I might be addicted to you - Raven

Påklædning
- Tøj Hun er iført [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] røde kjole.
- Sko Hun har [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] sko på. De gør hende omkring 4-5 cm højere (går fra 1,75 til 1,79/1,80)
- Andet Hun har [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] halskæde på

Det var endnu ikke længe siden, at hun blev sammensmeltet med Raven. Shapeshifteren vidste det dog endnu ikke, og generelt fik hun blackouts, hver gang Isabelle selv fik kontrollen og dukkede op. Skiftene var forfærdelige, de gjorde ondt, specielt fordi Raven var lavere end hende selv, så der var en forandring i vækst, men også så meget andet. Dog var dette den bedste mulighed, for at de kunne få en overhånd. Gruppen skulle slå så mange Shapeshifters ihjel, og ved hjælp af sammensmeltningen, kunne Isabelle agere som en hemmelig spion, hun kunne rapportere om hvor der boede Shapeshifters, således de ville kunne ramme dem. Det havde aldrig været hendes valg, hendes forældre fik lagt valget over på hende. De havde ikke fundet hendes opførsel okay, og efter deres højtelskede søn døde, havde de kun deres skam af en datter tilbage og siden de ikke havde noget kærlighed til overs for hende, så tvang de hende til dette. Nu var hun fanget i kroppen af en shapeshifter, og selvom hun kunne komme frem, så var det endnu ikke ofte, så hun var faktisk en gæst i hovedet på en anden.
Ikke desto mindre var hun endelig fremme, og siden Raven intet kendte til det hele, var hun lige nu "sovende" og hun havde endelig fred. Hun gav sig selv et sidste blik i spejlet, blot for at sikre alting sad som det skulle. Let bed hun sig i læben, og derpå forlod hun stedet. Hun havde hørt Selene havde et nyt sted, eller rettere at hun ejede en klub og dette var det optimale sted, for at hun kunne møde hende. Det havde efterhånden været lang tid, siden de sidst havde mødt hinanden og Selene var nok en af de få Shapeshiftere, som hun havde ladet leve. For uden det faktum, at hun fandt denne kvinde fascinerende, så fik hun også noget fra hende, nemlig hendes vidunderlige gift, som gav hende en form for sindsro og behag. Det hjalp hende med, at slippe for den smerte hun ellers normalt følte. Dog havde de trods alt ikke set hinanden længe, så hun havde fundet nye alternativer i form af en salve og noget helt andet.
Som hun ankom til klubben, var det med selvsikkerhed over sig. Hun havde altid været en selvsikker kvinde, nogle ville endda sætte hende til at være en smule narcissistisk. Dog havde dette også en vis effekt på dem omkring hende, for med selvsikkerhed kom der også en aura af enigma eller mystik. Hendes korte kjole, fik hende også til at emne af sex og begær. Alle disse ting gjorde, at mange øjne blev rettet imod hende og et sted var det noget hun elskede. Hun elskede opmærksomheden, elskede hvor magtfuld det et eller andet sted, faktisk fik hende til at føle sig. Det var dog ikke dem hun var kommet for, men derimod den brunhåret skønhed, som hun endnu ikke havde opdaget. Det sekund hun gjorde, formede der sig et skævt smil på hendes læber, hun hævede det ene øjenbryn og begav sig direkte imod hende. Hun blinkede med det ene øje, som vidste hun præcis hvilken en effekt hun havde på Shapeshifteren. Alec havde altid sagt hun var farlig, for præcis ligeså sød og drillende som hun kunne være, ligeså farlig og manipulerende kunne hun også være. Isabelle stoppede først op, da hun var knap en meter fra den siddende Selene "Did you miss me?" spurgte hun med et skævt smil på sine læber. Det var som var der ikke gået to år, men derimod kun to uger, siden at de sidst havde set hinanden.

