To generationer på samme sted - Connor og Rafaela

Sted: Gaderne i området
Tid: formiddag, forår
Vejr: Lunt og solrigt, med en frisk brise
@Connor
@Rafaela

Jake var på sin første sejltur i lang tid. Han havde overtalt Raco til at lade deres søn Connor komme med. Han smilede og var i godt humør. Under hele sejlturen fra Dead Mans Rock og op til Sunfury, havde Jake tilbragt en stor del af tiden på dækket. Her havde han ladet Connor deltage så meget som drengen ønskede og havde hjulpet hvis opgaven var mere end drengen kunne klare. Quatermaster Saxon og First Mate Nathan havde ligeledes holdt et vågent øje med Jakes søn. Han var tros alt den kommende leder af Dead Mans Rock og en kommende pirat, hvis drengen ønskede det. Det måtte fremtiden vise. Lige nu var far og søn ved at knytte et bånd, som hele besætningen håbede på blev knyttet stærkt. Jake havde valgt at vise sin søn så meget som muligt, samtidig med at de købte forsyninger, både til Draconia og til byen hjemme på øen.
Jake hang, som han plejede, ud over rælingen i styrbord side og spejdede efter deres mål, som en af riggerne havde råbt var i syne.

Dette var hans første tur og Connor sad ikke stille. Han sprang rundt skibet og kravlede op i masterne. Den unge Draconianer sad og stirrede i horisonten forrest på skibet. Hans mørke øjne glimtede. Han udstødte en ulvehyl og han kunne høre flere af de unge besætningsmedlemmer bande sagte. Lød til at han havde givet dem et chok. Han kravlede tilbage ind på skibet og løb hen til sin far. Han var iklædt tøj der mindede om indianernes. Havde to små fletninger og en halskæde. En gave fra en ukendt. Hans mor havde en mistanke om hvem det kunne være fra, men nægtede at sige det til nogen.

"Er vi her nu, far?" Den femårige dreng var høj for sin alder. Flere væddede med at han ville blive højere end sin mor, måske endda sin far. Raco havde nedstirret dem og Connor havde fniset. Connor havde opdaget sin evne for et par uger siden. En flokløber havde mange kaldt evnen. Skovens ulve var hans venner og han kunne tilbringe timer med dem. Han havde først opdaget det den dag hvor hans venner og ham var fulgt efter Taliia ind i skoven.

Rafaela havde valgt, at gå sig en tur med Reine hendes søn som hun havde fået med Assorian. Reine var blot 3 næsten 4 år, men han var også noget klogere end de fleste i hans alder, men det kom nok af, at det var mest hendes faster, onkel og fætter som passede ham da hun havde nogle problemer selv som gjorde hun ikke kunne være der så meget som hun ville, men hun ville heller ikke lade Assorian få ham da sidst Reine havde mødt sin far havde han næsten skræmt livet af ham og det havde gjort hende endnu mere overbeskyttende. Reine var blålig i huden, havde sort hår og nogle gullige øjne. Han havde en mørkeblå t-shirt på og nogle sorte shorts på. Rafaela havde en taske med med en jakke, hvis Reine ville fryse, men da Reine var blevet født efter Rafaela var blevet en dragonlycan havde Reine det samme problem som Rafaela og det var, at han altid havde det varmt. Faktisk varmere end normale draconianere i hans alder. Han kunne dog hurtigt fryse når der var koldt udenfor.
Rafaelas hvide hår sad i en knold og hun havde en gråhvid trøje på der sad løst og et par sorte bukser.
Reine holdt Rafaela i hånden imens de gik rundt nede omkring havnen for, at se de store skibe som kom og sejlede. Rafaela måtte holde godt fat i Reines hånd for, at han ikke løb rundt som en vild knægt imellem de andre folk som var på havnen.

