life is tough my darling, but so are you >Thea<

---

Hun havde brugt det meste af dagen, på at synge og spille på sin pipa. Det var underholdene, hun brugte så sjældent pipaen, hun vidste enlig ikke hvorfor, dens musik var meget rar. Men også meget anderledes, end hvad folk nu hørte. Det var mest elver og hendes familie der hørte sange blive spillet på den, så hun var måske en smule nervøs om folk ville finde den træls. Dog var det ikke sådan, det at det var et andet instrument end hvad man normalt spillede på, gjorde at folk var ret så nysgerrige. De stoppede op, rigtig mange af dem faktisk. De var stoppet op, havde givet hende nogle mønter og nogle små børn havde efter sangene endda spurgt om de ikke også måtte prøve at spille på den, hvilket Haru bestemt ikke sagde nej til. Hvorfor skulle hun, de ville da ikke ødelægge den med vilje og hvis en streng sprang, ville hun bare rette den ud igen, værre var det altså ikke.
Da hun endelig fik pakkede sin æske væk, lagde hun den selvfølgelig ned i en af hendes pungetasker, så den bare kunne bindes omkring hendes hofte. Hun gik igennem den lettere dunkle gade, mens tankerne kørte på hvad hun skulle medbringe af instrument næste gang... Måske hendes Erhu? Det var efterhånden så længe siden hun havde spillet på den. Gad vide om hun stadigvæk kunne?
Hun smilte ved sine egne tanker. Roligt gik hun gennem gaderne, uden så meget som nervøsitet i hendes øjne. Hun kunne ikke engang følge de to mænd der gik bag hende, de fulgte hende til menneske mængden ikke længere var der, hvor hun her blev trukket ind i en gyde, hvor lyset end ikke ramte. Hun så forvirret op på dem, hvor hun adskilte sine læber kort, for kun at miste pusten i det hun blev slået op af en mur. Hun forstod tydeligvis ikke hvad der skete lige nu. En smule forvirret så hun rundt, hvor hun ville sige et par ord igen, men blev stoppet i det en kniv blev trukket. Hun hev sin pipa ind til sig, mens hun en smule nervøst så ud mod gaden. "Give us the money... Or..." Han så ned af hende, hvor han kort trådte tættere på hende, mens han satte knivens spids mod hendes hage, så en lille dråbe blod løb ned af knivens blad. "You are, kind of cute... aren't you." Lød det som et nærmest spørgsmål, hvad skulle man svare på dette, hun kunne vel slippe ud af dette hvis hun gav pengene, men for en gangs skyld havde hun tjent godt... MEn det var det eller livet, ikke sandt? Hun rakte en smule nervøst ned efter pungen, med æsken i.

Thea var mere end noget andet forvirret hun var taget tilbage hvor hendes liv som falden var startet, hun havde ikke noget at lave og følte sig frygtiglig alene. Hendes søster var blevet så stor så hurtigt og igen var hun alene. Stemme var en sølle trøst den var altid så aggersiv især hvis folk var i nærheden af hende. Hun havde svært ved stole på fremmede og når hun ikke ville lukke andre ind så var alle fremmede.  Hun vidste som sådan ikke hvorfor hun var tilbage stedet mindede hende hvor galt alt var gået og hvor indelukket det havde været. Hendes opværkst havde været hård, men den havde gjort hende til den hun var og  selvom hun af til ville ønske at hun var anderledes så havde den gjort hende i stand til at beskytte hendes søster. Hun slog blikket ned i jorden som hun kom til at tænke over Willow. Willow var naiv og så det bedste i folk lige meget hvem de var og race, en evne hun havde mistet, da hun forsvarede sin søster. Hun nåede ikke tænke mere over det fordi stemmen i hendes hoved blev så kræftig at hun måtte knibe øjnene sammen. Hun rejste sig og kunne høre stemmer. Hun fulgte den og fnøs da hun så manden som truede sig til penge. Hun stjal også, men kunne aldrig drømme om at true sig til penge. roligt trak hun sin kniv og gjorde sig klar til kamp.

