Why me? Why... - Razor

Sted: starter i en tilfældig mørk gyde
Tid: starter omkring kl. 12:20
Vejr: overskyet med begyndende regnvejr og en kølig vind
Omgivelser: Mennesketomme gader
@Razor


Kira var kommet til byen for at ville sælge urter, men var desværre blevet omringet af en gruppe unge mænd, som kedet sig utroligt meget. Hun prøvede at komme uden om dem, men de fik skubbet hende ind i en mørk gyde, hvor de drillede hende. Kira forsøgte med venlighed og høflighed, som intet hjalp hende. Hun begyndte at blive irriteret og blev lidt grovere i munden, hvilket resulterede i at lederen stak hende en syngende lussing, som sendte hende vaklende baglens. Hun havde stirret på ham med en blanding af nervøsitet og hidsighed.
"Tænk sig at så stor og stærk en mand, er nød til at slå en kvinde. Bare fordi hun beder pænt om at..." Længere nåede hun ikke før hun igen blev slået, denne gang en knytnæve i maven, så hårdt at hun faldt omkuld og det lyseblå skærf løsnede sig nok til at hendes støvblå kåbe åbnede sig en smule og afslørede lidt af hendes bare hud. Lederen grinede og bøjede sig ned imod hende.
"Ser man det. Jeg tror minsandten at vi har en villig kvinde her. Enten det eller også er hun en shapeshifter." Resten af gruppen, som bestod af fem andre unge mænd, grinede sammen med deres leder. De kom med spøgefuldheder om hvad de kunne gøre med hende, inden de solgte hende til en slavehandler. Lederen grinede ondskabsfuldt.
"Men først skal vi finde ud af om hun er shapeshifter og hvis hun er, hvilket dyr hun så er." Han slikkede sig over læben og hans blik viste at han ikke kunne vente med at finde ud af det.
Han greb fat i skærfet og rykkede det af, samtidig med at en anden greb fat i kåben og rykkede i den. En hvid uglefjer faldt til jorden fra skærfet og en af mændene samlede den op.
"En uglefjer. Enten holder hun ugler eller også er det hendes egen." Kira skreg og kæmpede for at beholde kåben på. Men et par fyre begyndte at slå og sparke hende og i løbet af ti minutter lå hun nøgen på jorden og skreg af smerter. Hun rystede og viste at der ikke ville gå længe inden hun forvandlede sig. Ganske rigtigt, få sekunder efter hun havde tænk tanken, forvandlede hun sig til den hvide ugle. Hurtigt og uden nåde greb lederen hendes ene vinge og brækede den i det yderste stykke. Uglen skreg og forvandlede sig tilbage til den nøgne kvinde, som nu greb om sin brækede underarm. Tårende løb ned over hendes kinder og lederen grinede højt og ondskabsfuldt.

Påklædning: Her + Sort læder halsbånd om halsen og bare tær.

Intet som at arbejde, absolut intet! Razor kunne ikke andet end at nyde det arbejde han havde fået. En ting var at være slave, som han intet havde imod. Men ligefrem at få genoptaget sin hobby som et job oven i? Perfekt. Men selv hvis det ikke havde været et job, så havde det at slå ihjel nok ikke været noget han var stoppet med. Og eftersom han havde blod på tanden efter sit netop udførte arbejde. Så var det hvert fald ikke hjem han skulle. Han spadserede rundt i gaderne i Doomsville. Den by han efterhånden kendte som sin egen bukselomme. Det var først da han nåede Rotten Root district at noget for alvor fangede hans interesse. Duften af en shapeshifter. Tiltrækningen til den duft var blevet værre efter han ikke længere var i kontakt med Tatia. Sikkert fordi han savnede hende - men var for stolt til at indrømme det. Duften mindede ham om hende. 'Søskende skændes' havde hun sagt. Men denne gang virkede det ikke bare som et skænderi.

