nik til at Seans ord ikke var sagt forgæves.  Man kunne hurtigt glemme sin rolle ved nogle folk, når man ikke så dem i lang tid.
"Next time I will send someone, shouldn't be that hard to find someone to do the dirty work." sagde hun så og trak let på den ene skulder. Evnen til at tvinge folk til hvad hun ønskede, var meget rar i den sammenhæng.  Alligevel lykkedes det ham at give slip på sin anspændthed, og gå over mod hende - hvilket fik hende til at lyse en anelse mere op.
"Well, what am I doing here?" Sagde hun lidt og så overtænksom ud. "Would you believe me If I said I missed you?" Spurgte hun med et skævt smil. Faktisk havde hun savnet hans selsskab, ikke kun det blodige kaos de kunne skabe - men der var altid en eller anden form for måde at hun fandt sig selv. Måske var det hvad hun havde brug for lige nu? At finde sig selv.
"Where have you been? It took my time to find you." Sagde hun så og kneb øjenbrynene lidt, som Caroline så en anelse spørgende på ham.  Hun havde brugt meget af sin tid med Ali, også på sin utaknemlige belastning af nyfødte vampyr, som hun desværre måtte indrømme at have skabt. Heldigvis var Kira i selskab med Lavender nu, så Caroline slap. Josette anede hun ikke hvad fortog sig, men lige nu var Caroline bare Caroline.  
"I didn't know which move you would be in. So I took some drinks with me, we can also just talk.. whatever you like." Fortalte hun så og kørte en hånd igennem de krøllede blonde lokker.  De blå øjne så mod Sean hele tiden, for hun var ikke ligefrem bange for at se ham i øjnene. Alligevel sank hun en klump, for hun vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle forvente af hans selskab - af at hun var her lige nu. Caroline havde taget en beslutning om at placere sig her, af alle steder. Hun havde brugt tid på at opsøge ham, det måtte vel tælle et eller andet sted. Hun ønskede desuden også at have mere end blot et blodbad til relation med Sean, der var mere til dem end det - de havde altid haft en eller anden form for usagt forståelse for hinanden - ellers var det bare hende der syntes det.

Han vidste ikke helt hvor de stod. På en måde virkede Caroline...Forandret. Der var ikke umiddelbart den samme ro og overblik over hende, som han mente hun havde haft før. Eller var det blot fordi han huskede det, som han ønskede at huske? Næppe. Der var visse ting, ved folk, som tiltrak ham mere end andre. Ro, overblik, magt...Det var nogle af dem. Noget han kunne spejle sig i eller slappe af omkring. Ikke nogen vild attitude, der gjorde han hele tiden skulle være på vagt og holde øje med hvad vedkommende nu lavede. Men måske dømte han også bogens omslag lige hurtigt nok.
Han havde altid nydt sit selskab med Caroline. Han havde aldrig anset dem for venner som sådan, de var bare to magtfulde personer der havde fundet en hvis glæde i at sprede lidt blodbad i ny og næ. For adspredelsens skyld eller simpelthen bare fordi de kunne. Et pusterum i en verden, hvor tingene ellers kun bestod af skuespil og manipulation. Eller sådan havde han set det.
Og netop fordi han aldrig havde anset dem som nære venner, var han som sådan heller ikke sur på hende. Der var ingen forventninger om at Caroline skulle være en skikkelse, der vente tilbage til ham i ny og næ. Ingen forventninger om at hun skulle kende til hans svære periode eller skulle have prøvet og hjælpe ham igennem det. Men alligevel havde den oplevelse ændret ham. Han var heller ikke selv den mand, som han havde været. Også selv om visse ting nok aldrig ændrede sig.

Han gik over og satte sig tungt på et af de nederste trappetrin, på den store marmortrappe der førte op til første sal. Han greb ud efter en af flaskerne, vurderede indholdet et øjeblik og tog en prøvende tår af den. Følte han for at drikke sig fuld? Det var længe siden. Men den slags var som regel sjovest, hvis det kom uanmeldt. Var dette uanmeldt?
Han så over på hende igen. Trak på skuldrene.
"Jeg flyttede hjem. Den viden kan ikke være svær at finde...Du skulle bare opsøge nogen på borgen. Men tillykke. Du fandt mig" Den officielle besked til byen havde blot været at Sean trak sig, men uden ord om hvorhen eller hvorfor. Men der var folk på borgen der vidste det. Assorian. Daron. Elyas. Maeve. Foruden nogle af tjenerne eller vagterne sikkert også havde lyttet sig frem til det. Han smilte svagt og rystede lidt på hovedet. Han drillede hende lidt.
Han skar en svag grimasse.
"Alle vil snakke hele tiden. Du mener vel forhåbentlig ikke om mig?" Et svagt smil gled over ham. Han tog en større tår af den flaske, han havde sikret sig.
"Så du er her af personlige årsager? Ikke fordi jeg kan hjælpe dig med et eller problem eller...Whatever. Den samme grundt til alle andre opsøger en?" Han følte sig i et underligt humør i dag. Lige nu. Ikke vildt glad, heller ikke sur. Men alligevel dyster nok, til at de fleste ting kunne fremstå en smule negativt. Han havde en god fornemmelse af at alkohol kunne fjerne den stemning. Hvor kom den fra? Måske med Caroline. Med de minder, han havde sammen med hende. En helt anden tid, en tid hvor tingene havde været bedre. En tid, hvor han stadig havde folk i sit liv, hvor han var mere eller mindre lykkelig i sin rolle som en kriminel overlord og alt havde bare været...Som det skulle? Han kunne gå ud i byen og slå ihjel, drikke, have sex. Leve sit vilde liv. Men lige nu følte han at den slags var forsvundet. Når han gik i byen for det samme, fulgte der aldrig den afslappede stemning og lyst med. I stedet forblev han anspændt, tænkte hele tiden over hvad der skulle ske om lidt. Slap aldrig helt hæmningerne.
"Så hvordan går det med dig i Dragons Peak?"