Thea vidste ikke helt hvorfor hun  hjalp elveren, men det var dette her hun følte sig bedst til at  beskytte og nu hvor søsteren var blevet selvstændig  måtte hun vel finde en anden som kunne bruge hendes evner inden for at beskytte. Hun bed sig svagt i læben og trådte en smule frem så man bedre kunne se hende. Hendes hud var bleg som en engels, men hendes hår var alt andet end blond, hun havde farvet det sort da hun ikke så nogen grund til skilte med at hun en gang havde været en engel, faktisk så hun ikke sig selv som falden, men vidste at hun heller var  en skytsengel mere som hun engang havde været før hun dræbte sin far og stedmor. Hendes blågrå øjne ramte mandens nakke og stemmen i hendes hoved var så høj nu at det ikke ville vare længe før hun ville blive skubbet helt der ud  hvor få havde set hende og overlevet. Hun stod stadigvæk i gydens åbning og havde ikke endnu givet sig tilkende. Hun betragtede situationen imens den udspillede sig. Hun måtte gøre noget " leave that poor girl alone and play with me instead she is not a fighter and not worthy your time and if you caught me my grandpa will reward you handsomely sagde hun og man kunne ikke høre om det hun sagde var rigtigt eller forkert og faktisk var det ikke hende han var efter, men hendes søster. Heldigvis befandt hun sig i Doomville sammen med den familie hun arbejdede for. Thea vidste at hun ville være sikker der og var derfor taget afsted alene.

Thea havde trukket sin sølv kniv med slangen som var håndtaget og spiste sig op af selve bladet. Det havde været hendes fars, men nu var det hendes hun lod svagt en hånd glide op til en kæde af sølv og et vedhæng af engel vinger. Hun lukkede svagt øjnene for at få stemme i hovedet til dæmpe sig så hun kunne tænke, hvad end der ville ske måtte hun holde denne elver sikker. Følelse hun havde var måske den hun følte for hendes søster, men elveren havde brug for hendes hjælp og hvis hun vendte ryggen til dem så ville hun jo ikke være bedre end manden som truede elveren.

Haru var noget overrasket, i det der nu stod en kvinde bag manden. Kvinden stod ved udgangen af gyden, forsøgte hun at virke truende mod ham? Mens han selv stod her og holde en dolk for Harus strube. Han så kort ud af sin øjenkrog, for at se mod kvinden der stod bag ham. Han forsøgte dog at forblive i sine fulde fem, en kvinde skulle aldeles ikke skræmme ham. Kvinder kunne alligevel ikke andet, alt de var skabt for, var til at skabe børn og selvfølgelig var de i verden for at tilfredsstille manden, så hvorfor skulle han nogen sinde knæle for en kvinde. Ikke i dette liv!
Haru derimod så mod kvinden, den blege, dog smukke hud og det lange hår der var sort som kul. Måske endda en smule sortere end Harus? Harus hår var også naturligt, i forhold til dette. Hendes hjerte bankede hurtigt i hendes bryst, mens hun kunne mærke sig selv være en smule ivrig efter denne hjælp. Hun ønskede bestemt ikke at miste sine ting, ej hellere at dø på en gade som denne. Så beskidt en gade, med kun enkelte folk. Der var skrald over alt og ingen natur... Hvis hun skulle dø, kunne det så ikke være ok hvis hun blev myrdet ude på en smuk grøn eng, eller i en frodig skov. Ja, det ville være fantastisk. Ikke sådan en ildelugtende by som denne!
Manden fnøs dog bare af kvinden, hvor han her trak Harus pipa ud af hendes hænder, inden han smed den væk. Her lod han sit blik løbe ned af Haru. Hun var så lav, ca omkring de 1.50 cm... Han smilede lusket for sig selv, inden han kort fugtede sine læber. Haru kunne her mærke sin krop ryste under sig. Hun havde aldrig været i kamp før, eller i situationer hvor hun skulle kæmpe - Denne situation var bestemt ikke noget hun ønskede at have. Hun knyttede sine næver sammen, inden mande pressede knivens blad imod Harus strube, for at løfte hendes hoved en smule.
"Leave bitch... You might say that you got a reward on you.. But this girl is well dressed, so i bet i could get a good sum of money from her... And maybe a little fun." Han stemme var dyb, mens han truende vendte blikket om mod Thea. "I have no use with a female who..." Han så kort ned mod Theas dolk, hvor han smilte skævt. "Leave girl, im a blood demon... You do not want this kind of fight." Knurrede han overlegen af hende.

