It has been way too long dear

Tid Den er lidt over eftermiddag
Sted Hjemme hos Alycia
Omgivelser Der er hvad man finder i et hjem, per personer Jimmy, Kai og Alycia
Vejr Udenfor er det varmt, det er smukt og behageligt. Vejret er med andre ord godt, og man kan virkelig føle sommeren er på vej
Påklædning
- Tøj Han er iført dette, samt et par sorte bukser
- Sko Han er iført et par sorte sko
- Andet Han har denne ring hængende om halsen med en guld kæde

Emnet er tilegnet @Alycia <3

Det havde været stille dage, og han havde efterhånden vænnet sig, til tanken om at han nu stod med et kongerige på sine egne skuldre. Han vidste forholdet havde været ved sin slut, og i sidste ende sluttede tingene på en god note. Selvom han ikke havde hørt meget fra hende, så holde han endnu af han, ganske vist ikke på den romantiske måde. De følelser han før havde haft for hende, var nu erstattet med beundring og ikke mindst loyalitet, som man fandt hos venner. Hans dage syntes også at blive nemmere, specielt i takt med han fandt sig bedre tilpas med titlen og sin magt. Når han ikke var til møder,
så hjalp han befolkningen og han passede ikke mindst også på sin kære søn. Selvom hans forhold til Andrea var ovre, så havde de skabt noget godt sammen, og dette kom i formen af Drew. Han havde planer om, at træne sin søn og i sidste ende gøre ham til den fremtidige kone.
Dog på trods af dette, på trods af at alt egentlig gik godt, så havde han på fornemmelsen, at der var noget som ikke var helt rigtigt. Han havde længe ikke hørt fra Alycia, og siden de nærmest altid snakkede sammen, gjorde det ham bekymret, når han ikke hørte fra hende. Han elskede at tilbringe tid med hende, og på trods af de engang havde været i et intimt forhold, og hun i teorien egentlig var hans første kærlighed, så var deres forhold til hinanden endnu godt. Hos hende fandt han rådgivning, og han kunne altid stole på, at han ville fortælle ham sandheden. Dette kunne være når han fuckede op, eller blot generelt havde brug for hjælp. Med bekymringer om hvad der kunne være hændt hende, var han i dette øjeblik på vej mod hendes hjem. Han vidste at hvis nogen skulle vide hvor hun var, så ville dette være Jimmy.
Han bevægede sig utålmodigt gennem gaderne, og stoppede egentlig først op, da han nåede hendes hjem. Meget kunne man sige om Kai, men han var en stædig mand og han havde sat sig noget for tankerne, så stoppede han oftest ikke før han havde opnået det han ville. Før han bankede på døren, lod han ubevidst sin hånd lukke sig om ringen, selv efter alle de år, havde han den stadigvæk på sig. Det havde været en gave fra hende, et symbol på deres tidligere kærlighed og ikke mindst deres loyalitet for hinanden. Selvom de måske ikke var sammen som et par mere, så bar han den altid om halsen. Da han endelig fik banket på døren, havde han halvt håbet det var Alycia der åbnede døren, men ak det var Jimmy. Man kunne sikkert fornemme skuffelsen omkring ham, som han fik øjenkontakt med slaven "Have you seen Alycia? Or have you heard from her in any kind of way?" spurgte han, samtidig med han trådte indenfor. De mørke øjne betragtede lokalet, som han trådte ind og dog syntes han ikke at blive mødt, af hendes sædvanlige søde parfume, eller for den sags skyld synet af hendes smukke ansigt. Han vendte sig igen imod Jimmy, alt i mens han ventede svar

Hovedet gjorde ondt, og det var fantastisk endelig at have kontrollen over sin egen krop igen. Som om det ikke var nok med at have den her specielle form for sult - nu skulle hun også hører på Mikaylas brok konstant. Heldigvis havde Alycia i sidste ende lært at lukke af for det, lidt fordel skulle der vel være med hendes livserfaring. Det var endelig på tide at vende hjem. Mikayla havde sandelig været på gennemrejse igennem diverse byer, og haft det så hyggeligt. Sandheden var nok at Alycias sjæl havde taget skade ved torturen inden Mikayla kom på besøg, og nu var den klar til at tage over igen. Derfor behøvede hun ikke Mikayla eller Clary som selskab. Desværre, havde de to andre dæmonpiger andre planer.  Hun havde ikke haft lyst til at klæde om, og Mikaylas tøjstil var måske lidt mere vovet end hvad Alycia normalt gik i - men hey, tøsen havde været sucubus, kunne man så bebrejde hende? Alycia slog tanken ud af hovedet og forsatte mod Shadowflame district. Det ville blive godt at snakke med en eller anden igen, som ikke var stemmer i hovedet på hende. Et suk forlod læberne ganske mildt som hun trådte ind i byen. Den tæt siddende nok en smule korte - dog ikke voldsomt - sorte kjole, de lettere høje sko, og håret sat  i en pæn rodet knold. Det var alligevel ikke så længe siden hun kontrollen tilbage.


