I just want what I paid for - Raven

Indtil videre havde det vist sig at være en ganske normal dag for Micah. Eller, der var jo lige det tilføjede element i athan stadig var ved at 'breake' Malte, hans nyeste slave. Det gik langsomt, mere end med de andre - men det var nokogså fordi de andre havde været yngre da de blev til hans slaver, mens Malte her var over de ti år - men han havd enu ikke noget imod det. Det var meget dejligt at se  håbet langsomt forsvinde i hans øjne som han indså hvor håbløst det varfor et menneske at tro han kunne undslippe det Micah nu havde bestemt sig for skulle være hans skæbne efter han havde prøvet at stjæle fra ham.

Men lige her i nat var Micah alene ude, og lod de andre slaver om at holde styr på Malte. For det første var han sulten, og havde rimelig hurtigt fået taget sig af det, i en af gyderne i Rotten Root. Der var ikke mange der gik op i hvem der døde og hvorfor, når det var i de små slum hernede. Helt perfekt til et lille måltid. Men det var nu ikke det der var skyld i at han var i Rotten Root district her i nat - nej, der var en bestemt butik han skulle besøge, som der for de fleste så ud til bare at være en helt almindelig lille vinhandler, men som der også var del af det sorte marked - angående blod. Skulle man have fat i en bestemt type blod på grund af bestemte egenskaber, så var det ham man tog til. Og det var netop det Micah var igang med nu.

Han havde fundet manden på det sædvanlige sted, et gadehjørne væk fra hans butik, godt skjult væk for nysgerrige øjne... Eller, det vil sige, langt de flestes øjne. Micah vidste udmærket godt at dem der så ligeså godt i mørket som ham - altså andre vampyrer - godt ville kunne se dem stå at snakke, ude fra gågaden af. Hans fokus var dog helt på mandenforan sig, som de pruttede om prisen for det blod han nu engang skulle have fat i. "But dear sir, you know they're incredibly rare. I cannot give it to you at the regular price. They're dying out. It's triple price or nothing." "I don't care! You told me, a month ago, that you could fetch it for me at the lower price! You can't just tell me you have the goods now, and deny me the price you offered me!" snerrede han vredt af manden,let lænet ind over ham. Manden så god tnok bange ud, men lod ikke helt til at bøje sig endnu. "B-but good sir... I don't decide the price... The hunter does..."