I did not expect to meet another vampire here.. //Locan//

Sted: Ashen Wood Forest. Tid: 10:30 Vejr: Overskyet, og lidt støvregn. Omgivelser: Træer, og nogle få ulve. Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Isobel var ved at være ret så ved, da hun havde været ude i skoven i et par timer nu, og da det havde regnet det meste af tiden, men det var ikke ret noget der irreterede hende meget.. Hun var ikke helt sikker på hvad hun lavede ude i skoven, den eneste forklaring hun hurtigt kunne finde på var at de var beroligende at gå ude i skoven, helt alene og man mærker den dejlige kolde regn falde på ens hud.. Ellers ledte hun efter flere spor til at finde dem hun skulle finde.. Hun satte sig ned op af et træ, bare for at slappe af, det trængte hun til.. Hun kunne se to ulve stå og lave et eller andet, men pludselig stoppede de op og kiggede i samme retning. Hun havde ikke selv hørt noget, men det var tydeligt at de havde hørt noget. De skyndte sig at komme væk derfra.. Isobel rejste sg langsomt op, og begyndte at gå den vej som lyden åbenbart kom fra.

Locan sprang med høj fart som et rovdyr ud fra et buskas og bed sig fast i en af de flygtende ulve.
Hans kløer borede sig ind i dens ryg og hans tænder i dens hals.
Ulven spjættede og pev af smerte.
Men Locan holdte ved og begyndte nu at suge den tør for blod.
Blodet sev ud af dens åre og ind i Locans mund hvor han slugte det dråbe for dråbe.
Det var ikke så godt som menneskeblod men han havde brug for det.

Da han var færdig smed han liget fra ulven væk og kikkede ud i højsonden.
Regnen ramte ham svagt og vandet løb langsomt ned af ham.
Hans hanekam stod stadig selvom regnen prøvede at ligge den ned.
Men hans hår var ikke lige til at få lagt ned.

Han kikkede lidt rundt men fik ikke øje på den personen som havde overvåget ham...

Isobel så en mand springe på en af ulvene, det tog lidt tid for hende at finde ud af hvad han var, men til sidst var det tydeligt at det var en vampyr. Hun smilte lidt for sig selv, det var et stykke tid siden hun havde mødt en anden vampyr, som ikke ledte efter hende for at dræbe hende.. Men det vidste hun jo ikke helt om han gjorde, men det så det ikke ud til. Hun gik langsomt hen imod manden, som lige havde tømt ulven for blod, hun lænte sig op imod et træ og sukkede højlydt.. ''Deler du ikke?'' Et lille lumsk smil kom frem på hendes læber. Han havde jo lige smidt ulven fra sig, og hun var ikke særlig sulten. Hun forventede ikke et svar, og smilte derfor bare til ham, hun var ikke sikker på om han havde fundet ud af hvad hun var, men det havde han nok, da han jo selv var en vampyr, men en god lugtesans.. ''Hvad laver en vampyr som dig her ude?'' Hun smilede forsigtigt til ham.

Locan vendte sig mod stemmen.
En ret flot og ung pige havde åbenbart betragtet ham.
"Jeg tror ikke du ville foretrække dyreblod... Det er noget tørt" sagde han roligt og smilede til hende.
Hans stemme lød lidt som en teenagerdreng men så alligevel var der lidt mørke over den.
"Og hvad jeg laver? Det har du vist allerede svaret på" sagde han med et lille grin i stemmen.
Hun virkede... Interesserene?
Han gik lidt nærmere hende og prøvede at fange hendes øjenkontakt så hendes tanker kunne åbne sig for ham.
For lige nu ville det se mærkeligt ud hvis han tog sin pegefinger op til sin tænding.
Så han måtte nøjes med den lidt halv-besværlige måde.

''Jeg tager hvad jeg kan få..'' Hun smilede roligt til ham, og begyndte så småt at gå tættere på ham. Hun var glad for endelige at møde en anden vampyr som ikke ville dræbe hende.. Hun smilede lidt for sig selv, da hun i et øjeblik var væk i sine egne tanker.

Hun negede yndefuldt og smilte roligt til ham.. ''Mit navn er Isobel Gancies Polenca Graf, og dit?'' Hun rakte forsigtigt hånden frem for at hilse.. *Han virker... Spændene..?* Hun smilede lidt for sig selv og kiggede ham i øjnene..

Locan så på hende da hun nejede.
*Jo en klassisk hilsen*
Han bukkede selv da hun tog hånden frem.
"Mit navn er Locan Nightblade" sagde han og rettede sig op igen hvorefter han tog hendes hånd og rystede roligt.
"En fornøjelse at møde dig"
Der trak sig et lettere smil på hans læber da han hørte de få tanker om at han var spændende.
Den svage øjenkontakt var nok når de nu var så tæt på hinanden.

Hun smilte lidt for sig selv, han var vel nok ikke sådan som hun havde forventet, han var venlig, og ind til videre virkede han som en gentleman..
Hun var næsten sikker på at han var gammel, der var ikke så mange unge vampyre der var som ham, men hun kendte heller ikke særlig mange..
''Fornøjelsen er helt på min side..''
Hun tænkte sig lidt om, det havde hun faktis ikke sagt i langtid.. Hun holdt stadig øjnkontakten med ham..
''Må man spørge hvor gammel du er?''
Et lille smil gled hen over hendes læber. Hun rystede kort med håret, for at få noget af vandet væk..

"Jeg har eksisteret i femogtyve år nu... Jeg blev vampyr da jeg var nitten"
Sagde han bare og kikkede lidt rundt.
Ja ikke den største alder at have.
Så den mange års erfaring var der heller ikke.
Men han kunne alligevel mere end de fleste.
Han kunne få informationer uden at nogen vidste det...
"Men jeg har hørt at man aldrig må spørge en kvinde om hendes alder så det undlader jeg" sagde han og fik et lidt drilsk smil på læben.

Hun kiggede på ham med nogle undrende øjne..
*Femogtyve! Kan det nu os passe?*
Hun havde ikke lige regnet med han kun var femogtyve, hun var flere hundrede år ældre end ham..
*Isobel... Slap af og kom videre, vi gider ikke være her mere!*
Den lille irreterene stemme som nogengange kom ind i Isobels hovede var tilbage, men hun lyttede som sædvanlig aldrig til den, da den næsten aldrig kom med noget godt noget at sige..
''Jeg tror der er en undtagelse når man er vampyr?''
Hun gengældte hans smil på samme måde som ham..
''Jeg er 1579 år''
Hun smilede lidt lumsk og så på ham.

Locan fnøs ved hednes små tanker.
Han vidste de ikke var rigtige...
Der var nemlig forskel på hendes stemme og den tanke han hørte.
Normalt ville det være som at høre personen snakke normalt bare med lidt ekko.
Sådan lød tankerne for ham.
"1579... Godt klaret de fleste giver af efter de 1000" sagde han og grinede lidt af hans tydeligvis dårlige joke.

Hun grinede lidt af han lille joke, det havde hun ikke lige forventet at høre..
''Jeg ved nu ikke helt, jeg kender da mange som er... godt og vel de 5000..''
*Eller.. De prøver og dræbe mig, men jeg kender dem da..*
Hun kendte ikke særlig mange vampyre, som var yngre end hende, eller nogen som ikke var efter hende..
Hun begyndte langsomt med at gå, hun gad ikke mere at stå der hvor de stod, hun ville meget hellere gå lidt..
Hun kiggede lidt tilbage, og lavede et lille tegn på at han skulle komme med, hun havde ikke et bestemt sted de skulle hen, hun ville bare gå rundt..