Finally something good - Gautham

S: Midten af Ashen wood
T: Formiddag
O: Søen
V: Solrigt
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Tatia havde besluttet sig at hente noget vand, normalt var det ikke lige hendes speciale. Mest på grund af hendes evner indenfor ild, holdte hun sig fra vandet. Dog vidste hun også det var umuligt at gøre hele tiden, derfor hentede hun vand nu. Men først havde hun tænkt sig at nyde udsigten over søen, hvor solen egentlig ramte nået så nydeligt. Tatias hår var sat op i en hestehale, og hun sad egentlig blot på en af de større sten. Let løftede hun hagen op som en genkendelig fært ramte hende i nærområdet. Tatia rejste sig op og gik mod færten. Hun lagde armene let henover kors så snart Gautham var indenfor hendes synsfelt.
"Few weeks later.. we meet again," sagde hun med et skævt smil. Der var noget helt andet over Tatia, måden hun udstrålte på, var glad. Der var ingen skjult sorg eller vrede - lige nu virkede hun bare glad. Naturligvis kunne der stadigvæk være nogle ting, men hun var mere afslappet. Også at dømme på sin påklædning.

Gautham løftede let hovedet og stoppede midt i et sving med øksen, han rettede sig op da han hørte nogle snakke.. var det til ham..? eller var der andre i området? let drejede han hovedet imod hvor lyden var kommet fra
"by the Alfather and all of his sons.. if it aint Tatia" sagde han med et smil og fatte sin økse let fast i den stub han havde været ved at flække, og skyllede sine hænder og hoved fra en kedel med vand, og tørrede sig efterfølgende i et stykke stof der hang over en gren, og fik trukket en brun skjorte over sig imens han gik hen imod den uventede gæst
"Long time no see.. what brings you to these parts of the woods?"

Smilet strakte sig op på hendes læber, som han nævnte hendes navn. Det var altid rart med et smil til at lyse dagen en anelse mere op.
"The one and only," svarede hun med et varmt smil og trådte tættere på Gautham efter han virkede til at have vasket sig færdig, samt fik trukket skjorten over sig.
"I live nearby, in a cabin with Wade," forklarede hun med et skævt smil. Let kørte hun en hånd henover håret før hun lagde armene over kors.
"How is life treathen you these days?" Spurgte hun nysgerrigt mens hun vippede hovedet let på skrå. Tatia virkede overraskende afslappet, i forhold til de situationer han havde set hende i. Tatia sendte ham et tandsmil, nok den første gang at han faktisk havde set sådan et fra hende af.

Han knælede let ved sin vadsæk hvor han fandt sin drikkeflaske frem og hurtigt tog en tår af den, solen havde roligt bagt ned på ham den seneste tid
I live nearby, in a cabin with Wade
"So you have found a place to settle down at last? none after you.. you have finaly found peace?" spurgte han og lagde flasken tilbage hvor han havde fundet den frem inden han atter rettede sig op
"How life treathen me.. well thats one good question.. i take what ever life gives me.. live where there is room for me.. work where my help is needed to make a little cash" han trak på skuldrene, "living in the woods when the season allows me to, always on the road..
But how about you? i dont remember ever seen you like this.. this happy? you seems like you have conquered the whole world.. or simply just gotten free"

You have finally found peace? Tatia nikkede til hans spørgsmål. Det virkede for godt til at være sandt.. Gjorde det ikke? At hendes hjerte og sind havde fundet fred efter alt? Selvfølgelig var der stadigvæk nogle ting under ombyging, men tingene fik i den rigtige vej for hende. Hun lyttede til hans respons, om hvad han fortog sig. But how about you? i don't remember ever seen you like this.. this happy? you seems like you have conquered the whole world.. or simply just gotten free. Smilet voksede på den unge shapeshifters læber og hun hævede let på skulderen.
"I am.. happy. I found my family.. I'm starting a family with Wade.. So yeah, things are good. No hunters.. no one after me.. I think I finally have time for something good," svarede hun med et skævt smil på læben og kløede sig kort i nakken. "It's it crazy.. it's been such a long time and even then it feels like forever since I had trouble with me shift.. Now I can't shift because I'm pregnant.. but I can live with that," tilføjede hun og kunne næsten ikke undgå at grine lidt af sig selv. Der var forskel på frygten for at skifte og ikke at være det. Og hun var i ro med sig selv i øjeblikket, tydeligt.

