Can we trust love?

Dag: Fredag
Tid: 18.02
Vejr: Svalende efter en varm dag.
Sted: Kroen Det Brændende træ.
Omgivelser: Sidder ved et af bordene udenfor. Familier sidder sammen. Grupper af venner kan også ses.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Cikaderne sad i træerne og gave den lyd som gjorde det hyggeligt sammen med stemmerne omkring ham. Rex var kommet ind til Firewood for at få sig et godt måltid. Han vidste at kroen gjorde deres arbejde godt. Mange var tilfreds med maden. Rex Lee var en Sjæledæmon som havde valgt eksil og holdte sig for sig selv. Han boede ude ved møllen og arbejde hårdt en stor del af ugen. Mange havde sagt han trængte til en kvinde i sit liv, men sandheden var at Rex ikke svang den vej. Få vidste at han foretrak mænd, han delte hellere ikke hemmeligheder ud omkring sig. Blandet andet vidste næsten ingen at han var en lejemorder og han en tildens til at tage den sjæl som var hans kontrakt.

"Din mad, mister Lee." En sød, ung kropige kom med hans mad og han nikkede til tak. Hun så en ekstra gang på ham og smilede flirtende. Han så på hende med spørgende øjne. "Siggie. Kom så ind din forelskede tøs." Kromutteren var en ældre dame der holdte pigerne i stram snor når det kom til ham. Rex pirkede i kødet og så på sovsen. Mange af de unge mænd var ved at gøre klar til en sommerfest som snart ville dukke op. Den dag hvor folk fra andre byer ville komme med vare. Kvinder blev spurgt ud og mange sagde ja. Alle byens arbejder forventes at dukke op, men Rex var ikke sikker på om han gad. Han så på de unge mænd der gik forbi. Bordene omkring han blev taget og snakken om de ting som skulle købes gik.

Normat var han ikke meget for at komme ind til byen. Men han var nød til at købe nogle ting. Hans tæppe var gået i stykker. Egentlig kunne han godt leve uden det, for han ville bare kunne sove i sin tigerform. Men det var nu rart nok at have. Og når nu han var kommet til en by, så kunne han jo lige så godt få en seng at sove i. Hvis altså han kunne få råd til det.
Han måtte se hvor mange penge han havde tilbage når han havde handlet. Byen var faktisk ret hyggelig. Han havde aldrig været her før, men nu var der stadig mange byer han ikke havde været i før. Han kom jo næsten lige fra havnen. Han havde brugt nogle dage lige uden for Doomsville på at komme til kræfter. Men ellers havde han ikke set så mange steder endnu.
Hans tur gennem byen var da heller ikke helt kedelig. Trods hans slidte og halvbeskidte look blev der smilet til ham fra næsten en hver ung kvinde, de fniste og vinkede når de gik forbi ham. Og han fik en dejlig selvtillid ud af det. Noget en fyr som ham godt kunne bruge en gang i mellem. Ikke at han var i tvivl om sit udsende, men det var nu dejligt at blive bekræftet en gang i mellem, nå man levede det meste af tiden i skovende.
Han fik fundet de ting an skulle bruge, og havde stadig lidt penge tilbage. Ikke mange, men han havde da lidt. Så håbede han bare at han kunne få lov at leje et værelse på kroen. Han fik forhørt sig om hvor kroen lå. Det var ikke en stor by, men for en som ham var det nemt nok at farre vild. Heldigvis kunne han kende lugtende fra for han havde været før. Selvom det godt kunne være svært at skælde mellem her inde i byen hvor der oftest lugtede af det samme.