Han havde taget plads på et tag med udsigt over situationen der formede sig på jorden. En flok unge mænd og en kvinde. Der var bare den enorme procent del af befolkningen der burde finde sig en ny hobby. Okay Razor var nok selv lidt en del af den men det var en anden side af sagen.
" Jeez. They're doing it all wroong.." mumlede han bare for sig selv med et smil om læben. Han rystede så bare kort på hovedet før han rejste sig og tog springet ned fra taget af huset til jorden. Landede stabilt på de bare fødder før han trådte afsted mod den lille forsamling. Han nåede dog knap nok derhen før han havde sendt en kniv gennem luften der borede sig ind i baghovedet på manden der havde havde haft i kvinden - fuglen. Fascinationen over den transformation en shapeshifter var i stand til ville nok heller ikke bare lige forsvinde.
" You caught me a bird! How wonderful -  I feel honered, now I won't have to go out and catch one myself. " Sagde han så bare med et lille grin da han trådte det sidste stykke hen mod gruppen. Han holdt blikket rettet mod de mænd der stod måbende og gloede mod deres nu døde leder. Razor hævede kort et bryn. " Ugh... Come on - Please it's just a dead body. The blood is just a bonus. You can't argue with that. " Sagde han så bare og rynkede panden. " Such a loooovely smell.. " Sagde han med et smil om læberne og tog en dyb indånding. Han bed sig kort i læben men trådte så bare hen og snuppede kniven fra mandens hoved. To af de andre mænd tog et par skridt tilbage da Razor nærmede sig. De to andre var måske bare dumme, eller for stolte til at vise den frygt der uden tvivl allerede fyldte luften med sin pirrende duft.

Han rettede så blikket mod kvinden. " And you! Woman. Please shut up, or lower your voice. You're waking all the neightbors. Which I would prefer you not to. I kinda like enjoying my meal without a crowd. " Sagde han så bare med et drillende - men alligevel død alvorligt udtryk i øjnene og et smil om læberne. Hvem kunne ikke lide smagen af shapeshifter? Måske han kunne rede hende fra gruppen af mænd - men i sidste ende var Razor ikke selv meget bedre selskab. Tværtimod nok meget værre.
" Hey! Where do you think you're going! " Sagde han så hurtigt og vendte rundt. Kniven var igen i luften og denne gang plantede den sig i benet på en af mændene der var på vej væk. Han knækkede sammen i en smertefuld lyd og ja - gik hvert fald ikke længere. Razor kunne ikke helt lade være med at grine. Så var der dømt underholdning.

Kira stirrede rædselsslagent på alt det der skete foran hende. Den mand, som var kommet ind i gyden og havde dræbt lederen, bad hende om at dæmpe sig. Hans ord om at han nød sit måltid uden tilskuere, fik hende til at tænke og ryste endnu mere. Mente han hende eller mændene? Hun så sig om efter sin kåbe og fandt både den, skærfet og fjeren liggende meget tæt på hende. Hun kravlede over til det og trak besværligt kåben om sig. Skærfet lavede hun til en slynge, som hun kunne hvile den brækkede arm i. Til sidst rejste hun sig og bakkede hen til husmurene, hvorefter hun forsigtigt listede hen imod den åbne gade. Hun holdte øje med den nedslagtning, som foregik inde i gyden.
*Hvorfor skulle jeg også tage til byen på en dag som denne. Hvorfor?* Tankerne kørte rundt i hovedet på hende.

" Waaaaaait a second little lady.." Lød det så fra Razor i en nærmest spindende tone. Han skævede efter hende som hun forsøgte at smutte. Men Razor havde sin fart med sig og var hurtigt efter hende - hurtigt foran hende for at stoppe hende.
" The same rules goes for you - you're not going anywhere.. " Sagde han så bare med et smil om læberne. Drillende smil, ingen tvivl om det. Han hyggede sig nu allerede meget godt. Lige nu var det jo også lige før mændene var mindre interessante. Så længe kvinden hvert fald ikke begyndte at skrige igen - for det var noget der nærmest var som knive i ørerne. Ynkelige lyde fra kvinde. Nah - ikke så spændende. Han lod hovedet glide lidt på skrå.
" What are you scared of? Me? You should be - maybe that'll teach you to stay quiet next time someone is interested in having a good time.. " Han trak kort lidt på den ene skulder.
" I can asure you that what I have in mind - is waaay worse than what those pathetic creatures had in mind. " Han bed sig kort i læben med et lille grin - Razor rendte aldrig rundt med kun en kniv, så den han havde på sig fandt hurtigt sin vej til hans hånd og han lod den flakke rundt mellem sine fingre.

Han kunne ikke helt lade være med at grine igen. " I can hear your heartbeast.. Tempting - very tempting.. " Mumlede han lidt men lod så kort bladet fra kniven hvile mod sin underlæbe mens han så tænkende på kvinden. " My sister is a shapeshifter - hopefully you don't know her. That would make me seem bad. And I've got enough of that already. " Sagde han så bare med et lille trak på den ene skulder.
" Anyway.. Enough talking! " Sagde han så bare og trådte tættere på hende. Underholdningen var i top - indtil videre. Han skævede mod hvor mændene havde opholdt sig, men de var smuttet. Hvilket han egentlig ikke kunne være mere ligeglad med. Endte det med at denne kvinde ikke var sjov nok i sidste ende - så kunne han jo meget hurtigt finde en anden at drille. Okay nok mere end at drille. Det endte sjældent godt for dem han så sig underholdt af.