Naturligvis var det ikke svært at få øje på hende og kontakten var allerede skabt. Det at undgå Isabelle var ikke ligefrem nemt, og slet ikke når hun pludselig kom gående imod hende. En del af hende trak i land sørgede for at holde sig selv fra at få et for stort tilbage fald. Det var dog svært at modstå alt det der kunne friste mørket i at drage hende ned. Lige nu var Selene som et glas der vippede på en kant - og det var svært ikke at miste balancen, men hvis hun gjorde - så var ville hun knuse sig selv. Det krævede om selvbeherskelse, og det vidste hun ikke hvor meget af hun ejede lige nu.
"Did I miss you?" Spurgte Selene og hævede let et bryn. Hjertet sprang en takt over, men ærligtalt havde det gjort ondt først da Isabelle var smuttet - et stykke tid efter hvad hun fået sit liv på rette kurs takket være Quentin. Selene havde aldrig været klar over en person kunne ødelægge en så meget, til hun fik øjnene lukket op. "How dare you even show up here after all you broke last time?" Spurgte Selene og hoppede ned fra sin stol. Hun så skønheden i øjnene og sank en klump ganske let. Årerne føltes pludselig som få uger, men det ændrede ikke på det helved som Isabelle havde startet for Selene. Selene trådte op et skridt fra Isabelle og prøvede egentlig blot at være stærk. Alt hun havde lyst til var bogstavligtalt at sætte tænderne i Isabelle, for det var i hvert fald en af de personer  - som intet havde imod hendes evne. Selene knyttede næverne i selvberskelse.
"What do you want from me?" Spurgte Selene så og holdt vejret lidt. Hun var ærligtalt nervøs for svaret og på samme tid håbede hun på - at det var noget hun kunne forholde sig til. Isabelle havde efterladt hende, og på samme tid med hun havde været ekstremt ked af det over det - var det nok det bedste der var sket for Selene.

Isabelle havde altid været ligefrem, måske gemte hun på en del ting, specielt omkring hendes intentioner, men folk var aldrig i tvivl om hvad hun mente om dem. For uagtet om hun var på en mission, og derved var tvunget til at have sine følelser gemt væk, så fortalte hun oftest sandheden omkring hvad hun følte. Med andre ord, ville hun have sex med en person, så holde hun skam ikke ordene tilbage. Hvorvidt folk kunne håndtere dette, var ofte op til den enkelte person. I sig selv kunne det gøre hende mere interessant, men også mere af et røvhul. Selene's udbrud, fik hende til at lægge hovedet på skrå og hæve øjenbrynet. Så hun havde fundet sin indre stemme, det var ganske spændende og måske endda noget hun ville kunne føle begær imod. Hun havde trods alt i den grad, syntes om Selene's mere farlige side, en som var en konsekvens af hendes evne.
Da Selene's strøm af ord, og følelser syntes at når sin ende, hævede hun øjenbrynet, hun trådte et skridt frem imod hende, og med sin ene hånd lod hun nogle lokker af Selene's smukke hår falde om bag hendes øre "I never meant to leave, he told me that I had to leave you" dette var til dels sandt, hun stak af på grund af de følelser hun havde, men også på grund af den ordre hun havde fået. Hun fugtede sin læber og lod de mørke øjne glide hen over hendes ansigt, som trak hun alle de gamle minder ud og erstattede dem med nye "you know I did miss you, I often thought of you" sagde hun og samtidig fjernede hun sin hånd, som ligeså stille havde berørt Selene's kind.
Spørgsmålet fik hende til at hæve øjenbrynet. Det var ganske ligetil, hvad var hendes intentioner? "What I want from you? I want nothing from you, I just wanted to see you again" indrømmede hun med et lille smil på læberne. Der var altid disse få sekunder af sårbarhed i hende, et sekund hvor man ville kunne se de sande intentioner i hendes øjne, og dog var de også så få og specielt sværere at ane. Man skulle virkelig kende hende godt, og på samme tid se godt efter, for at se det "I know you're mad at me, but I can make it up to you, I want to make it up to you" Hun bed sig i læben, som de mørke øjne igen mødte Selene's.