''Pregnant... wait what you are preg..?!'' Gautham var lige ved at falde på røven efter den information.. så længe siden havde det da heller ikke været at de sidst havde mødtes..? Eller havde det? Han havde ikke haft styr på hvor mange måner siden det var de sidst var rent sammen i skoven.. tiderne havde været strenge, med massere hårdt arbejde til en ussel løn
''I would offer you a drink.. to celebrate your time.. the fallen woman.. who should have imagined that? Now with husband and baby on the way.. but it is something about pregnant women's can't drink isn't it?'' Spurgte han
Sidst de havde mødtes havde hun været på randen til sammenbrud.. eller det var det billede han havde fået af hende.. hvor hun havde bedt om hjælp til at træne hendes forsvar
''how long are you in the process? With the baby you know.. this is crazy.. last time we met I would never have dared to think this would come down this quick''

//undskyld det sene.. korte svar
Men skriver fra min mobil

Han var overrasket, det ville alle sikkert være når hun fortalte det. Det var ikke ligefrem en situation man så hende i, specielt ikke efter alt det der var sket. Hun lod ham synke informationerne ganske stille. The fallen woman.. who should have imagined that? Now with husband and baby on the way.. Hun fnøs let venligt, og vippede hovedet på skrå.
"I heard I shouldn't drink, so I will pass that - another thing is i'm not married, well Wade is my mate.. but you know what I mean," svarede hun og trak let på den ene skulder. "but yeah who should have thought that I could come to something this good?" Spurgte hun lettere henkastet. How long are you in the process? With the baby you know.. this is crazy.. last time we met I would never have dared to think this would come down this quick. Tatia tænkte kort over sin respons. For hun havde egentlig ikke helt styr på, hvor længe det var efter hun havde opdaget det - men hvis hun spurgte Wade ville han sikkert hurtigt kunne finde ud af det, hans hjerne fungerede så til gengæld også på en anden måde end hendes.
"Well not that long. You saw me 2-3 months ago, two days after I saw you I was able to control my shift again.. some shit happened.. but I found peace after that.. seemed like the world is offering me something good for once," svarede hun med et skævt smil. Hun behøvede ikke at gå i detaljer om sit minimale ophold ved den fange lejr de begge havde været i - som hun nu havde slagtet alle i og brændt ned til grunden.

sjovt nok.. ikke overrasket over hendes svar omkring hvor vildt hun ville drikke en skål med ham til barnets ve og vel.. men selvfølgelig.. en gravid kunne bare hælde alkohol i sig sådan uden videre.. og hans mjød var måske ikke ligefrem det bedste at tage hvis man skulle have noget.. ikke med de procenter de holdt sig på.. han tog en lille tår endnu inden han pakkede den væk.. det tog ham ikke så hårdt at hun og Wade ikke skulle være gift.. nogle gik meget op i sådan noget, men pyt.. bare Wade var der for hende, hvilket han var sikker på manden var
Well not that long. You saw me 2-3 months ago, two days after I saw you I was able to control my shift again.. some shit happened.. but I found peace after that.. seemed like the world is offering me something good for once
han pegede på et par stubbe der stod et par skridt derfra som tegn til at de kunne sætte sig "so after all the hell you have been dragget through.. all the pain and suffering? there is no longer any one after you?" han sendte hende et smil.. "now the good life is comming to you.. you are stronger than ever

Tatia fulgte ham hen og satte sig ned, så de kunne snakke. Det var egentlig rart ikke at skulle snakke negativt, men at de faktisk havde et positivt emne de kunne forholde sig til. Specielt efter alt. Tatia smilte faktisk, uden der egentlig blev sagt meget. Den triste shapeshifter, som havde været alt for tæt på at give alt op - stod nu med alt det i sine hænder, alt det hun havde kæmpet for at opnå. So after all the hell you have been dragget through.. all the pain and suffering? there is no longer any one after you? Let tog hun en dyb indånding inden hun svarede.
"Well, I have one enemy left - but Wade and I will take care of him," svarede hun og nikkede til det var under kontrol. Now the good life is coming to you.. you are stronger than ever, smilet voksede sig større op på hendes læber og hun nikkede.
"There is no way I can describe how good it feels, it's incredible," indrømmede hun og sendte ham et større smil.

Well, I have one enemy left - but Wade and I will take care of him
Gautham rystede kort på hovedet.. han ville nødigt være i den stakkels sko.. især efter Tatia tydeligvis var kommet over alt det der havde for mørket hende, hun havde brudt lænkerne der bandt hende
Han huskede tydeligt da hun havde bedt ham om hjælp med at træne.. da havde hun selv troet hun var 'svag'.. ikke ligefrem hvad han ville kalde det.. og da havde hun som sagt været formørket.. han gøs ved tanken om hvordan hun så stod den dag i dag
"it is alomst before i feel sorry for the man.." mumlede han, "but how comes you find me here? what brings you? i have not seen you in hell of a time.. and then.. out of no where you are back, out in the open.. is there anything i can do for you?"

It is alomst before i feel sorry for the man. Hun fnøs let og rystede på hovedet.
"Please don't, there was I time I did that.. now things are just messed up,"indrømmede hun. Det var godt, at hun havde noget positivt at fokusere på - for lige meget hvad så ville der altid være noget mørkt tilbage. Hun var bare blevet god til at smide ting i kasser. Hun tog en dyb indånding ved det næste spørgsmål.
"I live few minutes away, just out getting some water - can't let my man do all the work," pointerede hun med et skævt smil. At hente vand virkede harmløst - men der skulle ikke andet til end at hvis hun faldt i - at hun ikke ønskede at kende til udfaldet af den situation.