Hun blegnede da han sprang foran hende og talte med det drillende smil. Hendes krop rystede af angst, og hendes øje var fokuseret på ham, i håb om at hun kunne undgå ham, hvis hun bare holde øje med hans bevægelser. Hun viste at det var nyttesløst at forvandle sig, eftersom hun ikke kunne flyve med en brækket vinge.
"Hvem er de og hvad vil de?" Hun håbede at hun kunne udskyde hvad end han havde tænkt sig at gøre..
Hun undersøgte hurtige gaden bagved ham, i håb om at der kom nogen forbi, som kunne hjælpe hende, men forgæves...
"Er din søster shapeshifter?"

Han lod hovedet tilte på skrå. " Ooooh.. Ofcourse! You don't know me - I'm Razor, and umm.. what do I want? I want your eyes.. Possibly your blood too. It's been soooo long since I last had a bite of shapeshifter. And by long I mean yesterday.. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort rystede lidt på hovedet. Eller også havde det været dagen før? Han kunne måske i sidste ende ikke helt huske præcis hvornår det var. Med Razors hukommelse på det punkt kunne det lige så godt have været flere dage siden han egentlig sidst havde spist. Det var sikkert derfor det var så meget mere indbydende lige i dag. Hmm - eller også.. Nej det måtte være derfor. Selvom lysten til blod mere eller mindre lå i ham hvert sekund.
" She is indeed - And a pretty god damn strong one. " Sagde han, nærmest stolt. Tatia var mange ting - stærk var helt sikkert en af dem.
" Aaaaand not a bird. Direwolf - beautiful creature.. " Sagde han så lidt mens han nikkede. " I must admit - you're a little disappointing. " Tilføjede han så bare lidt med et kort trak på den ene skulder. Måske var det bare ikke alle shapeshifters der havde noget krigerisk i sig. Han rettede sig kort lidt op.
" Are you trying to lure me into talking about stuff instead of killing you? It won't work. Sooner or later you will die. I promise you that. " Han nikkede kort et par gange men sendte hende så bare et halv skævt - sødt smil. Dog var der stadig gemt en masse dæmonisk bag. Han havde ikke planer om at lade hende gå. Duften af frygt dansede omkring hende og fodrede dæmonen i ham til at ville trække den så langt som muligt. Hun var heldig at han endnu ikke havde rørt hende. Det var kun et spørgsmål om tid før det skete. Imens hun forsøgte at køre samtale med ham - måske i et forsøg på at slå ham ud af kurs. Så kunne han jo helt fint i sine tanker og indre synsbilleder danne sig idéer om de mange muligheder der var for at få shapeshifter kvinden til at lide bare det mere den sidste tid af hendes liv.

Selv om frygten var knugende, fik hun samlet sig nok til at gengælde høfligheden i at præsenterer sig.
"Mit navn er Kira." Hun gjorde et par synkebevægelser og forsatte.
"Hvorfor vil du have mine øjne? Og mit blod?" Stemmen bar tydeligt præg af hendes frygt, men ordene var forståelige nok.
"Jeg ved at døden kommer til alle en dag, men jeg håber og ønsker at der må gå mange år endnu inden dødens sendebud kommer efter mig."
Hun prøvede at kante sig forbi ham, imens hun talte. Prøvede at flygte, selv om hun ikke havde den store selvtillid længere. Hun havde på fornemmelsen at dette muligvis kunne ende med at blive hendes sidste udflugt og at hun ikke ville se hytten igen. Et par tåre sneg sig ned af hendes ene kind og den brækede arm gjorde ondt.

" Why wouldn't I? Kira.. " Sagde han så bare med et lille grin, et dæmonisk grin - et grin der langt fra var venligt. Der var ikke meget venlighed over Razor når han var i det hjørne han var i på nuværende tidspunkt. " Have you ever tasted an eye? Mmm... Amazing. Same goes for shapeshifter blood - I mean, why pay for delicious food when it's wandering around right beside you.. " Han trak så bare kort på skuldrende. Razor havde en underlig logik når det kom til rigtigt og forkert. Han gik ikke ind for at man stjal men at slå ihjel var helt okay. Hvilket jo betød at man om ikke andet kunne tage folks ting bag efter, så var det jo alligevel døde.