Hun ignorerede da Selene spurgte ind til, hvem denne han var. Der var trods alt så mange ting, som Selene endnu ikke vidste om hende, ting som hun ikke ville fortælle. Isabelle havde altid forsøgt, at vedligeholde en vis mængde mystik om sig, også var der selvfølgelig også, hendes behov for at vedligeholde sin kontrol. Hvis hun ikke havde kontrol, gik tingene aldrig godt, og der var hun nok værst. Selene's ord om at det intet ændret, og at hun stadigvæk havde forladt hende, lagde hun hovedet på skrå, og en fin rynke samlet sig mellem hendes øjenbryn "I know and I'm sorry" hvis der var en ting, som Isabelle næsten aldrig sagde, så var det undskyld, eller rettere hun sagde det aldrig. Hun ville ofte hellere miste sin højre arm, end indrømme hun tog fejl, så allerede det viste Selene sig som speciel.
Hun forstod godt, hvorfor Selene var sur og specielt også, da hun udtalte hun ikke skulle lade som om hun bekymrede sig. Isabelle havde aldrig været den bedste, til at give udtryk for hvordan hun havde det, når man lavede hvad hun lavede, så var følelser aldrig det bedste. Da Selene med et greb fat om hendes håndled, blot for at fjerne hendes hånd, kom der et udtrykke frem i hendes øjne, som mindet lidt om det man fandt i hundehvalpe "I did care, and I do still care" måske havde hele tingen med Selene, startet ud som en simpel mission, men hun havde nydt sin tid med shapeshifteren, og det faktum at Selene endnu levede var jo et bevis om, at hun faktisk havde bekymret sig om hende.
Da spørgsmålet kom, til hvad hun havde tænkt sig at gøre, specifikt i formen af at gøre tingene bedre "I am going to do that one thing, which I would not even have done for my brother" indrømmede hun, og derpå gik hun på ned på begge knæ. Hun tog blidt fat i Selene's hænder "My dear Selene, I am so sorry that I left you, had it been in my power, I would never had done it. All I ever wanted, was to stay with you" sagde hun, og derpå gav hun slip på hendes hænder "I swear fealty to you, I swear to treat your needs as if they were mine" hun blev på knæene, så da Selene spurgte ind til hvorfor hun lugtede som en shapeshifter smilede hun blidt "I meet a shapeshifter, and talked to him" sagde hun, hun kunne ikke fortælle sandheden, hendes fader ville ikke kun have hende dræbt, men ville nok også slagte Selene og hele hendes familie.

Hvordan havde Isabelle fået evnen til at få Selene til at føle sig så vred og såret. Det var der alligevel ikke mange der kunne på denne her plan. Ganske let kløede hun sig på håndledet hvor Razors bid sad plantet i form af et sår. Udtrykket i Isabelles øjne fik Selene til at fortryde sin handling med det samme, hvor hun hadede den følelse som Isabelle kunne give hende. Selene skulle ikke tilgive Isabelle - skulle hun? Måske var det den frygt om at blive efterladt, som stak i hende. Det gjorde det dog nemmere for hende i forhold til hun havde Razors gift i sit system, det gjorde hende i sidste ende ikke så paranoid. Selene bed sig let i læben og prøvede egentlig bare på at holde ved sit valg om ikke at tilgive hende. Hun kneb øjnene en smule undrende da Isabelle sagde, at hun ville gøre noget hun ikke engang ville have gjort for sin bror. Der gik få sekunder før hun løftede overrasket på øjenbrynene som Isabelle gik ned på begge knæ. Isabelle fik Selene til at synke en klump, der var noget over det - som fik Selene til at se hende anderledes. Alt den vrede der havde været forsvandt ved dette, for det beviste noget overfor Selene. Ordene kom bagefter og fik næsten Selene til at gispe og glemme at trække vejret. Måske troede hun ikke på historien med shapeshifteren, men hun lod det ligge - for nu. Lige nu var det lige meget.
"Stand up," sagde hun lidt efter med en anelse hæshed over sin stemme. Der var noget i Selenes blik, en længsel og en form for begær som skulle gives væk - og det skulle gives væk til Isabelle. Så snart Isabelle kom på benene greb hun fat i hendes hånd, for at trække hende med sig. Baglokalet havde en gør til nogle andre selskabslokaler - men som kun Selene havde adgang til. Hun låste døren op og gik derind. Så snart de var derinde låste hun døren, og vendte sig imod Isabelle.
"I'm done being angry.. I'm done feeling that way," pointerede hun så før hun gik de sidste skridt hen til Isabelle og plantede sine læber lidenskabeligt imod Isabelles. Hun fik Isabelle op af muren der ikke var så langtfra dem, dog ganske blidt imens den ene hånd var plantet imod hendes kind og den anden mod Isabelles hofte. Ganske kort lod hun læberne slippe.
"I only want you," hviskede hun og så op på Isabelle med sine mørke øjne.

