◇ ...'till death do us apart? (Reign)

"Next week. Which means I should probably get my shit together and buy a present soon," svarede Reign med en tænksom mine i et ynkeligt forsøg på at finde på en gave her og nu. Men Razor havde ikke ligefrem gjort det lettere at tænke og være kreativ - faktisk havde han kun gjort det sværere at fokusere på andet end ham lige nu.
Reign skævede mod drengens ansigt og smilede bare kækt af komplimentet, "I know I do." Blev i et øjeblik i tvivl om, hvorvidt halvdæmonen havde fanget sarkasmen eller ej, men selvom han ikke havde, gjorde det ikke noget. Hvis Razor syntes, Reign var stilrig, var det kun en god ting. Det var forkert, og det ville betyde, at drengen ikke havde bare en knivspids kendskab til stil, men det var stadigvæk en god ting.
Endnu en sød kommentar dukkede op, og selvom Reign ville ønske, han kunne bibeholde den selvtillidfyldte attitude - omend det var ment sarkastisk - gik det ikke med hele to komplimenter lige efter hinanden. Det var jo næsten til at blive flov af.
Han smilede i stedet varmt, mens drengens ene hånd begravede sig i hans hår og næsten fik hans hovedbund til at dirre af de behagelige berøringer, "guess I won't be cutting it anytime soon then."

Trods indsigelsen accepterede Razor alligevel forslaget. Reign smilede og rettede lidt på sin siddestilling, "good. It's a deal." Ville det nogensinde blive til noget? Sikkert ikke. Var det hyggeligt at ligge dumme fremtidsplaner alligevel? I den grad.
Bare det, at deres snak for en gangs skyld ikke skulle stoppes af noget som kedeligt som realitetssansen, var fantastisk og skulle nydes i fulde drag. Det var oftest Reign, der havde det med at skyde idéer ned, fordi "det var jo slet ikke realistisk" eller "det kom jo aldrig til at ske", men Razor var også så småt begyndt, hvilket i den grad var et stort, rødt advarselstegn for, at mennesket skulle slappe lidt af, inden han smittede den stakkels dreng for meget.
"We'll get you some. You can borrow my bow tie," tilføjede han henkastet og kunne slet ikke lade være med at forestille sig drengen med en lille fin sløjfe om halsen og hvor sødt, det måtte se ud. I stedet for det nedværdigende halsbånd - bare en enkelt aften. "Yeah, me neither," mumlede han af det næste og var faldet hen i en drømmeverden, hvor han rettede på Razors butterfly og trådte ind på et stort slot, hånden på lænden og oprejst pande over sin partner.

Fantasien fik lod ikke lov at vare ved længe, da den realitet, Reign ellers så hårdt havde prøvet at holde ude, blev bragt på bordet. "Uhh..." han rykkede sig en anelse tilbage og rettede samtidig på sine skuldre, der gav en lavt og næsten uhørligt 'knæk' fra sig.
Det var hans egen skyld for at bringe sin far op. Razor havde ikke engang mødt hans far - ikke så meget som set et glimt af ham. Det var ærgerligt. Han var godt nok lidt akavet engang imellem, men det var Razor også, så måske ville de kunne blive de bedste venner. På den anden side var det måske for det bedste - Reigns mor havde trods alt mødt Razor og havde meget hurtigt lært at elske ham for så bare at blive nægtet at se ham. Det ville have været lettere, hvis hun aldrig havde lært hans væsen at kende.
"I don't think so. I haven't actually told them that we started talking again after I broke up with you," indrømmede Reign og rømmede sig med blikket hvilende på drengens brystkasse, "I know I should have. I was just tired of seeing my own mood swings affect them so much. Whenever the two of us didn't talk for a while or- we fought or whatever - it made me so sad and they instantly knew it was because of you. Which, of course, made them very sad. They liked you. They liked us, I guess? I don't know, I just didn't want to keep bringing their hopes up and then down and then up and then down."
Han var ikke flov over det, nærmere irriteret. Irriteret over bevidst at lyve over for sine forældre. Irriteret over ikke at få svarene serveret på et sølvfad. Hvis han vidste, at de ville være gladere, hvis de fik alting at vide, ville han da dele alting med dem. Men som det så ud nu, virkede det ikke til at have nogen nytte overhovedet.

Reign så op. Plantede atter blikket på Razor og klappede ham et par gange på knæene, som et opmuntrende smil fandt vej til hans læber, "but it's nok like it's the end of the world, right? I mean, at least they don't hate you. That would be way more sad. Besides, I have lots of friends that my parents haven't met before so it's not like you're standing out or anything."

Razor så allerede frem til det. Så det var nok noget der ville blive bragt op i tide og utide. Butterfly og jakkesæt. Måske han endda ville tage sko på til sådan en lejlighed. Det var hvert fald noget der kunne kastes en masse tanker i. Måske i ser hvis der dukkede en eller anden festlig begivenhed op i nærmeste fremtid. Om han ligefrem ville invitere Reign med hvis Sean valgte at kaste endnu et bal ud? Måske - det kunne faktisk godt være, også selvom der sidste gang var mødt en masse mørke væsner op. Ville det overhovedet være sikkert at slæbe Reign med til sådan noget? Hmm.. Ja! Razor skulle da nok sørge for der ikke var andre end ham selv der fik en bid af Reign. Han lod blikket hvile mod mennesket og lyttede til hvad han sagde - kunne ikke helt lade være med måske at tænke lidt for meget over det. Sikkert fordi det slet aldrig helt var gået op for Razor at det også påvirkede Reign og hans liv når de ikke talte eller var uvenner. At Razor ikke var den eneste af dem der rendte rundt med en knude i brystet og en skygge over ansigtet som til tider var sværere at gemme væk end hvad man håbede på.

Han lod kort fingrende glide ned hen over Reigns hage, ned fra kæben på hver side af ansigt hvor hans tommelfinger til sidst bare fulgte hans læbe lidt. Betragtede ham bare lidt mens han lyttede til hvad der blev sagt. Det gav dog kort et sæt i ham da Reign klappede mod hans knæ og et øjebliks nervøsitet sprang hen over hans udtryk. Han fandt så et lille smil frem som kort efter blev til et lille grin. " Yea.. You're right - It's not that big of a deal.. " Fik han så bare sagt og bed sig kort lidt i læben. Han rettede sig kort lidt op men trak så lidt på den ene skulder. " It's not like I have any parents for you to meet - So I guess it makes it kinda fair. " Sagde han så bare med et drillende grin. Hvor forfærdeligt det så end kunne lyde - så var det intet mere i det end det.

" Now we're talking friends and family.. " Sagde han så lidt og rynkede kort næsen lidt før han så rettede sig en smule op igen. " Umm - I've been talking a little with Tatia again. I don't think I hate her anymore. I don't think I actually did at all. Like she always says - Siblings fight. But it will work out in the end. " Han kløede sig kort lidt i nakken men lod så bare blikket hvile lidt mod Reigns ansigt.
" I probably wouldn't have talked to her if I wasen't drunk though.. I'm a horrible person - but she's doing great. Did you know she was pregnant? A hybrid Tatia - Wade baby. Imagine that tiny creature turning into the most innocent peace of devine smelling shapeshifter ever. I mean, considering both parents are crazy warrior like people. " Sagde han så lidt med et lille smil om læben og fokuserede et øjeblik mod Reigns læber som han så bare placerede et kys mod inden han kunne nå at svare. Så fristende. Måske var fokus heller ikke lige Razors bedste ven - det kom og gik. Lige som tilfældige sætninger der blev kastet ud i luften i tide og utide. Han var bare - lige nu.. Så utrolig glad for at være sammen med Reign. Og de diskuterede ikke.

Det var rart, at de for en gangs skyld kunne se positivt på selv de mindre gode ting. Selvfølgelig var det ikke optimalt, at Razor ikke kunne møde Reigns forældre, men det behøvede heller ikke at skille dem ad. Hvis alle nedture eller utilfredsheder endte sådan, så havde de nok slået op langt, langt flere gange end bare den ene.
Til gengæld fik samtaleemnet mennesket lyst til at vide mere om drengens forældre. Hvordan var de? Havde de nogen af Razors træk? Havde de været kærlige forældre i den tid, de havde haft ham? Det var altid interessant at se hvilke to slags personer, der formåede at spytte noget ud, man forelskede sig i.
"Thanks for not being upset," sagde Reign med hovedet hvilende lidt til den ene side og et smil siddende i mundvigen. Valgte ikke at sige mere end det - et tak var nok.

