Survivor or warrior? Razor

S: Østlige Ashen wood
O: Beskrives
T: Eftermiddag
V: Stille, ikke for varmt og ikke for koldt
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + Bare tær og halsbånd om halsen.

Måske var det naivt at tro at skoven var det eneste sted man ikke var sikker. Det eneste sted man ikke behøvede være opmærksom omkring sine omgivelser. Eller også var Razor bare for naiv til at kunne se at ikke alle havde en respekt for den morderiske halvblod. Han vidste at mange her i byen havde for vane at holde en hvis afstand til ham. Hvert fald dem der vidste hvad han var i stand til - dem der vidste at han var som tikkende bombe. Dem der havde været publikum til et eller flere af hans mange trofæer i gaderne. Oh well - selv en vagt havde undgået øjenkontakt for ikke at skulle ligge sig i glemme med reglerne om at ofre sig selv for den så kaldte hæderlige stilling det var at skulle passe på sin by. Måske var det steget ham til hovedet? Alt det man skulle frygte - men som man i sidste ende alligevel ikke helt burde frygte. Han burde tage sig sammen og finde hoved og hale i sit liv i stedet for at rende rundt som den røde plet i en skydeskive.
En skydeskive kun få kunne ramme plet på - dem der gjorde ramte. Og der var en der ramte denne gang. Han nåede knap nok at reagere på noget før han var tromlet omkuld på jorden. Kun et kort glimt af personen der havde gjort det var hvad han nåede at få før et hårdt slag mod sit hoved fik ham slået helt ud. Utroligt som folk udnyttede det at gøre ham bevidstløs. Ynkeligt! Ikke mindre! At man ikke kunne tage en kamp op uden sådan en fordel. Tsk.

Han slog øjnene op og skubbede sig automatisk på afstand af kvinden som havde vækket hende. Dog havde hun kun hans opmærksomhed i få sekunder da noget andet var langt mere interesseret. Også selvom en rungende hovedpine skar gennem hans hoved hvert øjeblik hans øjne registrerede lys og bevægelse. Men hvordan kunne han se væk? Det var en.. det var drage? Var det ikke? Det kunne ikke være andet. Han gned kort sin pande lidt med den ene hånd og rystede en smule på hovedet. Kun for at blinke og senere rette blikket mod dragen igen. Det var en drage. Han hørte nærmest ikke hvad kvinden sagde i bare overvældelse af hvad der stod foran ham - også selvfølgelig fordi hendes stemme også bare trykkede det ekstra på hovedpinen.
" Who.. " Spurgte han så bare kort og skævede mod kvinden før han endelig fik sig taget sammen til at rejse sig op. Og endelig fik set sig omkring. Ikke ligefrem et syn han var voldsomt glad for at blive genforenet med. Et kort lidt opgivende udtryk røg over hans ansigt, men kun et split sekund før det normale halv lige glade fjæs vendte tilbage. Også selvom det skreg inden i ham for ikke at være her. Hvad fanden var nu det for noget? Han rynkede kort næsen en smule men skævede så mod kvinden.
" Huh? Why would I do that? It's no fun punching someone who's asking for it.. " Sagde han så bare. Også selvom det var helt imod alting. Razor elskede at slå på folk, selv hvis de bad om det. Men så alligevel ikke. Hvis det var Elijah der ville vide mere om Razor? Så var der da ingen chance for at han ville adlyde på noget som helst. Den mand havde ødelagt så meget allerede.

" Thats.. It's a dragon.. " mumlede han lavt og bed sig kort i læben. Vildt! Han skævede lidt mod dragen for så at se mod kvinden igen. - Men så alligevel tilbage på dragen. Han var allerede så fascineret at noget ikke lige pt kunne fratage den hans opmærksomhed. Om det så var et problem for den eller ej. Han kendte ikke meget til drager. Faktisk nærmere ingenting. Han vidste bare at det var en ting han altid havde ønsket at møde. Han den var mindre end han havde forventet var faktisk heller ikke noget han havde et problem med - lignede stadig et så prægtigt væsen at det gjorde helt ondt. Han måtte endda tage sig selv i kort at nive sig i huden på hans håndflade, meget diskret - bare lige for at være sikker på at det faktisk var virkelighed.

Det var tydeligt at det var Lockheart der havde Razors opmærksomhed, hvilket egentlig ikke kom bag på Andrea. Hvem ville ikke have mest opmærksomhed på en drage, det var ikke ligefrem fordi, at man så dem over alt. Det korte skift i knægtens ansigt fangede hendes indre øje, men hun så ikke ud til at reagere på andet end at være genforenet med Lockheart.
"I guess I have to trigger you then.. how close to death do you have to be for fighting back?" Spurgte hun og kneb øjnene let. Det var ikke fordi hun elskede det, hun levede blot med det. I sidste ende var man vel blevet ligeglad med det? Et eller andet i Andrea var fuldstændig ligeglad med skæbnen af andre udover Lockheart. Også fordi, at Elijah havde linket hendes sjæl med en anden - så tænkte hun også på det - det var ikke ligefrem nemt at være Andrea for tiden.
"And yes, it's a dragon.. Lockheart," fortalte hun kort og så over imod dragen. Så kom der et smil frem på læberne, nærmere uhyggeligt smil. Et suk forlod let hendes læber.
"Lockheart dear. Why don't we give our guest a warm start on the fight?" Spurgte hun Lockheart og så tilbage på Razor. "Last time you always drowned.. this time you are gonna get fried if you don't start running," advarede hun lidt tydeligt.

