Could this be? - Neal

S: Gågaden i terrorville
T: Eftermiddag
O: En masse folk der kigger på forskellige ting
V: Solrigt,
P:[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: ma babe aka [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

Endelig havde hun fået fri, og kunne bruge lidt tid på sig selv. Ikke fordi det var noget der var ret meget ved, lige for tiden kede hun sig voldsomt meget - det gjorde man vel, hvis man ikke ligefrem fortog sig noget med folk omkring sig. Men hun orkede heller ikke at skulle tage ud og bruge alle sine nytjente mønter på at feste. Nok elskede hun det, men hun måtte vel også indse at hun skulle bruge pengene på ting som mad. Selene gik igennem gågaden og så på alt fra de grimmeste til flotteste ting - men hendes øjne havnede på en flot halskæde. Sølv med en diamant som vedhæng, let sukkede hun dog og gik videre. Selene vidste hun burde opsøge sin fortid, men hun var usikker på at Kubo overhovedet ønskede at se hende igen, han var det eneste familie hun kunne huske - og uvisheden om han kunne overleve derude - gjorde hende sommetider nervøs. Fanget i sine egne tanker, gik hun blot fremad uden egentlig at se sig for. Hun gik bare med et fjernt blik i de mørke brune øjne. Til hun pludselig var nød til at stoppe op som hun stødte ind i nogen.
"Oh, I'm so sorry," undskyldte hun og så op på personen hun var stødt ind i. Selene sank let en klump, ikke i frygt eller noget - mere fordi hun var stødt ind i en attraktiv herre - og vidste egentlig ikke, hvordan hun skulle reagere på det. Hendes hænder var mod hans arme, som hun havde taget fra da hun var stødt ind i ham. Det gik op for hende hvor hendes hænder var, og hun gav slip. "I'm sorry," sagde hun så igen og kørte en hårlok om bagved sit ene øre - vidste snart ikke hvad hun skulle gøre ved sig selv.

Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og et par sorte sko

Det havde været en ekstremt kedelig dag, så at bevæge sig udenfor virkede derfor, alt i alt som den bedste beskæftigelse. Heldigvis havde han drukket, så han behøvede ikke bekymre sig om, hvorvidt han rent faktisk overfalde nogen. At sige han nød at have kontrol over stort set alt, ville i den grad være en underdrivelse. Han havde kontrol over sin egen sult, og generelt alt omkring sig. De situationer hvor han rent faktisk mistede kontrollen, ende ofte ud i et slemt blodbad. Ikke at han var bange for et blodbad, men hvis det ikke var planlagt, var tingene altid værst. Som han bevægede sig rundt blandt folket, var det altid med en vis stil. Han var opdraget til altid at skulle bære en rank ryg, så selv mange hundrede år efter sine forældres død, bar han dette på sig.
Egentlig fandt han disse former markeder interessante, det var altid spændende at betragte hvordan mennesker fandt sammen, og ikke mindst hvordan de reagerede på hinanden. Han havde altid fundet mennesker underlige, ved synet af noget anderledes, var deres reaktion altid at bryde i krig. Han forstod heller ikke hadet mod shapeshifters, de var mennesker som kunne blive til dyr, men i sidste ende var de mennesker.
Fuldkommen fanget i sine egne tanker, bemærkede han ikke hvor han gik, hvilket resulterede i at han gik ind i en mindre form. Rent instinktiv rakte han ud efter vedkommende, blot for at sikre vedkommende ikke ville falde til jorden. Hans mørke øjne blev mødt af et par smukke brune øjne. Et smil formede sig på hans læber, som hun undskyldte "It's okay, I'm probably just as much to blame as you" han gav ligeså stille slip på hende, men bemærkede også hendes hænder imod hans arme. Han klukkede idet hun endnu engang undskyldte. Som hun fjernede hænderne, tog han blidt hendes ene hånd i sin egen og i takt med han kyssede hendes kno blidt, bukkede han samtidig også "No need to apologize dead"