Jimmy åbnede døren da der blev banket på, et suk forlod hans læber da det blot var Kai. Han havde håbet det var Alycia. Det lignede hende ikke, at blive væk alt for længe. Uger var grænsen, men der var gået hvad, år? Jimmy var mindt ligeså skuffet som Kai var, og han var ikke bange for at udtrykke det. Det var det sjove ved Jimmy og nok derfor, at han var den eneste som Alycia nogensinde havde kunne holde ud som slave, fordi der var lidt oprigtig humor i den stakkels mand.
"I haven't seen her in years.. she never really leaves for long.. I have tried writing to people, but no one have heard from her." Fortalte han og kløede sig kort i nakken. "You are welcome to stay if you want.. but I.. holy," mere nåede han ikke at sige før et velkendt ansigt dukkede op bagved Kai.

Alycia rynkede undrende på øjenbrynene over synet. Kai og Jimmy i hendes opgang. Havde det virkelig været så længe? Det eneste skade der var at se på hendes hud, var et lille brændsår på siden af hendes ene kind. Men det ville nok heale næste gang hun spiste - forhåbentligt.
"So.. why are you all standing here.. let's go inside," sagde hun og trådte indenfor i sit pålæ. "How long have I been gone since, you look at me like this?" Spurgte hun og så undrende på Kai. Jimmy smilede let men besluttede sig derefter at gå ud for at hente nogle drinks.

Han sukkede af frustration, som svaret kom fra Jimmy. Selvfølgelig ville det ikke være nemt, hvorfor skulle han dog tro det? Men hvis selv ikke Jimmy vidste hvor hun var, så kunne ingen i virkeligheden finde hende. Han kørte en hånd igennem sit hår og kløede sig i nakken, alt i mens han betragtede den anden mand "I know, she always writes or even tell me if she plans to leave. Something is wrong, I can feel. Every night I have this constant feeling that, she needs us that, she is in trouble and is somewere out there, screaming for help and we can't hear her" sagde han frustreret. Han hadet ikke at have kontrol, og ikke mindst også det faktum, at han ikke vidste hvor hun var henne og han vidste ikke hvad han kunne gøre for at hjælpe hende.
Havde det ikke været for Drew og ikke mindst det store ansvar der lå på hans skuldre, havde han smidt alt hvad han havde i hænderne, og var taget på en lang mission, blot for igen at finde hende. Tanken om, at hun sikkert var såret og bange, gjorde ham mere irriteret, for han kunne intet gøre. Han kunne ikke bare smide alt hvad han havde i hænderne, han kunne ikke bare efterlade Drew og tage på en redningsmission. Frustrationen i ham, ville sikkert være ligeså nemt at se på ham, som den øjenfarve han havde. Det var nærmest skrevet i panden på ham.
Som endnu en kommentar kom fra Jimmy, hævede han øjenbrynet, men ligesom Jimmy aldrig fik fuldtendt sætningen, fik han aldrig svaret på hans ord. For det var her Alycia syntes at lave sin store entre. Man kunne sige meget om den kvinde, og i sidste ende mange positive ting, men hun forstod sig på at lave en stor entre. Alle øjne var garenteret at være imod hende, som hun trådte ind. Selv havde han vendt sig forvirret om, som Jimmy udtalte ordet: Holy og egentlig aldrig var nået længere. Dog syntes han egen forvirring at forsvinde, som hans øjne endelig faldt på Alycia. Et smil formede sig på hans læber, og savnet var tydeligt i hans mørke øjne. Hans hånd lukkede sig endnu engang om den smukke ring, i takt med hans hjerne forsøgte at fatte hvad der skete.
Med hånden hårdt knuet om ringen, trådte han frem imod hende. Med sin frie hånd rakte han frem imod hende, og blidt rørte han ved hendes kind, og da hans hjerne endelig fattede at hun rent faktisk stod der, gav han slip på ringen og trak hende ind imod sig. Hans arme lukkede sig omkring hendes spinkle krop, og han tog sig selv i at indånde hendes velkendte parfume, eller rettere velkendte duft. Hun duftede af en sød blanding af summer og roser, og af ukendte grunde var denne duft altid med, til at kunne berolige ham, ligegyldig hvor vred han nu end skulle være. Selv hans ulveform syntes at falde til ro, når den kom i nærheden af hende "You have been gone for so long, but fuck that...are you okay" han trak sig væk fra krammet et kort øjeblik, og lagde begge hænder på hver af hendes kinder, blot for at se hende bedre an.

