My sisters keeper - Neal

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Starten havde været perfekt. De var gået rundt i skoven, og Tatia havde vist Selene alle de små gemme steder hun bar rundt på. Hun var endda gået så langt som at vise hende et mere helligt sted for hende. Nok mest Tatia og Wade - men den sø var ret speciel for Tatia. Som de var gået rundt der, var der en som havde blandet sig. Selvfølgelig var Josette blevet pissed over Tatia havde snakket med Lucile. Det var gået så galt nu at før Tatia nåede at gøre noget, havde ryggen ramt jorden og øjnene var gået for sort. En ting hun kunne huske, af folk Selene kendte var en Neal. Tatia var ikke ligefrem et by menneske og hvis hun ikke kunne finde Razor, så måtte det blive denne her Neal hun måtte opsøge. Først krævede det hun kom ind til byen, fik hænderne på en fakkel og bevægede sig mod Terroville. Det var lige meget hvor lang tid det tog eller hvad det krævede - hun skulle videre i forløbet. Påklædningen var ikke ligefrem det de gik med i byen, Tatia var mere krigerisk i tøjet, og den lidt større trøje af Wades dækkede synet af maven der var ved at blotte sig for gode øjne. Jakken over gjorde det mere besværligt at se, og måske var det fordi -at hvis hun løb ind i gamle fjender, skulle det ikke være der deres første angreb gik.

Der gik et godt stykke tid sikkert en dag, hvis ikke to. Vreden brændte i hende, og holdt hende kørerende. Der var allerede gået for lang tid. Tatia brugte sine vågne timer, hvilket var hele tiden på at spørge folk omkring Neal. Til sidst stod hun foran et palæ i Terroville, og bankede en enkelt gang hårdt på - før hun egentlig ikke magtede mere og brasede ind.
"Neal?? Is there a Neal here? I really need to talk to you like now!" Råbte hun ud i entreen, de blågrønne så sig omkring. "It's a life or death matter.. so show yourself.." Tilføjede hun og tog en dyb indånding. For at være forberedt på det værste tog hun sin ene dagger op og gemte den ved ærmet. Blot så hun havde en chance under et angreb. Dæmoner var ikke til at stole på.. det havde hun skam lært.
"I can smell you are here,"mumlede hun i en hvisken og vendte sig i retningen mod færten. De mørke brune hår var samlet i en heste hale, og hun så ret kold ud af en der snakkede om liv og død.
"I don't have time for playing hide and seek so.. if you.." Hun gispede lidt kort alligevel i overraskelse da hun hørte en lyd. "I just wanna save my sister.. he told me your name."