Now or never - Neal

Hun var på jagt igen, Elijah gav hende ikke meget frihed. Heller ikke ligefrem meget tid sammen med Lockheart. Det var en skam, for det ville gøre hende en del stærkere. Måske skulle hun bare bruge sin nye evne på ham, den evne han havde givet hende. Dog naturligvis gjorde hans evne, at hun ikke nåede det. Andrea var taget til midten af Ashen wood, færten af shapeshifter var hvad hun gik efter - for det var hvad Elijah ønskede hun skulle komme tilbage med. Shapeshiftere til hans arena, som han kunne forme til krigere - enten stærkere end før eller blot for at teste og tage deres evner. Lige nu var Andrea på jagt, hun havde færten. Og den førte hende til denne åbne lysning. Der var dog ingen at se, hvilket gjorde hende lettere irriteret - det gjorde hele jagten en del sværer. En lyd fangede de skarpe sanser og fik hende til at gemme sig mellem noget krat. Andrea tog en dyb indånding og lod færten blive analyseret. Dæmon, blodddæmon.. Neal. Hun spærrede øjnene op da hun genkendte færten og trådte frem.
"What are you doing out here? Don't you know the woods can be dangerous?" Spurgte hun med et træk på det skæve smil, en anelse kækt måske. Synet af Neal gjorde et eller andet ved hende, det gjorde hende glad. Dog kunne hun ikke huske meget andet end hvad hendes hjerne lige nu, gav hende billeder af. Der var ingen faste minder på det punkt, hvilket Eljah selvfølgelig var kommet med en løgn om også. Hurtigt gik hun hen til ham for at svinge sine arme omkring ham. "I have missed you so much," tilstod hun og knugede ham tæt ind til sig. Dog til sidst slap hun krammet og så ham i øjnene. Kort før hun plantede sine læber imod hans, ganske kort - dog rimligt følelsesladet. Trods alt var han den eneste person som hun kunne skabe den her stærke følelse til bare ved at se ham. Elijah havde taget så lang tid at stole på, og hun havde ikke andre. Alessio var dog blevet hendes ven også, men det var en anden historie.
"Something wrong?" Spurgte hun og så kort undrende ud.

Påklædning
- Tøj Han har [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] tøj på.
- Sko Han har et par sorte sko på

De havde ikke set meget til hinanden, og alligevel var det nok til, at han begyndte at få et soft spot for hende. Det var måske ikke nødvendigvis romantiske følelser. Ikke desto mindre, da hun skrev til ham, at de skulle mødes ude i skoven, mødte han op. Han havde trods alt ikke meget andet at lave end dette, plus hun udtrykte en lyst til, at ville vise ham sin dyriske form. Han havde altid været fascineret af shapeshifters, og ikke mindst deres dyreform. Der var noget nærmest helligt over det, og et sted var han glad for, at hans søster ikke var til at finde, for hun var nådesløs når hun ville dræbe noget. Hun ville højst tænkelig slagte alle hun så.
Som han vandrede gennem skoven, betragtede han omgivelserne. Det var ikke ofte han rent faktisk kom ud disse steder. Ikke desto mindre virkede det, som om det var et sted mange shapeshifters levede og ikke mindst varulve. Da han nåede frem, forventede han halvt om halvt at se Selene står klar, dette var dog ikke tilfældet og han lænede sig imod træet, alt i mens han ventede på hende. Efter noget tid, gik det dog op for ham, at hun måske ikke helt ville dukke op og i det han gjorde sig klar til at gå igen, syntes han at kunne genkende en skikkelse, som kom imod ham.
Et smil formede sig på hans læber, som han opdagede hans kæreste ven Andrea. Han havde virkelig ikke forventet, at se hende i skoven og da slet ikke klædt sådan. Hun så godt ud, men oftest så han hende altid iført kjoler, og helst gerne smukke og lange kjoler. Det var vel blot en del af, med at være en dronning og dog han havde hørt hun var blevet skilt fra sin mand, og han nu i stedet var konge. Han klukkede over hendes kommentar "With you here to protect me, I couldn't be more safe" sagde han drillende, og dog med et venligt glimt i de mørke øjne.
"I’ve missed you too beautiful" lød det fra ham, og i takt med hun krammede ham, gengældte han det med et stort smil. Krammet var forventet, kysset derimod...det havde han ikke set komme. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere, så da hun spurgte hvad der var galt, rynkede han brynet "Well...were have you been? You have been gone for quite some time, I was worried" han lagde hovedet på skrå, og betragtede hende med et bekymret udtrykke i hans øjne.