Af en dødelig, så bar hun en skønhed over sig. Normalt fandt man oftest denne slags skønhed hos de uddødelige, netop fordi racerne oftest gav en vis ynde til sig. Dog var der også en skønhed ved de racer, hvis liv ikke strak sig over flere hundrede år, der var noget sårbart ved deres dødelighed, og det var noget han fandt ekstremt fascinerende. I stedet for en hurtig healende hud, kunne skaderne virkelig varer ved, og man skulle altid passe på med ikke at gøre slem skade. Hendes smil gav hendes allerede smukke ydre, mere form og ikke mindst skønhed. Det var som at se en sommerfugl sidde stille, hvis skønhed kun blev større i takt med den bevægede vingerne. Kvindens smil var denne skønhed, denne delikate og blide skønhed.
"quite an exquisite name, for such a beautiful angel" et skævt smil formede sig hans læber, som han betragtede hende. Hun var ekstremt smuk, hvilket sikkert heller ikke var en overraskelse for hende, de fleste måtte fortælle hende det om og om igen "My name is Neal, and dear no the pleasure is on me" Neal kunne være mange ting, men når han ville kunne han være ekstremt charmerende. Ofte var de ting han sagde, den rene sandhed så det var i sidste ende ikke det sværeste. Med sine gode sanser, var det ikke svært at regne ud, han havde en eller anden effekt på hende. Spørgsmålet var jo selvfølgelig om dette var af den gode slags, eller negative. Ud fra hendes reaktioner, og de smil hun sendt ham, satte han to og to sammen, at hun nok ikke var bange for ham "What is drawing you out on this sunny day?" spurgte han med et hævet øjenbryn.

Det var måske lidt ondt, men han nød at se hvordan hun reagerede på ham. Det var vel altid dejligt for egoet, at vide man gjorde tingene rigtigt. Han kunne høre hvordan hendes hjerte bankede, og hver eneste gang hendes vejtrækning syntes at blive fanget i halsen. Det gav hende samtidig også en uskyld til sig, en som han fandt ganske tiltrækkende. Han havde brutalitet til sig, ondskab men også noget godhed. Selene derimod besad alt uskylden, som han havde sine unge alder og det fik ham blot til hade sin far endnu mere. Den mand tog trods alt hans uskyld væk, erstattede den med hadet han havde den dag i dag.
Han kunne ikke gøre andet end smile, som hun med et begyndte at blinke et par gange, i hvert fald mere end hvad man plejede at gøre på en kort periode. Det var som havde hun et sekund glemt, alt om hvor hun var og hvad hun lavede. Han lagde hovedet på skrå, det virkede som om hun kedet sig, mindst ligeså meget som han selv gjorde. Dog som hun fortalte hvad hun lavede af profession, nikkede han anerkendende "That's good, I like an independent woman. Women these days are to dependent on a man to safe them, so it's good that you're dependent on yourself" nok var han charmerende, men han troede også på kvindernes rettigheder. Kvinder var alt for afhængige af en mand, hvor de mere skulle have friheden til at gøre hvad de ville.

Han hævede øjenbrynet, som spørgsmålet kom mod ham selv, og her mere specifikt om hans status. Han klukkede og rystede på hovedet "sadly there's no one waiting for me, I am single" han rettede på sin jakke, og sendte hende et skævt smil. Han havde endnu ikke oplevet kærligheden, eller jo det havde han men det var mange år siden, og hun var for længst død. Uheldigvis havde hans interesse i de dødelig, resulteret i at han forelskede sig i en dødelig kvinde, som døde af alderdom "But actually I'm doing pretty much the same as you, I didn't really have anything else to do" han trak på skulderne og kiggede kort væk, før hans mørkebrune, næsten sorte øjne endnu engang mødte Selenes smukke brune øjne.
Han så tænkende på hende "Are you hungry? I mean unless you got somewhere to be, if not then there's a pretty good place we can get something to eat and drink" han fandt hende ganske fascinerende, hun var smuk og uskyldig, hun besad den sårbarhed i de dødelige, som han altid havde fundet spændende. Derudover havde han intet andet at lave, så hvorfor ikke tilbringe tiden med en interessant og smuk kvinde? Det lød ikke just som det værste.

