I'm a fucking mess sometimes - Bellamy

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en sort trøje, en sort jakke og et par mørke bukser [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Han har mørke sko på

Det var en sen aften, og på trods han normalt tilbragte tider som disse, derhjemme hvor han ville træne, så fandt han sig selv gå gennem gaderne. Hvorfor kunne han ikke beskrive, men et eller andet i ham, blev nærmest trukket derud, og selvom han fandt det ganske mærkeligt, kunne han ikke stoppe. Det var egentlig også en ganske behagelig aften, stille og på trods af regnen, egentlig heller ikke det værste vejr. Han havde prøvet værre på det plan. Han følte efterhånden også, at alting var begyndt at blive for meget, og han kunne næsten ikke få vejret. Han fandt dog en smule trøst i sin træning, det var efterhånden det eneste, som holde hans tanker væk. Han kunne fokusere på én ting, og i sig selv gjorde han det også godt. Meget kunne man sige om Rita, men hun havde trænet ham godt, og hvad hun ikke havde kunne lære ham, havde hun fået andre til at gøre.
Som han vandrede gennem mørket, syntes han at få øje på en figur i det fjerne. Hvem end vedkommende var, så så det ikke godt ud for personen. Taget ud af vedkommendes vaklende gang, måtte der havde været hændt noget, og hvad end der var sket, var det åbenbart ikke godt. Selvom han forsøgte, at holde sig væk fra andres problemer, var der en del af ham, som nægtede at lade ham give op på denne person. Så han skyndte sig frem imod vedkommende, som han hurtigt fandt ud af var en ung kvinde. Da han nåede hende, greb han fat om hende, og løftede hende op i sine arme, hvilket i sig selv var ret let, givet hun nærmest intet vejede "It's okay, I got you" sagde han med et blidt smil. Dog syntes hun at være så langt væk, at hun næppe ville kunne høre ham.
Mange tanker løb gennem hans hovedet, skulle han bringe hende til at hospital, tage hende med hjem til ham selv, eller skulle han blot efterlade hende hos nogle. Den første og sidste ide, virkede ikke just som det bedste, givet hospitalerne ikke altid, var de bedste til at tage sig af folk, og han vidste ikke hvad en fremmede ville gøre imod hende. Så i sidste ende stod han med en mulighed, og det var at bringe hende hjem til sig selv. Heldigvis havde han haft tid til at ryde op, så stedet så ikke helt forfærdeligt ud. Han begyndte at løbe hjem af, blot for at sikre han kunne få hende ind i varmen, og se hvad han kunne gøre for, at hun kunne få det bedre. Nok var hun en fremmede, men han havde nok godt i sig, til at han ville hade sig selv, hvis han blot havde ladet hende ligge.
Det tog ham ikke lang tid, før han nåede hjem og derpå lagde han hende i sin seng. Hans lejelighed var ikke den største, men den var heller ikke blandt de mindste. Han havde to værelser, og indtil videre brugte han sit andet værelse, som en form for træningsværelse. Han havde et mindre toilet, en køkken og en stue. Hans værelse bestod af en seng, en kommode og ellers et par malerier og en enkel stol, hvor han havde sine ting. Blidt lagde han hende i sin seng, han fandt en af sine trøjer, som han gav hende på, efter at han havde taget hendes ødelagte tøj af. Dog kiggede han ikke på hendes krop, og forsøgte at forholde sig professionel. Han lagde hende under dynen, og puttede hende blidt under den. Han tog hendes beskidte tøj, og lagde dem hen på sin kommode, således han kunne gøre det rent senere. Han satte sig derpå hen i stolen, hvor han ville vente til hun vågnede op igen.