Hun kiggede på ham som han endelig talte til hende kom til at stå klart for hende at han ikke lige nu kunne lokkes, men det skræmte hende ikke at hun skulle finde en måde eller så ville stemmen finde en for hende. Hun kom til at grine hun fandt det sjovt at mænd så kvinder som det svage køn, men for hende var det som gjort hende stærkere. Hun lagde armene lettere overkors og hendes øjne blev en smule smalle " should I be scared of the fact that you're a man who thinkes that you are stronger than me just because you're a man or the fact that you are bullying a weak elf just for the sake of money" sagde hun håbede at hans vrede ville blive rettet imod hende frem for elveren " last time I check my granpa was willingly to pay alot of money too get me or my sister, I understand, but do you think it wise to let me leave you know have any lose ends for all you know I could be someone inpontant now that I have seen your pretty face you don't know me a I could mean alot of trouble for you"sagde hun drillende. Hun vendte sig om for at gå, men gik ikke så stærkt han kunne sagtens stoppe hende. Hun var sikker på at det han havde i tankerne ikke ville gavne at have hende rende nu hvor hun havde set ham

Stemmen var stadig ret høj i hendes hoved, men hun havde ikke tænkt sig at gå langt  væk, stemme i hendes hoved var enig hun skulle redde elveren kostede hvad det ville.  Det var ikke ret tit at stemmen og hende var enig. Hun kunne ikke lade denne elver død. Inden hun nåede gydens ende vendte hun sig rundt smilede svagt " guard please help someone is getting attack please help "sagde hun uden at råbe ordene, men bare for at understrege at hun gjorde det. Hvis hun skulle gå. Hvis han ville have elveren måtte han forbi hende først. Dette her skete ikke tit det var nyt for hende at være enig med stemmen.
Hun følte sig så ensom måske gjorde stemmen det samme, hun bed svagt i læben og vidste at hvis han dræbte elveren så var hun et vidne. Hun hævede svagt brynet imens hun afventede. Da han var dæmon kunne hun ikke dræbe ham. Dog betød det ikke at hun ikke kunne såre ham, men så længe han have elveren blev hun nød til at vente med at angribe. Det var begyndt fylde så meget at der alligevel begyndte at blive ro i hendes hoved. Faktisk havde hun aldrig set en elver, men havde læst om dem da hun var mindre. Hvor hun havde lært læse huskede hun ikke, men hun havde lært det. Dog var det hun elskede mest finde på sine egne historier." last chance let the elf go or else" sagde hun uden at lyde for truende.

for den fremmede blod dæmon var hun sikkert svag også fordi hun var en falden engel, men det han ikke kunne se var at hun havde en stemme i hovedet som pressede hende til at være stræk selvom hun måske for nogen racer ikke var det, men hun havde dræbt sin del  af overnaturlige væsner. Hun kendte til det med være en jæger. Desuden kunne hun både sætte sig ind i rollen som bytte, men i virkeligheden var hun nok en jæger. Da hun ikke kendte meget til faldne engel og hvad de lavede så havde hun fundet sin egen rolle i verden og det at var beskytte de svage. Hun var sågar blevet en falden på grund af det. Dog så Thea ikke sig selv som en helt, men en som havde meget stor trang til at beskytte.

En svag elver? Hun var... Jo ok Haru var ret svag, det kunne hun ikke komme udenom. Men hun var trods alt opvokset med vagter hos sig, det at lære at kæmpe var bestemt ikke noget hun behøvede, da mændene klarede det for hende. Hun bed sig kort i underlæben, mens manden kort knurrede af Theas ord. "Do i look like i care... I am the stronger sex, so it only makes sense... All i can smell, is the fact that you're a weak little angel, trying to do the typical good stuff.. But just leave, otherwise i might have some fun with you afterwards" Lød det skræmmende fra ham, hans adamsæble gled en smule op og ned mens han snakkede. Hvor han kort så sig over skulderen, for at holde lidt bedre øje med denne kælling, der valgte at insistere på hans opmærksomhed, selvom han bare ønskede en hurtig middag.
Da hun pludselig snakkede om at hun kendte hans ansigt, vidste nogen lunde hvem han var og det faktum af at hun kunne fortælle nogle hvem han var. Fik ham til at gribe fat om Harus hals, hvor han her smilede nedladende til Haru, inden han strammede grebet en smule. "Yea.... You might be right, it could end in troubles." Lød lavt fra ham, og i det Thea begyndte at råbe, kastede han Haru imod hende, hvor han her løb imod hende. Hans typiske transformation, fra menneske til dæmon, gjorde at hans øjne blev grønlige og tænderne blev skarpe, mens han sprang imod kvinden og Haru hvis Thea ikke rykkede sig, ville hun falde ind i hende.
Haru hvinede i det hun blev kastet, hendes hals var allerede begyndt at være øm. Det gjorde ondt, også da hun ramte noget. Hvorfor skulle hun lige blive offer for sådan noget, hendes hvide kjole blev selvfølgelig beskidt, både af jorden og det vand der nu måtte ligge på gaden. Hun så hurtigt op imod dæmonen og Englen der nu var ved at dele en næve kamp.