Endelig fandt han dog kroen. Han så sig lidt om da han kom til dem. Hmm her var godt fyldt. Han gik indenfor for at finde kromutter, og spørge til et værelse. Desværre måtte han erfare at det var for dyrt i forhold til hvad han havde tilbage. ”hmm så bare en øl tak” ende han med at sige. Det var længe siden han havde fået sådan en. Han tog den og så sig om. Hmm hvor skulle han sidde? Der var ikke plads til at han kunne stå i baren heller. Han prøvede udenfor, men måtte konstatere at alle borde var optaget. Dog var der et enkelt bord, hvor der kun sad en mand. Han overvejede situationen lidt. hmm der kunne vel ikke ske noget ved at spørge om man måtte sætte sig. det værste der kunne ske var at få et nej.
Han gik over til bordet og stoppede foran det, og lod blikket vande over manden der sad ved bordet. Okay… han var bestemt ikke uheldig! Tværtimod!... Han måtte ligefrem tage sig selv i at stirre. Han fik dog stoppet det stirrende blik, og fik i stedet erstattet det af et smil. ”undskyld.. ville det gøre noget at jeg satte mig? der er fyldt alle andre steder” sagde han og kastede et blik ud over kroens område der var fyldt med glade og smilende mennesker. Selvfølgelig også et par fulderrikkker, men de var ikke kommet der til hvor de gjorde nogle skade endnu.

Rex så op og øjnene faldt på den smukke(?) skabning foran ham. "Selvfølgelig. Sæt dig endelig." Rex nikkede til sædet overfor ham. Folkene på kroen var en blanding, men indtil videre var han den eneste dæmon. Han havde ikke set en anden længe. Hans ældre bror, Codex, havde ikke skrevet længe, men ligenu holdte han sit fokus på personen foran sig. Manden var ung, men han var også selv gammel. Shapeshifter eller menneske. Der var mange muligheder så han ville drage forhastet konklusioner. "Skal du ikke have noget at spise, knægt?" spurgte dæmonen og tog en mundfuld kød. Han så træt ud og Rex tippede hovedet ud til siden. "Du er ikke herfra? Kender du nogen fra området?" spurgte han og flyttede rundt på kartoflerne.

Mange mænd havde set efter den yngre mand med blikke der fik Rex til at væmmes. Han så igen på den yngre mand. "Navnet er Lee." Rex gav kun sit efternavn indtil videre. Hans familie var myrdet og nu gik han under et andet efternavn indtil det var mere sikkert for ham, men noget omkring denne unge mand, gav ham en følelse han aldrig havde haft før. Kærlighed. Han var bange og tilbageholdende med den følelse.

Det var heldigvis en lettelse at han fik lov til at slå sig ned ved bordet her. Det ville ikke være nær så afslappende at skulle nyde sin øl stående. Så at kunne få lov til at sidde ved et bord var langt bedre. Han trak tasken af skuldrende og lod den bumpe ned ved siden af hans stol, dog så tæt at han stadig kunne holde et vågent øje med den. Der var trods alt meget verdifulde ting i den. Ikke kun penge messigt, men også personligt.
Han tog en slurk af den skummende øl. Åh den smag! Det var så længe siden han havde fået en øl. Han levede jo mest af vand, fra søer, eller vandpytter når det havde regnet. Det var det gode ved hans tigerform, man var pludselig ikke så kræsen.
Hans blik gled op og ramte manden foran sig da han spurgte om ikke Lucas skulle have noget at spise. Han rystede på hovedet, og gjorde det samme med in hånd ”nej.. jeg spiste i går..” sagde han. Dog kom han i tanke om at det kunne lyde underligt for andre end ham. ”uhm.. jeg mener, tidligere” prøvede han at forklare.
Man kunne jo ikke så godt side og sige til en vildt fremmed ’jeg behøver ikke spise i 2 dage da jeg i går åd en hel hjort’ Han kunne jo spise meget mere så snart han ikke var i sin menneskeform. Men han var stadig mæt når han så blev menneske igen. Somme tider var han nød til at vente lidt med at forvandle sig tilbage, for ellers ville han bare blive dårlig af at være så fyldt.
Han tog endnu en tår af sin øl, så lidt ud over området, hmm.. det var da ikke så slem en by det her.
Det var i hvertfald ikke nært så travlt og forvirrende som Doomsville. Hvis han skulle slå sig ned et sted, så ville det nok være noget som her.
Dog var det ikke muligt. Han var nød til hele tiden at være på farten.. Hvis Queens mænd fandt ham der, så ville de tage ham med tilbage.
Hans flyvske tanker blev dog afbrudt da manden foran ham atter talte. Han så på ham og rystede på hovedet. Han trak lidt på skuldrende ”jeg er bare på gennemrejse” forklarede han og sukkede lidt. ”jeg forsøgte om jeg kunne få et værelse på kroen, men jeg havde desværre ikke nok til det” sagde han med et træk på skulderen, og dog stadig et roligt smil. ”det må blive endnu en nat i skoven” sagde han roligt, som om det var helt naturligt. Og ja, det var det faktisk også.
Han vende de chokoladebrune øjne mod ham da han præsenterede sig. ”Malkovi… Claan Malkovi” sagde han roligt og afslørede et venligt og gennemgående roligt smil.
Claan var for det meste meget rolig, selv i hektiske og farlige situationer, var han ofte så roligt man nu kunne være.
Men det var også fordi han næsten altid vidste at han nok skulle komme ud af kniben.