" Death that old fella - He'll be here soon. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. " I actually met him once - believe it or not. I don't know what kind of guys you're into - but he seemed cool. Incredibly busy though. No wonder - Soon there will be yet another shapeshifter joining his pack of death. " Razor sørgede for at Kira ikke kunne komme forbi ham. Lige meget hvor meget hun så end prøvede. Razor var hurtig, især med sanserne helt på dupperne og opmærksom på hver en lille ting. Han lod hovedet glide lidt på skrå med et lille grin men lod så smilet falme på et split sekund.
" But you're still noget going anywhere. " Sagde han så bare kort i det han skubbede hende hårdt tilbage mod muren - han havde trods alt en styrke ud over det sædvanlige. Han lod kniven ligge sig til rette i sin hånd før han så bare trådte mod hende igen. " You're scared.. And you're crying.. Tsk tsk tsk.. " Han rystede lidt på hovedet. " How pathetic.. " knurrede han så bare - dog vendte hans grin tilbage igen få øjeblik efter.
" Shapeshifter, humans.. You're all the same. Weak and sooooo noisy when you get scared.. " Han rystede lidt på hovedet men kneb så kort øjnene lidt sammen. " Do you have any last wishes? Words? " Spurgte han så lidt og hævede kort et bryn. Men den skarpe side af bladet fra kniven var placeret lige under hagen på hende.

Hun var skræmt fra vid og sans, da han snakkede om at spise hendes øjne og drikke hendes blod, samt hans bekendtskab med døden. Hun rystede mere nu, men hun var også tæt på at være så bange at hun blev arig. Hans hårde skub, som sendte hende ind i muren og hans ord om at hun var ynkelig, var dråben som fik bæret til at flyde over. Hendes frygt og panik blev ændret til raseri og vrede. Hun var vred på sig selv over at være så svag og bange. Hun var rasen over den måde han behandlede hende på.
"Så er det nok. Skal jeg dræbes bare for at styrre din syge løster? Fandene nej." Hendes krop rystede stadig en hel del, men noget af det var omdannet til vrede og raseri. Hun viste ikke hvor hun fik modet fra, men hun gik et skridt frem og langede ud med hånden. Hendes mening var at give ham en lussing, som tak for skubbet. Hendes øjne var en blanding af raseri og frygt.

Razor havde aldrig forstået frygten der kunne komme i folk - men han fandt det underholdende så det gjorde sådan set ikke noget. Tværtimod. Han lod blikket glide over hende og nåede lige at gribe fat omkring hendes håndled da hun pludselig langede ud efter ham. " Oh... The little bird wants to play.. Okay.. " Sagde han så bare i en halv flabet tone efterfulgt af et lille grin.
Han strammede grebet omkring hendes håndled før han så bare rystede lidt på hovedet. Endnu engang med et grin. Hun morede ham - uden tvivl. Hvilket i sidste ende kun gjorde det hele meget mere farligt for hende.
" Do you really think you actually have a say, in what is going to happen? " Spurgte han så bare og hævede kort lidt et bryn. Det var ikke fordi han frivilligt havde planer om at lade hende gå. Og hun virkede slet ikke til at være stærk nok til at få ham overbevist om andet. Hverken fysisk eller verbalt. Hendes ord havde ingen betydning og hendes fysiske styrke var endda svækket på grund af det møde hun havde haft med mændene fra tidligere. Hvilket kun gav Razor endnu en fordel.

" What about you just try to keep your mouth shut.. Your blood do not need your voice to keep blabbering around.. " Han himlede kort lidt med øjnene. Han skævede så lidt mod hendes hånd som han holdt fat tæt ved. Men rettede så blikket lidt mod kniven han havde i den anden hånd. Smilet om hans læber voksede yderligere - en smule lusket og blodtørstigt. Han lod så bare bladet fra kniven skære sig ned gennem huden i hendes håndflade - hvilket gjorde at duften af blod bredte sig i luften. Noget der tydeligt påvirkede Razors sanser. Han bed sig kort i læben. " That smell.. " spandt han stille med et lille smil gemt i den ene mundvig.

Da han greb hendes håndled, forsøgte hun at rykke sig fri. Hendes stemme var, ligesom hendes øjne, en blanding af vrede og frygt.
"Slip mig." Hun kunne ikke lide den måde han var på og talte på. Det gav hende kuldegysninger, og hele hendes væsen skreg at han var farlig. Hun åbnede munden for at give ham et vredt svar, men det blev til et kort skrig af smerte, da han skar hende i hånden. Hun blev kold over det hele, da han stille spandt ordene: "Den lugt.." Hun gispede af frygt over hvad han ville gøre. Uden at tænke kom nogle ord over hendes læber.
"Sargonis, Tatia, hjælp mig.."