Alycia så på Jimmy der forsvandt, hvorefter opmærksomheden faldt fuldt på Kai. Let sank hun en klump og åndede let ud. Der var ingen tidsfornemmelse tilbage i hende, nok også fordi, at hendes sjæl havde været i dvale imens Mikayla havde holdt fest. Berøringen af hendes kind fik hendes hjerte til at slå et slag over, men det kunne hun aldrig få sig selv til at indrømme overfor ham. Alycia havde trods alt ikke fået alle informationerne på plads fra, hvad der var sket - heller ikke fra Mikayla som vidste mere end hun gav ud af. Så snart Kais arme lukkede sig omkring hende, syntes hun at ånde lettere lettet ud. Utroligt, hvordan en enkel person kunne nedlægge hendes mur. Alycia slog armene omkring ham, og holdt ham tæt. Dog var der en lille ting over hans duft denne her gang. Der var ingen Andrea over den, præcis som Alycia bedst kunne lide den - men hvorfor? Da Kai sagde hun havde været væk alt for længe, så slog det hende, at hun måske skulle huske tilbage på det sidste hun huskede. Han trak hende ud af krammet og greb om hendes kinder. Øjnene så direkte ind i hendes, det kunne hun ikke skjule sig fra. Let hev hun vejret ind mellem læberne og sank en klump.
"I don't know.. Some morons who hated what I am took me.. and yeah. They weren't really kind, and this other woman was there.. they just hated her.. so they killed her.. her soul is now trapped in mine.. and she has been in control for all this time.. even invited another guest in my head.. but I have control again now.." Indrømmede hun hurtigt uden at tøve, ingen grund til at skjule noget. "You know.. For a moment or two, I really thought I never would see you again," tilføjede hun med et smil på læben. Det var alligevel fantastisk faktisk at komme til at se ham igen.
"What did I miss?" Spurgte hun undrende og så på Kai.

Det ville være dumt at stå at juble over noget uden at have det bekræftet. Desuden kunne hun ikke rigtig være bekendt at juble over, at Andrea var væk. Men naturligvis vidste Kai da godt, at Alycia altid blot havde ønsket at han skulle være glad - også selvom hun havde rådet ham tilbage i tiden til ikke at forhaste sig med deres forhold. Okay det var nok mest sagt ud af misundelse, og det var ikke noget Alycia gik indenfor at lade sig påvirke over.

Med den ene hånd, begyndte han blidt at stryge hende over kinden, alt i mens hans øjne aldrig forlod hendes. Da forklaringen kom, afbrød han ikke en eneste gang, det var først da hun var færdig, han rent faktisk ville komme med sine kommentarer. Han havde lyst til at rive hovederne, af de idioter som havde taget hende væk, bare tanken om hvad hun måtte havde været gået gennem, fik hans blod til at gå i kog. Siden hun var den første person han egentlig elskede, og en af de få som han stolede 100 procent på, så var han også ekstremt beskyttende overfor hende, også selvom hun selvfølgelig sagtens ville kunne klarer sig selv.
Han blev bekymret, som hun fortalte hvordan nogle havde taget hende, og endda hvordan hun nu delte sin krop med to andre "We are going to find a way to fix this, and if the others aren't listening, then you can tell them I am going to do everything in my powers to help them too. I am going to do everything in my powers, to give them new bodies, so that they aren't trapped in you, and you can be free" sagde han uden den mindste smule tøven. Blikket i de mørkebrune, næsten sorte øjne talte om hvor meget han mente hvad han sagde. Da de to andre nu var en del af hende, betød det også at han ville hjælpe dem, således de ville kunne være frie og ikke fanget i kroppen af en anden.
Et blidt smil formede sig på hans læber, et smil der nåede hans øjne, og det var et af de sjældne smil, som kun ganske få rent faktisk så og selvfølgelig var Alycia blandt dem "truth be told, I had the same feeling. I was second away from wreaking havoc" sagde han, og han fjernede den ene hånd fra hendes kind, blot for at kløe sig i nakken "But I am beyond glad, to finally see you again. You have no idea how worried I was" indrømmede han. Når det kom til hende, og for den sags skyld også hans børn, så var han ekstremt bekymret og ville helt sikkert gøre alt i hans magt, blot for at holde dem sikre.
"What you missed? Well Drew can finally walk, and he said his first word, which was papa. Andrea and I, have decided to get divorced and she left. Now I rule as king, while I take care of Drew and even Elena" skilmissen havde faktisk været overraskende nem, i sidste ende var de begge blevet enige om, at det var nok den bedste mulighed. Han havde ikke haft noget imod, at tage sig af de to børn, og ikke mindst lade Andrea om at finde ud af, hvem hun var og hvem hun gerne ville være. Han holde selvfølgelig stadigvæk af hende, men det var ikke længere på den romantiske måde, men mere på det venskabelige plan "Not much as happen actually" han trak på skulderne og sendte hende et smil.