"Hvorfor har jeg på fornemmelsen at du ikke fortæller mig alt?" Rex var ikke ung mere, men han stak ikke sin snude for langt ind i andres sager. Men at denne mand ikke havde råd til et værelse og måtte sove i skoven. "Jeg ejer møllen uden for byen nær skoven, bor alene. Du kunne overnatte så længe du ville." Rex sippede til sin øl. Han studerede manden foran sig. En følelse kom langsomt frem og med et chok opdagede Rex at han var ved at forelske sig. *Det kan ikke passe. Kan jeg virkelig forelske mig?* Rexs tanker for rundt i hovedet på ham og han opdagede at det måske ikke var så slemt, men han vidste ikke om denne mand havde brug for at vide det.

"Hey Rex. Hvem er den unge mand du sidder med?" En ung kvinde kom hen og så flirtende på Claan. Rex så på ham og himlede med øjnene. "Hans navn er Claan Malkovi, Sasha. Du ville ikke kende forskel på ham og så den mand du var med igår." Rexs tone var bidende og det slog ham hårdt. Ups. Han fandt pludselig sin mad meget spændende. Sasha fnøs og så på Claan. "Hvad finder du så spændende i denne dæmon? Rex er gammel og jeg er stadig ung." Rex ville ønske han havde en Hellhound så han kunne fjerne Sasha uden tøven, men han havde ikke fundet en endnu.

Claan sænkede blikket da Rex sagde at det føltes som om han ikke fortalte hele sandheden. Det gjorde han jo heller ikke. Men var det ikke meget normalt at man ikke stolede på hvem som helst? Han stolede jo faktisk ikke på nogle! Den eneste han havde stolet på nogle sinde, knuste hans hjerte, og lige nu havde hun mænd ude og lede efter ham, mænd der skulle indfange ham. Det var en høj pris på hans hoved!
Han så dog op da Rex tilbød at han kunne sove hos ham. Han sad lidt, tænkte over det. tja… det var vel bedre end skoven?
Han nikkede lidt. ”jeg har kun brug for en enkelt nat, men mange tak, det vil jeg gerne” erkende han. Han kunne ikke helt lade vær med at undre sig over den måde hvorpå Rex kiggede på ham. Hvorfor så han sådan på ham? Han ende med at vende blikket væk, det var lidt sært at sidde her og se en anden mand ind i øjnene på den måde.
Han hørte pludselig en piges stemme, og vende hovedet. Han lysstede lidt til deres samtale, og blev en kende overrasket over rex måde at tale til en ung kvinde på. Dog da hun valgte at vende blikket mod Claan, og spørge hvad han ville med Rex, og at hun var meget mere ung.
Han rynkede et kort øjeblik på næsen, og smilede så bare til hende. ”ja du er ung… måske også lidt for ung… jeg fortrækker at mine partnere er erfarende… og her mener jeg ikke erfarende som i at man har åbnet benene for hele byen, men livs erfaring… såh… du må have en god aften” sagde han med en overraskende høflig stemme i forhold til at han lige havde fornærmet hende.
Han vende blikket mod Rex igen, med et skævt smil, der fortalte at han var ved at grine.