Han kunne ikke helt lade være med at grine. Ynkelige lille shapeshifter. Okay han var selv ret lille så den kunne han ikke bruge mod hende - men ynkelig. Bange - Ak ja, duften af frygt. Den snoede sig smidigt om hans sanser og gjorde situationen lige en tand mere tilfredsstillende. Han holdt selvfølgelig stadig bare godt fast omkring hendes håndled så hun ikke kunne smutte nogle steder, hvert fald ikke medmindre hun risikerede en endnu mere smerte fuld selvskade.
Bladet på kniven nåede kun lige at ramme hendes skulder uden at trykke sig længere ind end det yderste lille lag hud.

" What... Did you say? " Knurrede han så bare lidt. Og strammede grebet om kniven. Hun havde nævnt Tatias navn - virkelig? Det måtte jo betyde at - Ugh! Kunne den dumme shapeshifter da ikke bare lade være med at kende alle omkring sig. Han skævede kort lidt mod hendes blodige hånd før han så bare slap hendes hånd led. Dog i et skub så hun røg lidt på afstand.
" You know Tatia? " Spurgte han så og hævede kort lidt et bryn. Håbede måske på at det bare var et navn hun havde hørt og ikke personligt kendte kvinden. Men hvorfor ville hun så for alt i verden vælge at kalde det ud. Den underholdte attitude var med et blevet skiftet ud til noget mere irriteret. Heldigt for denne kvinde at det ikke ville gå ud over hende. - Endnu. Man kunne selvfølgelig aldrig vide om han valgte at lægge sine regler på hylden.

Hun blinkede et par gange, da han knurrede. Og da han skubbede hende fra sig, gispede hun af overraskelse. Hans næste ord fik hende til at stamme lidt.
"Jjjeg har mmødt hennde en ggang." Hun bakkede ind til muren og håbede at han bare ville lade hende gå. Der var langt hjem, hvis hun skulle gå, men hun viste at hendes arm først ville være i orden igen om nogle måneder. Hun så stadig på manden, turde ikke andet. Noget gik op for hende, han kunne ikke lide at hun kendte navnet.
"Er Tatia din søster?" Spørgsmålet var forsigtigt, som om hun følte sig lidt frem.

Han holdt et stift blik rettet mod hende - dog dannede der sig et smil om hans læber få øjeblikke efter. " Oh.. You've only met her once? " Spurgte han så og hævede kort lidt et bryn før han lod hovedet glide lidt på skrå. " Well if that's the case, why should I spare you? She probably don't even remember you. " Sagde han så bare med et grin. Et grin der nærmest havde noget manisk over sig. Så var underholdningen jo tilbage.
Han trak bare kort på den ene skulder og trådte mod hende igen. " She is yes, sort of - not really. We're connected somehow.. I don't even know - I guess it all comes down to this 'I Saved your life and you saved mine, now we can't kill eachother' " Sagde han så bare lidt henkastet. Et eller andet sted lå der stadig en irritation over Tatia - hvorfor så overhovedet tage hensyn til shapeshifterere.

Han lod blikket strejfe ned over Kira før han så bare rettede sig lidt op. " How can be so weak in a world like this.. " mumlede han så bare lidt og kneb øjnene sammen før han rettede blikket lidt mod hendes ansigt.
" How about.. We make a deal? " Spurgte han så og hævede kort lidt et bryn. Han måtte trække tiden lidt ud - vide præcis hvor godt hun kendte Tatia. Hvis det endte med at hun var en lige gyldig shapeshifter så var det jo sådan det var. Også var hendes tid nok ved at rende ud - men hvis det ikke var tilfældet, så måtte han finde en anden måde at trække underholdning ud af hende. Det måtte da være muligt på en eller anden måde.

Hun bandede indvendigt over sin svaghed.
"Jeg har mødt hende nogle gange på mine ture rundt i skoven, når jeg har samlet urter og andet. Hun er en imponerende kvinde." Kira stod stadig med ryggen imod muren og håbede på at han snart havde fået nok. Hans spørgsmål om hvordan hun kunne være så svag i en verden som denne, kunne hun kun sukke til.
"Fordi jeg har boet i et isoleret område af skoven i det meste af mit liv." Hun havde bøjet hovedet en smule i skam, men hun kunne stadig holde øje med ham. Hun løftede dog hurtigt hovedet af overraskelse da han forslog at de indgik en aftale.
"En aftale? Hvad tænker du helt præcist på?" Hun var skæptisk over for ham, og viste ikke hvordan hun kunne stole på hvad end han sagde.