((Undskyld det blev så kort.))

Hun smilede svagt som elveren blev slynget imod hende Med sådan en fart at da hun greb udefter elveren væltede de ned på jorden som var våd og bedskidt. Hun nåede ikke andet end at regere ved at sætte elveren på jorden og  gøre sig klar til kamp. Hendes øjne hvis man lagde mærke til det havde ændret sig, Der var kommet et sygt  udtryk i dem. Det betød at Stemmen var kommet tilbage og så kræftig at den havde skubbet hende der ud hvor hun  ingen fornuft havde det eneste hun tænkte på var at kæmpe  for at forsvare elveren som lagde på jorden desværre i faldet havde hun tabt sin kniv. " if you think I am a normal angel you are wrong  I go a hole lot further to keep the weak safe from the likes of you If I had the right means I Would  enjoy seeing  you draw your last breath but I don't Luckliy for you, but it dosn't mean I won't hurt you and if I died it isn't loss to the world" sagde hun og man kunne tydeligt høre at hun var blevet en smule mere anderledes i  hendes måde at være på. Det var også tydeligt at hans trussel ikke havde virket på hende, drevet af stemmen begyndte hun sin kamp imod dæmonen. Hans slag ramte så hårdt at hun var kommet til bide sig selv i læben så det begyndte at bløde.
Hun havde for en stund glemt elveren og vidste at hun blev nød sørge for at hun var bag ved hende. Hun fik lagt nogle gode slag ind inden det var gået op for hende at kniven ikke længere lagde i hendes hånd. Kniven var alligevel også ubrugelig. Hun registrerede ingen gang den varme væske som løb ned af hendes hage. Hun havde stadig det lidt syge smil som bare blev bredere og bredere. Hun burde måske have været bange, men var det ikke. Hun kom i tanke om den skræmte elver" run  I keep him busy so just run and don't turn your back just  hide I will find you.   Don't worry about me I have done this a million times before" sagde hun og havde ikke fjernet sine øjne fra Dæmonen.  Hun prøvede på at lyde venlig og  overbevisende. Hun ville ikke have at elveren ikke ville tro at  hun ikke kunne klare det og af den  grund ville blive og hjælpe.

Hun håbede at elveren ikke mindede for meget om sin søster for så blev hun eller prøvede at finde hjælp, hvilket ikke var noget hun ønskede fordi hun vidste at hendes morfar ledte efter hende. Han opholdt sig nemlig i denne by som hun selv var opvokset i. Minder hun egentlig helst ville glemme dukkede op når hun var her, men af en eller anden grund var hun tilbage. Hun vidste  egentlig ikke hvorfor hun var tilbage i byen hvor alt var blevet Taget fra hende, den eneste familie hun havde tilbage var hendes søster. Som hurtig var blevet så stor og ikke havde brug for hende mere, Thea havde det svært med at hun var blevet en voksen som havde sig et liv. Thea havde ikke bare været  en søster men også en mor for hendes søster.  Hun savnede faktisk at have nogen at beskytte hvor dumt det er så end lød, savnet hun det. Selvom det var lang tid siden hun  havde været en skytsengel havde hun stadig trangen til at beskytte nogen.  Hun havde heller aldrig mødt andre faldne og derfor vidste hun ikke andet end hvad hun havde hørt fra hendes morfar og andre engle. Hun håbede at elveren var så skræmt af alt dette at hun gjorde hvad der blev sagt. Elveren havde ikke slået hende som værende en der havde været vant til at skulle kæmpe for noget end ikke hendes liv, det var tydeligt at se og det gjorde at Thea vile kæmpe endnu hårdere for at holde elveren i live.
Heldigt for elveren havde hun ikke lavet  andet hele sit liv, hun havde skulle beskytte sin søster som af  deres far havde fået skylden det er deres mor døde under fødslen af hendes søster.  Hun havde heldigvis  modtaget de fleste af slagene fordi hun gik imellem.