Han lyttede til Razor, selvom blikket havde travlt med at kigge ned på de bukseklædte ben, der havde taget plads over sine egne. Eller var tvunget derop; det var nok mere sandt. Det var underligt, men der var så mange ting, Reign lagde mærke til, når de sad tæt på den måde. Ikke at han ikke have gennemgloet Razor op til flere gange, men han havde altid noget beskidt i bagtankerne. Nu kiggede han bare og nød skønheden, hvilket det i hans øjne var. Upoleret skønhed i sin fineste form. De lange, slanke ben... kravebenene... halvdæmonen var ikke uheldig med sit udseende. Hvilket kun gjorde Reign endnu mere nysgerrig efter at se hans forældre.

Mennesket så op fra benene, da Razor nævnte, at han og Tatia ikke var uvenner mere, og smilede skævt, "I knew it. You're both so weird - you're supposed to be together." Smilet blev dog hurtigt erstattet af overraskelse til en sådan ekstrem grad, at han ikke engang opfattede kysset.
"No way," Reign skævede lidt til siden, et øjeblik tænksom, inden smilet vendte tilbage til hans ansigt, denne gang større end før, "no waaay. Oh my god, that's amazing. I can't wait to see it. Uh, him- her!" han rystede lidt på hovedet af sig selv, "I don't know. Whatever it turns out to be. God, I love babies. They're so cute with their big heads and tiny fingers." Han så kort drømmende ud. Havde altid glædet sig til den dag, hvor folk, han kendte, rent faktisk begyndte at få børn, og nu skete det. Godt nok så han ikke super meget til Tatia, men det kunne der hurtigt laves om på.
Reigns blik lod endelig til at fokusere igen og landede på Razor, "does she have any names yet?"

Han kunne ikke helt lade være med at smile skævt over Reigns reaktion. Han vidste godt at mennesket ikke havde samme holdning til børn som Razor var fanget i. Men med sådan en reaktion på andres vegne turde man næsten ikke tænke på hvordan han ville reagere hvis han selv pludselig skulle have et barn. Han lod hovedet glide lidt på skrå med et lille grin men rystede så bare lidt på hovedet. " Yeeeea... " Lød det så bare fra ham - tydeligt skeptisk omkring den holdning, men de kunne jo selvfølgelig ikke være enige i alting. Uenige om et hav af ting var dog noget lettere at finde frem til.
Et eller andet sted var Razor vel glad på Tatias vegne - han kunne lidt håbe på at det hun fik en baby ville ændre hans syn lidt på det. Også selvom han allerede havde fået strenge advarsler om diverse ting. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare lænede sig lidt tilbage på sine hænder bag sin ryg. " Well.. I don't know about that. I didn't really get to ask about it that much.. " Sagde han så lidt og rynkede kort panden lidt. Desuden havde han drukket - så det hele var lidt et kaos i hans hoved. Han tvivlede alligevel på at selv hvis han ikke havde været et grædefærdigt væsen den aften, så havde han nok ikke lige fået spurgt indtil navne. Mon ikke han bare kunne spørge hende næste gang de så hinanden? - Jo, hvornår det så end var. Det var heldigt sidst - kun fordi Tatia havde ledt efter Selene og Razors var blevet stamkunde det sted der var størst risiko for at finde hende.

" I'll ask her next time I see her - do you have any ideas? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet tilte en smule på skrå. Razor havde ingen idéer når det kom til sådan noget. Måske hvis det havde været en kat eller hund de havde besluttet at anskaffe sig, så kunne navne kreativiteten komme frem. Men nej - ikke sådan lige en ikke eksisterende baby. Han skulle jo nødig gå hen og mene at de bare skulle kalde barnet for Razor - så egoistisk man nu engang kunne være. Men han var selv godt tilfreds med sit navn. Spørgsmålet var så om han i sidste ende ville dele det?
" Do you wanna go get something to eat? I'm hungry - it's fine if you don't want anything - but that muffin still speaks to me in my mind and my tummy is responding. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Ikke fordi han ikke nød at sidde her, det gjorde han skam. Men inden han satte tænderne i Reign var det måske meget godt med noget andet. Om det så var en sukker bombe af en muffin frem for egentlig mad der i sidste ende ville være meget bedre. Det der fristede aller mest var blod - men det var ikke en mulighed i selskab med Reign så måtte man gå for det næst bedste. Blod kunne han få senere. Reign skulle arbejde og Razor havde planer om et smut forbi Selene nu hvor hans egentlig plan om at stjæle Reign for evigt ikke helt var mulig.

"Oh, okay," svarede Reign blot med en nikken. Heldigvis fik han hurtigt det spørgsmål, han lidt havde håbet på, og bed sig tænksomt i læben. "Weeeell," kunne ikke lade være med at smile, "'Reign' is not a bad choice. And it's a unisex name which means there's no excuse for not using it." Selvfølgelig blev det kun sagt i sjov. For det første havde mennesket altid hadet sit navn, fordi det i hans optik lød som et pigenavn, og fordi det ikke indeholdte nogen styrke overhovedet. For det andet ville det være underligt at få navnkaldt en baby efter sig af en, han ikke kendte så godt igen.
Han lod sine hænder forlade Razors ben og rykkede sig selv tilbage, hvilende på dem ligesom drengen gjorde, "no, but seriously; I've always like 'Nathaniel'. If I ever had a son I would want him to have that name. Nathalie if it's a girl."
Reign havde nok lagt alt for meget energi i at tænke på navne for sine fremtidige børn, men det var helt umuligt at lade være. Navne var vigtige. Hvis nu Razor havde heddet noget lidt mindre hårdt, ville han måske også virke mere imødekommende for omverdenen. For Reign dengang de havde mødt hinanden for allerførste gang.

Han så op fra sit eget tankespind, da halvdæmonen stillede et spørgsmål, og nikkede omgående, "sure, let's get you something." Trak sine ben ud fra under Razors, fik rejst sig og trak også drengen op i hænderne.
"That reminds me; it's been way too long since I cooked anything for you. Honestly, just say the word and I'll make you a whole batch of muffins. Any flavour you want. Chocolate, banana, strawberry, lemon, apple, coconut," remsede Reign op på vej ned af den stejle sti, som det var umuligt at gå særlig pænt på. Det blev mest til en vralten. Tilføjede så da han endelig havde nået bunden, "I actually made some new ones with Lori the other day. Vanilla nut muffins. They were surprisingly good." Han havde altid været fan af opskrifter, men det var da noget af et selvtillidsboost at vide, at man selv kunne finde på noget helt fra bunden af. Også selvom det nok aldrig nogensinde ville komme ham til gode.

Reign satte mod torvet igen. De kunne nok have siddet deroppe og snakket om alt og ingenting, indtil det blev mørkt, så han var taknemmelig over, at Razor havde sagt noget.
"I didn't even get to ask you how you were," huskede mennesket pludselig og vendte blikket mod hybriden, "what have you been up to since our complete failure of a trip? You've been with Tatia, right? And Selene? What else?"
Som de nåede længere ind mod centrum, blev mængden af mennesker ligeså stille tykkere.

Razor kunne ikke helt lade være med at grine lidt. Så han var ikke den eneste med sådan en tanke gange - at eget navn sagtens kunne komme på tale. Han lod dog hovedet glide lidt på skrå med det andet - de andre navne Reign nævnte. " But... Reign you're not surpose to give that name away. If you want your kid - kids to have such names you should keep 'em a secret, so that people won't steal them. Before you know it every baby in town is called Nathaniel. " Sagde han så bare med et kort alvorligt, men også lidt drillende blik rettet mod Reign. Han sendte ham dog bare et smil et øjeblik efter.
Razor havde selv aldrig så meget som tænkt tanken at skulle have børn selv. Det var noget værre noget. Men han fandt det alligevel lidt sødt at Reign - tydeligvis! Havde gennemtænkt det mere end en gang.

Razor snuppede Reigns hænder og kom på benene. Han fulgte hurtigt med hen til deres vej ned før han kort bed sig lidt i læben. " Umm.. 'The word' " Sagde han så bare lidt og lod blikket være placeret mod Reigns ryg mens de balancerede sig vejen ned. Razor fandt det ikke yderligere besværligt - hvilket gav mening. At vandre ned af en bakke burde ikke være et problem for en person der kunne kravle på vægge. " Cooould you make something wiiiith - honey? Aaaand maybe.. " Han kneb kort øjnene lidt tænkende sammen før han så bare endte med at trække lidt på den ene skulder. " Whatever that goes well with honey. " Tilføjede han så bare et øjeblik efter med et lille grin.
" Vanilla is great! But nuts? " Han rynkede så bare næsen lidt. Nej, nødder var en ting der ødelagde mad. Ligesom når folk puttede rosiner i rosinbrød. De var guds opfindelse! Helt forfærdeligt.