" Oh really? Just a few moments ago you said that you've only met her once? Why should I all of the sudden believe anything else? " Spurgte han så bare lidt og kneb øjnene sammen. Han vendte kniven i sin hånd. Han placerede den så bare under hendes hage for at få hende til at løfte blikket. Eller måske bare gøre hende opmærksom på at det faktisk stadig var Razor der havde styringen over situationen - og at det ikke bare var en lille snik snak de havde på hjørnet. " Pathetic excused. I was raised in a basement.. I'm not weak.. " Han hævede kort et bryn med et lille grin. Folk havde altid undskyldninger. Der fandtes ikke undskyldninger til svaghed. Selv ikke hvis man manglede begge ben - man kunne altid være stærk.

" Well.. You could give me your blood - like, on a somewhat daily basis.. Not that I want you to come knocking at my door everyday - but I'll find you when I need you. I have a servere love for the taste of shapeshifter. But... Due to the fact that you might know Tatia and me killing you would make things even worse between us - I think having a taste once in a while wouldn't do that much damage.. I mean - it's that or dying.. Soo? " Han lod hovedet glide på skrå med et overraskende uskyldigt udtryk i øjnene. Razor havde et mindre talent for udtryk, som han godt var klar over og brugte det ofte til sin egen fordel.
" I'm not gonna bite you or anything - that would just paralyze, just a little cut and a fine glass - mhmmm.. It would be all fancy and stuff.. " Han bed sig kort i læben, dog stadig med et smil. Han skævede kort lidt mod hendes hånd men rettede så blikket mod hendes ansigt igen.

Hun bed sig i læben og ærvede sig over sine første ord. Han var alt for hurtig opfattende, til at hun kunne gøre sig forhåbninger om noget. Ved hans ord om at han var opvokset i en kælder, fik hendes ansigt til at ændre sig til vaskeægte og oprigtig medlidenhed. Alt frygt og rædsel var forsvundet fra hendes stemme og krop, da hun talte.
"Det gør mig ondt at høre." Noget i hende, muligvis det naturlige beskyttelses instinkt kom frem i hende, og gav hende lyst til at være blid overfor ham. Men kniven ved hendes hage, flyttede hun sig ikke. Det var mere som om hun gjorede handlingen igennem sine øjne der så direkte på ham.
Hun gik frem og omfagnede ham venligt, hvorefter hun strøg ham blidt ned over ryggen, imens hun talte.
"Ingen bør opleve sådan en opvækst, jeg ved godt at jeg ikke kan forhindre det, men jeg ville ønske at jeg kunne." Ordene lvar venlige og rolige, nærmest som om de bare sad og snakkede venskabeligt.
Da han begyndte at snakke om den aftale han ville indgå, var det osom om hun blev rykket ud af den rolige døs. Hun begyndte igen at ryste lidt, hendes blik blev nervøst og utrygt. Hun sank et par gange, imens hans ord bundfæsnede sig i hendes sind.
"Så du er en bloddemon og shapeshifter?" Hendes stemme var stadig rolig, men begyndte at have en snært af frygt i sig. Hun havde hørt rygter om sådan nogle. Hun havde ikke lyst til at blive hans foderdyr. Hun måtte prøve om det kunne ændres.

" Listen up.. Birdy! " Knurrede han vredt efter at have skubbet hende hårdt tilbage mod muren og pressede kniven yderligere op under hendes hage, denne gang med nok tryk til at blodet begyndte at dryppe. Men lidt for meget nærkontakt med shapeshifteren havde helt klart skubbet noget i gang. Han havde ikke brug for hendes medlidenhed - endnu en grim svaghed alt for mange væsner havde. Det gav ham kvalme. Hvad i alverden tænkte hun på. Dumme shapeshifter. Så tæt på en mulighed for at slippe væk også.. Slet ikke alligevel. Razor elskede når folk lavede så tydeligt dumme fejl.
" You have so little time left, and you're wasting it on feeling sorry for me? I'm not even sorry.. " Sagde han så bare bare med et hånede grin før han med sin frie hånd lod den ene finger stryge sig over blodet - kun for at lade tungen snuppe det fra fingeren.

" Mhmmmmm.. Maybe you're not that stupid after all.. Dosen't mean I won't kill you.. " Sagde han så bare og smilet forsvandt et øjeblik. " I can make it quick? Ooooor reeeeeally slow - what would you prefer? " Spurgte han så og hævede kort lidt et bryn. Han rystede dog så bare hurtigt lidt på hovedet.
" Nah - You know what, I'm the one making decisions. " Sagde han så bare med et lille grin og fjernede kniven fra hendes hage. " I could peel your skin of? Make a nice jacket? Or maybe I should make you turn først - I've heard feathers should be in at the moment.. " Han lod kniven glide ned over hans kraveben, kun lige nok til at det ville kunne mærkes. Det var svært at se en ende på Razors leg, hun skulle være heldig hvis hun slap væk. Hvad det ville kræve vidste han ikke engang selv. Kedsomheden var ikke længere en mulighed. Smagen af hendes blod havde gjort at det nok var døden hun ville møde inden længe - kun for at få mere.

