Well, that's unfortunate - Raven

Sted: En af Firewood Villages gader.
Tid: 2 timer efter solnedgang.
Vejr: Stjerne titter frem på himlen mens varmen fra solen stadig sidder i jorden, så lettere lune omgivelser.
Påklædning: En simpel t-shirt da ærmerne er blevet revet af, med et par simple sorte bukser. Skoene er af skind og beskidte.
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det havde været en god dag i dag. Miles havde gennemgået papirerne som hans far havde efterladt ham med informationer om den plantage han nu havde arvet. Det var et stort ansvar, og selvom han savnede sin far, vidste han at hans mor havde et større savn. Hun var dog glad og smilende, hvilket undrede Miles. Han kom ud af sit værelse til en nynnende mor og søster der vaskede tøjet i stuen. Hans mor rejste sig endda og krammede ham kort før hun vendte tilbage til sit arbejde. Han skævede kort til hende inden han var begivet sig ud for at klare dagens opgaver.

Da han endelig var færdig med sine opgaver, var det på tide at vende hjemad. Han havde afskedigt arbejderne og betalt dem den fair pris der var for deres arbejde. Hans far havde altid været en god chef og Miles kunne ikke andet end at se op til det. Dog da han gik ind i det lille hus for at pakke sammen, faldt han over nogle mærkelige papirer. Selvom han læste dem, kunne han ikke finde ud af hvad de havde at gøre med plantagen. Da han var færdig med at læse dem igennem, var solen for længst gået ned. Han foldede papirerne sammen og stak dem i sin taske som han trak over skulderen. Så gik turen hjemad.
Han nynnede let for sig selv mens han gik, værende den person han nu var, var det ikke underligt at han ikke var særlig bange for at gå ude alene. På trods af at han bare var et menneske og der kunne være mange grunde til ikke at forholde sig udenfor, var han urørt af dem. Han mindedes sin barndomsven fra skoven, nogen der mindede ham om at verdenen ikke altid bare var lige til og fyldt med glæde. Han tænkte på hvordan hun havde det og hvor hun var lige nu. Helt opslugt af de tanker, stoppede han med at lægge mærke til sine omgivelser mens han fortsat gik fremad.