Et suk forlod let hendes læber før hun gav et nik til Lockheart. Dragon slog vingerne ud og kom på vingerne.
"Time to figure out who you should fear most.. the death from above.. or the nightmare in front of you.." Sagde hun med en lettere hvisken der var ret så tydelig på trods af det hele, en hæs klang. De gyldne øjne lyste op som hun løftede den ene hånd lidt op. Klørerne dannede sig fra kontrollen over ulven inden i sig. "I can cut you in half if I wanted to.. who should I sent your pieces to? Reign? Tatia? Wait.. Reign right? You can't even stand the she-wolf in the moment.. that is very sad.. but might just give you enough motivation.. " startede hun ud og trådte et skridt tættere på. "Her life is linked to mine.. everthing she feels I feel.. everything I feel she feels.. so come on.. punch me. I know you want to," forsatte hun med en smule mere manipolerende klang i stemmen. "We both know you aren't capable of humanity Razor.. you want to kill.. torture.. show me what you are made of.. not this weak little boy to tries to hide from everything with a little smile on his face." Tilfølede hun til sidst med et skævt smil og trak sine klør tilbage.
"Light the battlefield up," beordrede hun så Lockheart, som ikke mindre end to sekunder efter fyldte  arenaen med flammer. "Now we are talking," mumlede hun lidt for sig selv med et tilfreds smil.

Han forstod det næsten ikke rigtig hvad det var hun mente - eller jo. Men han gad slet ikke rigtig koncentrere sig om det. Det var ikke så tit han sagde nej til en kamp der nærmest blev leveret til ham. Det var det der lå bag han ikke fandt sig i. Elijah skulle ikke tro han kunne med Razor hvad han ville - og Razor havde da slet ikke planer om at vise den mand hvad han var i stand til. Han var desuden sikker på denne varulv - eller hvad hun så end var. Var stærkere end hun lige så ud. Hun havde en drage!? Hvem rendte rundt med en drage!? Hvad end hun var - helt sikkert ikke svag.
" Why do you do this? Work for him? What did he do to you? Or did he flush your brain to make your reason go away? " Han rynkede panden og skævede kort mod dragen før han så rettede blikket tilbage mod kvinden igen. " I don't care if I live or die - Elijah wont ever have the power over me.. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet. Hun kunne skubbe ham så langt hun ville. Razor ville ikke give efter. Hvert fald ikke af egen fri vilje. Han havde dog på den anden side heller ikke lyst til at blive brændt levende. Ikke fordi han frygtede det - men hvad godt ville det gøre for noget som helst bare at lade sig selv dø? Var han virkelig sunket så dybt? - Nej! For det at dø ville jo være at modstå præcis hvad det var Elijah ville have. Han ville have han skulle kæmpe. Razor bed kort tænderne lidt sammen og en knurrende lyd slap ud fra ham da hun nævnte Reign og Tatia - også Reign igen. Det stak i brystet og fik ham til kort at knytte sin hånd. Selvfølgelig vidste hun ting som det. Alt hvad der kunne bruges mod ham. Ugh!
" You don't scare me - and neither does the dragon.. I just don't get it.." Sagde han så bare. Irriteret som han var. Han ville kunne rende i cirkler for evigt her hvis en kamp hvad var hun søgte. Hvis det var målet med det hele måtte han jo gøre hvad han kunne for ikke at lade det ske. Heller ikke selvom hun tydeligt også brugte ord mod ham. Navne på dem han elskede. De kendte alle kneb. Idioter - hele bundet.

Han skævede mod dragen men rettede så blikket tilbage mod kvinden. Det værste var hun havde ret. Det var præcis hvad Razor havde forsøgt ikke at lade sig selv tænke - selvom han godt vidste at det var præcis sådan det var. Han klikkede kort med tungen før han så bare trådte et par skridt tilbage. " I'm not gonna fight you.. " Sagde han så bare i en vrissende men fast besluttet tone. Han kneb kort øjnene lidt sammen men satte så bare af fra hvor han stod med et fnys - og løb væk, eller hvert fald bare væk fra hvor flammerne spredte sig hen over jorden. Det var imponerende på så mange måder - men samtidig helt igennem dumt og irriterende. Hvorfor skulle han også ende op her igen? Ugh. Det var ikke sådan her han havde drømt om at møde en drage. Han sprang et kort stykke frem for at undgå flammerne da han godt kunne mærke at varmen kom lige tæt nok på. Han standsede så og vendte sig mod kvinden.
" What do you get out of this? This is stupid.. " Knurrede han så bare med en rysten på hovedet. Razors temperament kunne holdes nede på et minimum. Men sådan som han havde det for tiden var det kun et spørgsmål om tid før det knækkede og gik i udu. Han var opmærksom på dragen men også kvinden. Han havde jo sådan set mest lyst til faktisk at kæmpe imod. Det ville gøre det så meget nemmere. Bare at undvie og springe uden om kampen var forfærdeligt. Det sad dybt i ham at slås og hver en mulighed for det greb han gerne. Det kriblede nærmest i hans fingre og hans fødder blev utålmodige for at få lov at være mere aktive.