Hun gispede, da hun blev skubbet hårdt op imod muren og igen da kniven blev trykket imod hendes hals og blodet begyndte at løbe. Hun nærmest stivnede ved hans knurren og arrige udsende. Hun viste ikke hvad hun kunne gøre, for at overbevise ham at hun skulle forblive i live.
Tankerne løb igennem hendes hoved, hvor hun prøvede at finde en løsning. Det endte med at hun letter rystende løftede sin hånd og åbnede den, så blodet igen begyndte at løbe.
"Jeg tilbyder mit blod, så ofte du ønsker det og så længe du har brug for det. Forudsat du lader mig leve." Hun så direkte på ham, og var godt klar over at hun aldrig ville kunne slippe væk fra denne aftale. Men hvis det var prisen for at overleve, så måtte hun betale den.

Razor tog kort en dyb indånding. Det var da utroligt. Han lod hovedet glide lidt på skrå og holdt bare blikket mod hendes ansigt. " I find it very hard to trust you.. Changing your mind and answers every second.. That is NOT the way to stay alive.. " Sagde an så bare og hævede kort lidt et bryn. Han trykkede kniven lidt mere mod hendes hud. " Offering your blood.. I'll consider it, while killing you. " Tilføjede han så bare med et grin før han rystede på hovedet.
" You know.. It not really as dark and scary as it sounds. It's funny - for me at least… Killing somebody is a funny experience. " Han trak kort lidt på skulderen før han så bare hev fat om hendes håndled og trak hende med et længere ned af gaden. Han havde allerede fundet på nye planer. Ikke at han ikke ville slå hende ihjel. Det var lagt fast, også selvom hun havde tilbudt at give ham alt det blod han ville have - men hvorfor vente? han kunne tage det hele nu også ville det være helt perfekt. Så slap han også for at finde hende senere når lysten til mere meldte sig.

" But we need the right location - you're a bird.. Birds usually don't walk around much.. Lets make you flyy! " Sagde han så bare med et kort drømmende blik op mod himlen. Han kunne da nok godt slæbe hende med op på et tag. Razor kunne godt lide at gøre lidt et show ud af et mord - så hvis han kunne gøre det med denne shapeshifter - så skulle det da helt klart ske. Og hun skulle selvfølgelig holdes i live til så meget af det som muligt.
" Do you have anyone who will miss you? " Spurgte han så og rettede blikket mod hende med et lille grin. Egentlig var han nysgerrig og ville gerne vide det - men samtidig kunne han ikke være mere lige glad med svaret.

Hun så forvirret på ham.
"Du sagde at det var mit blod, når du havde brug for det, eller min død?" Selv om hun rystede, var hendes øjne og stemme stabile.
"Hvis du dræber mig, så har du ikke mit blod ret længe. Men hvis du lader mig leve, har du det i mange år." Hendes overlevelses instinkt var på højtryk, og hun var nærmest klar på alt for at overleve.
Hans næste ord om at skulle finde en bedre sted, fordi fugle ikke gik, så han ville have hende til at flyve. Og om der var nogle som ville savne hende. Hun blev letter bleg.
"Hvordan skulle jeg kunne flyve med en brækket vinge? Jeg ville styrte ned med det samme..." Hun trak vejret tungt og sagde stille, men tydeligt.
"Også selv om jeg skulle være din slave for resten af mit liv." Hun var ikke glad, men hun kunne ikke se andre udveje fortiden, for at forblive i live.
"Jeg har en del venner og bekendte hjemme i skoven, som ville undre sig en del, hvis jeg ikke kom hjem igen indenfor de næste par uger."

" I did indeed - but you were waaay to slow - making up excuses.." Han rystede så bare på hovedet med et lille grin. " I don't really care how long I have shapeshifter blood on hand. Besides, I don't really care about you - The interesting thing about you is your blood so the fact that I would have to spend time with you eeeevery single time I felt like eating? Nooo, that's just.. For beyond what I wanna waste my time doing." Sagde han så bare og strammede grebet om hendes arm før han lod blikket flakke rundt efter et passende sted.
" Huh? " Han vendte blikket mod hende og lod hovedet glide på skrå, men kunne så ikke helt lade være med at grine. " Oh.. Maybe I should call it falling - or dingleling instead of flying - that might be more suitable. " Sagde han så bare med et trak på den ene skulder. Det var jo ikke fordi han som sådan havde planer om at hun skulle have lov at flyve en tur - nej nej, det var bare meget nemmere at få blod fra en krop hvis den hang med hovedet ned af.