Isabelle lod aldrig folk, få magten over hende og hun gjorde aldrig nogensinde ting, som at gå på knæ for en anden. Dette ville være at lade andre, få kontrollen over hende. Dog var Selene anderledes, og hun måtte efterhånden erkende, at hun hellere end gerne, ville efterlade sin kontrol til hende og lade hende tage styringen. Desuden så det ud til, at det rent faktisk virkede. I sidste ende var Selene nok en af de få personer, som faktisk kendte hende rigtig godt og derfor vidste dette ikke var noget, som hun ofte ville gøre. Så da Selene bad hende om at rejse sig, gjorde hun som der blev sagt og derpå lod hun hende trække sig imod baglokalet. Hun havde bemærket det længselsfulde blik, som der med et formede sig i Selene's øjne, det også begæret var nok det smukkeste. Hun vidste hun kunne skabe begær i folks øjne, men når det var Selene's øjne betød det så meget mere.
Hun trådte ind, men i stedet for at sige noget, lod hun Selene tage føringen, derudover ville hun også gerne se hvor dette førte hen. Normalt kunne Selene være meget tilbagetrukken, og ikke just en som kunne tage styringen, derfor var dette ikke kun nyt, men også ganske sexet. Hun elskede denne nye side af Selene, også selvom hun fandt den mere uskyldige side af hende skøn. Hun hævede øjenbrynet, som Selene sagde hun var færdig med at være vred, og generelt var færdig med at føle sådan. Det næste der skete, var både noget hun havde forventet, men også noget hun ikke havde forventet komme så hurtigt. Hun brokkede sig dog ikke, og med samme lidenskab gengældte hun kysset.
Som muren med et ramte imod hendes ryg, trak det svagt i hendes ene mundvige, og hun lagde sin ene hånd imod Selene's kæbe "I want you too, you have no idea how much" indrømmede hun næsten åndeløs. Hun strøg nogle lokker hår om bag hendes øre, og kyssede hende let, og på trods af kysset var kort, så var blidt og måske endda passioneret.

Hun kunne fornemme på Selene, hvordan der nærmest kørte en masse ting gennem hendes hoved. Hvad end hun havde i tankerne, så måtte det være nogle ting, der gjorde hende ret usikker, for hvor der var en mere selvsikker Selene ude ved baren, var der en mere usikker en foran hende. Dette gjorde hende ikke mindre fantastisk, hun følte sig faktisk ekstremt beæret, over at Selene turde vise hendes mere sårbare side af. Det var sødt, og hun fandt sig selv falde for hende endnu engang. Det mindede hende om, hvor meget hun havde hadet at forlade hende, og hvor meget hun havde ønsket, hvor var forblevet sammen med hende. Om ikke andet virkede det til, hun faktisk havde en ekstra chance, for at komme tæt på denne skønhed.
Da ordene; Then take me forlod Selene's mund, forsvandt alt form for selvkontrol, den selvkontrol som havde forhindret hende i, at rive alt sit tøj af og lade Selene tilbede hendes krop. Hun sukkede imod hendes læber, som Selene endnu engang kyssede hende. Hun blev mindet om deres første kys, hvor usikker Selene havde været, men det var den del af hende, som hun fandt ganske charmerende. Hendes mere kontrollerende side, var ophidsende, hendes romantiske søde perfekt og hendes usikre side var charmerende og blid "Oh I am, I am going to worship every part of you" hun bed sig i læben, og betragtede Selene med begær i sine øjne. Hun havde altid været meget åben, omkring de ting hun fandt ophidsende, og selv hvis dette var en kvinde, lagde hun ikke skjul på det.
Selene's ord, om at hun var hendes, fik hende til at smile. Det var et smil der havde en blanding af noget selvtilfreds, men der var også det kærlige, som i hun rent faktisk elskede, at høre Selene kalde sig selv hendes. Som Selene lod sin hånd glide hen over hendes kjole, på vej hen imod lynlåsen, kunne hun fornemme en vis tilbageholdenhed, som turde hun ikke gøre det, eller var hun bange for hvad der ville ske "My dear, I am all yours, and you can do to me as you want" forsikrede hun hende om. Hun kunne fornemme usikkerheden i hende, og hvis hun skulle forsikre hende om, at det hele var okay, så ville hun ikke have noget imod det. For ligeså meget som Selene sagde hun var hendes, ligeså meget ville hun være hendes.
Hun betragtede hvordan Selene tog sin kjole af, og fremvisningen af hendes krop, fik hende til at lade sit blik glide ned over Selene's krop. Hendes hjerte begyndte at banke hurtigere, og med et blev det så meget mere tydeligt. Nok havde hun set hendes krop, men det havde været lang tid siden, at de sidst havde set hinanden, og på trods af de forandringer der havde været sket, så var Selene ligeså smuk som hun huskede. Hun skulle netop, til at komplimentere hendes krop, da Selene sagde ord hun sjældent hørte. Ordene fik hende til at stoppe op, og i stedet for et blik fuld af begær, blev det mere blidt udtryk frem i hendes mørke, et udtryk der næsten aldrig blev vist i dem. Et mere kærligt smil formede sig på hendes læber, og hun lagde sin hånd imod Selene's kind "As I never stopped loving you" indrømmede hun. Isabelle havde aldrig været den største fan af, at fremvise sine følelser og da slet ikke i den forstand, som hun gjorde lige nu.
Hun forsøgte at fjerne sin sårbarhed, dog så hun generte ned, som Selene lagde sine hænder imod hendes kinder, og blidt strøg hende hen over kinden. Om ikke andet kastede hun det genert, specielt som Selene sagde hun ville have hende, have dette og have dem. Hun tog blidt fat i hendes ene hånd, og gav den et kys. På trods af hun var selvsikker i sin egen krop, så var der selvfølgelig dele af hende selv, som hun hadede og dette var specifikt det store ar, som kørte hen over hendes hals, et minde om et angreb hun havde været ude for. Hun kastede det dog ud af sine tanker, som hun lagde hendes hånd imod lynlåsen, som ville fjerne hendes kjole "I want to feel you skin against mine, so please...Take of my clothes" bad hun, samtidig med hun bed sig i læben