Razor smuttede hen ved siden af Reign og lod sin hånd snuppe menneskets før han så bare lod blikket flakke frem for sig. Han var stille et øjeblik efter Reigns spørgsmål. Men endte til sidst egentlig bare med at trække lidt på den ene skulder. Hvordan havde han egentlig haft det? Hvad havde han lavet. Det var nok i sidste ende ikke noget Reign havde lyst til at høre.
" Mostly just hanging out with Selene.. And theeen working aaand sleeping. Repeat; " Sagde han så bare lidt med et kort lille nik før han så bare lod blikket glide lidt rundt på omgivelserne, folkene der vadede rundt ligesom dem selv.
" I would be lying if I told you I've been great. Awful would probably describe it better.. " Sagde han så bare lidt. " But I guess thats my own fault sooo.. " Han rynkede kort næsen lidt men rettede så endelig blikket tilbage mod Reign. " But right now - great is the right word to decribe it. " Han nikkede lidt og gav automatik fyrens hånd et lille klem.

Reign droppede nøddediskussionen og lod den ligge med blot en hovedrysten og et indre suk. Razor ville uden tvivl elske dem, hvis han ikke havde fået at vide, der var nødder i. Han havde kunnet lide ting, Reign havde lavet før med grøntsager i, og det var vel lidt af det samme princip. Razor var sådan et barn noglegange. Lidt irriterende - men sød.
"Oh. Well, okay," sagde han med et par hævede øjenbryn og vendte blikket frem igen. På den ene side ville han gerne have lidt flere detaljer, men på den anden side skånede drengen ham højest sandsynligt bare for ting, han alligevel ikke havde lyst til at høre. Sådan kendte de efterhånden hinanden.

Selvom det ikke var positivt, at Razor havde haft det skidt, var det vel at forvente. Han havde været i dårligt humør på den sidste halvdel af deres tur, og at det oveni var endt i et skænderi, gjorde det ikke bedre. Reign havde forventet det. Alligevel smilede han lidt hen mod ham og valgte at fokusere på det sidste, "great is good."
Mennesket fortsatte et par skridt mere men stoppede så op uden at give slip på drengens hånd, "so... were you serious about the muffin thing? I mean, it'll take some time to make 'em but I wouldn't mind at all. It's just that, Loris house is that way," han pegede mod den retning, de lige var kommet fra, og tilføjede så, "if you're too hungry we don't have to do it. It's just a suggestion."
Hvor lang tid var det, siden de havde været hos en af dem? Var det, da Reign meget modvilligt trådte ind på Seans territorium? Det var det jo nok. Hvilket var ærgerligt, for han elskede at have Razor hjemme hos sig. Få den der helt fantastisk følelse af, hvordan det ville være, hvis de boede sammen. De havde været så tæt på den ene gang - og alligevel var det gået i vasken. Men ønsket var der stadig og brændte som en ild i Reign.

Han vidste med garanti at Reign ikke ville være glad for detaljer om halvdæmonens liv. Var det ikke en samtale de havde haft engang? Jo det mente han nok. Han skulle holde de ting for sig selv han vidste ville gøre Reign ukomfortable. Måske var det ikke helt hvad dette ville, men noget sagde ham at han ikke ville være begejstret.
Han rettede blikket mod Reigns ansigt da han stoppede op men lod så hovedet glide lidt på skrå.
" Ofcourse! " Sagde han så bare hurtigt før han nikkede nogle gange. " I've got time - it's not like I'm dying from hunger. " Sagde han så lidt drillende før han kort skævede i den retning de var kommet fra. " I'll glady wait a little longer when it's something that you made. " Tilføjede han så lidt. Han begyndte dog bare at gå i den retning Reign havde peget i - og eftersom hans hånd stadig havde fat i Reigns trak han ham bare lidt med.
" I also kinda miss Baker-Reign, soooo that would just be even more great. " Han lod blikket glide ned af vejen før han rettede blikket mod Reign med et lille smil om læben. Han ville hundrede gange hellere glo på Reign der udfoldede sig magisk i et køkken og lavede muffin - frem for at skulle traske rundt i mængden på udkig efter en bager med den rigtige muffin. Så kunne han bare håbe på at Lori måske ikke var hjemme. Det var ikke en reunion Razor havde brug for lige nu.

" How's Django? " Spurgte han så lidt efter. Det havde han helt glemt at spørge om - og det var på trods af at den havde skulle undvære Reign på hele deres tur også var der jo også gået tid efter det. Razor havde alligevel næsten altid et lille savn til det glade hundefjæs. Man kunne ikke lade være med at holde af den jo.
Han rettede sig kort lidt op før han lod sin frie hånd dumpe ned i sin lomme.
" Is it true that dogs react with the same happiness even if you were only gone for half an hour? " Spurgte han så og lod blikket hvile mod Reign. Det havde han vidst hørt noget om engang. Man kunne være væk for evigt, men den glæde en hund kunne udvise ved ens tilbage vending ville være den samme lige meget tidsperioden man havde været væk. Man var hvert fald ikke i tvivl om at hunden havde savnet en.
" Maybe that how we should greet from here on out. " Sagde han så bare med et lille grin. " Jumping around and licking eachothers face... " Tilføjede han så lidt og puffede kort lidt til Reign.

Et smil fandt vej til Reigns ansigt, og han lod sig gladeligt trække med i den retning, de skulle. "Yeah, I miss baker-Reign, too. Good times," svarede han og bed sig lidt i underlæben, mens blikket gled rundt på de forskellige mennesker på gaden - de fleste på vej i den modsatte retning.
Han ville godt lige kunne klare at få det jo tilbage i Firewood's bageri. Når alt kom til alt, var det jo nok der, han havde været mest lykkelig. Arbejdspladsmæssigt, i hvert fald - generelt var det sammen med Razor, han var mest lykkelig.
Men der var nu noget opkvikkende ved altid at komme hjem med boller, brød og alskens kager og bare kunne have det stående til, hvis der nu kom nogen forbi, man kunne servere det for. Eller spise det selv når man var lækkersulten. Reign havde op til flere gange spist sig mæt i bagværk - det var vist et mirakel, at han ikke var blevet smældfed.

Menneskets opmærksomhed faldt tilbage på Razor, "he's good. He's being spoiled rotten  but- he's good." Reign havde aldrig været god til rigtigt at sætte grænser for Django. Skældte den sommetider ud for at være i møblerne men kunne sommetider ikke stå for de store, sorte øjne, når de gerne ville op i sengen og putte. Lige da den var begyndt at vokse sig rigtigt stor, havde han også forsøgt at få den til at lade være med at hoppe op af folk, men det var til gengæld blevet helt opgivet nu - det var for rart at blive hilst på på den måde til at stoppe det. Også selvom det kun var uvorne hunde, der gjorde sådan noget.
"We could put it to the test," foreslog Reign med et mildt smil siddende i mundvigen, "I've only been away for an hour or so but it's been ages since he has seen you." Normalt ville det være strengt at sætte en gæst op imod ejeren, men Django var mildest talt en speciel hund på det punkt; den knyttede sig hurtigere til folk, end mennesket nogensinde havde set en hund gøre. Selv Sean, der ikke ligefrem udstrålede imødekommenhed, havde den hurtigt lagt sin kærlighed på.
Reign hævede et øjenbryn, "don't joke around with stuff like that. Next thing you know you'll wake up with my tongue in your ear," smilede så drilsk og trak kort Razor hen mod sig - godt nok blev det ikke til et slik i øret men i stedet et kys i tindingen.

"Hey, I was wondering; the trip back from Humvita - how did it go?" spurte han og førte blikket frem igen. Inden Razor kunne nå at svare, tilføjede han hurtigt sin egen historie, "I was mugged, actually, by bandits. Until they realised I had literally nothing on me and left. I was really scared at first but ended up laughing a bit because of their reactions - they were super grumpy."
Det var godt nok også det eneste grin, han havde fået sig på den tur, og havde gjort ondt efter den mavepuster, en af banditterne havde givet ham i irritation, men det havde til gengæld også haft en stor effekt, da det havde været så tiltrængt. En god griner midt i alt det dårlige.