" Tsk.. I don't keep slaves. " Sagde han så bare og rystede på hovedet. " Nope, I'm sort of a slave myself you know. I just happens to have a master who let me go out and do whatever whenever I want - precious huh? Lucky for you, and me! " Han sendte hende et halv lusket smil før han stoppede op og rettede blikket op mod et lille udslip i en bygning. " Seee that looks just about right.. " Sagde han så bare lidt mumlende før han skævede lidt fra hende også tilbage til bygningen.
" Don't worry... I've done this before.." Sagde han så bare med et smil før han - uden at slippe hendes arm. Gik hen og fik fingrende i et gammelt reb der lå på jorden ikke langt fra hvor han havde besluttet at mesterværket skulle finde sted. Men eftersom han godt kunne se at rebet var en smule kludret. Rystede han bare lidt på hovedet. " Alright.. This won't work - Sooo gotta make sure you don't run anywhere.. " Sagde han så bare kort og før man vidste af det havde han plantet kniven i foden på hende. " Whooops. " Grinte han så bare lidt.

Hun blev mere bleg, efterhånden som han talte. Hun kæmpede også mere imod hans greb om hendes arm.
"Jeg skal ikke falde eller hænge nogen steder." Hendes stemme begyndte at blive lidt skinger, efterhånden som frygten igen begyndte at få overtag. Hun var heller ikke glad for den måde han så op på det lille udslip.
"Du har gjort hvad før?" Hun havde nogle bange anelser for hvad han tænkte på, og frygtede at hendes korte liv var ved at lakke mod enden. Da han fik finger i et gammelt reb, blev hun mere bleg. Hun kæmpede endnu mere imod ham. Hun skreg højt og skingert, da han plantede sin kniv i hendes fod. Tårrene løb ned over hendes kinder og hun forbandede sin uheldighed og sit svage liv.

Det var måske første gang han faktisk ikke fandt hendes skrig irriterende, men tværtimod morsomt. Han kunne hvert fald ikke holde et grin tilbage og han lod bare hovedet glide på skrå. " I should've done that a long ti.. " Han rynkede kort panden lidt da han blev afbrudt. En ubuden gæst. Hvad var meningen? Det var efterhånden typisk at man blev afbrudt midt i alt det sjove. Han skævede sig kort over skulderen før han så bare svingede lidt med rebet. Han havde slippet Kira hånd - kun fordi at han regnede med at hun ikke rendte nogle steder så længe hun havde en kniv i foden.
" Yet another shapeshifter.. You guys are everywhere.. " mumlede han så bare lidt før han kort rynkede næsen en smule. Han skævede kort lidt mod Kira men rettede så blikket tilbage mod Selene. Han overvejede et øjeblik hendes spørgsmål før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. " I would - probably forget about eating, or eat again.. " Sagde han så bare og kneb kort øjnene lidt sammen. Han rodede sig så bare lidt i håret før han rystede på hovedet. Han blev distraheret fra hvad han havde planer om at gøre. Så han fangede sig selv i at rette sin opmærksomhed mod Kira og skulle lige til at sige noget da Selene så pludselig begyndte at snakke om muffins - og hendes søster og pludselig også Reign.

Han rettede sig lidt op. " Stop stop stop.. Hold on - how do you know all the people in my life all of the sudden.. Are you stalking me? I'm usually the one to do that you know.." Sagde han så bare før han greb fat i Kira og trak hende fremad. " But I caught her - that means she's mine, and I can do whatever I want. Besides - you can't have a party without blood - that is just far out.. " Sagde han så bare lidt med et kort lille smil om læberne. Han rettede blikket lidt mod Kira. " I was just about to teach the little bird how to fly.. That's not bad is it? " Spurgte han så og rettede blikket tilbage mod Selene.
" Ofcourse not.. " Svarede han så bare selv inden nogen anden kunne nå at gøre det. Han rettede sig kort lidt op. " Rope.. " Han skævede mod sin hånd som han stadig holdt fat i rebet med og lod det halv uskyldige smil finde vejen tilbage over hans læber. Selv fugle med brækkede vinger måtte flyve af og til. Han svingede rebet omkring benene på Kira for at binde en god - forhåbentlig stærk nok knude.