Reaktionen på, hvad hun egentlig gjorde for at få penge var anderledes end manges. Selene fik ofte et løftet øjenbryn af folk, hvorfor hun dog ikke blot giftede sig væk til en eller anden rigmand - så hun aldrig behøvede andet end at sidde stille dagen lang. Selene var ikke ligefrem den type, som ville bruge sit liv på at sidde stille, hun ville blive rastløs.
"And most men seem like it's best just to get married and sit like a little doll in a house - only to look out, never to be seen other when it pleases him," svarede hun på hans snak om rettigheder. Selene var ikke ligefrem en der kæmpede sådan fysisk, men for sig selv der gjorde hun da.

Selene stod stille og diskret og ventede på hans svar. Hvorfor ville hun overhovedet vide, om han var ledig på markedet. Burde hun ikke bekymre sig om folk der ikke var dæmoner. Ganske rigtig var Selene shapeshifter og hun vidste hvordan hun brugte sine instinkter - derfor var det ikke svært at skjule færten af dæmon - alligevel blev hun stående i det, men hun havde hun aldrig rigtig haft nogle problemer med dæmoner - udover dem som ikke var tilfredse med det arbejde hun lavede - men alle var utilfredse engang imellem trods alt. Han svarede hende dog på sit spørgsmål, der var ikke nogle der ventede på ham? Var folk blinde? Kort overrasket over sin egne tanker, måtte hun lige rive op i sig selv - tage sig sammen. Selene foldede kort læberne sammen, som han kort så væk - hun tog ikke ligefrem øjnene fra ham, men hun havde lysten til at følge hans blik. Dog endte blikket mod hende igen, hvilket fik hende til at føle hjertet sprang blot en lille tak over. Let spærrede hun øjnene op, kun ganske lidt - tegn på at tilbudet overraskede hende. Det var ikke ligefrem noget hun blev tilbudt ofte, og når det var - så var selsskabet ikke ligefrem et hun ønskede. Neal var anderledes, mente hun, det kunne hun fornemme.
"I don't have anything on my plate at the moment.. and I'm starving.. so.. It would be an honor seeing this good place you know," svarede hun med et skævt smil. Der var noget over ham, og hun ønskede at finde ud af hvad det var - måske ville et måltid med herren kunne stille hendes nysgerrighed?

Han nikkede "Thats true, and it's really sad that, women are being looked upon as nothing more, than just a prize" det var ikke fordi han anså sit eget køn for dumt, men han var alligevel vokset op med et tæt forhold til sin yngre søster Rebekah, som så senere blev til et tæt forhold til Josette og ikke mindst Andrea. Derfor var han ofte omringet af stærke kvinder, hvor han var begyndt at genkende, den smerte de gik gennem hverdag. En kvinde blev med andre ord, ofte anset for svagere end mænd, også selvom de gik gennem så meget mere. Med andre ord, kunne man derfor kalde ham en feminist, som anså begge køn som værende ligestærke.
Han smilede relativt blidt til hende, og dog var der stadigvæk den mængde mystik over ham, at man sikkert ikke ville vide, hvad pokker det var han tænkte. Om ikke andet lyttede han faktisk mere med, på hvordan hun reagerede. Så hendes hjerte der blidt slog et enkelt slag over, registrerede han hurtigt. Det fik dog hans smil til at blive mere skævt, fremfor halvt mystisk og halvt venligt, som det var før. Udfra hendes øjne der med et spærrede op, regnede han ud at hun næppe, rent faktisk havde forventet han kom med dette spørgsmål. I sidste ende, var dette dog den eneste måde, hvorpå man kunne lære folk at kende på. Hvis man holde sig tilbage og aldrig sagde noget, ville alting sikkert forlade hende og man ville blive efterladt tilbage alene.
"Well then I shall lead the way dear" han holde sin arm ud imod hende, således hun blot kunne tage fat. Han var med andre ord, en mand af manere og charme. Hans mor ville havde rullet sig om i graven, havde han ikke vist disse former for manere, som han nærmest var tvangstrænet i. Som de vandrede ned af gaden, betragtede han de nærme omgivelser, som dog virkede så kedelige denne eftermiddag. Det var først da de nåede kroen, at hans ansigtudtryk ændrede sig, og han her holde døren åben for hende. Som de nåede bordet, trak han stolen udfor hende, og satte hende blidt ind igen, før han selv satte sig overfor hende "What would you like to eat?" spurgte han med et hævedet øjenbryn