" Sure! " Sagde han så bare hurtigt med et lille smil om læberne. " But don't get too disappointed when he pretends to love me more." Tilføjede han så et øjeblik efter med et lille grin. Ikke at han var overbevist om at det var hvad der ville ske. Men Django havde da været glad for at se ham de gange han ellers havde været dukket op.
Han skævede lidt mod Reign med et sødt lille smil og nærmest lænede sig længere ind mod det kys fyren plantede mod hans tinding. " Weeeell - I don't think I would mind that actually.. " Sagde han så bare lidt og lod blikket hvile mod Reigns ansigt. I sidste ende gik han nok med til en del ting. En tunge i øret - hvem ville det i sidste ende ikke være mest træls for? Helt klart Reign. Et øre kunne umuligt være det mest fristende sted at plante sin tunge.

Han lod blikket hvile fremme for sig et øjeblik før han langsomt lod det falde tilbage på Reign. Yea - den tur der hjem. Han rynkede kort næsen lidt - men heldigvis var han hurtigt på andre tanker da Reign valgte at fortælle om sin tur. Han bed sig kort lidt i læben før han så kort smilede skævt. " Mugged? Well... At least they didn't hurt you. " Sagde han så lidt med et lille smil. Razor kunne prise sig lykkelig for at det ikke havde været ham der var blevet overfaldet af skiderikker i skoven. Sikkert fordi han havde ilet hjem og knap nok taget pauser. Forfærdelig tur. " Or did they hurt you? " Spurgte han så et øjeblik efter og lod hovedet glide en smule på skrå.
" My trip was fast and... Nothing worth remembering.." Sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder. " I got stung by a bee - but.. I guess that was the cool part. " Tilføjede han så lidt før han rettede sig en smule op. Han plantede et lille kys mod Reigns kind.

" My mind just kinda wandered and all of the sudden I was home. Even though, I must admit - I kinda just wanted to turn around every second of it.. Would that have been a good thing? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Det var tanker der havde strejfet ham mere end rigeligt. Selvfølgelig var der ingen vej tilbage nu - men så havde han jo heldigvis også taget kontakt nu. Så helt fortabt var det måske ikke. Indtil videre synes han det gik meget godt - om det var på grund af rester af det kick fra Selene, eller om han oprigtigt faktisk var hvad han selv ville betegne som næsten frygtløs med spørgsmål. Gid det også havde galt den fysiske kontakt. Han ville gerne - men noget stoppede ham. Han håbede lidt på at det faktisk bare var fordi han virkelig savnede Reign og havde modet til det helt af sig selv - ellers var det jo bare et spørgsmål om tid før al tvivlen vendte tilbage. Sikkert sammen med lidt mørkere tanker end han havde lige nu.
" It wasen't cool of me to just walk away from you out in the middle of - who the hell knows. " Han rystede så bare lidt på hovedet, dog med et skævt smil om læberne. Det var først længe efter han egentlig havde forladt Reign at det var gået op for ham hvor dumt det havde været. Efterlade mennesket på egen hånd. Det at Reign så oven i købet var blevet overfaldet gjorde ikke ligefrem noget godt for den dårlige samvittighed.

"Nah," svarede Reign bare henkastet, selvom det var en løgn. Men det var ligegyldigt - han havde oplevet så meget indenfor det sidste år, at en mavepuster ikke var andet end et pust i nakken.
Han lyttede til Razors historie og rystede så på hovedet af hans frustrationer i forhold til, om han burde have efterladt Reign eller ej, "noo, no, no, don't sweat it, I was being annoying. Hell, I would've left me." Egentlig var en lille del af ham stadig mopset over at være blevet forladt på den måde, men hans hjerne forsøgte at overbevise sig selv om, at det kun havde været retfærdigt. Mennesket havde jo gjort noget a la det samme, da han brutalt havde slået op og var skredet fra Razor i skoven, lige efter de havde været igennem en traumatiserende oplevelse sammen. Godt nok var skoven tættere på Doomsville, end Humvita var, men det havde stadigvæk ikke været i orden.

"This is it," sagde Reign, da de var nået Angerforge distriktet, og huset kom til syne. Lori burde ikke være hjemme, hvilket nok var meget godt. Nu havde de mødt hinanden, så det var ikke decideret en bekymring mere, men han ville helst undgå at være i rum med dem begge på én gang, hvis det kunne lade sig gøre.
Han trak sin nøgle frem fra et lille siderum i rygsækken - en bevægelse, han efterhånden var blevet vant til - og åbnede hoveddøren. Som forventet kom Django løbende ud i entréen og kunne slet ikke styre sig selv. Og at det var hele to personer, der kom ind, det var jo bare ekstra fantastisk.
Det var ikke til at sige, hvem der vandt deres lille konkurrence, da hunden, når den havde hoppet op af den ene, straks gik videre til den anden, mens den bjæffede i henrykkelse. "You won," sagde Reign alligevel med et lille grin, da Django igen gav sig til at overfalde Razor, skubbede sine sko af og gik ud i køkkenet, hvor han med det samme gav sig til at rode efter ingredienser.
Han vidste allerede, hvad han ville lave, da drengen havde nævnt honning, og selvom Razor nok ville rynke på næsen over at få at vide, at der skulle gulerodsstykker i hans muffins, var Reign sikker på, han godt ville kunne lide dem. Han behøvede jo ikke at vide, at der faktisk kom noget sundt i.
"Razor, could you be a darling and take him for a walk while I make the muffins?" spurgte mennesket og hev en stor skål frem fra det øverste skab.

Men hvordan stoppede man med at føle hvad han følte omkring det? Omkring alting. Ugh! Lige så meget som han satte pris på ikke at være en sten med øjne og en mund der talte som et vandfald. Så hadede han også det faktum at han havde en hel afdeling i sin krop dedikeret til følelser. En afdeling som virkede til at få donationer til tilbygninger hvert sekund han vandrede rundt i sin egen eksistens. Han lod blikket hvile lidt mod Reign før han så bare nikkede lidt. Han måtte skubbe det til side - de havde begge været nogle skiderikker men var også begge kommet sikkert hjem på trods af at de ikke var fulgtes hjem. Det var vidst meget godt. De skulle nu nok klare den - hvert fald bare lidt endnu.

Han lod blikket glide frem mod huset - egentlig vidste han godt hvor de boede, men han havde aldrig fået taget sig sammen til at gå hele vejen herhen. Han rettede sig kort lidt op og lod blikket smutte hen mod døren, men det faldt så hurtigt på Reigns hænder der låste døren op. " This is cool.. " Sagde han så lidt før han rettede blikket tilbage mod huset. Noget helt andet end den hytte Reign havde boet i. Som uheldigvis var brændt ned. Han kunne ellers godt lide den hytte. Han stod et øjeblik lidt rastløst. Også selvom Reign hurtigt fik døren op. Men tanken om at Lori kunne være hjemme nagede ham en smule. Heldigvis var det ikke et ansigt fra en dæmon der bød dem velkommen så snart døren blev åbnet. I stedet sprang Django frem - hvilket med det samme fik smilet tilbage over Razors læber. Han tøvede ikke et øjeblik med at hilse på hunden. Han skævede dog kort mod Reign med et lille grin da Razor fik sejren - om det var helt sandt var ikke til at vide. Kun Django vidste det - og i sidste ende ville den hund nok vælge Reign frem for Razor. Det ville Razor også, så han forstod den godt.

Han nussede Django på hovedet en sidste gang før han fulgte med Reign til køkkenet. Nysgerrigheden omkring boligen var dog ved at blusse op til overfladen og han havde lyst til at undersøge alting. Men da Reign spurgte om han ville gå med Django røg den plan lidt til jorden. Det havde han da ikke noget imod - selvom det var fristende at blive og undersøge og betragte Reign og.. forhåbentlig kysse bare en smule mere på det dejlige menneske for øjnene af ham. " Weeeeeell - I can do that.. " Sagde han så lidt før han rettede blikket lidt mod Django. " Would you be okay with that? Going for a walk? With me? " Han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare sendte Django et lille smil. Han bed sig kort lidt i læben men smuttede så bare hurtigt hen til Reign og plantede et kys mod fyrens kæbe.
" Work your magic! And we'll be back in juuuust a moment.. " Sagde han så bare med et smil før han hurtigt var på vej ud til døren igen.
" Come on boy! Come on! " Sagde han så til Django og fik det smilende kræ med ud af hoveddøren. Han regnede ikke med at hunden ville løbe væk så en snor var altså ikke lige det der strejfede hans tanker. Han lod bare døren lukke bag sig og var afsted på tur inden man kunne nå at se sig om.

