Didn't expect that -Ethan-

Outfit : [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Haru havde spillet i omegnen, hun var ikke sikker på hvad den lille by hed, men den havde været ret hyggelig. Folk opførte sig på en kærlig måde og hun var blevet mødt af en del smil. Hun rejste rundt på Julio, hendes sorte hingst. Han havde to tasker på sine sider, som var fyldt med instrumenter og tøj, samt en taske på dit bagparti, hvor hendes mad blev hold i.
Hun red igennem skoven, med tankerne på en ny sang, hvis hun skulle rejse rundt imellem byerne, ville det vel være bedst hvis hun fandt på nogle nye tekster imens. Så hvorfor skulle hun ikke gøre det mens hun red på Julio?
Solen stegte dog skoven, så voldsomt at selv Haru følte sveden læbe fra hendes pande. Hun tog sin dunk lavet af læder, hvor hun drak vandet inden. "Maybe we should make a stop huh?" Lød det kærligt fra hende, inden hun så småt lod øjnene glide over landskabet. Alting var smukt i solens varme lys og musikken fra naturens fugle. Hun fugtede kort sine læber, i det Julio stejlede og nær havde smidt hende af sig. "hey!! What's wrong! Calm down... shhh" hun trak ham en smule væk, inden hun sprang af ham. "What is it, dear" hun strøg hans manke, mens hun beroligende pressede sin pande imod hans mule.
Forsigtigt så hun sig om, hvor en ret så stor ulv lå i en bunke blade. Hun trådte kort væk, inden hun begyndte at lede efter en pind. Forsigtigt prikkede hun til den og da der ikke kom så meget af en reaktion fra den, gik hun tættere på den. "It's not dead... but... maybe it's hurt?" Mumlede hun for sig selv, inden hun begyndte at tjekke efter sår og skader på den.

Ethan, havde været på flugt efter et par dage var gået, havde de endelig fået skadet ham, derfor lå han nu i denne bunke blade ikke ved bevistheden for, hvis han havde været det, havde han rev den pind ud af hendes hænder og knækket den, men han lå derfor og hvilet sig eller prøvet han højre bagpote, havde fået et kæmpe sår da en pil havde, ramte den, men han havde selv fået den lige så stille ud eller prøvede på det, hvilket gjorde at det sår hun ville finde ville være halvdelen af pilen, mens han selv havde fået taget halvdelen af den ud, men ikke mere.

Her lå han så i sin ulve form og ventet på at dø, bare fordi han var blevet ramt af en forbandet pil inden, han havde myrde hvem der nu, havde skudt den. Han gav derved et hyl fra sig da han mærket hende hænder om pillen, han var ikke vild med at denne kvinde stod og hev i den pil, selv om hun sikkert bare ville hjælpe med og få den ud, var hans tænker ikke sådan langt fra. Hans øjne så op på hende og hendes hest, mens han prøvede og trække sig tilbage., denne kvinde, hvad var hun ude på.
//det fint mit er heller ikke det bedste i længde lige nu xD//

Ulven var tydeligvis såret af en pil, eller tydeligt og tydeligt. Man kunne se blodet i pelsen og når man fjernede det en smule kunne man se pilen sidde i dens lår. Dette betød at hun var nød til at få den ud af den. Måske det var bedst at lade vær, den kunne jo risikere at bide hende også alligevel.
Som elver burde hun vel bekymre sig om dyrene og jordens andre kreationer, hvilket hun skam også gjorde, det betød desværre også at hun valgte at tage chancen med dette.
Hendes mørke, dog strålende øjne mødte hans, hvor hun sendte den et forsigtigt smil. "This is gonna hurt, but don't worry... I'll fix you right up." Hun gik kort tilbage til Julio, hvor hun fandt sin dolk frem. Pillen måtte skæres ud, da man aldrig bare ville kunne hive en pil ud af en, uden at gøre såret dybere og større.
Forsigtigt dog hurtigt skar hun ham i huden, fr at hive pile ud igen, hvor hun hurtigt lagde Pres på såret. "There, the worst is over! There there" hun forbandt hurtigt såret ind igen, hvor hun ellers så sig omkring, hendes hænder var dækket af blod. Hvilket betød at hun som sådan ønskede at tage et bad, eller bare vaske sine hænder "see, everything's gonna be fine now." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun rejste sig lidt op.

Da kvinden, havde fisket ham, begynde han og trække sig tilbage, hvorfor hjælp hun ham, hvad var hendes plan. En ting Ethan, altid mente var, hvis folk hjælp dig ville de ha noget til gengæld. Han træk sig en smule tilbage, men han var stadig klar til og angribe hende, hvis hun prøvede på noget, han stolte bare ikke på hende, sådan var det bare. Han stolte dog på Elena, men det var os fordi det var hende, hun havde drugged ham ja, men hun, havde os hjulpet ham med og stikke af. Engang ville han finde ud af, hvorfor men han stolte på hende, ingen tvivl om det. Han begynde og knurre, mere for at få hende til og trække sig igen, efter hun, havde fået pilen ud og taget sig af hans sår stolte han ikke på hende, og være så sød var ikke noget man var, med mindre man havde en plan.

//sorry det korte og ikke så kreative svar :///

Hun tog sig roligt af såren, velvidende om at han kunne risikere at snappe ud efter ham. Man kunne vel aldrig rigtig forvente noget fra ulve. Dog gjorde han det ikke, i stedet knurrede han af hende. "There there, i won't hurt you, and i'm almost done, so please be patient." Lød det beroligende og kærligt fra hende, mens hun holde øjnene på såret. Hun fik ham fikset helt op. Sårene kunne ikke rigtig ses længere, de var mere eller mindre væk i hans pjuskede pels, dog med bandage om sig.
"There... See, that was not as bad as it could've been." Hun så imod ham, med sine strålende sorte øjne, mens det kærlige samt beroligende smil blev sendt ham. "Hunters i bet... I hate them.." Lød det lavt fra hende. Hun anede ikke at han var en shapeshifter, hvilket gjorde at hun forventede at hun bare snakkede til en typisk ulv. "Atleast you got away from them, and look at you... You seem strong enough to survive these wounds, so everything is going to be fiiiiine." Hun smilte kækt til ham, hvor en blidd lille klukken slap hendes læber. "I'll stay the night, to keep predetors away from you, so don't worry and get some sleep." Hun rykkede sig en smule væk fra ham, inden hun så sig omkring.
Forsigtigt gik hun imod Julio, hvor hun hev to tæpper ud, et til at sidde på og et andet til at vikle omkring sig. Hun sad en smule fra ham, mens øjnene flakkede en smule rundt. Meningen var at hun skulle høre godt efter, i naturens larm, for at sikre sig at der ikke kom en anden ulv, eller jægerne for den sagsskyld.

((Det er jeg ked af, sig gerne til, hvis jeg kan gøre noget for at gøre emnet mere spændene :3))