Han betragtede stille den smukke Selene selv hendes tænkene grimasse var smuk. Nogle ville måske finde den underlig, men han fandt det nærmest sødt. Den fine rynke mellem hendes øjenbryn, måden hendes blik blev fjernt, som hun tænkte sig om. Da svaret endelig kom, vendte han blikket væk fra hende, blot for at kigge rundt efter en tjener. Da han fandt en, holde han hånden op for, at indikere de var klar til at bestille "yes, the have one which taste like sweet fruit" han nød selv vin, og han havde ofte drukket stedets vin, da det faktisk var en ganske god en. Som tjeneren kom hen til dem, fik han bestilt maden for dem begge, samt en flaske af deres bedste vin. Manden sendte dem et smil, som han forlod dem og derpå lod Neal al sin opmærksomhed kastet tilbage på den smukke Selene.
Hendes kommentar, fik ham til at smile bredt "tell something about myself? Where to start?" spurgte han retorisk. Han snakkede ikke ofte om sig selv, så spørgsmålet var trods alt hvad han skulle sige, og hvor han skulle starte "Well m name is Neal Mikaelson, and as you probably have noticed, then I'm a demon more specifically a blooddemon. However you don't have to fear anything from me" han kørte en hånd gennem sit mørke hår "What about you dear, tell me about yourself. Which kinda animal do you turn into, what do you enjoy doing in the day" spurgte han nysgerrigt. Af en eller anden grund, ville han gerne lære hende at kende, måske var det hendes skønhed, men det var helt klart også fordi hun var spændende, mystisk og interessant. Det gik dog op for ham, hvordan hans spørgsmål kunne være anset, for meget personlige, specielt det omkring hendes dreskikkelse "you don't have to answer the one with your animal, if you feel like it's too personal" han smilede undskyldende til hende.