"Thank you," sagde Reign og nåede lige at finde en træske frem, inden et kys landede mod hans kæbe, og al opmærksomheden blev ført hen på Razor. Selv da han var væk, blev blikket hængende på døren ud til entréen, og mennesket kunne ikke holde et suk tilbage ledsaget af et lille smil.
Han kunne ikke gøre for det. Sådan nogle små dumme stunder kunne på kun sekunder få ham helt op at svæve på en lyserød sky. Han ville så gerne have det for evigt - de to i et hus sammen. Gå aftenture med Django. Spise sammen. Sove sammen.
Drømmen fortsatte, trods Reign godt vidste, at chancerne for det var minimale. De havde ikke kunnet kigge på et værelse sammen uden at skændes. De havde ikke engang kunne være på en kort tur sammen uden at splittes og blive vrede på hinanden. Det virkede som om, at ligegyldigt hvor hårdt de forsøgte at få alting til at fungere, gik det kun ned ad bakke. Det ville være et helt mirakel, hvis denne dag ikke også endte i skænderi eller gråd.

Reign rystede på hovedet af den uheldige blanding af negative og positive tanker, der flød rundt i et stort virvar i hans hoved, og kørte fingrene tilbage gennem håret for at sætte sig selv lidt på plads og droppe alle de konstante tanker. De var sammen nu, og det skulle nydes. Der kunne tænkes senere.
Han fik hastigt blandet dejen efter at have tjekket, at alle ingredienserne var der. Både han og Lori var gode til at købe ind, når skabene blev lidt for tomme at se på. De behøvede ikke at minde hinanden om det, og betalingen havde heller aldrig været et problem, eftersom de cirka lagde det samme ud.
Det var så let at bo sammen med Lori. Der havde ikke været så meget som ét lillebitte skænderi, siden han var flyttet ind, og dæmonen vidste lige præcis, hvad han skulle gøre for at få Reign til at føle sig velkommen i sit hjem, selvom han kun havde lejet sig ind på førstesalen. Lori var den perfekte sambo for en som ham. Meget bedre end Razor. I hvert fald i terorien.
Mennesket hældte som det sidste dejen op i forme og stillede dem ind i ovnen, der allerede var blevet tændt op i. Kiggede lidt ind i gløderne, der langsomt forvandlede sig til en ild, der sendte en varme ud i det allerede varme hus.

Razor kendte området som sin egen baglomme. Han havde boet her, selvfølgelig kunne han finde rundt. Også selvom Django egentlig var den der styrede hvor de præcis gik hen. Han fulgte bare med og gjorde sit for ikke at blive distraheret af alt mulig andet de nu lige ville komme forbi. Han svingede kort lidt med sine arme før han så bare lod blikket strejfe rundt på gaden. " The world is your toilet - enjoy it! We're not going back before you do your buisness.. " Sagde han så bare med et lille grin og lod blikket følge Django som han snusede sig rundt. Han havde sikkert gået her en million gange. Men det gjorde det jo ikke mindre hyggeligt.
Han kaldte på Django da det vidst var på tide at gå tilbage - om det var tidsfornemmelsen eller lysten til muffin der i sidste ende tog beslutningen. Det var svært at sige. Han vidste hvert fald bare at han glædede sig til muffin. Han havde sat næsen op efter det, så det at vente var ulideligt. Hvor meget han så end kunne distrahere sig selv ved at glo på Django der rendte rundt. Også selvom tankerne havde det med at løbe afsted med ham i tilfælde som dette. Det gjorde de skam også. Overvejelser omkring... Alt for mange ting.

Han nussede kort hunden lidt på hovedet da den endelig fandt sin vej tilbage til hans side - det var så også først da de nåede forholdsvis tæt tilbage af mod huset. Han trådte op til døren for at åbne den og lade Django smutte ind først. Hvilket han gjorde uden at brokke sig det mindste. Måske brokkede han sig, Razor talte ikke hunde sprog så hvordan kunne han egentlig være sikker?
Razor indsnusede med det samme duften i huset og nåede knap nok at lukke døren bag sig efter at være trådt ind før han hurtigt havde kurs mod køkkenet.
" Is your neighbour a witch? " Spurgte han så bare i det han rettede blikket mod Reign. Han lod hovedet glide en smule på skrå før et skævt smil bredte sig over halvdæmonens læber. " It's like every single black bird wants to have a seat on the roof on the house next to this.. It's odd, cool - pretty cool actually. But also just a liiittle creepy.." Han trak kort lidt på den ene skulder før han skævede lidt mod kilden til den dejlige duft.
" Are they done yet? Smells amazing.. " Sagde han så lidt og bed sig kort lidt i læben. Han rodede sig så bare kort lidt i håret før han rettede blikket mod Reigns ansigt. Han var en af de heldige - fik en helt anden side frem i Razor som kun sjældent viste sig i selskab med andre. Hvor meget han så end hadede Reigns dumme regler, så havde de altså virket på nogle punkter. Razor havde - i en langsom process lært at acceptere og respektere dem bare en smule.

Reign vidste ikke, hvor længe han havde gloet ind i ilden. Sekunder? Minutter? I hvert fald røg han ud af denne trance, da lyden af døren, der gik op, overdøvede stilheden, og Django kom luntende ind i køkkenet. "Hey, boy," han smilede ned til dyret og klappede den lidt, indtil Razor også fandt vej ind til dem.
Hævede øjenbrynet lidt af hans spørgsmål men lo så bare, "they might be. I don't know, they seem a bit too normal for me - husband, wife, two kids. It's probably a cover up." Reign havde i starten haft det lidt stramt med sine naboer, fordi de var sikre på, at Django ville bide børnene. Heldigvis virkede de til at have fundet ud af, at det ikke var tilfældet. Den hund ville ikke gøre en flue fortræd. Bortset fra når de alligevel var halvdøde, og den gav sig til at lege med dem.
Han trak en stor ovnhandske på, der fik hans hånd til at virke dobbelt så stor, "I don't think so. Let me check," og rakte ind til muffins'ene for at stikke en gaffel i den sprøde overflade. Rystede dog på hovedet, da der stadig var rå dej på tænderne, "nope, not yet. But you can lick the spoon if you like," og skiftede gaflen ud med træskeen, der stadig var overdynget af rå kagedej.

"Just so you know, I only live upstairs. The rest is Lori's," forklarede Reign og rakte skeen til Razor, hvorefter han fik handsken af igen. Gad vide om han kunne få lov at røre ved drengen, hvis han havde den på? Hvis han havde dem på begge hænder? Hvis nu han bare havde en gigantisk dragt på, der dækkede fra top til tå og forbød al hudkontakt. Det var muligt. Han forstod stadig ikke helt, hvad Razors problem var.
"Come on, I'll show you," Reign tog drengens frie hånd og førte ham ud i entréen, op af trappen til en gang og ind af den ene af de to døre, der var at se. Django trissede nysgerrigt med bag dem.

Rummet virkede på mange måder meget om hans gamle hytte. Firkantet. En smule mindre. Til gengæld var der intet køkken, hvilket gjorde det mere rummeligt at se på. Selvom det var enkelt, indeholdte det alt, hvad Reign havde brug for - enmandsseng, boghylde, et par kommoder, et hyggeligt hjørne til Django og et bord med to stole til, hvis han for en gangs skyld gerne ville spise for sig selv.
"It's not really that much of a change from the cabin but... at least the view is pretty nice from up here," fortalte mennesket og slap Razors hånd for i stedet at vifte med den hen mod det ene vindue, rummet indeholdte. Han smuttede forbi drengen og lagde en bog på plads, mens han fortsatte, "and I have my own bathroom which basically makes me a king." Sendte halvdæmonen et drilsk smil henover skulderen.