Jake lo hjerteligt over sin søns ulvehyl, og fulde sønnens adrætte bevægelser med et smil på læben.
*Han skal nok blive en fantastisk sømand, når han bliver lidt ældre. Men hvornår, bliver nok når Raco siger til.* Saxon kaldte på Jake, samtidig som Connor kom løbende over til sin far. Jake smilede og klappede Connor på skulderen.
"Det vare ikke længe, så ligger vi til kaj. Hvis du så bare vil love mig at du ikke løber for langt væk, når vi går i land." Han purrede lidt op i Connors hår.
"Hvis du vil have et godt udsyn over havnen inden vi lægger til kaj, så smut ud i stævnen. Jeg er desværre nød til at fokusere på at være kaptajn nu. Men jeg lover at vi to skal hygge os i byen." Han gav Connors skulder et sidste klem inden han gik hen og stillede sig så han havde overblikket. Her begyndte han at uddele ordre om at slække sejlene og gøre klar til at lægge til kaj. Besætningen løb rundt, klatterede rundt i rigningen og trak i de forskellige reb og tove. Imens han holdte øje med tingene, havde han stadig et øje på Connor og var klar til at komme drengen til undsætning, hvis han skulle få problemer.
Draconia gled smidigt igennem vandet og ind i havnen, hvor hun roligt lagde langsiden ind til kajen. Et par af mændene hoppede ind på kajen og bandt fortøjningen. Derefter blev landgang sat og Jake gik ned af den til havnekajen. Her gav han ordre til at samle forsyninger, både til skibet og til byen der hjemme. Saxon nikkede smilende og delte besætningen op i forskellige grupper, som skulle ordne forskellige ting. Selv stod Jake og så efter Connor.

Idet skibet lagde til land var Connor nede af landgangen og stod på kajen. Den unge Draconianer stod og så sig om med en nysgerrighed som passede sig til en femårige. Han løb hen af kajen og mærkede flere blikke på sig. Han stoppede ved enden og så på de mange folk som gik forbi. Han havde aldrig været udenfor øen. Han så tøvende tilbage mod sin far. "Far?"

Hans blik faldt på et dreng og hans mor. Deres hud havde en anden farve. Han så på dem med nysgerrige øjne og blev skubbet af vejen af en ældre mand. "Se dem for knægt." Manden havde ikke den store tålmodighed. Connor gjorde det første der faldt ham ind; gav en snerren fra sig og øjne blev de gyldne som tilhørte hans race. Eller ihvertfald hans mors side af familien. Manden skiftede form og det viste sig at være en dæmon. Connor bakkede hurtigt væk og kort øjeblik var der frygt i hans blik.

Han havde aldrig følt meget frygt før. Hans mor holdte ham altid i nærheden af ham. Hans bror og Tal var der også altid til at beskytte ham, men for slet ikke at tale om hans far. Den unge dreng lignede ikke sine forældre og kunne nemt forveklses med en dreng fra en af stammerne. Den mørke hud var en af grundene. Håret og hans opførsel de andre. Han var ikke bange, men denne mand var højere end ham og ældre. "Var din tunge knægt. Der er ikke plads til dyr som dig i byer som denne. Du burde være blevet i naturen."

Rafaela og Reine gik roligt rundt på kajen da hun så et skib som virkede bekendt for hende. Draconia. Skibet hun havde set igennem en kikkert sammen med Jake for mange år siden. Det var dengang hun stadig boede hjemme på slottet og langt inden Darius, Reine og andre problemer var blevet skabt. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forholde sig. Var Jake stadig kaptajn på skibet? Reine havde lagt mærke til, at hans mor pludselig stirrede ud for sig og hev i hendes arm "Moar videre" sagde han til hende. Hun kiggede ned på sin søn som var lige så livlig som hun selv havde været og som hans far var som hun vidste af. Hun fulgte videre.

Hun så en mand forvandle sig til en dæmon. Hun kendte godt manden. Det var Jakobo. En af hendes onkels venner som var kendt for sin dårlige tålmodighed og voldsomme temperament, men han var som oftest rolig når han mødte hende og hendes familie. Rafaela kiggede på drengen. Det var ikke en som normalt var i Sunfury det kunne hun tydeligt se på ham. Hun gik roligt hen til Jakobo "Jakobo slap af det er bare en bette dreng. Og kommer de ikke forsent til deres aftale med min onkel?" spurgte hun og stod med ret ryg med Reine i hånden som havde fået øje på drengen og var meget nysgerrig for, at finde ud af hvem han var, men han var alligevel stille imens Rafaela snakkede med dæmonen. Jakobo mumlede blot irriteret og gik væk fra drengen og videre på sin færden.