Links
Hendes BH - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hendes underdel - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hendes ar - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Som Selene kørte sine fingre hen over hendes ar, kunne hun kort huske mareridtet, ved at få det. Hun kunne huske følelsen, af at hendes blod forlod kroppen og hvordan hun allermest, havde lyst til at sove, for så at åbne øjnene og se direkte ind i Alec's mørke blik. Oftest ville hun ikke have, at folk overhovedet kom tæt nok på, til de rent faktisk ville kunne røre det. Om ikke andet, så var Selene jo anderledes, og på trods af hendes krop i første omgang, helst ikke ville have det, faldt hun en smule til ro, da Selene komplimenterede det. Hvis folk kom tæt nok på, så kom der ofte spørgsmål til hvordan hun fik det, hvorpå hun ville spørge hvordan de fik den brækket næse, og derpå slå dem. Dog når Selene gjorde det, så havde hun faktisk intet imod det.
Hun betragtede hende, som hun endelig begyndte at lyne lynlåsen ned, den ting hun før havde ønsket, men havde holdt tilbage på. Da Lynlåsen endelig var helt nede, lod hun kjolen falde ned og her afslørede det hendes krop. Hun havde altid været stolt over sin krop, hendes former og hvordan det hele så ud. Der var også enkelte ar rundt omkring, også selvfølgelig de mange tatoveringer, som viste hvor hun kom fra. Dette var dog noget ganske få kendte til, så det ville undre hende, hvis Selene rent faktisk kendte til dem "Well so are you" sagde hun uden den mindste smule tøven. I hendes øjne var Selene perfekt, hun var uskyldig på den helt rigtige måde, og ufattelig smuk.
Hun sukkede imod Selene's læber, men blottede dog sin hals, i det Selene begyndte at kysse hende ned af halsen. Hendes hænder gjorde heller ikke tingene bedre, det skabte en form for elektricitet, hver evig eneste gang Selene's hud ramte imod hendes egen. Hun bed sig i læben, og begravede sine fingre i hendes hår, som hun nød hver enkel ting Selene gjorde. Taget i betragtning hun havde været intim med en masse, så var dette anderledes, hvilket nok var fordi der var en hel del følelser, som var indeblandet i det hele. Det trak i hendes mundvige, som Selene endnu engang kyssede hende, og som kysset foregik, lod hun sine hænder glide ned over hendes krop. Hun lod sine fingre glide hen over Selene's krop, hendes smukke bløde hud føltes helt perfekt, og på trods af de havde været tæt på dette før, så var det anderledes at kæle og kysse, fremfor at være så intime og sårbare, som de var lige nu.
Hun smilede blidt, som Selene sagde hun kunne gøre dette forevigt "I feel the same, it's like I have had this hunger in me, and being with you is the only thing that, can satisfy it" indrømmede hun, samtidig med hun bed sig i læbe. Hun strøg blidt Selene hen over kinden, samtidig med hendes anden hånd lagde sig på hendes ryg, som hun trykkede dem tættere imod hinanden "you did lock the door?" spurgte hun, som hun kyssede hende ned langs kinden, og ned af halsen. Hun fik samtidig taget sine sko af, således der ikke var så stort et mellemrum i deres højde.