Razor overvejede det kort et øjeblik. Måske det så i virkeligheden bare var en hel heksefamilie? Eller en eller anden mørk kraft der lå over huset. Eller... At de sorte fugle havde domineret alle andre fugle i området og det var huset der fodrede flest fugle. Der var i sidste ende mange muligheder.
Muffins'ne var ikke færdige, hvilket Razor kort rynkede næsen lidt af. Men da Reign så tilbød at han kunne slikke skeen ren var han hurtigt henne ved ham. Han skævede lidt mod kagedejen på skeen men snuppede den så bare fra Reign med et drillende smil. - Kun for at rynke panden et øjeblik efter. " Wait what? But you pay to live here? Dosen't that make it your home too? " Spurgte han så bare og lod hovedet glide lidt på skrå. Han lod blikket glide lidt rundt før han så kort bed sig lidt i læben. Altså, han havde jo også selv et værelse ved Sean - men det betød ikke at han ikke så resten af huset som sit. Om manden ville have det eller ej. Måske var det noget andet når man havde lejet sig ind hos nogen frem for at være deres slave. Hans blik fandt Reign igen.
Han havde allerede næsten rengjort skeen med sin tunge da Reign trak ham med til hans værelset. Han betragtede alting på vejen, men tog sig selv i hele tiden lige at skæve mod Reign - kunne man lade være med at kigge på ham? Nope.

Slet ikke det samme som Reigns hytte - men faktisk heller ikke dårligt. " This is actually not that bad.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin før han rettede blikket mod Reign, men trådte så hen til vinduet for at kunne se den omtalte udsigt. Han stod et øjeblik og kiggede ud med tænderne bidt sammen om spidsen af skeen og hænderne placeret i vindueskammen. Han rettede så blikket mod Reign igen og mumlede kort en sætning. Men da det gik op for ham at man skulle være virkelig god for at kunne forstå hvad han sagde - tog han skeen ud af munden og gentog sig selv. " Then you're only missing your crown.. " Han sendte Reign et smil.
Hans blik fandt dog sengen et øjeblik efter og han smuttede hen og kastede sig nærmest bare på den på ryggen og lukkede øjnene et øjeblik. " I pretended to be a powerful woman not long ago - maybe I can do that again, just for a moment and be your queen.. " Sagde han så bare med et lille grin. Det var faktisk meget kort tid siden. Da han havde været på mindre druktur med Sean. Underholdende - men også.. Hvordan skulle man forklare det? Underligt. Han skævede lidt mod Reign med et lille smil før han pegede lidt mod mennesket med skeen.

"Mhm. I should probably buy one," svarede Reign tænksomt med en snert af sarkasme gemt i. Han så ned på Razor og vidste med det samme, hvad han havde lyst til. Fik i et øjeblik ondt af drengen, da det havde været ham, der havde gået igennem det samme og blev bedt om at holde nallerne fra Reign. Nu var det omvendt, og mennesket begyndte at forstå, hvad det var, folk mente, når de sagde, at ting, der var forbudte, altid virkede mere fristende.
"I'm not even gonna ask," i sidste ende placerede han sig pænt på sine knæ ved siden af sengen og hvilede begge albuer på madrassen med hovedet liggende i den ene håndflade, fortsat med blikket på Razor. Den indre kamp burde godt kunne bekæmpes lidt endnu.

Reign tog skeen ud af drengens hånd og slikkede en lille klat dej, han havde overset, væk fra håndtaget. Vendte den lidt rundt mellem fingrene og sagde så, "we should sleep together soon," han så intenst på skeens hoved, der efterhånden var blevet slikket helt rent, "I mean, not 'sleep together' sleep together but, you know- sleep. Together. In a bed."
Han sænkede skeen og lod atter blikket finde hen på Razor, denne gang ledsaget af et lille smil, "I used to love sleepovers when I was a kid. Especially at Max' place. His parents always made a big deal out of it, it was great." Først der gik det op for Reign, at det måske ikke var det mest venlige at gøre at tale om sine barndomsminder foran en, der ikke havde vokset op i et særligt velfungerende miljø. Han var jo ikke interesseret i at gøre Razor ked af det - blot dele ud af sit liv og sine minder med en, han holdte af.
Mennesket lagde skeen fra sig på dynen og rakte hen mod halvdæmonens hånd for at lade sin pegefingerspids bevæge sig rundt på hånden. Følge blodårerne ned ad håndryggen, videre ned ad fingrene, cirkulere om en negl, og så videre til næste finger. "Do you have any nice childhood memories at all? Like- just one?" spurgte Reign og lagde hovedet mere til side, så hans fingre endte med at blive helt væk i den ustyrlige, tykke manke.

Razor skævede kort mod skeen og havde et øjeblik et lidt betuttet udtryk da Reign bare sådan uden videre stjal den. Han lod så hovedet lidt lidt på skrå og før et lille smil bredte sig om hans læber. " I know what you mean.." Sagde han så bare med et lille grin før han kort overvejede det lidt. Han nikkede dog så bare et øjeblik efter og lod blikket falde mod Reigns ansigt. " I would like that.." tilføjede han så. Det var det ærgrelige ved natarbejde - det at sove når det var sengetid var en mærkelig ting. Man sov ligesom bare når der var mulighed for det.
" Everything about Max seems awfully awesome - if that even makes sense. " Sagde han så lidt og rynkede kort panden en smule. Dog uden at lade smilet forsvinde helt. Max var cool - Reign havde aldrig noget negativt at sige om den fyr - ikke så mærkeligt han var hans bedste ven. " Sooo what do you do at a sleep over? - I mean.. Just sleeping is boring and.. I don't believe what I'm thinking is actually what is happening.. " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Han hævede så bare lidt spørgende et bryn. Sikkert fordi Razor i sidste endte tænkte rimelig perverst. Men hvad i alverden lavede man til sådanne ting? Drak øl og ? Han havde ingen anelse. Desuden sagde Reign da de var børn.. Så der var øl udelukket - det betød der var ingenting ud over Razors lumre tankegang der fik lov at tale.

Hans blik fulgte stille Reigns finger før han kort bed sig lidt i læben. " Childhood memories.. " Han så et øjeblik lidt tænkende ud, før han så bare rykkede sig tættere på Reign og plantede et kys i hans pande. " That depends on - if you want like.. What I think is a happy memories, ooor what you would think is a happy memorie.. " Sagde han så lidt, dog med et drillende smil om læben. Han holdt blikket lidt mod Reigns øjne men trak så bare lidt på den ene skulder. " It could beee.. Well.. I don't know - I have alot of bloody good memories. But that might not be what you're looking for right? " Han overvejede det så bare lidt mere - der måtte vel være andre tidspunkter end de mere brutale.
" I was pretty happy when I was the one getting picked at the orphanage. I kinda had all odd against me on that one. But umm - Not a lost cause after all huh.. " Sagde han så bare lidt før han kort rynkede næsen en smule. Ikke noget han egentlig havde tænkt over. Sikkert fordi han hele livet nærmest havde haft en ubrydelig mur omkring sine følelser omkring mere eller mindre alting.
" But I guess meeting you is kinda one of the best once - you did call me 'kid' soooo that counts right? " Sagde han så bare med et lille grin og puffede kort lidt til Reigns skulder med den ene hånd.

"You talk. And laugh. And... stuff yourself with unhealthy food," svarede Reign med et lille skuldertræk. Det var svært at forklare ordentligt, uden det endte med at lyde som en patetisk 'jeg prøver at være en fest, men jeg er ikke rigtig en fest' fest. Man drak selvfølgelig også som regel, hvilket gjorde alting sjovere. Og da man var barn og ikke drak, havde man heldigvis fantasien til at finde på alle mulige underlige ting at lave - helt uden at behøve at tænke over det.

Reign kneb øjnene lidt sammen, da Razor kyssede ham i panden, og kunne ikke lade være med at tænke tilbage på sit 7-årige selv, der netop sad på denne måde ved siden af sin sengeliggende bedstemor, da hendes dage efterhånden var ved at være talte. Samtaleemnerne havde godt nok været noget anderledes, men de milde håndberøringer og pandekyssene havde været de samme.
Mennesket rynkede lidt på næsen til Razors spørgsmål om blodige barndomsminder. For ham hang de to ord slet ikke sammen - 'Blodig'. 'Barndomsminde' - men så igen; måske var det ham, der var den unormale, og var vokset op med skyklapper.
Han smilede af det minde, halvdæmonen valgte at fortælle om, og det bredte sig til et kort grin af de næste ord. "It does. You are a kid," Reign snuppede kort fat om Razors hånd og kyssede den i håndfladen, inden han slap igen, "I'll stop calling you a kid whenever you grow a beard. I can grow a beard, by the way," tilføjede han hurtigt og pegede mod sin hage, "I just don't 'cause it's hard to maintain." Han havde prøvet skæg i en periode men havde svært ved at finde en god længde, og til sidst var det blevet så stort, at Max og Zac havde kaldt ham for en hulemand, så det blev hurtigt fjernet helt igen. Siden da havde han nok været lidt bange for at gro det ud.