Reine slap Rafaelas hånd og løb hen til drengen "Hvem er du?" spurgte han nysgerrigt. Rafaela var dog gået hen til drengene og kiggede rundt efter drengens forældre. Hun satte sig på hug ved drengene og kiggede på den fremme dreng "Hvor er dine forældre henne min lille ven?" spurgte hun nysgerrigt og smilede roligt til ham. Man kunne tydeligt se og høre på Rafaela, at hun var meget rolig og venlig af sind og sådanset var ligeglad med hvilken race man var specielt når det gjaldt børn.

Jake var i nogle få minutter optaget af en snak med Saxon, om hvilke vare de skulle have fat i til byen og til skibet. Han hørte godt sin søns spørgende stemme, men da han vente sig om og så efter ham, så han at drengen var løbet et stykke hen og stødt ind i en mand, som forvandlede sig til en dæmon. Jakes øjne blev store og han spurtede hen imod sin søn, imens han råbte hans navn.
"Connor!!" Hans hud blev mere brun, klørene brød frem ved fingerne og hans øjne blev næsten sorte, samt en dyb og alvorlig knurren steg op fra hans bryst.
Men da han kom tættere på fik han øje på kvinden som havde talte med dæmonen og som nu talte med hans søn. Med ét var det som om han tabte alt vrede. Hudfarve, klør og øjne vente tilbage til deres normale tilstand. Han stod bare og stirrede som en fisk der gabte på landjorden.
"Rafaela?" Ordene var spørgende og man kunne høre på stemmen at han nærmest ikke troede sine egne øjne. Glemt var dæmonen, for en stund.

Connor flygtede hen til sin far da han kom. Han slog armene om hans talje og hvilede hoved mod hans side. "Far." Connor så op på sin far. Øjnene skimtede stadig i svag frygt. Aldrig havde han set en dæmon i den skikkelse. "Connor. Connor Blackfire." mumlede den femårige dreng. Så første på den yngre dreng og så drengens mor, gættede han.

Connor så på den yngre dreng. Langsomt løsende han grebet om sin far, men forblev stadig tæt på ham. Farens besætning havde også rettet deres opmærksomhed mod dem for en kort stund. "Far. Hvem er de?" Connor havde sin fars mørke hår, men ellers lignede han ingen af sine forældre. Hans blik hvilede på sin far. De mørke øjne glimtede stadig, men gløden var væk. Han rakte hånden frem, tøvende, mod drengen for at hilse.

En brise tog blidt i det sorte hår. Det brune tøj skilte ham ud.

Rafaela kiggede på drengen, men rettede sig op da hun hørte en stemme som lød bekendt for hende og da hun havde hørt drengens navn eftersom Reine havde spurgt drengen om det kunne hun regne ud, at Jake måtte være faren til Connor. Hun kiggede overrasket på Jake. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun smilede stille efter lidt tid "Jake?Hvad laver du her i byen?" spurgte hun stille. Hun bekræftet i, at Jake var faren til Coonor da Connor snakkede til Jake.
Reine kiggede op på sin mor og derefter å Connor og tog imod drengens hånd som hilsen "Jeg hedder Reine" sagde drengen. Han var stadig for ung til, at kunne huske hele sit navn. Reine tog sin hånd til sig og lænede sig op af Rafaela.
Rafaela kiggede på Jake og lagde en arm om Reines skuldre "Det er lang tid siden Jake. Hvordan går det og jeg kan regne ud, at det må være din søn" sagde hun stille og nikkede imod Connor og smilede stille til dem begge.

Da Connor løb hen og slog armene om hans ben, løsrev han blikket fra Rafaela og lod sin ene hånd glide trøstende rundt på sønnens ryg, samtidig med at han så smilende på ham. Noget han altid havde gjort når Connor var ked af det eller bange.
Derefter så han igen på Rafaela og smilede venligt til hende.
"Vi havde brug for nogle forsyninger, og så overtalte jeg min soulmate til at jeg tog vores søn med." Han knælede ned ved siden af Connor.
"Connor, Rafaela er en gammel veninde af mig." Han så op på Rafaela og smilede lidt skævt til hende.
"Selv om gammel måske er det forkerte ord. Det er kun lidt over 100 år siden vi sås sidst. Og ja, det går skam godt, som du kan se." Han så over på Reine, som lige havde præsenteret sig for Connor og smilede over de to drenge som gav hinanden hånden. Han lænede sig lidt tættere på Connor og rakte ham ti kobbermønter.
"Hvis du har lyst, må du gerne løbe over og se på boderne. Her er lidt til at du kan finde noget spiseligt, hvis du har lyst. Du kunne tage Reine med hvis han har lyst." Han så smilende på Reine imens han sagde det sidste, og tilsidst op på Rafaela for at få hendes tilladelse til at drengene kunne udforske området.

