New Friendship, possibly more - Lenorn

Tid: aften
Sted: en lysning i skoven med en lille sø
Vejret: 28 grader med en blid lun brise
@Lenorn

Larlii var på vej hjem igen efter at have besøgt en fjern del af familien i byen Forestina. Hun havde hentet nogle meget sjældne urter og nye dokumenter, som familien skulle bruge ved deres næste højtidlighed. Larlii sukkede og dyppede tæerne i søens kølige vand. Hun sukkede. Hvis alt gik efter familiens ønske, så skulle hun snart forloves med en ukent elver. Og hun havde på fornemmelsen at det var den mand, som havde vist hende megen venlighed under sit korte ophold i Forestina. Hun kunne ikke med sikkerhed sige om han var højelver eller skovelver, men han var ikke lige hvad hun forventede at hun kunne falde for. Hun sukkede igen og så sig over skulderen.
Henne ved træet hvor hun havde lagt tasken med dokumenterne og urterne, lå hendes ven som var en af de sjældene grønne drager i Emerald of Dreams. Hun smilede over hvor stor Fafnir var blevet. Han målte omkring en meter ved skulderen og var omkring to og en halv meter lang. Hans skæl glinsede i forskellige grønne nuancer og kom også lidt an på hans humør. I øjeblikket var han skov- og græsgrøn, hvilket gjorde at han faldt godt sammen med omgivelserne. Det var kun når han flyttede lidt på sig eller når han trak vejret meget tungt, så græsset og buskene bøjede sig for vindpustet.
"Fafnir, jeg snupper lige et bad." Et grønt øje blev rette imod hende og en svag brummen var alt hvad han svarede. Larlii smilede og klædte sig af og trådte ud i søen. Hun gispede lidt over kulden i vandet, inden hun gik videre ud i søen. Da vandet nåede op til hendes hofter, stansede hun og tog et par dybe vejrtrækninger, inden hun sank helt under vandet nogle sekunder. Da hun brød igennem overfladen, gispede hun igen og kastede sit lange lyse hår tilbage, hvor hun lod hænderne glide igennem det et par gange. Derefter lod hun hænderne glide ned over sin krop til vandet, for at samle lidt vand i hænderne og lade det glide ned over hendes nøgen krop. Hun var ved at få gåsehud men den lune brise, hjalp med at varme vandet en smule. Hun nød vandet, selv om det var koldt, og lod sig tilsidst vælte bagover, hvor hun begyndte at svømme lidt rundt.
Fafnir fornemmede en anden tilstedeværelse, men følte sig ikke truet af den, så han blev liggende hvor han var og holdte øje med Larlii.

Lenorn bevægede sig roligt gennem skoven, som hans mester havde været hurtig til at sige at alt ting skal tages i et naturligt tempo, en meget dårlig joke som Lenorn var blevet tvunget til at høre på hver dag de sidste mange år. den utrænede opservertør ville se at han bevægede sig ubesværet gennem den knoglede underskov uden at overhovedet at træde på en rod, men dem der var trænede i hans kunst vidste at det var skoven der trak sig tilbage fra ham for at gøre hans rejse nemmere. Han var på vej til et møde med rådet for Druiderne, hans søster havde været meget syg men han lod ikke det gå ham på siden hun var meget stærk, og det var bare en normal forkølelse. Lenorn smækkede sine læber i tørst og holdt en hånd ud, som om naturen følte hans kom en gren ned og madede ham med nektar fra dens blade "tak min ven, din vækst er meget imponerende" han smilede som han fortsatte med at gå til han kom til en lysning med en sø, en kvinde badede der og han så hende skam godt "god aften er vel påkrævet" sagde han lidt distrakheret af månen der skinnede ned på dem "det er ikke tit månen er så nem at se i skoven" han smilede og satte sig ved kanten af vandet for at fylde hans vandskind.

Larlii var begyndt at rejse sig, da en mand kom ind i lysningen og begyndt at tale til hende. Hun hvinede af overraskelse og lod sig falde ned i vande, hvorefter hun prøvede at gemme sig bagved lidt siv i vandkanten. Hendes ord var på elvisk.
"Fafnir. Hvorfor advarede du mig ikke?" Et grønt øje var rettet imod manden, da Fafnir flyttede lidt på sit hoved, som var omkring en halv meter langt fra snude til nakke. Hans brummen steg og faldt som om han talte.
Larlii så nervøs på manden som forsatte med at tale, som om de var gamle bekendte. Hun så hen på det sted hvor hun havde lagt sit tøj og opdagede at det var tættere på ham end hende. Hun sank et par gange, inden hun tog sig sammen og talte på fællessproget.
"Undskyld, men ville de være venlig at flytte dem lidt og vende ryggen til mig imens jeg får fat i mit tøj?"