"well.. with him making you with child..
it should be a little thing to ask him to do it" lo han kort.. at sætte et barn til verden.. det måtte være en stor ting for hende og Wade.. og han var sikker på at de nok skulle være gode for barnet.. holde det fri fra problemer.. især efter alt hvad Tatia havde været igennem
"have you given youself some time and peace to find something to belive on? something els than death?.. have you seen the chance that there is something els in this world? something that gave you the opportunity to live without having to live en fear?"

Well.. with him making you with child.. it should be a little thing to ask him to do it Let trak hun grinende på den ene skulder.
"Well in his defense, he does everything else, almost," svarede hun med et skvæt smil. Det næste han sagde fik hende til at se kort undrende ud. Tanken fangede hende, og lukkede hende ind i endnu en tankestrøm. Have you seen the chance that there is something else in this world? something that gave you the opportunity to live without having to live en fear? Tatia sank en klump.
"I have. I believe in hope, I believe in anything I can see or feel, hope is the only thing stronger then fear."

Well in his defense, he does everything else, almost
Gautham lo kort med hende.. når ja.. så var det vel fair nok at hun kunne hente noget vand en gang imellem, han rystede kort på hovedet, og fandt en mindre træklump frem som han havde skåret i en del tid, og han fandt en lille kniv frem fra en syning han havde lavet i buksebenet lidt under knæet, det var ikke for at være uforskammet.. eller fordi han ikke ville høre på hende, men han havde brug for at bruge fingrene imens på et eller andet
I have. I believe in hope, I believe in anything I can see or feel, hope is the only thing stronger then fear
han nikkede.. på en måde havde hun ret omkring håbet var stærkere end frygten, "in that case.. i will talk with the ancestors, wishing wisdom and and strength to you, your unborn baby and your kin"

I will talk with the ancestors, wishing wisdom and and strength to you, your unborn baby and your kin. Et lille venligt fnøs forlod Tatias læber. "Thank you." Hun var stadigvæk ikke helt van til det der, gude noget. Men hun respekterede det for Gauthams skyld. Smilet strakte sig skævt på hendes læber.
"So, what about you? Still enjoying your freedom?" Spurgte hun og vippede hovedet let på skrå. "Because you deserve that.. to be happy," svarede hun og gav Gautham et nik.

Fingerne arbejdede hurtigt på den store mand imens han sad og lyttede og rodede ved træet, det begyndte langsomt at tage en svag form, men det var stadig ikke til at se hvad det skulle forestille.. ikke at han selv vidste det, men han lod blot arbejdet skride frem, og tankerne flyve
So, what about you? Still enjoying your freedom
"my freedom?" han trak let på smilebåndet, og løftede blikket fra træstumpen uden at stoppe arbejdet, "i wouldnt call this freedom.. im no longer a slave, i know that.. but something still keeps my mind chained, i keep looking over my shoulder waiting for my past to keep up with me" han trak kort på skuldrene.. "but pherhaps its just me.. i know that there is nothing, no matter how many times i chek"

Tatia lyttede. Hun relaterede til det, på et dybt punkt. Ordene ramte hende og fik hende til at holde vejret kort.
"Welcome to the life of a warrior.. the paranoia here to stay.. it's just what we do about there matters," svarede hun på hvad han sagde. "I have spend my whole life doing so, only few times stopped. Do me a favor.. would you?" Spurgte hun og bed sig kort i læben.
"Find something that makes you forget a little.. if it's a place.. a person.. something that makes you forget all the bad stuff - even if it just for the moment you are there.." Sagde hun så med et skævt smil. "Would you give it a try?"

"i have tried.. tried to find peace in any form that i can.. i have been trying to live the simpe life as a farmer.. i tell you.. to f*ck*ng simpe for my taste.." han trak let på skuldrene, "the peace i found lie with the bees.. there honey.. that can bring peace to a damage mind.. mead and meet.. two things that i can relate to..
things that can take my mind to something els than normal" han satte let træet til side, og fandt sin flaske frem igen for at tage en tår.. "the place dont bother me.. and i would not bring the curse upon another person"

"It's good. Finding peace. We deserve some peace.. not that I think mine will stand that way for long - trouble is drawn to me," svarede hun og trak let på skulderen. "At least I'm not alone if it comes," pointerede hun med et svagt skævt smil.
"Sometimes it's harder to face things alone, because you just become a mask of things you want to control - and it will just end up controlling you. And you are talking with me, so that's a start," svarede hun og sendte ham et skævt smil.
"We are the cursed kids on the street, the chosen ones - not that we got chosen for anything good - but yeah."

Han lod roligt sit blik glide ned over den lille træ figur som så småt havde taget skikkelse og form, "We have more things in common..
more things than many other in this world" sagde han og satte flasken ned for foden af den stamme han sad på inden han foldede hænderne foran sig "we are like two drops of water,
we are so much alike.. almost got the same temper..
been through some cursed shit.. things that changed what we are.. in the shape of animal as well as human" med de ord begyndte neglene på hans højre hånd at vokse, og blive mere kraftige i det til de var fulgt udvoksede kløer