Connor så på Reine. "Vil du med?" Spørgsmålet var venligt og lidt håbefuldt. Connor var nysgerrigt på alt og lige nu var han nysgerrig omkring denne dreng. Han var dog lidt forsigtigt med at gå fra sin far i en fremmede by. Hans mor havde dog sagt at det ikke kunne skade at gå på opdagelse og han havde et overlevelsesinstinkt. Han så mod markedet med øjne der ledte efter noget spændende. Hans mor var hjemme på øen og holdte øje med den indtil de kom hjem. Han tog nogle få skridt før han satte af i løb mod markedet. Hvad folk så var en lille dreng fra en stamme ude fra en af de gamle øer.

"Smukke perler fra Blodhavet. Kom og kig!" Connor stod og så sig med åben mund og polypper. Han knugede om kobbermønterne og kunne ikke holde et lille hvin tilbage. Han havde set hans drages side. Hvis han blev en Dragonlycan ville han ende op grå med enkelte sorte markeringer. Han kunne dog også opføre sig som en ulv til tider. Nok noget med al hans tid med ulveflokken at gøre. Hans så tilbage mod hans far og Rafaela. Han vidste at de havde meget at snakke om og de kendte hinanden godt. Han håbede at han kunne blive venner med Reine. En anden af hans slags, eller nogenlunde hans slags.

Rafaela smilede stille til Jake og lyttede roligt til det han fortalte. Reine var blevet mere påpasselig med fremmede da han havde haft en dårlig oplevelse med sin far Assorian som han ikke havde vidst hvem var og nogle andre skyggevæsner da de havde på en måde kidnappet ham fra Victoria, Rafaelas faster. Hvor Reine havde set Rafaela bundet fast til en seng, hvor hun havde fået nogle blå mærker og sår i ansigtet grundet Assorian var blevet rasende. Så Reine holdt sig altid tæt på sin mor eller andre i familien når han var ude og ikke kendte folkene omkring sig.
"Det lyder da som en god ide, at have taget Connor med ud" sagde hun. Rafaela var en der næsten altid havde et smil på sine selvom hun havde haft en meget hårdt liv. Næsten et helved hvis hun selv skulle sætte ord på det. Folk troede altid, at hun var en glad julegris, men hun var nærmere det modsatte. Hun var bare god til, at skjule det. "Ja,
men det er alligevel lang tid når vi begge har fået børn og der er sket meget andet de sidste 100 år" svarede hun kort til Jakes kommentar om, at det kun havde været 100 år de ikke havde set hinanden. Da Jake foreslog Connor om, at tage Reine med ud og se på boderne kiggede Reine mere usikkert op på Rafaela. Reine ville gerne men oplevelsen hos hans far borede stadig dybt i ham og Rafaela og hendes faster og onkel kæmpede en kamp om, at vende det rundt. Rafaela satte sig på hug og kiggede roligt på Reine "Der sker dig ikke noget. Far er her ikke. jeg skal nok holde øje med dig" fortalte hun stille. Det virkelig stak i hendes hjerte, at hendes søn var bange for sin egen far, men Rafaela havde selv været kort bange for Assorian, men de begge havde også et voldsomt temperament og det kunne godt ende voldsomt nogle gange. Reine kiggede på sin mor og gav hende et stort kram før han kiggede på Connor og nikkede. Rafaela rejste sig op og kiggede efter drengene da de løb afsted. Rafaela sukkede kort og smilet forsvandt stille efter hun kunne se Reine var opmærksom på noget andet "Det er hårdt, at se sit kød og blod være bange for sin egen far selvom han er i en by han har været i hele sit liv" sagde hun stille og kiggede på Jake. Hun holdt vel sine facader oppe for sin søns skyld. Hun ville inderligt ønske, at Assorian og Reine kunne få et godt og trygt bånd sammen, men det krævede meget. Endda mere af hende end af Assorian for hun havde før fået truslen om, at Assorian ville tage Reine fra hende.