Som hun begyndte at snakke, satte han sig godt til rette, blot for at lytte godt med. Hun virkede spændende, og ekstrem interessant, så han ville hellere end gerne, lytte på hvad hun ville fortælle. Han havde kort forventet, at hun ville nægte at fortælle sin dyreform, han havde tidligere mødt en shapeshifter, som ikke gad fortælle sin dyreform. Derimod formede der sig et skævt smil, på hans læber, i det hun rent faktisk ikke havde noget imod det. Han havde set geparder før, men hendes art lød anderledes, og skulle han få æren af at se hende igen, kunne han måske blive beæret med at se hendes dyreform. Han kommenterede dog ikke på det, men valgte i stedet at forholde sig stille.
"I don't think you're odd, rather I find you to be quite interesting" indrømmede han, uden den mindste smule skam "You are woman, able to think for herself and you're not depending on someone else, in order to make a living. That's not being odd dear, it's rather interesting and it only makes me want to know even more" det trak op i den ene side af hans mundvge, som han sendte hende et skævt smil. Han havde altid fundet uafhængige kvinder tiltrækkende. En kvinde kunne være smuk, men det faktum hun ikke ville være afhængig af ham, eller af en anden person, gjorde hende blot det smukkere. Han kunne ikke se hvad ved denne smukke kvinde, der ville være mærkeligt. Skulle det være fordi hun holde af at læse? Hun var kreativ eller det faktum hun havde et job? Eller var i stand til at tænke for sig selv?
Hendes sidste spørgsmål, fik ham til at hæve øjenbrynet tænkende. Deres mad kom, og dog som han skulle til at komme med et spørgsmål, begyndte noget musik at spille i baggrunden. Åbenbart havde de fået sig et band, som spillede en smuk og ganske blid sang i baggrunden. Det var den slags musik, man kunne danse stille til. Som en ide krydsede hans tanke, rejste han sig op og rakte hende sin hånd "My question dear moon goddess is: Do you want to give me the honour of a dance?" et charmerende smil formede sig på hans læber, som han betragtede hende med et spørgende blik.

Som hun tog hans hånd, og lod sine fingre glide om hendes mindre hånd. Den var så blød, hvor hans sikkert var rug, efter alt det han havde gjort gennem sit lange liv. På trods af størrelses foreskellen mellem deres hænder, passede den alligevel perfekt imod hans egen. Han betragtede den kort, og et underligt blik formede sig i hans mørke øjne, et der sjældent optrådte i dem, det var det samme med hans smil. Som hans øjne mødte hendes, blev smilet blidt og måske endda noget helt andet i det. Han førte hende hen imod, hvad man kunne beskrive som dansegulvet. Han kunne samtidig ikke lade hver med, at lytte til hvordan hendes hjerte bankede. Han ville meget gerne vide, hvordan hun reagerede på ham, og specielt den vide, at de to ville komme til at stå tæt op af hinanden.
"Seems we got a bit of a problem with our height" han klukkede kort, og lod sin hånd glide omkring hendes liv, hvor han løftede hende op, således hun ville stå på hans sko. Dette førte dem blot tættere i højden, end hvad de havde været før hen. Han betragtede igen deres hænder, som fint lå imod hinanden, og smilet fra før formede sig på hans læber. Han begyndte blidt at svinge dem rundt i takt til musikken. Hans kære møder, havde altid sat det som en prioritet, at lære sine børn at danse godt også at respektere kvinder.
På trods at han nød, at danse med hende, så havde det også konsekvenser at være så tæt på hende. Med hans så gode sanser, kunne han fornemme det hele. Han kunne høre blodet suse rundt i hendes åre, høre hvordan hjertet bankede, dufte den søde duft af blod og ikke mindst føle hendes puls imod sin hånd. Dette satte virkelig hans selvkontrol i værk, og han frygtede kort det værste. Dog syntes hendes tilstedeværelse, samtidig at kunne sætte en slapper for det hele og med en vejrtrækning, slappede han med et af i hele kroppen. Blidt lod hende hende falde bagover, samtidig med at han støttede hende med armen, som blidt lå imod hendes nedre halvdel af hendes ryg. Det var dog også her, at han opdagede noget ved hendes hals. Det så ud til at en eller anden havde taget, en stor bid ud af hendes hals og hvad han kunne gætte på udseendet, var det nok en vampyr. Ikke desto mindre lå det ikke i hans plads at kommentere på det, måske ville hun ikke snakke om det. Så med et blidt ryk, trak han hende imod sig, hvor deres bryst ramte imod hinanden. Her blev deres ansigter sat ud foran hinanden, og han fik virkelig givet et tættere indtryk af, hvor smuk denne kvinde helt præcis var "I must admit, I quite enjoy your company" han rokkede dem blidt fra side til side, og smilet på hans læber, samt blikket i hans mørke øjne som han betragtede hende, fortalte at dette var sande ord.