"It's crazy, though. You're 17 and you've been through so much," selvom Reign lige havde givet slip på Razors hånd, kunne han ikke modstå at kærtegne den igen. Den her afhængighed af konstante berøringer, drengen havde givet ham - det var slet ikke sundt, "I just moved away from home when I was 17. That was probably the craziest thing I did."
Han smilede varmt mod Razor og lod blikket falde ned på hans hånd i stedet, "I gotta say, I kind of understand why you're so reluctant to settling down. I didn't get it at first but I do now. You've been all over the place, seen so many things. This obsession with having to meet new people and see new places and do new things - it makes sense if that's what you've been doing most of your life. Settling down would suck every last drop of life out of you," Reigns smil blev mindre og forsvandt til sidst helt, som hans blik igen ramte halvdæmonen, "I know I've been trying to force you into settling down with me this last year and I'm sorry. I shouldn't have. It's just not for everyone."

Det lød ikke som det værste i verden - sådan en sleepover. Måske var det noget der kunne arrangeres. Også selvom det kun ville være de to. Razor havde egentlig alligevel kun et krav og det var at Reign var der - sted, tid - aktiviteter var lige gyldigt. Medmindre selvfølgelig det endte i en diskussion. Det var ikke så tiltrækkende. Måske var det bare den åbenlyse barnlige side Razor havde der gjorde at det var ting han egentlig gerne ville. Han kunne opføre sig - Mente han selv. Nogenlunde voksent, men det var måske aldrig helt nok til at gøre op for alt det andet.
" Oh really? What if I'm never gonna be able to grow one? " Spurgte han så lidt med hovedet en smule på skrå. Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt, men lod så fingrende strejfe Reigns hage. " Really? Wauw.. You should - At least just... for a while. " Han nikkede lidt og betragtede mennesket et øjeblik. " You would look incredibly sexy with a beard - not that, you're not.. Trust me, you are.. Extremely. But - juuuust a little more masculine.. " Han bed sig kort lidt i læben før han nikkede en smule. Det ville faktisk slet ikke være dårligt.

Han skævede lidt mod Reigns hånd mens han lyttede til hvad han sagde. Han bed sig kor lidt i inderlæben. Det var vel egentlig rigtigt, men så alligevel ikke helt. Det var hvert fald ikke sådan Razor havde følt det. Det var mere ham selv der havde forsøgt at overbevise sig selv om at det umulige var muligt.
" Don't be sorry.. " Sagde han så bare lidt og rettede blikket tilbage mod Reigns ansigt. " Sure I've been all over the place. But I also did live in the same house with the same people for many years. Just because one choose to settle down or maybe get a house or something like that, it dosen't mean it's impossible to see the world. Knowing that - there's a home waiting. It's kinda nice. " Sagde han så bare lidt før han så bare tog fat i Reigns hånd og holdt lidt om den.
" Besides - I don't feel like traveling any time soon.. " Han rystede kort lidt på hovedet før han gav sig til at vippe lidt med sin ene fod. Den forrige tur havde alligevel sat sine spor. Måske korte ture var mere passende. Han var stadig ikke lukket omkring at opsøge fare - men syge pirater og forræderiske katte. No thanks. " I move around while working, thats enough right now.. " mumlede han så bare lidt før han slap Reigns hånd igen og fik sig sat op.
" And! If I were to settle down - I don't really wanna do that with anyone but you.. Actually. " Han rodede sig kort lidt i håret før han satte sig i skrædderstilling. Der gik dog ikke mange øjeblikke før han kort rynkede næsen lidt og skævede mod døren.
" I think the muffins might be done.. " fik han så sagt i det han rettede blikket tilbage mod Reign. " You don't smell that? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå med et lille grin. Ikke en brændt lugt - men en... 'vi brænder snart' lugt,

Razors ord kunne sikkert godt vende Reigns skægopfattelse helt i den modsatte retning. Syntes han om at ændre sig selv for en anden person? Nej. Ville han gøre det for Razor alligevel? Højst sandsynligt. Desuden havde han selv kommenteret på drengens mangel på sko op til flere gange, og selvom han ikke decideret ville smide ham ud af sit liv på grund af et par bare fødder, ville sko da til hver en tid være at foretrække.

Reign skævede ned mod Razors hånd, da den havde fundet hans, og lyttede i stilhed, selvom han et par gange havde lyst til at bryde ind. Så først op, da der blev sluppet, og lod et smil undslippe sine læber over de søde ord. For de var søde, og det var da pænt af drengen at prøve at redde den.
Men Reign vidste bedre. Han ville jo ikke bare have Razor til at flytte ind med sig - han ville have ham til at få en fast indtægt, han ville være i et fast forhold med ham, hvor ingen af dem behøvede at knalde udenom, han ville adoptere børn med ham, få et kæledyr med ham, tage på skovture med ham, lave mad med ham, gå i seng med ham, vågne op ved siden af ham.
Alle disse ting, havde han i starten haft en idé om, ville være mulige. Havde været fuldstændig blændet i sin kærlighed til denne halvdæmon. Men han var vågnet nu og havde lyst til at ryste på hovedet af sit tidligere naive selv, der havde troet, han kunne få det hele. Der var stadig en stor mulighed for, det en dag ville ske - bare ikke med Razor.

"Hm?" Reign løftede hovedet af sin hånd og indåndede denne lugt, Razor snakkede om, og ganske rigtigt emmede rummet af en mild duft af muffin. "I think you might be right," sagde han så og kom på benene. Sendte Razor et hurtigt smil og tog skeen, inden han bevægede sig nedenunder i køkkenet og så til muffins'ene. Denne gang behøvede han ikke at tjekke med nogen gaffel, de var tydeligvist færdige, og trak dem bare ud. De blev hældt rodet ud på et fad med ordene, "careful, they're hot," og Reign fik sat de tilsnaskede muffinforme i blød i vasken. Normalt lod man dem køle ned, inden man spiste dem, men han kendte Razor godt nok til at vide, at han ikke ville kunne vente så længe.

Razor lod blikket hvile lidt mod Reign og blev siddende et øjeblik da Reign rejste sig og smuttede nedenunder. Dog kun et par sekunder - nok til lige at lade hænderne tage en tur ned over sit ansigt og ryste sine tanker på plads. Det var måske alligevel en sværere opgave han havde taget på sig - holde humøret og ikke sige noget forfærdeligt dumt der ville kaste alting til jorden igen. Han havde efterhånden hjælpe midler til det med humøret og selskab der havde en lidt anden holdning til hvad han sagde end hvad Reign typisk havde. Han tog en dyb indånding før han skubbede sig op at stå og hoppede ned fra sengen. Han smuttede ned af trappen og ud i køkkenet - lige som Reign fik de lækkert duftende muffins ud af ovnen. Razor lod blikket glide over dem og nåede da også at tænke tanken bare at snuppe en med det samme da Reign advarede ham om at de var varme.
" Look delicious." Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Han så kort lidt mod Reign men så tilbage på muffins'ne. Han snuppede så bare alligevel en og kastede den lidt fra den ene hånd til den anden mens han skubbede sig op at sidde på køkkenbordet. Så snart han sad hvor han ville gav han sig til at puste lidt på den muffin han havde snuppet - fremskynde nedkølingsprocessen var vel egentlig okay at gøre. Han kunne hvert fald ikke lade være. De duftede så godt - så selve indholden skræmte ham ikke på nuværende tidspunkt. Hvad end Reign så havde puttet i.

Han tog så bare en bid da han mente den ikke var for varm længere. Lækkert. Smilet om hans læber voksede i takt med at han tog endnu en bid. Blikket skævede en smule mod Reign og han lod hovedet glide en smule på skrå. " Soooo what did you put in whem? " Spurgte han så endelig. Lidt stolt over ikke at have kastet spørgsmålet efter Reign med det samme en muffin gav udtryk for noget mistænksomt. Men de smagte jo virkelig godt - så intet der kunne blive sagt kunne i virkeligheden udelægge smagen.
" This could be like half a sleepover.. " Sagde han så lidt og gumlede på endnu en bid af sin muffin. Han lod blikket hvile mod Reign et øjeblik før han så bare trak lidt på den ene skulder. " I mean - muffins and.. muffins.. Talking and laughing and more talking - and then.. even more muffins. We're just missing out on the sleeping part. " Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. " Even though your bed was quite comfy - I can't promise I won't be waiting when you're off work. " Sagde han så bare med et lille drillende smil. Han mente det måske faktisk en smule - men så alligevel ikke helt. Det var måske en smule dumt. En ting var at Lori kunne dukke op og hvor kønt et syn kunne det ikke ende i - men at ligge tæt med Reign i en seng? Han ville sikkert bare ende med at skuffe mennesket mere end hvad godt var.