Reine kiggede på perlerne som Connor havde fundet "De fine" sagde han stille og kiggede rundt. Han holdt selvfølgelig øje med om han kunne få øje på Rafaela og Jake. Reine kiggede på Connor "Hvilken race er du?" spurgte han nysgerrigt da han ikke kunne se om han var draconianer eller noget helt andet.

Han smilede varmt ved hendes ord om at der var sket meget på de 100 år og det måtte han jo give hende ret i. Dog studsede han en del, da Rafaela fortalte hendes søn, at der ikke skete ham noget og at hans far ikke var her. Men han sagde intet.
Da drengene løb afsted rejste han sig samtidig med Rafaela. Han kunne ikke skjule sin overraskelse, da han så på hende imens hun talte om sin søn og sønnens far. Han så fra hende til drengene og tilbage på hende.
"Det gør mig ondt at høre. Er der noget jeg eventuel kan gøre for at hjælpe?" Han så igen hen på drengene og smilede ved synet af dem. De mindede ham så meget om hans egen barndom.

"Draconianer. Ligger til familien. Mors familie har Dragonlycan mellem sig." Det sidste blev mumlet. Hans mor snakkede sjældent om dem og havde været meget forsigtigt med at slippe Connor af syne i længere tid, men vidste at Jake var mere magtfuld end ham med hans evner. Connor havde været lykkelig da han fik lov til at tage med ind til fastlandet.

"Og hvad er din race?" Connor var nysgerrig. Han havde aldrig set en af den race her før. Han pillede let ved fletningen og så på et par perler der kunne flettes ind i håret.

Rafaela så på Jake og hun kunne godt se, at han havde aflæst, at alt ikke var så lyserødt som det så ud. Hun trak let på skulderen og tænkte lidt over det. Hun trak vejret dybt og kiggede skiftevis på ham og drengene, hvor hendes blik stoppede på Jake igen "Hvis du måske kom oftere hertil og havde Connor med og din mage så Reine kan lærer, at ikke alle er så farlige som han tror. Samt det, at Connor måske kan få en ven som han kan læne sig op af. Og hvis det går helt galt som jeg er lidt bange for om Reine måske på et tidspunkt kunne være hos jer. Ikke lige nu, men hvis det bliver nødvendigt?" sagde hun lavt. Man kunne godt se på hende, at det skar hende dybt i hjertet, at tanken om, at skulle miste Reine til Assorian helt eller skulle efterlade ham et sted indtil branden var dæmpet ned mellem hende og Assorian og Zero.

Reine kiggede på Connor og lyttede stille til det han sagde. Reine syntes det var sejt, at møde en af sin egen race selvom han vidste at hans mor, mormor Victoria og mormor Luce var dragonlycans og draconianere. Men de havde alle 3 forskellige hudfarver ligesom han havde blå. "Jeg er også draconianer. Men mor er dragonlycan og far er skyggevæsen" svarede han på Connors spørgsmål, men da han snakkede om sin far virkede han mere usikker. Han kiggede jævnligt over til sin mor og Jake for, at være sikker på, at han hele tiden kunne se dem.

Jake så overrasket på hende imens hun talte. Han havde svært ved at tro på at hun havde så store problemer.
"Ved Hydra, det gør mig ondt at høre at det er så galt." Hans stemme var lige så lav som hendes, og han så kort over på drengene. Han fik øjenkontakt med Reine og smilede stort imens han vinkede til dem. Derefter så han igen på Rafaela med et bekymret blik.
"Hvorfor ikke hoppe med ombord og tage en ferie hos os? Jeg er overbevist om at min mage ikke har noget imod det, selv om det kommer så pludseligt. Og ellers er der Taliia, som er min søster i ånden. Hun har afgjort nogle værelser i sit handelshus. Og hun vil elske Reine. Hun er gudmor til Connor og forkæler knægten næsten ligeså meget som jeg gør." Han lagde blidt sin ene hånd på hendes skulder. Selv om han var bekymret for hende og hendes søn, så viste han et stort smil og stor glæde når han så efter drengene. Han syndes at Reine havde nok at kæmpe med ud fra den smule han havde hørt fra Rafaela, til at drengen skulle bekymre sig nu hvor han var sammen med Connor.