Sasha så fornærmet på ham før hun gik hen til en anden. Rex sendte ham et skævt smil. "Beklager du skulle høre dette." Han opdagede at hun havde afsløret hans race og så ned i bordet. "Det var ikke med vilje, men ikke mange kender ret meget til mig udover få kender min race. Han så op på Claan med øjne der var erfarne med livet og kampe. Hvis man så godt efter kunne man se ar på knoer og arme. Rex tænkte da han hørte at det kun var en nat. Han så på den yngre mand. Han trængte til et sted at sove og måske et bad med sæbe og varmt vand. Han vidste han hurtigt kunne gå for langt, men noget inde i ham fortalte ham at give det tilbud. "Hvorfor ikke blive længere? Folk kender dig ikke her og du kunne gå som en af mine gamle venner. Hvis du tvivler på sikkerhed, kan jeg love dig at det er sikkert."

Rex var ikke uerfaren i kamp og vidste hvordan man forsvarede sig. Rex var over tusind år og mere til. Han var møller, men også smed. Nok det der gav ham mest erfaring var at han også var en lejesoldat. Han var over to meter høj og havde kæmpet siden han var 500 år. Set tider komme og gå. Konger, dronninger og mange andre. Han havde flere gange forsvaret familier fra mordere selvom han selv var en. Han tog en kartoffel i munden og så rundt. Sasha var på væk med sin partner for natten. Hun kunne tjene penge på det hun gjorde. Rex gav et fnys og slikkede sovsen væk fra læberne.

Claan betragtede ham som han forklarede det med hans Race. Det havde ikke morret Claan at finde ud af at Rex var dæmon. Han brød sig som regel ikke om dem.. men Rex virkede til at være godnok, det var de færreste dæmoner der ville tilbyde husly for natten. ”tænk ikke over det… der findes så mange væsner, og ikke alle Dæmoner er onde, selvom… du er den første på min vej der har været venlig” forklarede han.
Han sad lidt og så efter pigen fra før, der nu havde fundet sig et nyt offer. Stakkels mand! Tænk at have brug for at være sammen med en som hende…
Han vende dog hurtigt blikket mod Rex da han spurgte hvorfor Claan ikke blev lidt længere.
”det er pænt af dig… men.. jeg er nød til at komme videre, jeg rejser som det første i morgen” forklarede han og skævede ned mod sin halskæde. Han var i virkeligheden lidt i tvivl om det overhoved var ham Queen ville have fat på, eller hans halsbånd! Det var meget værd, og måske var det slet ikke ham der var så værdigfuld for hende mere.
han rettede atter blikket mod Rex ”men tak, jeg er meget taknemmelig for din hjælp” sagde han med en roligt stemme.
Han fik drukket sin øl ud, og sad egentlig bare og ventede på Rex. Imens sad han og så ud på folkene der gik og gjorde klar i gaderne. Han hvilede sit hoved på sin hånd, hvor albuen støttede mod bordet. Nu hvor ærmet på hans trøje var faldet ned, kunne der ses nogle år, og mærker omkring hans håndled. Han var beskidt, både på tøj og hud, og det var i virkeligheden lidt svært at bedømme om hvor brun han var. Hans hår så også næsten sort ud. Men alt sammen fordi han var fyldt med snavs.
Men på trods af alt snavset var han stadig en pæn ung mand.