Reign lænede lænden ind mod køkkendisken og lod blikket hvile på Razor, afventende efter om han kunne lide muffinen. Ikke at han forventede andet med så meget sukker og honning i - man kunne i hvert fald ikke bebrejde den for ikke at være sød.
"Just honey," svarede Reign med et uskyldigt træk på skulderen og forsøgte stadig at holde på sin gulerodshemmelighed lidt endnu. Han smilede drilsk, "and lots 'n lots of love, of course." Han huskede, hvordan det altid havde været det svar, de havde givet i bageren, når folk havde spurgt ind til ingredienserne i butikkens signaturbrød. At sige det var fyldt med kærlighed var trods alt pænere end at afvise blankt.

Reign hævede et øjenbryn af drengens forslag, og så så hen på den modsatte væg med et smil, "like you could ever stay still in a bed for that long, waiting for someone." Razor kunne ikke finde ud af at kede sig, det vidste Reign, og det vidste han også godt selv. Det var tæt på at være helt utroligt, hvor elendig han var til det. Mennesket havde mødt mange i sit liv, der havde svært ved at sidde stille men slet ikke på Razors niveau. Han havde knapt nok set ham sove.
"But, no. There's no such thing as a half sleepover. I want the real deal," sagde Reign, da han gik forbi halvdæmonen og fik placeret et venskabeligt klap på låret. Han fandt en stofpose frem og begyndte at fylde den med de resterende muffins, mens han fortsatte, "a full night with you. No excuses, no plans in the morning and no one else there." Han lod et par stykker blive tilbage til Lori, når han kom hjem fra arbejde. Så tilbage på Razor og smilede.

"So," sagde Reign efter kort tids stilhed og trådte hen foran sin gæst. Det virkede så naturligt at lægge armene omkring ham, rykke sig tættere på og mærke drengens hud under sine fingre. Men han lærte hurtigt og blev stående på sin plads overfor med hænderne i ro, "what do you wanna do?"
Mennesket havde lidt på fornemmelsen, Razor ville være på bar bund, og gav den derfor selv nogle forsøg med forslag, "we could play cards. Or just go out and enjoy the sun in the garden - get a tan perhaps," Reigns skævede ned mod drengens blege hud og smilede skævt til ham. Ikke at han nogensinde havde haft et problem med hans bleghed, men de fleste kunne da godt lide at blive lidt sommerbrune... ikke?

Han skævede lidt mod sin muffin og pillede kort lidt i den før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. Kun honning og kærlighed - det var fint! Så vidste man hvad man havde med at gøre. Men på den anden side - Razor huskede faktisk ikke et tidspunkt hvor Reign havde lavet noget han ikke kunne lide. Ikke engang den gang han lavede tærte med mærkelige ingredienser. Det var måske bare et spørgsmål om tid før de ville ændre sig. Der måtte være et eller andet der ikke faldt i halvdæmonens smag. Hvert fald var dette lækkert! Enormt lækkert. " It's really good.. " Sagde han så bare med et lille nik og tog endnu en bid. Han sendte så bare Reign et lille smil.
" I can stay in bed for hours! You have no idea. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort bed sig lidt i læben. Han skævede kort lidt mod sit lår men rettede så blikket lidt efter Reign. Han lod hovedet tilte en smule på skrå før han bed sig lidt i læben. " The real deal - but.. " mumlede han så lidt og rynkede kort næsen lidt. " But when do you have a night and day off? " spurgte han så bare før han stoppede resten af sin muffin i munden. Hans blik fulgte Reigns bevægelser, som han pakkede muffins i en pose. " You're not going to eat one? " Han snuppede lige hurtigt endnu en inden Reign havde fjernet dem. De var jo ment til at spise! og alle vidste da at frisk lavet mad var bedre end når det havde stået lidt.

Han skulle lige til at svare på Reigns spørgsmål - men mennesket kom selv med nogle idéer et kort øjeblik efter. " Well.. If I have to choose between those two. I would go with playing cards.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. " Not that I mind being out - but.. the sun is quite evil today.." Sagde han så lidt med et lille smil. " Maybe! We could just bring the muffins, and cards aaaand a blanket aaaand sit outside and play? oooor.. " Han bed sig kort i læben mens smilet voksede omkring hans læber.
" What about making a fort out of blankets!? " Spurgte han så hurtigt og prikkede kort til Reigns ben med sin ene fod. " That would be cool - right? " Han lod hovedet glide lidt på skrå. " And we got the time for it? " Han rettede sig lidt op før han nikkede en smule. Selv rimelig tilfreds med planen. De kunne bygge det udenfor - så ville det være en fin kompromis. Der var sikkert mange andre ting de godt kunne lave. Men hvis Razor skulle gøre et forsøg på at være bare nogen lunde realistisk. Reign havde sagt nej til at bade - det var udskudt til det var mørkt og de var alene. Hvilket ikke var muligt denne aften på grund af Reigns arbejde. Det havde heller ikke virket så meget til at Reign var interesseret i Razor hjælp med at finde en gave til hans far - men butikkerne lukkede vel også på et tidspunkt?
" Besides - If you want, I wouldn't mind if you would tell... I dont know - stories? Anything, maybe even from your childhood, life - family and stuff.. I kinda like hearing about it. " Sagde han så lidt mens han nikkede men lod så kort blikket falde på den muffin han havde nuppet.

"Sooner than you know," sagde Reign blot og lod den ligge der i håb om, at Razor ville gøre det samme. Han havde ikke lyst til at bringe fyringsmuligheden op nu, slet ikke når der var god mulighed for, at han hurtigt kunne skaffe sig et nyt job denne gang. Ingen grund til at pive denne gang, som han havde gjort efter fyringen i bageriet. Hvis han var heldig, behøvede Razor slet ikke at få at vide, at han endnu engang blev afskediget. Reign kunne ikke lade være med at føle sig lidt flov og uønsket over alle de fyringer på så kort tid. Han skævede mod posen, "nah, I'm not hungry."

Reign nikkede lidt, "okay," til Razors rykken hen mod kortforslaget men hævede et øjenbryn over hans bud på en idé. Et tæppefort - vidste drengen overhovedet selv, hvor barnlig han var? Ikke at det var et problem i menneskets øjne, men han kunne ikke lade være med at undre sig - vidste han godt, at hans tankegang ofte var lig et barns? Eller troede han, alle normale mennesker engang imellem gav sig til at bygge et blødt hyggefort?
Reign ville i virkeligheden nok hellere udenfor men kunne ikke lade være med at smile af Razors entusiasme omkring fortet, hvilket i sidste ende gjorde det til en nem beslutning. At sige nej til det ville være det samme som at sige et ord, der mindede om 'tur' og så se ned på Djangos skuffede ansigt, når døren ikke blev åbnet for den.
"Fine, we'll make a blanket fort. You go and start, I'll get some more blankets from upstairs," Reign rykkede sig ind i et kys og sendte Razor et smil, inden han fandt ovenpå. Fandt hurtigt ud af, at han ikke havde givet ham instrukser omkring, hvor fortet skulle bygges, men det gik nok. Drengen fandt ud af det.
Han snuppede sine egne tæpper, dyne og puder fra sengen og fortsatte op på loftet for at se, om Lori havde nogle liggende deroppe. Heldigvis var der masser - de var gamle og en smule støvede, men de kunne sagtens bruges.
Reign fandt ned til Razor igen og lod sig tabe tingene på gulvet, "here you go. Keep on building," inden han selv smuttede ud i køkkenet for at sætte majskorn over til popning. De havde godt nok en masse muffins, og det var også super, men popcorn hørte med til det at bygge tæppefort. Sådan var det bare.

Mennesket gik tilbage til halvdæmonen for at hjælpe til med at bygge. "So... is this something you do often at home?" spurte han og satte en tæppekant fast til en stoleryg med knappenåle. Skævede hen mod Razor med et skævt smil over det tag af tæpper, der var ved at blive bygget, "I can imagine you and Sean doing this all the time," og kunne ikke lade være med at le af sin egen sætning med tanken om store, farlige Sean siddende sammenkrummet i et lille, mørkt tæppefort. Det var noget, han ville betale for at se.